bgadk og ande
-
Jeg kan bare ikke se argumentet om, at hvis bare Vesten havde endnu mere følgagtig overfor Putin, så havde der ikke været fjendskab mellem Vesten og Rusland og alt dette ville ikke være sket.
Kan ikke se bevis for at det på nogen måde er et hverken "realistisk" eller sandt udsagn.
-
Militæranalyser og billeder fra krigens realitet:
https://twitter.com/KofmanMichael
Fordi Kofman er professionel militær analytiker så sier han diverse fake news video fra, som der ellers cirkulerer mange af.
Han gør også opmærksom på, at Ukraine er i gang med at vinde propaganda krigen, fordi Rusland grundlæggende ikke ønsker at der sættes fokus på deres "specielle militær operation". Putin ser ud til at være bange for
at krigsbilleder kunne gøre ham upopulær, så vi ser kun meget lidt af russiske troppers succeser på video.Det man kan finde online af kampscener, er ikke nødvendigvis det retvisende billede af hvordan den reelle kampsituation er.
-
Efter min mening var Ruslands store troppeopbygninger nær grænsen til Ukraine et stærkt signal om, at de ville have at borgerkrigen i Ukraine skulle stoppe.
Og Rusland var efter min mening med god grund bekymret for sin egen sikkerhed, hvis Ukraine skulle være medlem af NATO. Så Rusland krævede, at Ukraine ikke måtte blive medlem.
Det blev blankt afvist af vesten, hvad der efter min mening var dumt. Man kunne mere diplomatisk have sagt, at det ikke kunne komme på tale på nuværende tidspunkt, da NATO-traktaten kræver et nyt medlemsland skal have styr på egne grænser, hvad Ukraine tydeligvis ikke har.
De mange forsyninger af våben til Ukraine fra vesten allerede inden invasionen bidrog yderligere til Ruslands nervøsitet. For ville våbnene blive brugt til at nedkæmpe oprørerne i øst, så Ukraine kunne sige de igen havde styr på deres grænser og dermed blive NATO-medlem? Efter min mening ikke usandsynligt.
Så Rusland valgte at invadere Ukraine. Det kan efter min mening ikke forsvares. Men det er efter min mening forståeligt.
Heldigvis underestimerede Rusland voldsomt Ukraines kampvilje. De har haft store problemer i en krig, som de nok havde forventet allerede var afsluttet.
Med lidt held ender denne krig inden længe med en fredsaftale, hvor ingen af krigens parter kan siges at være en klar taber.
Sådan en fredsaftale vil nok indebære, at Ukraine vælger ikke at blive NATO-medlem, og anerkender Krim som Russisk.
For de to udbryderrepublikker i øst håber jeg der kan findes en løsning for varig fred der ligner den vi selv fandt omkring grænsen mod Tyskland i 1920:
I første omgang forbliver de uafhængige, men efter et år eller to med fred afholdes der folkeafstemninger (hvor kun dem der er født der hvor der stemmes kan stemme) ved frie valg kan bestemme om de vil forblive del af en uafhængig republik, eller om de hellere vil være en del af Ukraine som tidligere.
-
Jeg tror at der var en del i Ukraine, som efter Azerbaijans generobring af de tabte områder fra Armenien, så det som eksempel til efterfølgelse.
Det var også derfor de købte en hel masse Bayraktar droner fra Tyrkiet, som var det afgørende våben i den konflikt.
Borgerkrig har der dog aldrig været tale om. Det var "grønne mænd" hele vejen også i Donetsk og Lugansk - altså regulære og irregulære soldater.
Men Ukraine VAR allerede afskrækket lang tid før invasionen. Bare en mindre troppe opbygning HAVDE gjort det klart for Ukraine, at Rusland ikke ville tolerere en generobring.
I øvrigt så fik Ukraine først større mængder vestlige våben, efter enhver snak om generobring af områderne i øst for længst var forstummet. Og hvis Putin "kun" havde rykket hæren ind i det allerede kontrollerede område i øst, så var han heller næppe blevet mødt med særlig mange sanktioner.Så det var ikke grunden til invasionen.
Putin havde også fået en meget klar udtalelse fra både USA og NATO, at Ukraine ikke ville blive optaget, sålænge der Ukraine ikke havde styr på grænserne. Så Putin HAVDE allerede helt styr på den del, og det lå i hans hænder om Ukraine kunne blive optaget i NATO.
Så det var heller ikke grunden til invasionen.
Putin har heller ikke været spor bange for NATO. Han har tidligere sagt, at Polen skulle passe lidt på, fordi de russiske tanks kunne være i Warszawa på under en uge. Så den store respekt eller angst havde han bestemt ikke for NATO.
Faktisk begyndte han først for alvor at bygge op til invasionen efter USA's tilbagetrækning fra Afghanistan, hvilket nok for Putin var tegnet på at USA ikke ville forsvare nogen som helst. Hverken Ukraine eller Europa. Og Europa har Putin nul respekt for.Så angst for NATO var heller ikke grunden til invasionen.
Til gengæld har han meget klar sagt både før og efter invasionen, at Ukraine ikke bør være selvstændigt og de altid har været, og altid vil være, en del af Rusland (hvilket heller ikke er sandt).
Det er nul respekt for Ukraine, folks ret til selvbestemmelse, den regelbaserede internationale orden, USA og Europa som førte til krigen.Men han undervurderede Ukraines kampgejst. Han undervurderede Europa og USA's vilje og evne til økonomiske og teknologiske sanktioner.
Han troede at kun tanks og soldater var det som tællede når det kommer til magt.
Der ser det ud til at han tog fejl. Putin havde ikke nogen grunde til at invadere, andet end at han troede at kunne slippe afsted med det. Det er også derfor russerne lyver om alt, også selvom det er åbenlyst løgn (Lavrov: Vi invaderer ikke...).
Løgnen er en magtmanifestation: Vi lyver dig åbenlyst op i hovedet, fordi du kan intet gøre for at straffe løgnen.. Og hvis du bor under vores kontrol, så bliver du nødt til at gentage løgnen som sandhed (Eurasien har altid været i krig med Oceania!). -
Hvis der kommer en fredsaftale, så er det fordi Putin har erkendt at Rusland har tabt. Han kan næppe få mere end en neutralitets erklæring fra Ukraine, samt en anerkendelse af Krim mod betaling af erstatning. Donetsk og Lugansk må han pænt levere tilbage igen.
Mere vil kræve en væsentlig ændret krigslykke.
Og jeg tror ikke Putin overlever en sådan aftale, eller fortsat krig.
På et eller andet tidspunkt, bliver han nødt til at holde ensidig våbenhvile og så står hans tropper halvvejs inde i Ukraine, med konstante angreb. Og med sanktioner indtil han dør og Rusland giver helt op.Hvis han vil fred og lettelse af sanktioner, så skal han ud af Ukraine og kun med ovenstående resultat.
Men det vil give en meget defensiv Putin, som har mistet en stor del af sin hær (og uden penge til at genopbygge den), og med konstant paranoia om hvem som vil slå ham ihjel.Eller også eskalerer han krigen....
-
Kennedy ville ikke acceptere at Cuba selv bestemte hvem de legede med - Putin kan ikke acceptere at Ukraine selv bestemmer hvem de leger med.
Jeg kommer nok ikke til at overbevise koldkrigskrigerne, men håber dog at de vil læse andre synspunkter.
Dæmonisering er krigens første træk - fjendebilleder er vigtig for at få folk til at rykke sammen i bussen.
Putin er ingen Hitler, som det fremføres gang på gang, men derimod en despot der holder sig land i et jerngreb og beriger sig på befolkningens bekostning. Putin er et produkt af Sovjet og handler derefter, den erkendelse mangler vesten.
Jeg står med Ukraine i deres kamp - men mener at vesten har et medansvar at det er gået sådan, og det bør man se på.
Ukraine troede i lang tid at NATO ville komme dem til hjælp one way or the other - no fly Zone or whatever - kampfly fra Polen, men....
"To be an ennemy of America can be dangerous, but to be a friend is fatal."
As justice as their course may be.
-
"Putins krig har banket Rusland tilbage til sovjettiden - og det bliver kun værre herfra. Væk er de frie medier, de sidste rester af menneskerettigheder, iPhones og turene i IKEA. Og væk er Valeria, Leda, Aleksandr og tusindvis af andre, der skulle forme landets fremtid".
Berlingske d.d.
-
Hyst jeg er på ingen måde koldkriger. Verden ser anderledes ud nu, og det er ikke tilbagevenden til den koldekrig som er relevant. Det er tilbagevenden til 1930'erne som er risikoen.
Cuba blev bortset fra et enkelt patetisk halvhjertet forsøg, ikke invaderet. De fik lov til at vælge deres egen vej, og deres egne alliancer med Sovjetunionen og Kina. Der er en væsentlig forskel på om du må handle til anden side, eller at tanks kommer rullende ind over dine grænser og dine byer blive bombet.
Jeg er i øvrigt uenig med Sachs som du linker til, og historien har vist at han tager fejl. Putin blev tilbudt neutralitet fra Ukraine, men han var ikke reelt interesseret. Han ville have land, og helst det hele.
På samme måde så har NATO aldrig været en trussel mod Rusland. Under den koldekrig var russiske angrebsplaner veldokumenteret, hvorimod NATO aldrig har planlagt at angribe Sovietunionen. Og efter den kolde krigs ophør, har USA haft så få styrker placeret i Europa, at de aldrig har udgjort en trussel mod Rusland. Et Ukrainsk medlemskab af NATO udgør ingen trussel mod Rusland, og det ved Putin godt. Han er grundlæggende ligeglad med Ukraines neutralitet - det har intet med hans invasion at gøre.Det kan godt være at Putin ikke er Hitler, men hans udenrigspolitik ligner godt nok meget... Lebensraum m.m.
Med hensyn til USA's forhold til Ukraine så er de aldrig blevet lovet noget. Budapest aftalen indeholdt kun løfter om at respektere Ukraines grænser, men ikke nogen forsvarsforpligelse.
Et meget udbredt synspunkt i USA er: "Friends of Freedom everywhere, but defenders only of our own". Det galt både for Georgien og Ukraine, hvor USA trak en linje i sandet: I kan godt søge om medlemsskab, når I opfylder kravene, men det er op til jer selv at ordne forholdet med Rusland indtil da.
Realiteten var så bare, at Rusland ingen tilnærmelse til Vesten ville tillade, NATO eller ej. De skulle forblive russiske lydstater eller også ville Rusland angribe. Og en sådan status ville befolkningerne ikke acceptere.Ukraine kunne få lov til at søge optagelse i NATO, når de havde opfyldt alle de krav et sådant medlemsskab stiller. Men det var ikke USA som skubbede på en sådan ansøgning. Ukraine kunne sagtens have valgt en vestlig vej, men uden NATO medlemskab. Det ville dog intet have ændret i forholdet til Rusland. Putin ville have angrebet alligevel.
-
I øvrigt: Jeg synes at se tegn på at man er gået i gang med at forhandle. Både Ukraine og Ruslands forhandlere kommer med mere positive toner, og USA mødes med Kina i Rom.
Læg dertil at der er meget stille på fronten siden i fredags. Ja, der var angrebet på den Ukrainske kasserne i weekenden, men det var mere en markering end reelle troppebevægelser.Det lyder som om der snakkes, men om man kan blive enige....
-
Fiona Hill som jeg har sendt link tidligere til er jeg ret enig med. Og mange andre som jeg også har nævnt igennem trådene.
I øvrigt så har jeg argumenteret hvorfor jeg er uenig. Det er simpelthen ikke korrekt at tro, at Ukraine kunne have tilbudt ikke at søge medlemsskab i NATO og så var de sluppet for invasionen eller angrebene i Krim og Donetsk. Det blev tilbudt, men russerne var ikke tilfredse, fordi det simpelthen ikke er deres rigtige mål.
NATO udvidelsen har intet at gøre med Ruslands fremfærd de sidste mange år. -
Når du nu griber til Fiona Hill endnu engang
Opinion | How the Ukraine crisis ends
There are four steps the U.S. should keep in mind, the former secretary of state writes.
The Washington Post (www.washingtonpost.com)
Opinion | In the Ukraine crisis, the U.S. has a credibility problem
The United States, frankly, has limited standing to insist on absolute respect for the territorial integrity.
The Washington Post (www.washingtonpost.com)
-
Kissingers artikel er efterhånden gammel at læse.
Det var nok sandt dengang, at Ukraine var delt når det kom til hvilken vej de ville vælge: Øst eller Vest. Dengang var det kun 23% af ukrainerne som mente at NATO medlemsskab var en god ide. I år før invasionen var det steget til 62%. Det samme med EU medlemsskab, bare med endnu større støtte.
Tingene har bare ændret sig! Og Putin er stort set selv skyldig i Ukraines ønske om NATO medlemsskab.I 2014 kan man kun være enig med Kissinger, at det ville være en dårlig ide at acceptere Ukrainsk medlemsskab af NATO med basis i en så lav folkelig tilslutning. Det gjorde man så heller ikke.
Tilgengæld gjorde Putin al det andet som Kissinger mente at han IKKE skulle gøre: Nemlig annektere Krim, angribe Dombas og ved ikke at tillade at Ukraine valgte deres egen regering!
Det har samlet Ukrainerne internt, og givet stor støtte til både EU og NATO medlemsskab. Ukraine har flyttet sig langt de sidste 8 år, og ikke i den retning som Putin ønsker, men det kan han takke sig selv for.
-
Eugene Robinsons indlæg er et godt eksempel på "realistisk" udenrigspolitik, som er den egentlige skyldige part i hvorfor krigen er kommet.
Holdningen: "vi kan alligevel ikke gøre noget" så Ukraine må hellere gøre som Moskva siger, er ført direkte til krigen. Havde man grebet ind i tide, så vil man have undgået den nuværende situation
Og grebet ind ville have betydet både militære garantier og økonomiske sanktioner. En militær generobring er jeg enig med Robinson ikke ville være på tale, men sanktionerne ville allerede nu have svækket Putin så meget at Rusland nok selv ville tigge om at få lov til at tilbagelevere Krim...
Men man gjorde jo stort set som Robinson foreslog, nemlig ingenting. Og det burde da alle kunne se var en fejl.
-
Uha - 2014 er jo længe siden i den konflikt som startede med Yelzin blev sur og ville ikke behandlse som Haiti - havde vesten grebet chancen have der været en andet Rusland og ingen Putin, men det bliver vi jo ikke enige om.
Rusland har altid ført krig med total ødelæggelse - det er den eneste de kan. Om de overhovet kan vinde er et godt spørgsmål, da deres militær har været en stor skuffelse for Putin, men de kan ødelægge Ukraine til en grad så de ikke kan rejse sig igen i en oversebar tidshorisont.
Alle håber på en russisk befolkning der rejser sig, men også russerne er meget nationalistisk. Alle synes krig er noget forfærdelig - også russerne, men derfra at tro russerne (flertallet) går imod deres leder er en misforståelse. Om man så skal pakke det ind i manglende indblik i hvad der foregår i Ukraine
Selv Navalnyj, som ellers fremhæves meget i vesten, er en ultranationalist, blot er han mod den udbredte korruption udført af politiker og erhvervsfolk.
I dag er han ikke mere ultranationalist - men som det fleste i dag er han også nationalist, derfor bliver der ingen opstand mod Putin - 15 år i fængsel hjælper selvfølgelig også på de "frafaldne". -
Hej forum
Jeg har ikke del i den igangværende debat. MEN jeg ser situationen således:
Jeg kan godt forstå at Puhatin føler det krænkende og truende, at flere og flere1 tidligere østorienterede lande finder grobund i at have en alliance med vestlig tænkning. Ukraine er eksempel på et land, der i størrelse og betydning er en trussel mod Putin og hans regime. Det kan man faktisk nemt og logisk/geografisk forstå.
Jeg har så rigtig svært ved at forstå, at Putin tror på den gammelkendte russiske facon (den, der har flest tanks, har ret) Jeg må erkende, at jeg er en af dem, der finder det fantastisk formidabelt, at den russiske maskine ikke BARE lige kører over et naboland, som den finder sig sur på.
DET er i virkeligheden den fantastiske historie.
Om NATO er forulempet - om NATO skal reagere - det er den fantastiske linie, som vi ret beset ikke ønsker overskredet. Hvorfor? Fordi konsekvenserne kan være ubærlige!
Puhatin opfører sig som en krigsgeneral i 30'erne. Men hans magt er så stor, at vi alle må frygte den. Socialt set er han det mindste menneske lige nu - og jeg tror helt ærligt ikke, at han har en fremtid.
Verden har bevidnet hans sygelige, selvforherlige forfald. Det er trist for den store nation af russere, der fremdeles holdes i fattigdom, fordi det store glansbillede skal fastholdes udadtil. Fakta er, at glansbilledet kun fastholdes INDadtil . Sandheden slipper ud.
Men trykker den gale mand på atom-knappen? Det er vel lige nu det, vi alle tænker? Jeg ser nu et scenarie, hvor Putin har overskredet så mange grænser, at hans empirium absolut VIL slutte. Jeg ser ikke, at bette Putin kan fortsætte med den økonomiske barrikade, der er sat i værk.
Altså tror og håber jeg, at Putin falder til patten, Ukraine eller ej. Jeg beder til, at Rusland skal dømmes til at genopbygge Ukraine efter at nationen skånseløst har bombet deres tidligere venner tilbage til 1945. Puhatin MÅ være fortid...Målet må være, at de enkelte stater selv kan vælge, hvem de ønsker som leder. DET er retfærdighed.
Jeg tror fremdeles på at Danmark har et af de bedste demokratier i verden.. -
Det er noget af det mest fornuftige, der er skrevet om denne konflikt mellem Rusland og Ukraine. Det med at Danmark er et demokrati, er jeg selvfølgelig lodret uenig i, men det lader vi venligst ligge.
Nu forventes der våbenhvile snarligt, og så skal vi til at snakke Covid-22. De højere leveomkostninger,dem gider vi selvfølgelig ikke at høre om mere.
God dag til alle.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind