Bare en tanke
-
Bare en tanke
1) en del aktier bliver ved med at stige "meget" (selvom overskudet ikke er så voldsomt stort efter min mening. Det er ligesom at låne (med risk) 1000kr ud og få 1kr som tak)
2) der er den ene IOP efter den anden IOPFolk bliver ved med at købe (især under covid hvor nye kommer til).
Og når vi scorer kassen, bruger vi igen pengene til gen-investering (der er ikke tvivl om at statskassen har det strålende).
Er det godt for samfundsøkonomi nu hvor forbruget flyttes fra for eksempel rejse, fornøjelse, consuming... til en slags papirpenge??
Noget vil sige, der er ikke noget problem, ting løsner op af sig selv. Hvad siger du?
Måske er denne aktier-forbrug interesseret for DST?
Forbrug
Hvor mange penge bruger danskerne på forskellige forbrugsvarer? Hvor meget elektronik har de i hjemmet? Her finder du statistikker om forbrug i Danmark.
(www.dst.dk)
Har vi forresten et løbende tal på hvor stor andel af daglig handler som hør under privat eller institutioner (banker, hedgefunds, robot...), 30/70?
Ps: som på casino tror jeg de store fisk ender med at spise de små fisk (ny aktionærer)
-
Der er ingen tvivl om at vi sparer for meget op her i Danmark.
Det betyder at vi har et nedtrykt hjemmemarked og et alt for stort overskud på betalingsbalancen, hvilket igen medfører at vi sender mange penge ud af landet.
Det er godt for et land at have noget opsparing, så landets kapital behov kan dækkes indenlandsk, men for meget er altså også skadeligt.
Ikke at det er den mest almindelige vinkel i den offentlige debat.
-
tak bgadk, vedr betalingsbalance har jeg fundet den her link https://fho.dk/blog/2020/10/09/stort-overskud-paa-betalingsbalancen-er-baade-godt-og-skidt/
>>stort overskud på betalingsbalancen, hvilket igen medfører at vi sender mange penge ud af landet.
er det ikke omvendt? ved overskudet strømmer flere penge ind i landet. Du mener måske at folk bruger pengene på at købe aktier i udland?Det er som om politikene opfordrer flere folk til at handle med aktier (aktiesparekonto) og dermed endnu mere opsparing?
-
Når man har betalingsbalance overskud, så har man kapitalbalance underskud. Det er rent regnskabsteknik. I den sidste ende skal det hele gå i nul.
Den positive betalingsbalance skal placeres et sted, og det vil være i udlandet, medmindre at Nationalbanken støtteopkøber udenlandsk valuta. Det vil sige trykker danske kroner for at opkøbe udenlandsk valuta. Det gør Nationalbanken en gang i mellem, men slet ikke nok til at neutralisere betalingsbalance overskuddet.
Så en positiv betalingsbalance betyder altså at vi står med flere udenlandske penge, end vi kan bruge. Og de bliver placeret i udlandet (negativ kapitalbalance), da ikke kan bruges i Danmark, uden at veksle dem (og så har Nationalbanken et problem og bliver nødt til at gøre det mere uattraktivt at placere penge i DKR, da fastkurs politikken ellers vil gå i stykker).
-
Fin artikel du har fundet der. Og en sjælden kritik af vores overdrevne opsparing.
Aktiesparekontoen udgør en forsvindende lille del af den danske opsparing, og mere et symptom at vi har en af verdens højeste skatter på aktieinvesteringer, og konsekvensen er at vi har en af de laveste aktieplaceringer for private blandt de lande vi normalt sammenligner os med.
Hvis man skal mindske den overdrevne opsparing, så er det tid til at droppe de tvungne pensionsopsparinger først, og dernæst fjerne skattefradraget for private pensioner.
Men det tør politikkerne næppe, på grund af ren ideologi.
-
Om opsparingsraten er før høj kan diskuteres i det uendelige. Det er jo keynsianisme vs monetarisme. Men aktiehandel påvirker på ingen måde pengemængden eller efterspørgslen af øvrige varer og tjenester, idet både køber og sælger indgår i samfundsøkonomien.
Dog kan netto-købet fordelt på inden- og udenlandske investorer - uanset hvor aktierne er noteret - påvirke pengeudbuddet i Danmark. Men det ved jeg ikke, om der er nogen der opgør?Anderledes er det med statsobligationer, hvor pengene forsvinder ind i nationalbanken, og dermed ud af det økonomiske kredsløb.
-
Opsparingsraten er for høj, hvis man har et betalingsbalanceoverskud på over 8% af BNP, og man ikke har en høj udlandsgæld som bør betales ned.
Og det er den ikke kun i Danmark. Generelt er der alt for mange som ønsker at spare op, og alt for få som ønsker at forbruge eller investere i produktionsapparatet.
Det har som sådan ikke noget at gøre med keynesianisme eller monetarisme. Forskellen mellem de to teorier går mere på hvordan inflation forklares, og på hvad man skal gøre i en økonomisk krise.
Milton Friedman mente at hvis man øgede pengemængden, så ville der komme inflation, fordi hvis folk får flere penge mellem hænderne vil de forbruge dem.
Dette har vist sig ikke at være korrekt, fordi selv om pengemængden blev øget efter finanskrisen af centralbankerne, så blev folk ved med at spare rigtig meget op. Hvilket betød at de mange ekstra penge blev ved med at jage det samme antal aktiver, hvilket yderligere sendte aktier og fast ejendom op, og renterne yderligere ned. Det sidste var en ønsket effekt, medens de to første var uønskede bivirkninger...
Men selvom om renterne faldt, så faldt opsparingen ikke. Tværtimod. I nogle lande (f.eks. Tyskland) regerer folk med at spare endnu mere op, når renterne falder....Så spørgsmålet er hvordan man får folk til at forbruge mere og ikke spare så meget op?
Til at starte med, så kan man i hvert fald fjerne de obligatoriske opsparingsordninger hvor folk er TVUNGET til at spare op. Dem er der ingen grund til længere at have.
-
Kan vi ikke bare betale noget mere i skat?
Så kan vi jo komme af med alle de penge
De rige bliver rigere og de fattige fattigere.
Kan ikke lade være med at tænke på en kammerats kommentar... "jeg giver kun 6000 om mdr. for min 3 vær. lejelejlighed".
Men uanset at han tjener det samme som mig eller måske endda mere, så bliver han bare fattigere og fattigere... jeg bor billigere i ejerbolig og den stiger rigtig meget i værdi.
-
Opsparing og skat har mange af de samme makroøkonomiske effekter. De fjerner begge efterspørgsel. Forskellen er at opsparing, alt andet lige, sænker renteniveauet og øger aktivernes værdier, på grund af de ekstra penge som jager de samme aktiver.
Dette betyder selvfølgelig at der kommer yderligere økonomisk ulighed, og det er i sig selv en faktor i at skabe yderligere overdreven opsparing.
Faktisk er et af de "working papers" som blev præsenteret på den nylige FED konference i Jackson Hole, et klart velargumenteret studie i at "Secular stagnation" (aldrende befolkning) giver en meget mindre effekt end økonomisk ulighed, når det kommer til at sænke renteniveauet og øge aktivernes værdi.https://www.kansascityfed.org/documents/8337/JH_paper_Sufi_3.pdf
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind