Dette betyder selvfølgelig at der kommer yderligere økonomisk ulighed, og det er i sig selv en faktor i at skabe yderligere overdreven opsparing.
Faktisk er et af de "working papers" som blev præsenteret på den nylige FED konference i Jackson Hole, et klart velargumenteret studie i at "Secular stagnation" (aldrende befolkning) giver en meget mindre effekt end økonomisk ulighed, når det kommer til at sænke renteniveauet og øge aktivernes værdi.

https://www.kansascityfed.org/documents/8337/JH_paper_Sufi_3.pdf

De rige bliver rigere og de fattige fattigere.

Kan ikke lade være med at tænke på en kammerats kommentar... "jeg giver kun 6000 om mdr. for min 3 vær. lejelejlighed".

Men uanset at han tjener det samme som mig eller måske endda mere, så bliver han bare fattigere og fattigere... jeg bor billigere i ejerbolig og den stiger rigtig meget i værdi.

Og det er den ikke kun i Danmark. Generelt er der alt for mange som ønsker at spare op, og alt for få som ønsker at forbruge eller investere i produktionsapparatet.

Det har som sådan ikke noget at gøre med keynesianisme eller monetarisme. Forskellen mellem de to teorier går mere på hvordan inflation forklares, og på hvad man skal gøre i en økonomisk krise.

Milton Friedman mente at hvis man øgede pengemængden, så ville der komme inflation, fordi hvis folk får flere penge mellem hænderne vil de forbruge dem.
Dette har vist sig ikke at være korrekt, fordi selv om pengemængden blev øget efter finanskrisen af centralbankerne, så blev folk ved med at spare rigtig meget op. Hvilket betød at de mange ekstra penge blev ved med at jage det samme antal aktiver, hvilket yderligere sendte aktier og fast ejendom op, og renterne yderligere ned. Det sidste var en ønsket effekt, medens de to første var uønskede bivirkninger...
Men selvom om renterne faldt, så faldt opsparingen ikke. Tværtimod. I nogle lande (f.eks. Tyskland) regerer folk med at spare endnu mere op, når renterne falder....

Så spørgsmålet er hvordan man får folk til at forbruge mere og ikke spare så meget op?

Til at starte med, så kan man i hvert fald fjerne de obligatoriske opsparingsordninger hvor folk er TVUNGET til at spare op. Dem er der ingen grund til længere at have.

Anderledes er det med statsobligationer, hvor pengene forsvinder ind i nationalbanken, og dermed ud af det økonomiske kredsløb.

Aktiesparekontoen udgør en forsvindende lille del af den danske opsparing, og mere et symptom at vi har en af verdens højeste skatter på aktieinvesteringer, og konsekvensen er at vi har en af de laveste aktieplaceringer for private blandt de lande vi normalt sammenligner os med.

Hvis man skal mindske den overdrevne opsparing, så er det tid til at droppe de tvungne pensionsopsparinger først, og dernæst fjerne skattefradraget for private pensioner.

Men det tør politikkerne næppe, på grund af ren ideologi.

Den positive betalingsbalance skal placeres et sted, og det vil være i udlandet, medmindre at Nationalbanken støtteopkøber udenlandsk valuta. Det vil sige trykker danske kroner for at opkøbe udenlandsk valuta. Det gør Nationalbanken en gang i mellem, men slet ikke nok til at neutralisere betalingsbalance overskuddet.

Så en positiv betalingsbalance betyder altså at vi står med flere udenlandske penge, end vi kan bruge. Og de bliver placeret i udlandet (negativ kapitalbalance), da ikke kan bruges i Danmark, uden at veksle dem (og så har Nationalbanken et problem og bliver nødt til at gøre det mere uattraktivt at placere penge i DKR, da fastkurs politikken ellers vil gå i stykker).

>>stort overskud på betalingsbalancen, hvilket igen medfører at vi sender mange penge ud af landet.
er det ikke omvendt? ved overskudet strømmer flere penge ind i landet. Du mener måske at folk bruger pengene på at købe aktier i udland?

Det er som om politikene opfordrer flere folk til at handle med aktier (aktiesparekonto) og dermed endnu mere opsparing?

Det betyder at vi har et nedtrykt hjemmemarked og et alt for stort overskud på betalingsbalancen, hvilket igen medfører at vi sender mange penge ud af landet.

Det er godt for et land at have noget opsparing, så landets kapital behov kan dækkes indenlandsk, men for meget er altså også skadeligt.

Ikke at det er den mest almindelige vinkel i den offentlige debat.