Er der dømt til aktierally nu...?
-
hvis link ikke virker - søg Archegos
Mine us aktier fik et hug efter åbning - det så ellers så godt ud i dag.
Bill Hwang er vist ret så faverig.
-
Jeg forholder mig udelukkende til at Aktieugebrevet skifter anbefalinger på generelt markedsniveau som vinden skifter. Ofte med useriøse argumenter eller simpelthen manglende læsning af finansnyheder som det var tilfældet i fredags. Og generelt opfører markedet sig ikke efterfølgende som de forudser.
Uanset hvad, så skal man ikke råbe SÆLG eller KØB på generelt markedsniveau ret tit. Alt andet er useriøst. Ingen kan forudse mindre markedsbevægelser i hverken op eller nedgående retning. Og selv større korrektioner er svære at forudse. Finanskrisen i 2007 kunne forudses på grund af opbygningen af privat gæld over flere år på en uholdbar måde, men selv der var timeningen langt fra lige til.
Jeg har ikke sat mig ind i deres diverse portefølje ideer, men dem som jeg kender som har set deres performance, er ikke imponerede. Mildest talt...
Men som sagt, min kritik er på deres skiftende og hyppige KØB og SÆLG meldinger, udtalt med alt for stor selvtillid... Og synderen er især Morten Langer.
Er i øvrigt enig med TheNotes udlægning af hvorfor Aktieugebrevet gør det. Beskæmmende tanke rent faktisk...
-
Har svært ved at se sammenhængen.. Archegos var simpelthen absurd højt gearet, og så valgte et af de amerikanske medie selskaber som havde fået deres aktiekurs pumpet alt for højt op, at udnytte situationen til at hente kapital på markedet. Og det førte til en faldende kurs som startede lavinen som fældede Archegos.
-
Tænker på "sommerfugleeffekten" udløst af proppen i Suez-kanalen som ikke helt usandsynligt også har fremkaldt et ekstra vrid i likviditetslinjerne hos bankerne og hos diverse brokers, læg dertil Hwang's ekstreme gearing i opskruede kinesiske teknologiaktier i et pænt nervøst marked. Et margin call lukker Hwang's fest.
-
Archegos var ikke rigtig eksponeret mod brancher som bliver påvirket af Suez forsinkelsen. En forsinkelse som i øvrigt kommer til at få meget få realøkonomiske effekter.
De aktier som ser ud til at have knækket Archegos, er Viacom/CBS og Discovery.Du får lige kurverne nedenfor, som illustrerer hvor sårbare Archegos var.
-
Det som princippet skete var, at Archegos for lånte penge købte op i de to medieselskaber. Det fik prisen til at stige, hvilet betød at Archegos aktiers værdi steg.
Denne nye højere værdi, belånte Archegos så yderligere så de kunne købe endnu flere aktier, som så fik aktiekursen til at stige yderligere, hvilket fik Archegos til at....På den cirkel karrusel steg Viacom/CBS og Discoverys aktier kraftigt fra starten af året og indtil nu.
Hos Viacom/CBS fik de så den ide, at de kunne udstede for 3 mia USD ekstra aktier til at finansiere deres streaming satsning, når nu at aktiemarkedet var så glade for at kaste penge efter dem.
Det skulle de ikke have gjort.... Aktierne blev udbudt (mener tirsdag 23/3) til ca. 15% rabat i forhold til mandagens kurs, men det mente mange aktionærer stadig var for dyrt, så udsalget begyndte. Og i løbet af et par dage, så var aktien faldet over 30%. Det betød så, at Archegos aktiers værdi ikke længere kunne dække den sikkerhedsstillelse, de trods alt skal stille for at låne så store beløb. De fik så rundt regnet 24 timer til at skaffe pengene, eller selv sælge deres aktier.
De kunne ikke skaffe flere penge så aktierne måtte sælges NU. Og så faldt kursen yderligere, og nu var Archegos ikke længere solvent. Hele sikkerhedsstillelsen var væk.
Og så tog bankerne fat, med GS først. De solgte rub og stub som Archegos havde. Både de to medieselskaber men også de andre aktier (kinesiske tech) Archegos havde liggende. Goodbye på en dag. Uanset hvad køberne måtte give, alt skal sælges NU!Nu var Archegos en hedgefond. Så de havde modsatrettede positioner, for at sikre sig mod generelle aktiefald.
Så de var short i SP500, fordi de regnede med at medieselskaberne og kinesiske tech aktier var undervurderede i forhold til markedet (eller de troede på at de kunne lave en omvendt Gamestop - whatever..)Så da deres multi-mega-mia positioner skulle lukkes NU, så skulle der købes op bredt i SP500 for at lukke SP500-shorten.
Resultat: Archegos lange aktier blev bombet i jorden (men stadig meget oppe for 2021), og SP500 steg pænt generelt (Archegos short lukning + de almindelige medløbere).
Resultat nr.2: Archegos gik fallit på de store tab på brandudsalget, og de langsomste og mest risikovillige banker blev fanget med hårdet i postkassen.Snip snap snude, så er det ude med Willie Wang...

-
Den kvikke læser vil sikkert spørge om, hvordan Archegos kunne købe så meget op i de to selskaber, uden at skulle melde ud til markedet at de ejede over 5% af selskaberne?
Ahh, godt spørgsmål. De købte nemlig ikke fysiske aktier, men en variation af CFD certifikater igennem en række banker for at sløre sporet... Brokerne var dem som købte de underlæggende aktier, spredt ud på alle de forskellige brokers som Archegos brugte.
Smart indtil det ikke længere var så smart... -
Banker i tilsynsmyndigheders søgelys for Archegos-aktiesalg
Tilsynsmyndigheder i USA og Europa undersøger drøftelser mellem seks banker, der er forbundet til investeringsselskabet Archegos Capital Management, for at afgøre, om nogen handlede upassende under de
borsen.dk (borsen.dk)
-
Selvom begge medieselskaber er faldet rigtig meget efter Archegos brandudsalg, så er de stadig meget oppe for året. Hvis man ser på P/E ratioer, så CBS/Viacom (PE 11) egentlig stadig billig, medens Discovery (PE 30) virker dyr.
Jeg vil mene at begge selskaber har en fremtid, men de kan stå overfor store investeringer i streaming.
En nærmere analyse af værdien af deres indholdskatalog samt udviklingen i deres indtjening, har jeg ikke lavet.Måske bliver de opkøbt, men værdiløse bliver de næppe nogensinde. Især ikke så længe de tjener penge.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind




