'Arne-skat' på høje aktieindkomster
-
Det værste ved det her er det politiske, og her tænker jeg ikke partipolitik, men at politikerne ikke kan indse hvor de tidligere har fejlet, og derfor ikke vil rette op på tidligere fejl.
Vi har allerede en pension til personer som Arne, som er blevet slidt ned på arbejdsmarkedet inden at have nået pensionsalderen: Førtidspensionen.
Men i realiteten fungerer førtidspensionen ikke, og det skyldes de økonomiske incitamenter kommunerne har, og simpel kassetænkning.
Problemet er, at det er langt billigere for en kommune at have en borger på bistandshjælp end på førtidspension. Det skyldes især at statens tilskud til kommunerne for modtagere af bistandshjælp er større end for modtagere af førtidspension.
Men det er kommunen der skal beslutte om en borger kan få førtidspension. Da førtidspension er så meget dyrere for kommunen end bistandshjælp vil kommunen naturligvis gøre alt for at undgå, at en nedslidt borger på bistandshjælp får førtidspension.
Det er årsagen til, at vi hører historier om borgere der ikke længere kan arbejde, men i stedet køres igennem det ene håbløse ressourceforløb efter det andet.
Problemet med Arne og andre i hans situation kunne løses langt mere elegant uden at øge skatterne: Hvis statens refusion til kommunerne for borgere på bistandshjælp blev sænket så kommunernes udgifter til borgere på bistandshjælp var de samme som for borgere på førtidspension, ville Arne og andre i hans situation kunne gå på pension. Og samtidig kunne vi undgå de store offentlige omkostninger med åbenlyst håbløse ressourceforløb.
Men politikerne i begge sider af salen vil ikke indrømme de har lavet en fejl her. Så de ignorerer denne problematik, og forsøger i stedet at vise "handlekraft" ved at indføre nye skatter.
-
Den rammer jo mig selv. Jeg ved ikke hvor mange der betaler den høje.
Men jeg synes også 42 er for meget.
Men om den er 42 eller 45 betyder ikke så meget.
Hvis det kan få noget andet igennem så fint med mig.i det hele taget synes jeg diff. % er skørt.. en fast skat og ikke alt det bøvl.
-
Ja, det er præcis det. De rige er allerede flyttet til Schweiz - eller på vej - spørg bare Pernille Vermunds mand. De skal nok sørge for, at få tilpasset deres skattebetalinger.
Det kan så stadig undre mig at store gevinster gjort på dele af ejendomsmarkedet overhovedet ikke bliver diskuteret.
-
Capital Gains Taxes in Europe
-
Capital Gains Tax on Shares in the EU Anno 2020
https://www.pkf.com/media/10045727/capital-gain-tax-on-shares-in-the-eu-1.pdf
(pdf-dok.)
-
Kriminalitet koster samfundet milliarder af kroner - og gør gader og stræder utrygge. En effektiv investering i kriminalitetsforebyggelse, vil kunne spare samfundet for milliarder af kroner. De store omkostninger fængsler, politi og advokater etc. skal ned.
De besparelser kan overføres til "Arne og det stigende antal ældre", som i fremtiden skal gå på pension pga. nedslidning o.lign.
-
Sparekassechef om ny særskat: "Så kan vi opkræve pengene hos Arne."
Fra Finanswatch.
LOL
-
Udsigt til højere skat på aktiegevinster: Regeringen vil skrue skattesats op - kan ramme 90.000 aktieejere
Udsigt til højere skat på aktiegevinster: Regeringen vil skrue skattesats op – kan ramme 90.000 aktieejere
Aktieinvestorer med store aktiegevinster får fremover lov at beholde mindre af den selv, hvis regeringen kommer igennem med sine finansieringsforslag, der skal sikre en ny ret til tidlig pension.Det f
borsen.dk (borsen.dk)
-
Koster danske aktionærer 21 mia.
Regeringens pensionsplan koster danske aktionærer 21 mia.
Kommentar: Som bekendt fremlagde regeringen i dag en plan for fremtidig pensionering af danskerne. Planen blev fremlagt for journalisterne ved 12-tiden, før ministerens pressemøde kl. 13. Det danske aktiemarked startede med at dykke, selvom det europæiske aktiemarked var på vej op. Selv det europæiske farma indeks var stigende, og det danske aktieindeks er som bekendt […]
Økonomisk Ugebrev (ugebrev.dk)
-
Ja, det er der desværre en del eksempler på. Og de er nok en årsag til at mange politikere ikke vil gøre det lettere at få førtidspension.
Men det ændrer ikke ved at det er billigere for kommunerne at fastholde borgere i bistandshjælp, selvom de er så nedslidte, at det ville være rimeligt at give dem førtidspension.
Og her kommer kassetænkningen ind. Kommunerne kan bruge en masse penge på at holde borgere på kontanthjælp frem for at give dem førtidspension, selvom de burde have det. Så længe kommunens udgifter til åbenlyst håbløse ressource- og udredningsforløb er mindre end merudgiften til førtidspension har kommunen et incitament til at bruge de penge, selvom de brugte penge hverken hjælper borgeren eller samfundet.
Her tror jeg der kunne spares mange penge ved at sænke statens refusion til kommunerne for borgere på bistandshjælp.
Det ville hjælpe nedslidte borgere der reelt fortjener førtidspension. Og det ville også give kommunerne et incitament til at give deres borgere på kontanthjælp en reel hjælp til at komme væk fra kontanthjælpen.
Pengene bliver ikke sparet ved at staten betaler mindre til kommunerne, men ved at kommunernes økonomiske incitament ændres til gavn for den samlede samfundsøkonomi.
Specielt ved at håbløse ressource- og udredningsforløb ikke længere kan betale sig for kommunerne, men også ved at kommunerne får et større økonomisk incitament til at få deres borgere væk fra kontanthjælpen.
-
Det er ikke fordi politikkerne er dumme eller ikke vil indrømme fejl. Det er fordi den tidligere ordning, hvor kommunerne fik betalt førtidspensionen af Staten, fik dem til at sende en hel masse bistandsmodtagere på førtidspension. Ikke smart, at pensionere alle de folk som ikke gider arbejde og gør sig helt umulige.
Filosofien var (og er) at gøre det til en dårlig forretning for kommunerne at sende folk på førtidspension og så det i stedet var en bedre forretning for kommunerne (som er tættere på borgeren) at resocialisere og rehabilitere borgeren, så de kan komme tilbage i arbejde.
Resultatet er selvfølgelig at ingen får førtidspension (heller ikke dem som er uhelbredeligt syge eller helt nedslidte) og at alle uanset reelle fremtidsudsigter sendes igennem en masse forløb.
Jeg tror ikke der er nogen nem løsning på det problem. Måske kunne man sige at KUN en række meget hårde handicaps kunne give førtidspension. Alle andre skulle igennem nogle få forløb, men så ellers parkeres på en ny pensionsordning. Denne ordning skulle INGEN tillæg have, og grundlæggende være så lav, at det er svært at leve af den. Folk som enten ødelægger sig selv (stofmisbrugere) eller folk som ikke GIDER arbejde og som derfor opfinder en række fysiske og psykiske diagnoser, eller folk som simpelthen er meget svagelige og lider af alt muligt, kan få denne ydelse. Lav, men uden at blive besværet.
Med en lavere ydelse, så vil den ikke være særligt attraktiv, men man ville ikke dø af sult. -
Du har en god pointe omkring det tidligere problem med at kommunerne bare sendte alle og enhver på førtidspension fordi det var billigere for kommunerne.
Den situation skal vi naturligvis ikke tilbage til. Derfor synes jeg det stadig bør være marginalt dyrere for kommunerne at have en borger på førtidspension end kontanthjælp.
Nøgleordet her er "marginalt". Når det er marginalt dyrere for kommunerne har de et incitament til at undersøge ordentligt om borgeren virkelig fortjener førtidspension. Men det kan så ikke længere betale sig for kommunen at køre en oplagt nedslidt borger gennem det ene åbenlyst håbløse ressourceforløb efter det andet.
Problemet er efter min mening at man efter at alt for mange blev sendt på førtidspension overreagerede. I dag er det så meget billigere for kommunerne at fastholde en nedslidt borger på kontanthjælp, at rigtigt mange penge spildes på håbløse ressourceforløb og den tilhørende sagsbehandling. Det er spildte penge, men det kan betale sig for kommunerne.
Selv foretrækker jeg simple økonomiske incitamenter fremfor komplekse regelsæt. Når reglerne er komplekse er det ofte muligt at finde huller i dem, så de kan udnyttes på måder man ikke havde tænkt på.
Jeg har sympati med Regeringens ide om, at borgere der gennem et langt arbejdsliv har bidraget positivt til samfundet kan gå på pension selvom de ikke har nået den formelle pensionsalder. Der er forskel på mureren der begyndte som lærling i en alder af 16 og har arbejdet lige siden, og så akademikeren der først begyndte at arbejde som 26-årig.
Andre lande vi sammenligner os med har en regel om, at man kan gå på pension når man har været på arbejdsmarkedet i f.eks. 45 år. En simpel lovgivning ville være at give folk ret til folkepension når de har været i arbejdsmarkedet i 45 år, uanset deres alder.
Men sådan tænker Regeringen ikke. Der skal være detail-regulering, millimeter-retfærdighed, og komplekse regler der kræver en masse offentlige ressourcer at administrere.
-
Jeg er enig i at i den ideelle verden, så laves systemerne sådan at alle har incitament (økonomisk og på anden måde) til at handle samfundsgavnligt, fremfor at begynde at detailregulere.
Meeen, det er godt nok en svær balance at finde, at kunne skrue et økonomisk system sammen, som rammer at det godt kan betale sig for kommunerne at aktivere dem som kan aktiveres, og give førtidspension til dem som ikke kan (eller ikke vil) i arbejde...
Hvis man læser noget af den social antropologiske forsknings litteratur om emnet, så er bistandsmodtagerne (potentielle førtidspensionister), ofte også meget aktive og smarte aktører, som prøver at sno sig igennem systemet og maksimere deres udbytte.Jeg ville nok gå mere "Bare-bones" på vores sikkerhedsnet, og give en større rolle til at man kan eksistere med selv lave indkomster fremfor at man skal reguleres og støttes efter et større regelsæt, som prøver at sikre at alle får det de skal have til et behageligt liv, uden at det bliver ekstravagant eller giver anledning til misundelse fra dem som betaler...
Men det er en længere diskussion. -
"Månedlig indtægt for en enlig mor med 2 børn på kontanthjælp."
Eksemplet er nok omkring 1 år gammelt, men illustrere godt hvorfor en enlig mor med 2 børn på kontanthjælp ikke har incitament til at flytte sig.
--
Månedlig indtægt for en enlig mor med 2 børn på kontanthjælp.
En enlig mor modtager 14575,- brutto, netto ca. 10539,-.
Børnepenge fra kommunen: 2599,-.
Børnepenge fra faderen: 2614,-
Husleje: eks. 7500,- for 110 m2 giver 3515,- i boligydelse
Man kan søge børnetilskud som reelt enlig forsørger: 1339, -pr. barn pr. kvartal, samt ekstra børnetilskud på 1365,- pr. kvartal pr. familie. Dvs. 1348,- pr. måned.
10539 + 2398 + 2614+ 3515 + 1348 = kr. 20.414,- pr. måned netto efter skat.
Det giver 244.968,- netto om året med en boligleje på 91.900,-
Det giver til forbrug og udgifter 153.068,- pr. år / 12.756,- pr. Måned.
Du må selv vurdere, hvad du mener gratis vuggestue, børnehave, SFO koster samfundet.
Andre familier betaler selv disse ting, men egenbetalingen vil med et slag på tasken vil være 6000,- for alle 3 børn netto vel at mærke. Familier får heller ikke boligydelse.
--
Enlig med 2 børn med lavtlønnet arbejde:
Bruttoløn: 19.700,- (122,80,- i timen)
Pensionsbidrag egen andel: 4 % af bruttoløn 19.700: = 788,-
Pensionsbidrag arbejdsgiver andel: 8 % af bruttoløn 19.700: = 1576,-
ATP: 95,-
Bruttoløn efter (pension og ATP) 19.700,- - (0,04 x 19.235,- + 95,-) = 18.817,-
AMB 8% af 18817,- = 1505,-
Skattepligtig indkomst: 18.817,- - 1.505,-= 17.312,-
Beskæftigelsesfradrag 8,3% af bruttoløn (- pension og ATP) dvs. 18.817,- = 1562,-
Enlige kan få et beskæftigelsesfradrag på yderligere (2016: 5,6%)
Man skal vist selv søge om det, hvor mange ved det?
Beskæftigelsesfradrag 5,6% = 18.817 x 0,056 = 1054,-
A-kasse HK : 472,-
Personfradrag: 3667,-
Fradrag ialt: 1562,- + 1054,- + 3667,- + 472,- = 6755,-
37% Skat af (18817- 6755) = 12062= 4463,-
Nettoløn: 18817- 4310 =14.354,-
Transport 600,- + A-kasse = 1072,-
Netto efter A-kasse og transport: (14051,- - 1072,-) = 13.282,-
Husleje: eks. 7500,- for 110 m2 giver 3515,- i boligydelse
Børnepenge fra kommune: 2.399,-
Børnepenge fra fædre: 2.614,-
Man kan søge børnetilskud som reelt enlig forsørger: 1339, -pr. barn pr. kvartal, samt ekstra børnetilskud på 1365,- pr. kvartal pr. familie. Dvs. 1348,- pr. måned.
Kriterierne for at søge om ekstra børnetilskud, kender jeg ikke. (1348,- pr. måned)
13.282,- + 3.515,- + 2.399,- + 2.614,- = 21.810,- (+ evt. 1348,-) (23.158,-)
Den enlige her med arbejde har måske en egenbetaling til vuggestue, børnehave, SFO, jeg tvivler dog. -
Til bgadk.
I lyset af de mange indlæg i denne tråd, som jo
handler om en mer beskatning som er latterlig lav i forhold til hvad vi må vente i en nær fremtid, så er jeg også særdeles smilende som bosiddende i udlandet. Hvis præmisserne er i orden, så kan jeg kun anbefale Danexit (desværre). -
Dit meget fine indlæg illustrerer to ting:
a) Støtte systemet både for lavtlønnede og bistandsmodtagere er kompliceret med en lang række tillæg eller fradrag som skal søges. Mest kompliceret er bistandsreglerne.
b) Der er ikke den store forskel økonomisk på at arbejde eller blive derhjemme.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind