SKRÆMMENDE TAL FRA USA
-
"Den amerikanske statsgjelden har nådd nye høyder og har passert 23 billioner dollar. Det tilsvarer drøyt 210.000 milliarder norske kroner.
Under valgkampen i 2016 lovet Donald Trump både å få en slutt på budsjettunderskudd og å nedbetale hele USAs statsgjeld, noen ingen president har klart før ham. I hans periode har statsgjelden i stedet økt i rekordfart med over tre billioner dollar, tilsvarende 16 prosent.
Den eneste i nyere tid som har vært i nærheten, var Bill Clinton, som klarte å holde gjelda sånn omtrent på stedet hvil.
Den amerikanske statsgjelden holdt seg på om lag 22 billioner dollar fra mars til august, men de siste tre månedene har gjelden steget med én billion dollar - et oljefond om du vil".
Læs mere..
-
Et ganske fint indlæg, hvor artiklen ganske fint illustrerer en af de misforståelser som eksisterer både i pressen og i befolkningerne om effekten af Statsgæld og Statsunderskud.
Realiteten er selvfølgelig at gælden hverken er særlig stor i forhold til USA's økonomi og at den heller ikke repræsenterer noget som helst problem. Hverken nu eller i fremtiden. Faktisk tværtimod.
Det tal man skal se efter er hvad USA rent faktisk betaler i rente på deres gæld, og det er 2,5% (og faldende tendens).
Når BNP stiger omkring 2% p.a. og inflationen er på ca. 2% p.a., så betyder det at gælden af sig selv "smelter" væk, med 1,5% p.a.
Nu kører USA under Trump med store (4,6% af BNP) underskud på Statsfinanserne, hvilket helt sikkert har været hans intention fra starten. Så gældbyrden stiger svagt med omkring 3-3,5% p.a. sålænge den nuværende politik fortsættes.
Ikke alarmerende eller skræmmende på nogen måde. Problemet er ikke underskuddet, men derimod at det fremkommer på en uproduktiv måde, igennem skattelettelser til kapital ejerene og de rigeste i USA, fremfor produktive investeringer som i årene fremover vil give et afkast til landet.Samlet set er der ikke noget som virker uholdbart eller galt, og jeg tror heller ikke at hverken Trump under en mulig 2. periode eller en demokratisk regering vil nedsætte Statsunderskudet.
-
Tilsvarende tal for Tyskland i 2020 er -3,7% fald i gældsbyrden (-2,7% negativ inflations renset yield på gælden og 1% BNP stigning). Tyskland kører med Statsoverskud i 2018 på 1,8% og i 2019 estimeres det til 2,7%!
Det betyder at Tysklands gæld "smelter" med 6,4% per år!En ganske voldsom Statslig opsparing som sammen med Tysklands store private opsparing suger rigtig meget efterspørgsel ud af Europas økonomier.
Det er ikke Draghi som er en "vampyr". Det er tyskerne som suger penge ud af Europas økonomier ved umådeholden og uøkonomisk opsparing. -
Så er vi to Henry.
-
Gode betragtninger.... Syntes, at der mangler den vinkel om gælden er finansieret inden eller udenlandsk, i egen eller fremmed valuta.
Hvis gælden ligger i fremmed valuta ville det være et problem, men da den ligger i dollar, så betyder det mindre.
Jeg ved ikke, hvem der "ejer" USA statsgæld, men er den finansieret indenlandsk, så betyder det mindre, end hvis den er ejet af udlandet. -
Hvordan er det egentlig for Danmark? Smelter vores gæld også væk?
-
Det er rigtig nok. Artiklen handler om USA's gæld, så det er USA jeg tager udgangspunkt i. De låner i egen valuta og en stor del af gælden er indenlandsk (ikke den vigtigste parameter).
Lande med stort underskud på betalingsbalancen og gæld i udenlandsk valuta er meget sårbare, og render før eller siden ind i et stormløb på deres økonomi som gør ondt.
Her er det ikke Statsunderskuddet som problemet - det er betalingsbalancen og den private gæld. Se f.eks. Mexico i 1992 og Tyrkiet i 2018-2019. -
Udover den umådeholdne offentlige opsparing, så er Nordeuropa yderligere plaget af stor privat opsparing. Både private husholdninger og virksomheder sparer kraftigt op.
For virksomheder se side 13. For private se side 11:
http://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/Documents/2019/03/ANALYSE_nr 5 Monetære og finansielle tendenser marts 2019.pdfDet betyder selvfølgelig at pengene bliver nødt til at flyde ud af landet, da ingen ønsker dem her til lands. Læg dertil at vi også kører med et stort handels- og betalingsbalance, hvilket skyldes at folk ikke ønsker at forbruge nu, men hellere vil gemme til senere.
Hvis politikkere og økonomer i Tyskland og Danmark, mener at lave renter er et problem, så burde de stoppe den store offentlige opsparing og mindske den private opsparing (f.eks. droppe fradrag for pensionsopsparing, fjernelse af obligatoriske pensions opsparings ordninger).
Intet af dette er på tale - istedet så brokker de sig over Draghi og Italien....
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind