Gambling
-
Udgifterne til markedsføring er høje, men jeg tror ikke de vil falde, derfor er det farligt at regne på eps uden disse udgifter. Markedsføringen er ikke kun et køb af nye kunder det er ligeså meget for at beholde eksisterende kunder. Dvs dette er en nødvendig løbende udgift i denne branche.
-
ja, det er rigtigt, men i perioder vil alle disse selskaber skrue markedsføringsudgifterne extra op, hvilket ikke skal ses som den nødvendige markedsføringsudgift til at vedligeholde markedsandelen. Aktuelt er der extra udgifter fordi man har lanceret "storspillerne", som er et nyt varemærke i Norge. Det har medført extra markedsføringsudgifter, som først giver indtægter de kommende måneeder og år.
Det svarer til at Pandora beretter om extra udgifter til åbning af nye butikker. Disse udgifter kan afskrives over nogen tid.
Men når Kindred åbner en ny butik i Norge så ender alle udgifter på bundlinjen i det kvartal de er afholdt... det er ikke de faste markedsføringsudgifter.Leovegas kommer til at levere en enorm vækst i toplinjen og en halvdårlig bundlinje pga. aggressiv markedsføring og derfor er den meget undervurderede kursmæssigt. I det øjeblik de skrue markedsføringsudgifterne ned til samme niveau som deres konkurenter, så vil værdien af deres faste brugere materialiseres.
Selvfølgelig må man ikke acceptere at der er store markedsføringsudgifter uden en solid vækst i kundeantallet og i månederne efter på toplinjen.
Kindred er helt sikkert et køb på det her niveau. Jeg håber den falder til ca 81 hvor jeg vil overvægte og måske til støtteniveauet ved ca 73, hvor jeg vil overvægte max.
Hvorfor tror du at det er en vedvarende øgning af markedsføringsudgifterne?
Mvh Mads
-
Regnskabet synes jeg som helhed er lovende. Bettson er 75% casino, denne del voxer 23%.
Væksten er dog kun 10%, det skyldes at sportsbetting går decideret dårligt. En del af årsagen er at halvdelen af sportsspil indtægterne ligger uden for vesteuropa, som især er Tyrkiet. Her er man ramt af valutaeffekter samt formentlig også af uroen i området.
Jeg tror problemet med sportsbetting er at man ikke har formået at være konkurrencedygtig på mobilen. Det adresserer man i den nye systemopdatering, hvor sportsspil skal flyttes til det nyudviklede system, som er mere mobilvenligt. Det mener jeg er planlagt til Q2. Ingen tvivl om at den tidligere VD ikke har handlet med rettidig omhu ift. skiftet til mobil.Ser man på vesteuropa voxer man ca 14%, hvilket er lidt dårligere en Kindred.
Samlet set er 75% af Betsson godt kørende. Resten er en turn around case, hvor politisk ro i Tyrkiet og en ny mobilplatform for sportspil er mulige kurstriggere.
Jeg synes samlet det virker positivt. Jeg aner ikke hvordan det bliver modtaget af markedet til morgen.
-
Jeg kender ikke Norge så godt, ved ikke hvor jeg kan finde info. Jeg så GIG's webcast og læste deres regnskab, hvor det fremgik at de ikke tjener penge. Jeg forstår simpelthen ikke selskabet og derfor har jeg personlig droppet det.
MEN en ting taler for mig meget for at det kan være en god investering, det er at Swedbank Robur Ny Teknik fonden har den som 10 største position. Den fond har rigtig godt styr på gaming og gambling.
Jeg ville dog aldrig købe en aktie jeg ikke forstår. -
her er en oversigt fra Swedbank:
https://www.swedbank-aktiellt.se/2017/april/blandad_giv_fran_spelbolagen.csp -
-
En intressant vinkel er at store engelske betting virksomheder vil købe op i norden:
https://www.efn.se/bors-finans/borslunch-16-feb-2017/ -
LeoVegas rapport til morgen. Virker Bomstærkt. Organisk tilvækst på ca 50%. Man kommer ud med højere indtægter end Q4, hvilket er usædvanligt pga. sæsonvariation. Overskudsgraden er noget lavere pga. markedsføringsudgifter pga. indtræden på det danske og britiske marked, samt markedsføring af sportsbetting.
MEN trods extrahøje markedsføringsudgifter tjener man 50 svenske ører pr. aktie i det sæsonmæssigt svageste kvartal... 4 x 50 øre = 2 SEK = P/E aktuelt på 20 SEK.
Man vokser altså toplinjen 70-80% i øjeblikket og marginerne vil blive bedre når man skruer markedsføringsudgifterne ned til mere normalt leje... der er en kæmpe vægtstang i det her. Kæmpe kurspotentiale i år.
-
-
steg 9,5% i dag.
LeoVegas styrke er at de er bygget til smartphones. Alle konkurrenterne er ved at tranformere deres brugerflade fra en PC-brugerflade til mobil. Væksten i mobilsegmentet hos Kindred ligger over 50%. Leovegas går direkte efter mobilsegmentet. Det er deres styrke.
Jeg sænker min overvægt ved ca 50 SEK og yderligere ved 60 SEK som sv.t PE på 30 baseret på Q1. Men jeg vil fortsat være overvægtet, fordi jeg tror kurspotentialet er meget større indenfor et år. -
Jeg har overvægtet cherry idag. Dette da aktien ikke har flyttet sig særlig meget siden Q4 offentliggørelsen. Jeg forventer de vokser 20-30% i år.
P/E baseret på Q4 er 11,1.
Her kan man se hvad insiderne gør:
http://www.di.se/stockwatch/cherry/insider/ -
Cherry kom med regnskab idag. Jeg har reduceret. Købet af ComeOn får Cherry til at ligne Bettson, Kindred og LeoVegas. De er ramt af høje markedsføringsudgifter og det minimerer overskuddet. Cherrys mindre størrelse end de andre vil gøre markedsføring til en relativt større udgift for Cherry end for de andre.
Når jeg ikke sælger helt ud er der et par grunde:
- insiderkøb i foråret.
- Cherry skal formentlig på midcap listen senere i år. Der er kun 1-2 % institutionelt ejerskab.
- Ygdrasil har særdeles god vækst.
-
Hej Mads, Hvad syntes du om Hugo Games og Funcom?
-
Gaming aktier stormer frem i USA:
-
Top tre gambling er i tilfældig rækkefølge, de har tårnhøj vækst og er ikke dyre:
LeoVegas
Evolution Group
Catena MediaTop tre gaming:
G5ent er nummer 1, den har stort potentiale på kort og langt sigt, men lidt større risiko og er noget volatil..
Activision Blizzard og EA er markedsledende, dem som kommer til vinde på langt sigt og konsolidere markedet, hvis man er langsigtet er her næsten ingen risiko. Men de er rimelig dyre, især Activision Blizzard, som også er den aktie jeg selv gerne ville betale mest for.
Netease skal med her, den er meget billigere og har højere vækst og er allerede i Asien, som er den del af markedet, der vokser mest, men det er en kinesisk aktie, så pas på. -
Hej Helge
Funcom er virkelig frygtelig. Faldende omsætning, i en kraftigt voksende branche. Den ligner svenske Starvault.
Hugo Games ville jeg heller ikke købe. Det har ikke noget med Hugo Games aktien at gøre i sig selv, men jeg synes der er en masse ting, der taler imod. Det vil jeg forsøge at skrive et lidt grundigere indlæg om i næste uge.
Mvh Mads
-
Tak..Jeg får mange spørgsmål om de to selskaber. Har et frimærke i Funcom, men har ingen i Hugo.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind