100 kilo skal investeres
-
Jeg tvivler på at du kan få alverden for et kontantindskud på 100.000 bundet i 12 mdr. Det skader dog ikke at prøve fx http://www.mybanker.dk/ hvor man så at sige kan sende sine penge i udbud, men 100K er altså ikke alverden.
Det vigtigste er at du ikke pisser pengene af i den tro at du bliver millionær; it aint gonna happen.- turin
-
Køb investeringsforening/beviser. Evt. Danske Invest eller I-shares. Alternativt se Morningstar der er oversigt over investeringsforeninger/beviser.
1 eller 2 forskellige - ikke flere. Der kan være skattemæssige pointer afhængig af hvilke regler der er hvor du er udstationeret. -
-
Enig med Turin. Penge, der skal bruges på et tidspunkt, altså øremærkede penge, skal ikke eksponeres imod risiko. Så er det bedre at kunne sove roligt om natten med sikkerhed for investering, og det kan aktier ikke give. En rationel finanschef i en virksomhed ville gøre det samme for at få risikodækning af kapitalen gennem fx næsten risikofrie, kortfristede Obligationer, selvom det er kedeligt og konservativt.
Anbefalingen er altså at sætte pengene i en indlånskonto. FIH Bank tilbyder den højeste rente for private indskud for tiden:
Husk på, at der med al sandsynlighed kommer et krak eller en korrektion af de internationale aktiemarkeder på et tidspunkt. Den amerikanske nationalbank, Federal Reserve, har kørt en historisk lempelig pengepolitik i flere år nu*, mens mange nationer er dybt forgældede, så spørgsmålet er blot, hvornår krakket kommer. Når din tidshorisont er 2016, kan der nå at ske meget i den globale økonomi.
Til den tid vil du være glad for at have været godt gammeldags påpasselig og fornuftig.
- Den samme lempelige pengepolitik har Nationalbanken i Danmark kørt parallelt for at støtte kronen imod udenlandske nationalbanker. Men tag blot et kig på de historiske renteniveauer - siden 1914 har diskontosatsen sjældent været under 3% og ofte har den været på mere end 5% - for at blive overbevist om, at vi lever i unaturlige tider, der før eller siden kan skifte med voldsomme udsving:
http://nationalbanken.dk/dndk/minfo.nsf/officialrates.html!openview&type=rt1
-
-
Hvis en forrentning på mellem 50 og 100% kunne være interessant så vil Vestas være et fornuftigt valg.
De er ved være igennem slankekuren og d.6 Februar fremlægges den nye forretningsplan.
Samtidig ligger der i det indgåede JV med MHI en potential kurs løfter i det nye offshoremarked.
Forventningerne til 2014 i Vestas vil højst sandsynligt indebære en forventet EBIT på 4-7 % for året og vil også understøtte aktien.
Det bør fremhæves at partnerskabet med MHI og den sidste tids pæne ordre i US har sænket riskoen væsentligt.
Det skal dog understeges at gevinsten og potentialet er med risko for at lejligheden kan risikere og blive til en sovepose.
-
Carioca Hvis det er en bolig som du vil investere i, hvorfor så ikke købe den nu? Nu ved jeg godt at man ikke får meget bolig for 100 kilo danske penge, men alt tyder jo på at bull markedet for boliger er startet. Ejerlejligheder er begyndt og stige i pris. Så mit råd vil være; Spar nogle flere penge sammen og køb din bolig nu. Find en bolig med super beliggenhed, måske lidt dårligt vedligeholdt, pres prisen og køb.
-
Med den tidshorisont er Starbreeze et rigtig godt køb. Med en lidt mere bevidstløs tilgang til det, kan du holde frem mod næste spiludgivelse (STORM), her regner jeg med omkring 300 % og det inden for 1-1,5 år. Downside i aktien er i mine øjne stærkt begrænset med din tidshorisont.
Hvis dine penge rent faktisk skal bruges i efteråret 2016 og du ikke inden da har tjent mere, bør du helt klart opveje mulighederne i en evt. investering kontra det at stå med 50 kDKK eller mindre til den tid. Hvis du ikke kan klare at miste noget af dit indskud bør du nok sætte pengene på en højrentekonto.
mvh Mikael
-
En bolig er ikke en investering, med mindre du køber den for at leje den ud.
Jeg læste engang et dejligt smukt indlæg om at man, som standard, var født med en kort boligposition. Du skal, resten af livet have tag over hovedet.
Til at starte med sørger dine forældre for det, men efterhånden skal du selv have et hedge mod din korte boligposition. Om man så vælger leje, andel, eje eller noget helt andet, afhænger af ens krav til fleksibilitet - men det bliver aldrig en investering.
Hvis priserne stiger så stiger værdien af din hedge (boligen), men det gør de generelle boligpriser også, og derfor har boligen ca samme pris som resten af markedet. Hvis priserne falder er det samme historie - jeg antager at man her til stadighed er teknisk solvent, og ikke belåner sit hus.
Det er vigtigt, synes jeg, for det giver også mening i forhold til ikke at belåne sit hus ved stigende huspriser - når priserne falder så er man pludselig teknisk insolvent.
Derfor er et hus ikke en investering, men en hedge mod den korte boligpostion man har.
Først ved bolig nummer to, kan man snakke om en investering.
Hvis Carioca køber en bolig nu, indskrænker han sine muligheder og der kan ske 1000 ting på to år - en smuk brasilianer måske. Det er simpelthen for kortsigtet at købe en lejlighed eller et hus for at fremleje det ud - og det skaber også en række andre problemer.
-
Undskyld cykling, det her er ikke for at bashe Vestas, men det er simpelthen et virkelig dårligt råd.
Det ligger rimelig klart at pengene skal bruges til en bolig, og implicit heri, synes jeg, ligger det at man ikke har lyst til alt for meget risiko. Du glemmer downside muligheden for Vestas, der ligger på 100%, ligesom med alle aktier. Du præsenterer et forslag hvor man dels smider alle æg i en kurv, og dels satser på en Aktie med meget stor Volatilitet. Der er en mulig chance for en gevinst, men også en mulig risiko for at miste en stor del af pengene - ingen ved det.
Hvorom alting er, så skriver du det heldigvis selv nederst i dit indlæg - alle pengene kan også forsvinde, og så er det svært at gøre noget ved sin boligsituation.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind