Q&A Zealand Pharma 2026-03-13 — Marts 2026
-
Survodutide kan blive den første glukagon/GLP-1-receptor-dobbeltagonist i USA og Europa. Vi mener, at survodutide har potentiale til at blive det ledende lægemiddel for den store gruppe af patienter, der lever med både fedme og MASH…
-
Men den manglende opmærksomhed skyldes nok også, at Boehringer er et privat selskab. Zealand Pharma er dog berettiget til at modtage høje encifrede til lave tocifrede procent royalties af det globale salg af survodutide uden at bære nogen omkostninger til udviklingen eller kommercialiseringen af lægemidlet…
-
Med hensyn til petrelintide forventer vi sammen med Roche at igangsætte Fase 3a programmet i andet halvår af 2026. Regner man derfra tiden det tager at rekruttere forsøgspersoner til studiet, tiden de skal være i behandling, samt tiden det tager for de regulatoriske myndigheder at vurdere ansøgningen om godkendelse, vil petrelintide forventeligt kunne blive godkendt i 2029.
-
I har en ambition om at have over 10 kliniske programmer inden 2030. Hvordan prioriterer I ressourcerne mellem de 'sikre' metabolske hits og de mere uprøvede kandidater i jeres tidlige pipeline?
-
Godt spørgsmål...
-
Ja,vi har en ambition om at etablere en ledende pipeline inden for metabolisk sundhed, der skal afspejle det selskab, vi kommer til at være, hvis vi lykkes med petrelintide…
-
Vi kommer til at udnytte mere end 25 års data og ekspertise inden for peptider og metabolisk sundhed sammen med AI og advanced automation for at kunne generere flere leads og skubbe dem frem mod klinisk udvikling hurtigere end tidligere…
-
Derudover kommer vi til at forfølge flere research-partnerskaber, som det I har set med OTR Therapeutics inden for small-molecule-teknologi…
-
Alle projekter er med klar differentiering for øje - hvor kan vi adressere et uopfyldt medicinsk behov, og hvor kan vi levere noget, der er bedre og/eller anderledes end eksisterende lægemidler…
-
I vores interne research-pipeline har vi allerede prioriteret blandt de vigtigste projekter for at kunne rykke hurtigere frem med dem.
-
Ja, vi har et virkelig stærkt og robust finansielt fundament, og med de nuværende udviklingsplaner har vi tilstrækkelige midler til at opfylde alle vores forpligtelser i samarbejdet med Roche omkring både petrelintide og petrelintide/CT-388…
-
Vi har et så stærkt kapitalberedskab, at vi med de nuværende planer - hvor vi også vil investere betydeligt mere i vores tidlige forskning - kan se en vej til profitabilitet uden at skulle rejse yderligere kapital…
-
I 2026 forventer vi driftsomkostninger mellem 2,7 og 3,3 mia. kr., men vi forventer jo at modtage mere end det i milepælsbetalinger, nemlig 700 mio. USD, så altså mere end 4 mia. kr.
-
Sidste spørgsmål
-
Det er helt fair, at man som langsigtet investor kan blive frustreret over de store udsving i aktiekursen - det kan jeg sagtens forstå, og tak for at støtte Zealand Pharma igennem årene…
-
Samtidig vil jeg også sige, at jeg som CEO skal passe på med at kommunikere for meget direkte på aktiekursen. Mit ansvar er i sidste ende at skabe værdi gennem den langsigtede udvikling af selskabet…
-
Og hvis jeg skal være helt ærlig, så mener jeg faktisk, at Zealand Pharma som selskab aldrig har stået stærkere end vi gør i dag. Vi står i en unik position - både pipeline-mæssigt, finansielt, organisatorisk og i forhold til vores partnerskaber...
-
Når det er sagt, så er det også svært ikke at bemærke, at markedet i dag i meget begrænset omfang ser ud til at tilskrive værdi til vores pipeline…
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind