Aktiesnakken — Marts 2026

[StockBull]

AI-boomet vil drive energipriserne ned på længere sigt, men ikke fordi AI selv løser energikrisen, det er fordi AI skaber eksplosiv efterspørgsel efter billig, skalérbar energi, hvilket tvinger markedet og stater til at investere massivt i det billigste alternativ: solar + batterier.

[StockBull]

2026–2028: Højere energi-priser presser inflation, men investeringer i solar/batterier/nuklear skyder i vejret.
2028–2032: Solar + storage bliver dominant i nye kapaciteter → marginale energipriser falder i solrige regioner.
2030+: AI-drevet produktivitet booster økonomien så meget, at energi bliver en mindre % af omkostninger – billig energi bliver en selvopfyldende profeti.
Solar vinder ikke i morgen, men det vinder langt hurtigere end nogen havde regnet med for 5 år siden, takket være AI'

[StockBull]

AI's energisult.

[nohope]

Lidt alternativ udbud og efterspørgsels økonomi du markedsfører. Stor og stigende eftersp

[nohope]

ørgsel på energi vil sænke priserne på energi.

[nohope]

Stor og stigende efterspørgsel hæver priserne på en vare.

[StockBull]

en mere venlig regering kunne booste Irans produktion massivt (fra ~3.5 til 5+ mio. b/d hurtigt), hvilket ville være bearish for oliepriser langsigtede.

[StockBull]

Stor stigende efterspørgsel (AI-data centers) hæver priserne kortvarigt (som vi ser nu med el-priser op i USA).
Men høje priser + kæmpe efterspørgsel tiltrækker massive investeringer i det billigste nye udbud: solar + batterier (allerede lavere LCOE end ny gas i mange områder). Tech-giganter signer gigawatt-aftaler med renewables for at holde omkostninger nede – det driver priserne ned på længere sigt (2028–2035). Høj efterspørgsel sænker marginale energi-priser, fordi markedet reagerer med

[StockBull]

Det er ikke "ørgsel sænker priser" – det er efterspørgsel driver udbud, der sænker priser. Standardøkonomi, bare accelereret af AI. energi er blevet meget billigere relativt til timeløn de sidste 200 år.

[StockBull]

Over 200 år er energi blevet en mindre del af lønnen, fra dage til minutter for samme mængde.Årsager: Teknologi, effektivitet, udbud og innovation (kul → olie → gas → el → renewables). Nominelle priser stiger, men løn og produktivitet overhaler. Selv med spikes nu falder den relative pris langsigtede, AI-boomet accelererer det via investeringer i billig solar/batterier. Mere energi per timeløn end nogensinde.

[nohope]

Hvem er interesseret i at Iran pumper olie ud på markedet og evt. sænker olieprisen ?

[nohope]

Ikke rigtig nogen, Rusland ønsker høje oliepriser, Kina ønsker billig sanktionsolie - ikke k

[nohope]

øbe dyrt på frit marked.

[StockBull]

Solar industrien er meget glade for høje oliepriser

[nohope]

SA skal bruge høj oliepris og kan i et vist omfang sænke produktionen. USA er i et dilemma, lav oliepris er godt for forbrugerne, men deres egen olieproduktion er med høje marginale omkostninger og lukker ned hvis oliepris falder.

[StockBull]

primært store importører (Kina, Indien, USA-forbrugere, vestlige økonomier) vinder på lavere priser via øget iransk produktion. Det er derfor USA/Trump ser regime-svækkelse som "long-term good" for energi-markeder (fri flow, mere supply). Høje priser nu er midlertidigt

[nohope]

Solar produktionen er i Nordeuropa og til dels i US subsidieret ved at den ikke betaler de reelle omkostninger. Sol pumper strøm ind i dagtimer, når det ikke er oveskyet og mætter markedet.

[nohope]

Derefter overlades det til andre at sørge for strøm resten af tiden.

[nohope]

Hvad tror Kina betaler for olie i dag ? De køber sanktionsramt russisk og iransk olie billigt. De har ingen interesse i at andre også kan købe billigt.

[StockBull]

Mener de får 15% rabat. Vi må se hvad Trump og XI bliver enige om sidste i Marts