Nedenfor er en artikel, som handler om hvilke større danske financielle aktører som låner aktier ud til short aktører. Jeg finder det egentlig ganske interessant at danske banker etablerere investeringsforeninger og sælger dem til kunder men er der et problem med formålet. Jeg har flere gang læst prospekt-materiale på nye foreninger selvom det er meget sjældent at jeg har køber andele i en investeringsforening. Jeg kan ikke huske at de har gjort det tydligt at nå jeg nu vælger en investeringsstrategi så vil der være perioder hvor foreningen gøre det modsatte. Hvis jeg gerne vil vælge en forening som investere i OMXC Mid Cap aktier så regner jeg vil med at dette er med en hensigt om at ligge lang. Jeg vil især forvente at de aktier foreningen ejer også vil modtag udbytte.
Interessant at pensionsaktørerne har nogel meget mere klare holdninger til dette end de danske banker. Jeg mener at her er et emne som kræver en mere grundig gennemgang. Jeg kunne godt tænke mig at vide om Finanstilsynet har tjekket om der er interesse-konflikter her som gør at ejerne af investeringsforeningerne ender med at deres egen penge blive brugt til at spekulerere imod dem selv. Jeg er bange for at der kan være situationer hvor ejerne mere eller mindre er til grin for deres egne penge og uden at vide det.
Her er artiklen fra DR website:
Danske investeringsforeninger kan være misbrugt i udbytteskandale
Almindelige danskeres penge kan være blevet udnyttet i forbindelse med udlån af aktier.
OLIVER BATCHELOR
30. OKT. 2018
Store danske investeringsforeninger som Danske Invest og Nordea Invest kan være blevet misbrugt i forbindelse med milliardsvindel mod den danske statskasse.
Det skriver Berlingske, der har talt med en række investeringsforeninger, der igennem flere år har lånt aktier ud til investorer, der spekulerer i faldende aktiekurser - såkaldt shorting.
Vores klare antagelse og forventning er, at udlånene blev brugt til shorting, men vi kan som sagt ikke vide det med 100 procents sikkerhed. Vi har derfor allerede for flere år siden klart understreget for vores depotbank, at de skal sikre, at vores aktier ikke bliver brugt til skattespekulation, siger Eric Pedersen, direktør i Nordea Invest.
Shorting, der fungerer ved hjælp af udlån af aktier, er en fuldt lovlig form for aktiehandel, der er vokset voldsomt på det danske aktiemarked over de senere år, viser tal fra Finanstilsynet ifølge Berlingske.
Aktieudlån er imidlertid også kernen i den svindel med udbytteskat, som DR og 18 internationale medier har afsløret omfanget af i de seneste uger.
Ved at handle aktier omkring udbyttedagen - den dag hvor et overskud i den pågældende virksomhed udbetales til aktionærerne - har netværket af finansfolk bag svindlen nemlig udnyttet såkaldte dobbeltbeskatningsaftaler, der betyder, at investorer i ét land ikke skal betale skat af deres udbytte i et andet land.
For eksempel har Skat rejst krav for flere milliarder kroner mod række amerikanske pensionsfonde, der har registreret sig som aktionærer i danske virksomheder og krævet at få tilbageført den udbytteskat på 27 procent, der bliver trukket automatisk i forbindelse med udbetalingen af udbytte.
DR og Politiken har sammen med 17 andre europæiske medier afsløret formodet bedrageri og spekulation med udbytteskat på tværs af hele Europa. Journalister fra 12 lande har arbejdet sammen om projekt #CumExFiles i mere end et år koordineret af den uafhængige tyske researchorganisation Correctiv. Læs mere om projektet her: The CumEx-Files.
Svært at sikre sig fuldstændigt
Hos Nordea Invest siger Eric Pedersen, at investeringsforeningen aldrig har haft en konkret mistanke om, at foreningens aktier er blevet brugt til såkaldt skatteoptimering.
Men i princippet kan man ikke være 100 procent sikker på, hvad en aktie har været brugt til - det er altid svært at sikre sig fuldstændigt mod kriminalitet, siger han.
Investeringsforeningen forvalter investeringer for omkring 1.500 milliarder kroner i de nordiske lande og har i dag blandt andet lavet en liste over særlige aktører på aktiemarkedet, som ikke kan låne foreningens aktier.
Nordea Invest har samtidig sat prisen for at låne aktier på en måde, så det ikke kan betale sig at skatteoptimere.
Berlingske har også talt med Danske Invest, der administrerer 715 milliarder kroner. Her vil man ikke udtale sig om, hvorvidt der har været mistanke om, at udlånte aktier kan være blevet brugt til såkaldt "skatteoptimering".
Svaret på spørgsmålet om, hvorvidt foreningen gør noget for at sikre sig, at den ikke bliver udnyttet til eventuel skattemæssig spekulation, lyder således i en e-mail:
Vi vil i givet fald kun vælge modparter, som er opmærksomme på, at vi ikke vil deltage i skattespekulation.
PKA: Den slags afviser vi altid
PKA er en anden stor dansk investor, der udlåner aktier. Her siger investeringsdirektør Michael Nellemann Pedersen, at det er afgørende for pensionskassen, at udlån af aktier ikke bliver brugt til skattespekulation.
Vi er blevet tilbudt ordningen med en unaturlig indtjening, og når vi gik ned i det, kunne vi se, at det var drevet af, at man kunne vaske udbytter af. Men det vil vi ikke være med til, og den slags afviser vi altid, siger han til Berlingske.
PKA kræver imidlertid, at alle udbytter tilfalder pensionskassen, hvis et udlån af aktier sker i forbindelse med den periode, hvor der bliver udbetalt udbytte. Det forkorter køen af investorer, der ønsker at låne pensionskassens aktier.
Den største danske pensionskasse, ATP, som stort set alle danske lønmodtagere betaler til i løbet af deres liv, oplyser til Berlingske, at man her ikke låner aktier ud.
Samme melding kommer fra pensionsselskabet PFA. Her har det dog været inde i overvejelserne at åbne for udlån af aktier, fordi det giver et ekstra afkast til investorerne.
Vi låner ikke aktier ud. Vi har fra tid til anden vurderet det og overvejet både fordele og ulemper, men vi mener ikke, at vi skal gøre det,« siger Henrik Nøhr Poulsen, investeringsdirektør i PFA.
CBS-professor: Nye regler har bremset udbyttesvindel
Søren Friis Hansen, professor på CBS, foreslår, at danske investorer laver en liste over dem, som de gerne vil udlåne aktier til, hvis de er i tvivl.
Aktieudlån kan have legitime formål, men som dansk investor kan man jo helt lade være med at udlåne sine aktier. Så sker der ikke noget. Men hvis de vil ind i det, kan de nøjes med at gøre det til nogen, som de har tillid til,« siger Søren Friis Hansen.
Kravene til ejerskab af aktier blev strammet i 2015. Det betyder blandt andet, at den, der har lånt aktierne, ikke kan anses for at være den retmæssige ejer. Dermed kan den pågældende heller ikke kræve at få udbetalt udbytteskat.
Det har været en effektiv bremse i forhold til svindelen med udbytteskat, siger Søren Friis Hansen til Berlingske.
Man kan ikke udelukke, at danske investorer er blevet misbrugt til det. Men de nye regler har i betydeligt omfang lukket for skatteoptimeringsdelen, og det har medført, at risikoen for den type skatteoptimering er væsentligt mindre, end den var før i tiden.
