I mange lande vedtages hjælpepakker og løs pengepolitik for at komme gennem krisen.
I Danmark har det været helt vildt at se hvordan staten vil betale 20000 - 300000 om måneden i løntilskud til firmaer som hjemsender folk, og kæmpe støtte til virksomheder og zoologiske haver, så de fortsat kan betale de faste omkostninger.
Jeg synes debatten om betalingen af regningen er helt fraværende. Jeg forstår ikke hvordan regeringer kan vedtage hjælpepakker uden at også at vedtage financiering.
I Danmark bør regningen deles mellem det offentlige og det private. Der er alt for meget fråds, dobbeltbureaukrati og godhedsindustri i danske stat og kommuner, som bør prioriteres væk.
Skattehuller bør lukkes, og tilskud til erhverv fjernes og miljøskatter hæves. Det kan Danmark ikke gøre alene, det kræver koordinering i EU og på verdensplan.
Desværre er der også udsigt til flere skatter på mennesker med formue, f.eks. aktier, hvilket er noget lort. Dels har aktieejere allerede fået slag, delt er det amoralsk at komme efter folk, der faktisk har sparet op til en eventuel krise.
Der er lige nu chokerende bred politisk enighed om at støtte alle erhverv over en bred kam, også f.eks. kulturtilbud og fodboldklubber, og det mener jeg simpelthen går for vidt. Man kan give arbejdsløshedsunderstøttelse til ramte medarbejdere, men klubberne må om nødvendigt gå konkurs, og refinanciere efter krisen eller blive amatører igen.
I øvrigt har vi brug for at EU landene samarbejder om en koordineret genåbning af økonomierne hurtigst muligt. Vi bør skifte over til Sydkoreas model, og åbne samfundet mens vi samtidig bekæmper smitten med masser af masker og spray.
Det bliver noget af en udfordring at finde fodslag, så vidt jeg ved skændes de stadig om budgettet, men der er en større udfordring omkring at undgå voldsomme statsbankerotter og Euro sammenbrud.
