Torsdagens internationale avisuddrag med Meta, Delta Air Lines og Mellemøsten
Torsdagens internationale avisuddrag med Meta, Delta Air Lines og Mellemøsten
FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM)
META UDGIVER AI-MODEL
Onsdag udgav Meta sin AI-model, Muse Spark, i bestræbelserne på at indhente konkurrenter som OpenAI og Google. Meta har sagt, at Muse Spark ville være en smartere og hurtigere version af den virtuelle assistent Meta AI. Modellen vil gøre det muligt at give mere personlige og visuelle svar ved at trække på indhold, der deles på Instagram, Facebook og Threads. (META RELEASES FIRST AI MODEL SINCE ZUCKERBERG'S SPENDING SPREE)
DELTA AIR LINES INDSTILLER RUTER OG HÆVER PASSAGERAFGIFTER
Delta Air Lines vil indstille visse ruter og hæve passagerafgifterne i et forsøg på at inddrive omkring halvdelen af det tab på 2 mia. dollar, som selskabet forventer at lide som følge af de kraftigt stigende brændstofomkostninger forårsaget af krigen i Iran. Selskabet nævnte onsdag, at 3,5 pct. af sin passagerkapacitet vil blive reduceret mellem april og juni. (DELTA TO CUT ROUTES AND RAISE CHARGES TO COUNTER $2BN JET FUEL HIT)
AMERIKANSK OLIEEKSPORT FORVENTES AT SLÅ REKORD
Den amerikanske råolieeksport forventes at nå et rekordhøjt niveau i april, da asiatiske kunder søger efter forsyninger til erstatning for den mellemøstlige olie, der er gået tabt på grund af krigen i Iran. (US OIL EXPORTS TO HIT RECORD AS IRAN WAR TRIGGERS RACE FOR SUPPLIERS)
WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)
DISNEY PLANLÆGGER FYRINGSRUNDE
Disney planlægger at fjerne 1000 stillinger i de kommende uger. Mange af stillingerne involveret er i virksomhedens marketingafdeling. Virksomheden forsøger at tilpasse sig lavere indtægter fra streaming, faldende billetindtægter og konkurrence fra tech-virksomheder. (DISNEY PLANNING LAYOFFS UNDER NEW CEO JOSH D'AMARO)
TRUMPS SEJRSFEJRING OVER IRAN ER FORHASTET IFØLGE ALLIEREDE OG EMBEDSMÆND
Præsident Trumps erklæring om en total sejr i Iran gav onsdag anledning til bekymring hos nogle nære allierede og flere højtstående rådgivere, som frygter, at præsidenten overvurderer våbenhvileaftalen med Teheran. Iran har stadig snesevis af små både, der kan bruges til at true skibe i Hormuzstrædet. Det Hvide Hus oplyser, at Iran har tilkendegivet, at det agter at afhænde sit uran, selv om Iran ikke har udtalt sig offentligt herom. (TRUMP ALLIES, U.S. OFFICIALS FEAR IRAN VICTORY IS PREMATURE)
THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)
MØDE MELLEM USA OG IRAN PÅ LØRDAG
Onsdag nævnte en embedsmand i Det Hvide Hus, at den amerikanske vicepræsident, JD Vance, vil lede en amerikansk delegation til Pakistan til et møde lørdag med iranske embedsmænd. Vance vil i hovedstaden Islamabad blive ledsaget af Trumps særlige udsending Steve Witkoff og hans svigersøn Jared Kushner, mens de arbejder på at bygge bro inden for den to-ugers frist, der er fastsat i våbenhvileaftalen. (NEW DEADLINE LOOMS FOR U.S. AND IRAN AS TRUCE WAVERS)
THE TIMES (WWW.THETIMES.CO.UK)
SHELL TJENER PÅ KONFLIKT I MELLEMØSTEN TRODS FORSTYRRELSER I GASFORSYNINGEN I QATAR
Energigiganten Shell har udtalt, at det vil tage op til et år at reparere skaderne på selskabets gas-til-væske-anlæg i Qatar. Selskabet forventer på trods af skaderne, at det finansielle resultat for første kvartal i den afdeling, der handler med olie og brændstofprodukter, vil blive betydeligt højere end i fjerde kvartal sidste år. Det samme er gældende for elektricitet og gasleverancer via rørledninger. (SHELL PROFITS FROM MIDDLE EAST CONFLICT DESPITE QATAR GAS DISRUPTION)
DAGENS NÆRINGSLIV (WWW.DN.NO)
ANALYTIKER: TANKMARKEDET HAR GODT AF SMÅ FORSTYRRELSER, IKKE STORE
Den mulige genåbning af Hormuz kan få stor betydning for raterne på tankmarkedet. Bendik Nyttingnes, der er analytiker hos Danske Bank, påpeger at ineffektivitet generelt er godt for raterne på tankmarkedet, men at store opbrud som lukningen af Hormuz giver for store problemer. Han forudsiger, at raterne vil forsætte i høje niveauer, selv hvis der indgås en våbenhvile. (DETTE TROR ANALYTIKERNE OM TANKMARKEDET NÅ)
.\\˙ MarketWire
Relaterede artikler
41 min. siden
Aktier/tendens: Novo i fokus på rolig dag