Jyske Bank: Pandora kan overraske markedet med højere indtjening end ventet

Pandora har genvundet lidt af det tabte terræn de sidste tre måneder, hvor aktien er oppe med 45 % bl.a. som følge af de faldende sølvpriser, der er faldet med små 40 % fra toppen i januar. Markedet tvivler dog fortsat på Pandora’s evne til at genetablere indtjeningsevnen, hvor der i den nuværende kurs ligger […]

Pandora har genvundet lidt af det tabte terræn de sidste tre måneder, hvor aktien er oppe med 45 % bl.a. som følge af de faldende sølvpriser, der er faldet med små 40 % fra toppen i januar. Markedet tvivler dog fortsat på Pandora’s evne til at genetablere indtjeningsevnen, hvor der i den nuværende kurs ligger en forventning om en flad udvikling i omsætningen de næste 10 år og en overskudsgrad på 17% – markant lavere end både vores estimater og Pandoras egen målsætning.

Vi ser dog ingen grund til at Pandora ikke skulle kunne genoprette profitabiliteten på mellemlang sigt i takt med, at Pandora får omlagt store dele af sølvsortimentet til platinbelagte smykker. Vi vil dog ikke sætte næsen op efter helt samme høje lønsomhed som tidligere qua de højere sølv- og guldpriser, men der bør være basis for, at Pandora kan levere en overskudsgrad på over 22%, hvis Pandora lykkedes med konverteringen af sølvsortimentet til platinbelagte smykker uden at det sætter sig i volumen. Vi ser derfor pæn upside til konsensusforventningerne i markedet.