Japansk kabelproducent sendt i vejret efter opjustering - konkurrenter sendes med frem
Japansk kabelproducent sendt i vejret efter opjustering - konkurrenter sendes med frem
Den japanske producent af fiberoptiske kabler Fujikura blev fredag sendt i vejret med en stigning på 15,7 pct., da selskabet overraskende hævede sine forventninger med henvisning til stærk efterspørgsel fra kunstig intelligens.
Det skriver Bloomberg News.
For året har Fujikura hævet sin prognose for driftsindtjeningen til 310 mia. yen, svarende til 1,9 mia. dollar, fra 211 mia. yen.
Den nye prognose er et betydeligt løft sammenlignet med analytikernes forventninger om en driftsindtjening på 258,24 mia. yen, viser data fra Bloomberg News.
Det gode humør for Fujikura-aktien følger dog en nedtur på 47 pct. i perioden 14.-17. maj, hvor bekymringer om, at selskabet kunne følge med den store efterspørgsel fra de såkaldte AI-hyperscalere tyngede. Bekymringerne udsprang i kølvandet af selskabets aflæggelse af årsregnskab.
Selv efter fredagens stigning er aktien dykket med omkring 30 pct. i forhold til rekordkursen nået den 13. maj inden de store kursfald.
På europæisk jord er der også godt humør blandt kabelproducenterne, hvor italienske Prysmian øger med 4,2 pct., mens franske Nexans stiger med 6 pct.
Herhjemme stiger NKT-aktien med 2 pct. til 1029 kr.
.\\˙ MarketWire