MarketWire

ISS-rival stiger på positiv analyse

ISS

ISS-rival stiger på positiv analyse

ISS-rivalen Sodexo stiger på børsen i Paris mandag med 3,5 pct. til 44,10 euro efter en positiv analyse fra finanshuset Jefferies.

I analysen hæves anbefalingen af aktien til "køb" fra "hold", og kursmålet sættes op til 55 euro fra 41 euro, fremgår det af Bloomberg News.

Finanshuset vurderer, at selskabets forestående regnskab og kapitalmarkedsdag er en lejlighed til, at investorernes forventninger kan blive revurderet - før momentum bygges op.

Analytiker Simon Lechipre siger ifølge Bloomberg, at det, at skabe en realistisk ramme, og at selskabet konsistent beviser, at det kan levere på det lovede, er vitalt for en forbedring af aktiekursen.

Mens "ændringer ikke sker over natten", så venter Jefferies en gradvis toplinjedrevet fremgang med organisk vækst på over 4 pct. frem mod udgangen af 2029.

På børsen i København ligger ISS mandag ved 10-tiden 0,3 pct. lavere i 231,60 kr.

.\\˙ MarketWire