Europa/aktier: Tvivl giver surt marked og gør vindere til tabere og omvendt
Europa/aktier: Tvivl giver surt marked og gør vindere til tabere og omvendt
Gårsdagens vindere er torsdagens tabere - og omvendt - i det europæiske aktiemarked, hvor handlerne nu ser med nogen usikkerhed på den våbenhvile, som onsdag lagde grunden til markante kursstigninger og det stærkeste løft af det fælleseuropæiske brede Stoxx 600-indeks i fire år.
Indekset steg 3,9 pct., men torsdag middag er fremgangen vendt til et minus på 0,7 pct.
Handlerne noterer, at Israel fortsætter militære operationer i Libanon, at Iran advarer om, at det vil være "urimeligt" at føre permanente fredsforhandlinger under sådanne omstændigheder, mens den amerikanske præsident, Donald Trump, varsler en større eskalering i kampene, hvis Teheran ikke overholder aftalen.
Torsdag middag sætter tvivlen og den aftagende begejstring sig som en stigning i olieprisen på 3,9 pct. for den europæiske referenceolie, Brent, til 98,50 dollar per tønde, efter et fald på 13,3 pct. onsdag.
Prisfaldet gav anledning til tab for olierelaterede aktier som BR og Shell, mens det er aktier i samme segment, som torsdag topper Stoxx 600-indekset:
Norske Var Energi stiger 6,0 pct., mens franske Valourec - som leverer dele til olieindustrien, løftes 6,5 pct., og det norske offshoreselskab Subsea 7 går frem med 4,7 pct. Plusser i samme størrelsesorden til Aker BP og Equinor bekræfter tendensen.
Shell stiger mere beskedne 0,6 pct., og BP stiger 2,3 pct.
Bunden af indekset domineres torsdag af cyklisk forbug - rejser, luksus og luftfart, samt teknologi og stabilt forbrug. Samme sektorer, som nød fremgang onsdag.
Blandet de store europæiske aktiemarkeder ses et fald på 1,3 pct. for det tyske industritunge - og dermed energiafhængige DAX-indeks, som steg 5,1 pct. onsdag.
På selskabsniveau ses tab på 6,8 pct. til den franske togproducent Alstom, som har varslet modvind fra valuta på 2,8 pct. i en aktuel opdatering af forventningerne til 2025/26.
.\\˙ MarketWire
Relaterede artikler
49 min. siden
Aktier/tendens: Novo i fokus på rolig dag