MarketWire

ECB's Radev frygter mere negativt scenario udfolder sig

ECB's Radev frygter mere negativt scenario udfolder sig

Dimitar Radev, der er chef for Bulgariens centralbank og samtidig medlem af styrelsesrådet i Den Europæiske Centralbank (ECB), frygter, at de meget højere oliepriser skubber den økonomiske udvikling i eurozonen over i centralbankens negative scenario.

- Selv om basisscenariet fortsat er vores reference, er sandsynligheden for et mere negativt scenarie steget, særligt i lyset af energichokket og det forhøjede niveau af usikkerhed, siger Dimitar Radev tirsdag til Reuters.

ECB har opstillet tre scenarier for økonomien. Et basis, en negativt og et alvorligt.

Olieprisen i Europa, målt på Brent-futuren, er steget med mere end 50 pct. siden starten på krigen i Iran i slutningen af februar, og de meget højere energipriser har allerede sat sig i inflationsudviklingen i eurozonen, da prisstigningstakten i marts gik op i 2,5 pct. mod 1,9 pct. i februar.

- Den seneste udvikling i inflationen ser ud til at have øget forventningernes følsomhed, hvilket betyder, at gennemslaget fra nye chok kan ske hurtigere end under normale forhold, kommenterer den bulgarske centralbankchef også og peger på, at det kan øge sandsynligheden for en stramning af pengepolitikken.

- Hvis chokket fortsætter og begynder at påvirke lønninger, indtjeningsmarginer og forventningerne, vil omkostningen ved ikke at handle stige. I en sådan situation vil det være den mere forsigtige kurs at handle rettidigt.

ECB's toneangivende rente ligger lige nu i 2,00 pct., mens handelen med rentefutures indikerer, at handleinvestorerne ser tre forhøjelser i løbet af 2026.

.\\˙ MarketWire