Asien: Stigende oliepriser får investorerne til at trække sig
Asien: Stigende oliepriser får investorerne til at trække sig
Asiatiske aktier dykker igen torsdag, da USA's og Israels krig mod Iran nok engang presser oliepriserne op, mens frygten for at krigen medfører alvorlige økonomiske konsekvenser globalt spreder sig.
Angreb på Irans enorme South Pars-gasfelt onsdag katalyserer trusler om gengældelsesangreb på olie- og gasmål i hele Golfen, mens missilerne fløjter gennem luften over Qatar og Saudi-Arabien.
Det sender de amerikanske råoliefutures op med godt 1 pct. til tæt på 100 dollar per tønde, mens naturgas og Brent-futures stiger 5-6 pct.
- Den seneste eskalering føles som et vendepunkt for markedet, fordi konflikten ikke længere kun handler om militær strategi eller lukning af Hormuzstrædet. Nu rammer det selve grundlaget for det globale energisystem. Det, der foruroliger markedet nu, er den voksende stagflationsrisiko. Det betyder, at det ikke længere blot er et geopolitisk anliggende, men et makroøkonomisk, siger chefstrateg Charu Chanana fra Saxo Bank i Singapore til Reuters.
MSCI's indeks for Asien-Stillehavs-aktier falder 1,5 pct. De amerikanske aktiefutures indikerer til gengæld en flad til let negativ åbning i New York senere på dagen oven på onsdagens store kursfald.
I Japan fastholdt Bank of Japan den ledende rente, men sluttede sig til amerikanske Federal Reserve og Bank of Canada med en forsigtig tone omkring effekten på inflationen af de stigende oliepriser.
Det får investorerne til af frygte for den økonomiske påvirkning grundet den voldsomme japanske afhængighed af energiimport.
Nikkei-indekset dropper 3,1 pct., mens det bredere Topix-indeks viger 2,4 pct.
Aktionærerne i Seoul er igen i defensiven. Kospi-indekset følger de japanske fald med et dyk på 2,3 pct., mens Taiex-indekset i Taiwan bliver trukket med ned med et fald på 1,4 pct.
De kinesiske børser inklusiv Hongkong begynder reagere også på uroen og de geopolitiske risici.
Børsen i Hongkong dykker 1,7 pct. målt på Hang Seng-indekset, mens Shanghai Composite og "blue chip"-indekset CSI 300 begge falder 1,0 pct.
Singapore står uden for den negative påvirkning, idet Strait Times-indekset stiger 0,2 pct., mens australske ASX 200 lukker med et tab på 2,1 pct.
Indeks Udvikling (%) Nikkei 225
-3,1Topix-2,4Hongkongs Hang Seng-1,7China Shanghai Composite-1,0 China CSI 300
-1,0Taiwan Taiex-1,4Sydkoreas Kospi-2,3Indiens BSE Sensex-2,2Singapores STI+0,2Sydney ASX 200-2,1
.\\˙ MarketWire