Jeg skrev for nogle mdr siden, at Ennogie MÅSKE var på vej til at lande en kæmpe ordre på rødt tag, til en værdi af 12-13 mio kr. Se nedenstående indlæg
Scrol ned til kommentar 126166 hvor jeg beskriver projektet og betydningen deraf.
Den ordre er nu I hus! Ennogie meldte det ud den 11/7.
Investormeddelelse nr. 17 2025, Ennogie Solar Group valgt som leverandør til rekordprojekt på 6.500m² - verdens største røde solcelletag. | Ennogie
Ennogie Solar Group er blevet valgt som leverandør af rødt solcelletag til et omfattende renoveringsprojekt i Glostrup Vestergård, som, når endelig aftale indgås, vil udgøre Ennogies største ordre til dato på ca. 6.500 m². Ordren vil placere sig som en kategori D, på mere end DKK 10mio. Projektet er resultatet af tæt dialog med beboere, KAB og AI, Arkitekter og Ingeniører, og viser, hvordan Ennogie med sin innovationsevne formår at kombinere æstetik, bæredygtighed og energieffektivitet i løsninger, der imødekommer kravene i både det eksisterende boligbyggeri og fremtidens grønne byudvikling. Den endelige aftale forventes indgået i løbet af Q3 2025 med hovedentreprenør Hovedstadens Bygningsenterprise A/S, og Ennogie vil offentliggøre yderligere detaljer, når kontrakten er underskrevet. "At blive valgt som leverandør til et projekt af denne kaliber er en vigtig anerkendelse af vores teknologi, produktudvikling og innovationsstrategi. Det bekræfter den stigende efterspørgsel efter æstetis
(via.ritzau.dk)
Ordren er dog ikke endelig underskrevet endnu, så det svarer lidt til når Vestas melder ud om "en betinget ordre". Det gør Vestas indimellem på de helt store offshore ordre. Signalet er at Vestas er udvalgt som leverandør, vi mangler bare lige de sidste detaljer inden endelig underskrift.
Helt præcis hvad der mangler af detaljer for Ennogie ved jeg ikke. Men jeg har selv ventet på bekræftelse fra nogle af de andre parter i sagen. Og det skete i går.
AI Arkitekter & Ingeniører er total rådgiver på projektet. Det er dem der på deres hjemmeside havde lagt et billede op som lignede Ennogie tagløsning.
AI postede i går på Linkedin nedenstående. (klik på billede for at forstår)
Bemærk hvordan de starter indlægget. "hvordan integrerer man solceller, når lokalplanen kræver røde tage"
Og det er netop deri det helt store gennembrud ligger.
Hidtil er den grønne omstilling/solceller mere eller mindre gået i en stor bue udenom bygninger, med et lokalplankrav om røde tage. Og det er KÆMPE områder med masser af almene boligforeninger.
Mig bekendt er der hidtil kun blevet etableret få hundred m2 røde solceller i KBH med offentlig støtte. Altså i form af test og Til priser omkring 3000kr per m2. Ennogie ordren er på alm kommercielle vilkår.
Det betyder Glostrup Vestergården bliver et kæmpe fyrtårnsprojekt for branchen. Og det bekræftes netop ved AI indlægget på LinkedIn. Der er mange rådgivere fra div andre selskaber der enten har liket eller kommenteret på AI indlægget. Og det er lige så meget det lag af interessenter Ennogie skal have fat i. Og det gøres klart bedst via kunder frem for Ennogie selv.
Nu er det ikke sådan at den her ordre, betyder der kommer et hav af andre store ordre på røde tage de kommende mdr. Det er langvarige projekter. Særligt i den almene boligsektor. Men der kan ikke herske tvivl om at når byggeriet begynder, så kommer der rigtig mange der gerne vil høre om det. Have beregnet et tilbud på deres projekter.
Der kommer jo også en ny lovgivning lige rundt om hjørnet, der diktere solceller på den slags bygninger. Nu er der pludselig et selskab der rent faktisk kan levere netop det.
Også værd at nævne så er Glostrup Vestergården en del af KAB. De administrere ca 65.000 lejligheder via knap 600 danske almene boligforeninger. Så også via det led kommer der til at ske en masse vidensdeling til andre foreninger der står foran tagudskiftninger med krav om rødt tag.
Tyskland har også mange områder med lokalplaner der dikterer rødt tag. Så det er også en løftestang til det marked. Nu gælder det om at få et større tysk projekt med røde celler så de også lokalt kan fremvise dyret.
Så det er i sandheden et skelsættende projekt og nyhed for Ennogie. Også i det lys som revisorerne rejste i regnskabet. Har de fået lukket alle de rejste punkter? Det ved vi reelt ikke før 2025 årsregnskabet. Men tror jeg ikke. Aktien er derfor stadig med risiko i den højere ende og derfor ikke en investering for alle og enhver.
Nu afventer vi så den endelige underskrift her efter sommerferien, så de for alvor kan begynde at spille på de store bongotrommer.
Det her indlæg skal ikke ses som nogen anbefaling til at købe aktier i selskabet. Jeg ejer selv en god sjat








