Bavarian Nordic — April 2020
-
J&Js vaccineplatform til coronavaccinen er baseret på produktion i en cellelinje (kaldet PER.C6). Dette gør det muligt at producere virus med et stort udbytte uden forurening (fx æggeproteiner). De har tænkt sig at bruge deres Adenovektor teknologi (AdVac), hvor de sætter et gen for coronavirussen ind i en adenovirus. Denne virus gror de så op i stor stil i kolber ved brug af PER.C6 cellelinjen.
-
Bava har tidligere i 2017 fået licens på at bruge Valneva's cellelinje EB66 til at producere MVA-BN vaccine. Jeg ved ikke, hvor de er nået hen med dette. Men det er muligt, at Bava kan bruge denne cellelinje til at producere MVA-BN vaccine med corona-gener i, uden altså at bruge æg.
-
Har nu læst lidt her https://en.wikipedia.org/wiki/Cell_culture
-
Fandt denne video på youtube, hvor Janssen fortæller om deres AdVac teknologi og PER.C6 cellelinje! https://www.youtube.com/watch?v=2y0CKRiogDw
-
EB66 og PER.C6 er to forskellige slags celler. Cellerne er isoleret fra hhv. en and og et menneske. Her har man taget en stamcelle og så udødeliggjort den ("givet den kræft", så den kan dele sig uendeligt). Begge cellelinjer kan bruges i lille (<2L) eller stor skala (1000+L), og begge kræver ikke en overflade for at gro (de kan svømme rundt i næringsmediet). Når man så har en cellefamilie i en stor beholder, kan man inficere dem med forskellige slags virus.
-
For vaccineudvikling kan man bruge en vektor såsom MVA-BN (Vaccinia virus) eller AdVac (adeno virus). Disse tilsætter man sin beholder med celler, hvorefter virus så kan inficere cellerne i beholderen og bruge dem til at dele sig i (virus skal jo bruge en vært/celle for at dele sig). Når det så er blevet til mange viruspartikler, kan man stoppe reaktionen og isolere/oprense sin vaccinevektor og fylde den på flaske og sælge den som vaccine (groft sagt).
-
MVA-BN kan dele sig i fugleceller (såsom EB66), men altså ikke i menneskeceller (såsom PER.C6). Dette gør, at den ikke kan opformeres i sidstnævnte, men til gengæld gør den så heller ikke mennesker syge, da MVA-BN ikke kan gro i mennesker (den kan kun "sprælle" lidt og give et immunrespons).
-
Produktionen af vaccinevektor via hver cellelinje burde være relativ ens, så man burde kunne skifte celletype med samme næsten samme reaktor-setup. Dog er protokollerne for opgroning af cellerne og den efterfølgende virusproduktion nok forskellig, så det kræver nok en del know-how og indkøring at skifte rundt. Begge cellelinjer kan skaleres ret nemt, så produktionsfaciliterne kan passes ind efter behovet.
-
@kkjoel og andre. Jeg kan tilføje lidt til opklaringen. ALLE lægemidler består af fremstillingen af det aktive stof og så en formulerings/produktions process. BN's fremstilling af det aktive stof blive rigtigt lavet på æg. Derefter bliver det frigivet (ligesom ALLE andre aktive stoffer i den farmaceutiske verden). Det bliver evt lagt på lager til det skal flydes. BN's nye fylde fabrik kan SAGTENS tage aktiv stof fra andre virksomheder og fylde. Det er nemlig pointen men dens kapacitet
Du må meget gerne pege på et par artikler, der giver forståelse og overblik.Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind