Aktiesnakken — Oktober 2009

[StBr]

død. Min mor stod som enke med fire børn - den yngste gik stadig med ble - og et landbrug på 43 tønder land, 20 køer og nedbrændte

[StBr]

staldbygninger. Da jeg kom i skole efter et par dage syntes alle at det var flot jeg kom tilbage så hurtigt, men hvad skulle jeg da lave i

[StBr]

en brandtomt? Men ellers var der ingen der nogensinde sagde noget - og jeg syntes jo ikke lige jeg ville belemre andre med min store sorg.

[StBr]

Det plagede mig længe at jeg kørte hjemmefra, selv om al logik naturligvis siger det ikke er min fejl at min far fik en blodprop. Min mor

[StBr]

havde til gengæld stor hjælp af naboerne. Den dag idag ved hun stadig ikke hvem der tog initiativ til at de en dag såede al hendes jord til

[StBr]

uden nogen nogensinde har bedt om betaling for noget. Jeg var til en slags klassefest for nogle år siden, og først der, 30 år senere, hører

[StBr]

jeg min klasselærerinde sige, at de nok skulle have gjort mere, men de var alt for bange for at såre mig yderligere, hvis de havde spurgt

[StBr]

ind til hvordan jeg havde det. Og det skal med, at jeg havde andre behov end mine søskende. For mennesker er altså forskellige!

[StBr]

Nu skal det ikke handle om mig - jeg er kommet videre - men om hvad Gobe måske kan gøre, og i hvilket lys Stengård skal se egen indsats.

[StBr]

Gobe, jeg synes at kunne erindre at det var dig der fortalte at man var kørt afsted med din bedste ven efter en ekspolsion. Mennesker er

[StBr]

forskellige, har forskellige behov og tænker forskelligt, men hvis nu det er den rigtige hændelse jeg knytter til dit tab, er det så

[StBr]

faldet dig ind at enken måske har den tanke at omgivelserne opfatter det som om hendes mand bar sig tåbeligt ad, og hun derfor ikke har

[StBr]

krav på omgivelsernes trøst i hendes svære stund, selvom det måske ville hjælpe hende meget? Blot en tanke - og tro mig, selvbebrejdelsen

[StBr]

får frit løb når man står med så stort et tab. Mennekser er forskellige, og du skal selvfølgelig gå til hende, som det passer til hendes

[StBr]

natur, men måske har hun lige nu stort behov for at det er andre der bringer emnet på bane, før hun kan komme videre.

[StBr]

Stengård, jeg tror alle vil stå efter en alvorlig hændelse og se egne fejl, og have overordentligt nemt ved at glemme sin egen gode indsats

[StBr]

uanset hvordan udfaldet er bagefter. Man glemmer helt at man trods alt gjorde alt det bedste man vidste lige i øjeblikket.

[StBr]

Måske ikke den store livsvisdom, men et udsagn fra en der for snart 35 år siden oplevede den største tragedie man kan forestille sig et

[StBr]

barn på 11 år kan blive udsat for. Naturligvis ikke spændende læsning, men hvis det giver "omgivelser" mod på at spørge til velbefindende

[StBr]

hos de efterladte, i stedet for at gå om den varme grød, er min mission fuldført.