Aktiesnakken — Oktober 2009

StBr

cykler jeg hjem fra skole. 300 meter fra gården vi boede på ser jeg at det ryger voldsomt ud af laden. Det blæste så meget at jeg hurtigere

StBr

kan løbe, så jeg smider cyklen. Der kommer naboer til og redder husdyrene ud, og de hjælper også brandvæsenet med sprøjterne. Alt undtagen

StBr

stuehuset brænder ned. Jeg har lovet en klassekammerat at komme til ham, så det gør jeg. Hans mor spørger hvorfor jeg lugter af røg, og jeg

StBr

fortæller at det er fordi gården er brændt. Forfærdet kører hun mig hjem, og sætter mig af ved vejen, og jeg går de sidste 100 meter ned ad

StBr

markvejen til vores gård. Da jeg kommer ind i stuen ligger min far på gulvet. Jeg løber ud og får fat i brandfolkene og fortæller at min

StBr

far ligger død på gulvet. De forsøger at forklare mig at det nok ikke er så alvorligt, men død det var han altså - 39 år gammel - af en

StBr

blodprop i hjertet. Min mor havde godt nok undret sig over at telefonen blev ved at ringe da min far gik ind for at ringe efter dyrlæge til

StBr

nogle hundehvalpe der havde svedet deres poter. Det viste sig at det var min faster der ringede for at fortælle at vores farfar lige var

StBr

død. Min mor stod som enke med fire børn - den yngste gik stadig med ble - og et landbrug på 43 tønder land, 20 køer og nedbrændte

StBr

staldbygninger. Da jeg kom i skole efter et par dage syntes alle at det var flot jeg kom tilbage så hurtigt, men hvad skulle jeg da lave i

StBr

en brandtomt? Men ellers var der ingen der nogensinde sagde noget - og jeg syntes jo ikke lige jeg ville belemre andre med min store sorg.

StBr

Det plagede mig længe at jeg kørte hjemmefra, selv om al logik naturligvis siger det ikke er min fejl at min far fik en blodprop. Min mor

StBr

havde til gengæld stor hjælp af naboerne. Den dag idag ved hun stadig ikke hvem der tog initiativ til at de en dag såede al hendes jord til

StBr

uden nogen nogensinde har bedt om betaling for noget. Jeg var til en slags klassefest for nogle år siden, og først der, 30 år senere, hører

StBr

jeg min klasselærerinde sige, at de nok skulle have gjort mere, men de var alt for bange for at såre mig yderligere, hvis de havde spurgt

StBr

ind til hvordan jeg havde det. Og det skal med, at jeg havde andre behov end mine søskende. For mennesker er altså forskellige!

StBr

Nu skal det ikke handle om mig - jeg er kommet videre - men om hvad Gobe måske kan gøre, og i hvilket lys Stengård skal se egen indsats.

StBr

Gobe, jeg synes at kunne erindre at det var dig der fortalte at man var kørt afsted med din bedste ven efter en ekspolsion. Mennesker er

StBr

forskellige, har forskellige behov og tænker forskelligt, men hvis nu det er den rigtige hændelse jeg knytter til dit tab, er det så

StBr

faldet dig ind at enken måske har den tanke at omgivelserne opfatter det som om hendes mand bar sig tåbeligt ad, og hun derfor ikke har