Aktiesnakken — Oktober 2009

Gobe

G'nat. Sov godt

JensHorka 0

Lige over

StBr

Gobe, jeg har lidt til dig, hvis du ikke allerede er løbet

StBr

Nå, Gobe nåede at løbe. Jeg håber at en venlig sjæl fortæller Gobe at han skal kigge tilbage i chatten ved lejlighed....

StBr

Jeg skal være den første til at give whenif ret i, at det kan gøre ondt værre når folk går om den varme grød. Mennesker er forskellige.

StBr

Men for at sætte et eksempel på, kommer lige min egen historie. I 1976, på den første forårsdag, og en uges tid efter min 11 års fødselsdag

StBr

cykler jeg hjem fra skole. 300 meter fra gården vi boede på ser jeg at det ryger voldsomt ud af laden. Det blæste så meget at jeg hurtigere

StBr

kan løbe, så jeg smider cyklen. Der kommer naboer til og redder husdyrene ud, og de hjælper også brandvæsenet med sprøjterne. Alt undtagen

StBr

stuehuset brænder ned. Jeg har lovet en klassekammerat at komme til ham, så det gør jeg. Hans mor spørger hvorfor jeg lugter af røg, og jeg

StBr

fortæller at det er fordi gården er brændt. Forfærdet kører hun mig hjem, og sætter mig af ved vejen, og jeg går de sidste 100 meter ned ad

StBr

markvejen til vores gård. Da jeg kommer ind i stuen ligger min far på gulvet. Jeg løber ud og får fat i brandfolkene og fortæller at min

StBr

far ligger død på gulvet. De forsøger at forklare mig at det nok ikke er så alvorligt, men død det var han altså - 39 år gammel - af en

StBr

blodprop i hjertet. Min mor havde godt nok undret sig over at telefonen blev ved at ringe da min far gik ind for at ringe efter dyrlæge til

StBr

nogle hundehvalpe der havde svedet deres poter. Det viste sig at det var min faster der ringede for at fortælle at vores farfar lige var

StBr

død. Min mor stod som enke med fire børn - den yngste gik stadig med ble - og et landbrug på 43 tønder land, 20 køer og nedbrændte

StBr

staldbygninger. Da jeg kom i skole efter et par dage syntes alle at det var flot jeg kom tilbage så hurtigt, men hvad skulle jeg da lave i

StBr

en brandtomt? Men ellers var der ingen der nogensinde sagde noget - og jeg syntes jo ikke lige jeg ville belemre andre med min store sorg.

StBr

Det plagede mig længe at jeg kørte hjemmefra, selv om al logik naturligvis siger det ikke er min fejl at min far fik en blodprop. Min mor

StBr

havde til gengæld stor hjælp af naboerne. Den dag idag ved hun stadig ikke hvem der tog initiativ til at de en dag såede al hendes jord til

StBr

uden nogen nogensinde har bedt om betaling for noget. Jeg var til en slags klassefest for nogle år siden, og først der, 30 år senere, hører