Alzheimers: Nuværende og fremtidige behandlingsmuligheder
-
Da det kan være svært at overskue nuværende og eventuelle fremtidige behandlingsmuligheder indenfor Alzheimers sygdom, har jeg lavet en sammenfatning af en meget informativ artikel fra
Neural Regeneration Research.Alzheimers sygdom er en aldersrelateret, neurodegenerativ sygdom, der fører til gradvist tab af hukommelse, tænkeevne og læringskapacitet. På trods af over 50 års forskning er fremskridt i behandlingen begrænsede, da sygdommen er svær at diagnosticere tidligt, dens årsager er komplekse, og dens progression er svær at forudsige. Sygdommen er præget af ophobning af amyloid-beta (Aβ) plaques uden for hjerneceller og neurofibrillære tangles af tau-proteiner inde i cellerne, som skader hjernefunktionen.
Nuværende behandlinger:
Kolinesterasehæmmere:
Medicin som donepezil, rivastigmine og galantamine (godkendt 1996-2001) øger mængden af signalstoffet acetylkolin i hjernen ved at forhindre dets nedbrydning. Disse bruges til mild til moderat AD, men har kun midlertidig effekt på symptomer som hukommelsesproblemer. Bivirkninger som kvalme, opkast og svimmelhed rammer omkring en tredjedel af patienterne.
Tacrine, den første godkendte medicin, blev trukket tilbage i 2013 pga. leverskader, men banede vejen for standardiserede målinger af demens.
NMDA-receptorantagonister:
Memantine (godkendt 2003) er den eneste medicin til moderat til svær AD. Den blokerer overaktivering af glutamat-receptorer, som kan skade hjerneceller. Memantine er bedre tolereret, men kan give svimmelhed og hovedpine. Ligesom kolinesterasehæmmere behandler den kun symptomer, ikke årsagen.
Anti-amyloid antistoffer:
Aducanumab (godkendt 2021) var den første medicin, der målrettet fjerner Aβ-plaques og potentielt bremser sygdommens udvikling. Nyere stoffer som lecanemab og donanemab (godkendt 2023) er mere effektive og har færre bivirkninger. Disse antistoffer markerer Aβ til fjernelse og forhindrer yderligere ophobning, men kan forårsage bivirkninger som hjerneødem eller blødninger (ARIA). Effekten af at målrette Aβ alene er stadig usikker, da AD er en kompleks sygdom.
Fremtidige og nye behandlinger
Forskning fokuserer nu på at udvikle behandlinger, der stopper sygdommen, frem for kun at lindre symptomer:
Hæmning af Aβ-produktion:
γ-secretase-hæmmere blokerer produktionen af Aβ, men har bivirkninger som hudkræft og forværret kognition, hvilket har begrænset deres succes.
γ-secretase-modulatorer ændrer produktionen af Aβ til mindre skadelige former og har vist lovende resultater i dyreforsøgTau-målrettede behandlinger:
Stoffer som methylthioninium og hydromethylthionine hæmmer dannelsen af tau-tangles og har vist mindre kognitiv nedgang i kliniske forsøg.
Muskarinreceptor-agonister:
Blarcamesine og VU0486846 stimulerer receptorer involveret i hukommelse og læring og reducerer Aβ-produktion. Disse har vist positive resultater.
Genbrug af eksisterende medicin:
F.eks. saracatinib, oprindeligt en kræftmedicin, er blevet testet mod AD, men har ikke vist signifikant effekt i fase II-forsøg. Genbrug af medicin er hurtigere og mindre risikabelt, da sikkerheden allerede er etableret.
Andre mål:
Nye behandlinger sigter mod neuroinflammation, blodkar, synaptic plasticity, stofskifte, epigenetik og autophagi, da disse også menes at spille en rolle i AD.
Fremskridt i diagnose
Bedre diagnostik, som genetiske tests, biomarkører i rygmarvsvæske og amyloid-PET-scanninger, gør det muligt at opdage AD tidligere og tilpasse behandlinger, f.eks. ved at screene for APOE ε4-genet, som øger risikoen for bivirkninger ved anti-Aβ-antistoffer.
Selvom der ikke findes en fuldstændig effektiv behandling endnu, er der fremskridt i udviklingen af sygdomsmodificerende behandlinger, især dem, der målretter Aβ og tau. Omkring 143 lægemidler er under udvikling, hvoraf 83% er sygdomsmodificerende, og 37% er genbrugte lægemidler. Kombinationen af nye behandlinger og bedre diagnostik giver håb om mere effektive og individualiserede løsninger i fremtiden.
Vigtigt:
Eksisterende behandlinger (kolinesterasehæmmere og memantine) lindrer kun symptomer midlertidigt og ændrer ikke sygdomsforløbet.
Anti-Aβ-antistoffer som aducanumab, lecanemab og donanemab er et skridt mod sygdomsmodificerende behandlinger, men har begrænsninger og bivirkninger.
Fremtidig forskning udforsker mange nye mål udover Aβ og tau, og tidlig diagnose er afgørende for bedre behandlingsresultater.
Kilde:
-
Det er det ikke. Jeg har svaret i Anavex-tråden på netop det spørgsmål. Det er Leqembi(lecanemab) og Kisunla (donanemab) som nævnes i artiklen. Begge er til fjernelse af amyloid.
-
Anden spændende medicin mod Alzheimers er Novos semaglutid, GLP-1-receptoragonisten kendt fra Ozempic og Wegovy, som mulig behandling mod sygdommen.
Studier viser, at semaglutid potentielt kan reducere risikoen for Alzheimers med 40-70% hos type 2-diabetespatienter ved at mindske neuroinflammation, forbedre hjernens insulinfølsomhed og muligvis reducere amyloid-beta-plak.
Novo Nordisk gennemfører to store fase 3-forsøg, EVOKE og EVOKE+, for at teste semaglutids effekt på kognitiv nedgang i tidlig Alzheimers, med resultater forventet i h2 2025.
-
Alzheimer's disease is now one of the top ten causes of death in the West, and scientists are rethinking what really causes it. For decades, research focused on plaques in the brain, but new evidence reveals these plaques may have nothing to do with the disease.
Dr. Benjamin Bikman, a leading metabolic scientist, explains why insulin resistance, often called "type 3 diabetes", may be the real driver of Alzheimer's and other forms of dementia. He reveals how a brain starved of energy begins to shut down, leading to memory loss and cognitive decline, and why most people with dementia share this hidden metabolic problem.
Discover:
• Why plaque theory failed to improve Alzheimer's outcomes
• How insulin resistance in the brain triggers cognitive decline
• The role of glucose and ketones in keeping your brain functioning
• Why common lifestyle habits increase dementia risk
• Practical steps to protect brain health and lower your risk
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind