ESG 2024 regnskab + mulig kæmpe ordre

[troldmanden]

Ennogie R&D

Ennogie nævner enkelte udviklingsprojekter de arbejder på, om end detaljeringsgraden er lille.

1)De er i afsluttende proces med udvikling af en facade løsning. Altså så panelerne også kan benyttes på facaderne.

Det fremgår at den første leverance kommer i løbet af 1. halvår 2025.

Personligt sætter jeg ikke værdien af den del af forretningen særligt højt. Overordnet er det en meget lille andel facade projekter vs tagprojekter. Men jeg er da altid klar på positive overraskelser

2)Ennogie er med i et offentligt støttet projekt om udvikling af solceller i andre farver end sort. Det findes allerede. Men det er til højere priser og lavere produktion.

Dette støttede projekt har til mål at reducere udgifterne til farvede paneler.

Ennogie modtager 2,5 mio kr i støtte (løber over 36 mdr)

3)Ennogie har reduceret glassets tykkelse på bagsiden af panelet fra 3,2mm til 2,0mm.

Den lille justering har øget antallet af paneler med 13% i en container, og reducere dermed både co2 impact og cost per panel

4)De har startet udviklingen af et nyt monteringssystem der reducerer forbruget af materiale til skinner. Det vil betyde reduceret co2 forbrug og reduktion af udgifter.

De kalder det også " a new solar roof solution". Det tricker noget i min nørd hjerne. Tell me more please.... Men de er ret lukket omkring det.

5)De undersøger muligheden for at benytte paneler med endnu højere effekt. Det vil i så fald kunne øge brugen af flere passive paneler og den vej rundt reducere udgifterne per m2

6)Udvikling af batteri.

Det har været en meget lang proces. De fremviste prototypen på Building Green sidste efterår, og de har en række test celler kørende hos xxx antal kunder. Men der er ikke noget hint til hvornår det frigives til markedet. Dog kan jeg se af en Facebook gruppe at batteriet ventes klart til salg senere på året.

Over 50% af solcelle køber, køber også et batteri med. Så det har/kan få en betydning.

Fortsætter i næste svar

[troldmanden]

Ny kæmpe ordre?

En lang række almene boligforeninger er i proces om store renoveringer, herunder tagrenoveringer. Jeg har gennem et stykke tid fulgt den almene boligforening "Vestergården" i Glostrup, idet de skal have nyt tag på. De har besluttet at de i den forbindelse ønsker at få indbyggede solceller. Altså BIPV paneler som bla Ennogie leverer.

At fortage større renoveringer i en almene boligforening er dog en meeeeeget langsommelig proces der rask væk kan tage 3-5 år. Bebor demokrati......

Derfor kan et sådant projekt nå at blive ændret 100 gange inden selve renoveringen begynder. Men NU er de meget tæt på at gå i gang. Og det kan meget vel være Ennogie tagløsning de har valgt.

Hvis vi tager det billede som arkitekten AI har lagt op, (se vedhæftede billede) og vi zoomer rigtig meget ind, så ligner det unægtelig Ennogie paneler. Ingen andre i DK leverer mig bekendt den formfaktor på panelerne udover Ennogie. De andre danske konkurrenter leverer enten meget mindre paneler, eller de helt store paneler der primært benyttes på marker. Så andre leverandør vil give et helt andet visuelt udtryk end det tag arkitekten har på deres billeder.

Vi kan også af arkitektens hjemmeside, se at der er tale om 6.500m2 røde paneler.

Går vi ind på Vestergårdens hjemmeside, så kan vi se at de her i marts, har stemt tagrenoveringen inkl de indbyggede solceller igennem. Og at de forventede at have kontrakterne på plads i løbet af april mdr. Det sidste nåede de tydeligvis ikke.

Det her er stadig et stort HVIS. HVIS det vitterligt er Ennogie som arkitektbilledet umiddelbart får mig til at tro. HVIS det er Ennogie, så må det være en ordre på omkring 12-13 mio for 6500m2 røde paneler. Med en upfront betaling ved underskrivelse på ca 2,5 mio. Og omsætningen vil jvf materialet ske over knap 12 mdr.

HVIS vi antager det er Ennogie der er tiltænkt ordren, så vil jeg med revisor noterne i mente, antage det for naturligt at en eventuel stor ordre/underskrivelse bliver trukket lidt fra kunden side. At man gerne lige vil vende det med Ennogie. Modsat så tror jeg også Ennogie vil gøre hvad der skal til for i så fald at lukke ordren.

Der er også et andet aspekt hvorfor Vestergården er rigtig interessant. At det er røde paneler. Det vil mig bekendt være første ordre på røde paneler hos Ennogie.

Den grønne omstilling med solceller, er i vid udstrækning gået udenom alle de områder med lokalplaner, der dikterer røde tage. De må ikke få alm sorte paneler på.

Over de seneste år har der været en række mindre test med få m2 røde celler. Andre virksomheder end Ennogie der har fået et tilskud til at teste. Men det har generelt været til skyhøje priser.

Mig bekendt er der ikke nogen der har fået hul igennem, til et reelt kommercielt dansk rødt solcelle marked. Så HVIS det er Ennogie der løber med Vestergården, så kan det alt andet lige være med til at åbne op for et hidtil utilgængeligt marked med pt meget lidt/ingen konkurrence.

Store dele af KBH har lokalplaner der dikterer røde tage. Også i Tyskland er der mange områder der dikterer røde tage.

Af Vestergårdens materiale kan vi som nævnt se de estimerede kontrakt underskrivelse i løbet af april. Projektet har en samlet værdi på ca 130 mio kr, så hvad end det er med Ennogie eller uden Ennogie, så kommer nyheden ud på div bygge sider når kontrakterne er på plads.

Så det er lidt ekstra spændende at følge med i div byggerelaterede nyheder den kommende tid.

HVIS det vitterligt bliver Ennogie der løber med ordren, så vil den også kunne reducere risikoen i flere af de punkter revisorerne har rejst.

•En signifikant andel af den budgetterede omsætning for 2025 vil så være sikret.

•Det vil gøre det lettere at rejse ny kapital. Også fra nye investorer

•Det bliver lettere at fortage fremtidige forhandlinger med de banker der har udstedt lån til Ennogie

Forside

(glostrup-ejendomsselskab.dk)

Glostrup Vestergård

Tagudskiftning på tre naboafdelinger, der er blevet enige om at etablere solceller…

AI (ai.dk)

Fortsættes i næste svar

[troldmanden]

Høj risiko

Som jeg startede med at skrive, så er jeg blevet kontaktet af en del den seneste tid. Generelt med spørgsmål om man skal sælge eller måske købe endnu flere.

Men jeg kommer ikke med nogen specifik anbefaling. Det afhænger 100% af hvilken risikoprofil den enkelte investor har. Kombineret med indsigt/tiltro man evt har til, selskabet og/eller branchen.

Ingen tvivl om ESG her og nu er HIGH RISK og for de få. En revisor der flager de nævnte punkter, er skidt og kan ikke gradbøjes. Period.

Det er dog ikke det samme som det automatisk også kommer til at gå skidt. Det er et øjebliksbillede ud fra de data revisorerne havde adgang til da regnskabet blev underskrevet. Og jeg mener jeg igennem dette indlæg har sandsynliggjort at nogle af de flagede områder er risikoen lav. (aktive paneler til passive paneler og bruttomargin) og evt store ordre kan flytte meget på tingene.

Det er nu op til selskabet at bevise tingene kan/går bedre end som frygtet.

Ennogie er i den rigtige branche. Med et EU-direktiv der snart skal implementeres i de lokale lovgivninger. Der dikterer et øgende krav til installation af solceller på bygninger. Offentlige såvel som private. Nybyg såvel som tag renoveringer. Krav der løbende vil blive skruet op for. Med de undtagelser der naturligvis også kommer til at blive. Men EU-direktivet og de faldende renter (faldet 1,75%) har utrolig stor påvirkning på det fremtidige solcellemarked på europæiske tage.

Så Ennogie er i den rigtige branche, men ingen kan med sikkerhed sige at Ennogie også bliver et af de vindende selskaber. Jeg tror dog på de har en god mulighed derfor.

Jeg ved ikke om kursen går i 2 i næste uge eller 10 om 2 mdr.

Tror jeg personligt på Ennogie finder en vej igennem det her? Ja det gør jeg. Men naturligvis påvirker revisornoterne også mig. Selvom jeg med dette skriv mener at kunne adressere de fleste rejste punkter.

Min kortsigtede ønskeliste til selskabet.

1)Lån/indskud på 5-10 mio mere indenfor kort tid. Tænker dog ikke sandsynligheden derfor er særlig stor. Men lige nu vil det være noget nær den bedste nyhed.

2)ASAP offentliggørelse af Q1 ordreindtag + samlet opgørelse af sikrede ordre i forhold til 2025 budget.

3)Offentliggørelse af en eller flere store ordre. Vestergården må bestemt gerne være deriblandt.

Punkt 2 er det eneste selskabet selv er direkte herre over. Men det er hvis fair at antage jeg ikke altid får mine ønsker opfyldt.

Sidst men ikke mindst

Disclaimer: jeg har aktier i Ennogie og ovenstående skal IKKE læses som en anbefaling. Ennogie er pt HIGH risk

[StockBull]

Jeg har fulgt Ennogie siden omkring 2018 og er enig med Troldmand i, at Ennogie er en højrisikoinvestering - hvilket det også var i 2018. Aktiekursen steg til over 30 kr. efter børsnoteringen, men blev slået ned igen i 2024 og faldt yderligere i 2025. Jeg mener, at markedet for bygningsintegrerede solpaneler (BIPV) er mere modent nu end i 2018, og at 2026 bør blive et vendepunkt for Ennogie. De seneste syv år betragter jeg som en læreproces, hvor Ennogie formentlig har opbygget betydelig teknisk ekspertise siden 2018. Solpanelerne er blevet bedre, billigere og yder mere pr. kvadratmeter. Dog er de opståede garantisager bekymrende. Jeg formoder, at producenter, herunder kinesiske virksomheder, konstant udvikler og forbedrer deres paneler for at optimere ydelsen, hvilket kan medføre børnesygdomme. Dette er ikke et nyt fænomen - vi ser lignende udfordringer i bilindustrien, med Apple-telefoner og andre teknologiprodukter.

[Milito]

"Det betyder også at den ekstra 1 mio kr de har hensat til evt nye endnu ukendte reklamationer, kan dække væsentligt flere reklamationer end særligt de første 400.000 kr dækkede."

1 million DKK virker ufattelig lavt når man tænker på at jeg for få uger siden fik flere tilbud på udskiftning af mit eksisterende tag til et simpelt et af tagpap. Priserne var i spændet 400 til 500.000 DKK. En omsætning på 46 millioner DKK for 2024 virker godt nok lavt når man i årevis har talt om det store tyske markedspotentiale. Hele asbesttagscirkuset i Danmark kunne vel have givet noget rygvind sidste år.

[krusjer]

Jeg har gennem mine jobs de seneste 4 år været i rigtig mange private hjem i Østjylland men også (i mindre grad) på Sjælland. Både hos helt almindelige og i de dyre kvarterer i Højbjerg, Risskov, de helt dyre beliggenheder helt ned til Silkeborgsøerne, Gentofte osv. Jeg har ikke en eneste gang set et hus med et BIPV-tag, og da det gik op for mig solgte jeg mine Ennogieaktier (og så hjalp det nok heller ikke på det at jeg var nede med 50%). Men jeg hepper på selskabet og dets aktionærer da idéen om solcelletage, i den ideelle verden er langt at foretrække fremfor solcelleparker der optager en masse plads, som ellers kunne blive brugt på andre ting som fx skove/natur.

[Milito]

Udfordringen er reelt set den store mængde af kollektive elproduktionsanlæg baseret på VE, som kræver store infrastrukturprojekter for at få forstærket ledningsnet langt ud til steder hvor man med tidligere elproduktion ikke har været. Derudover er de ekstrem volatile i sin produktionsprofiler, hvorfor at elnettet får sine udfordringer på sigt.

Løsningen er dog næppe at man laver en masse mindre og decentrale VE-anlæg, eksempelvis private solcelleanlæg på tage, da det hellere ikke hjælper på volatiliteten ligesom at små husstandsbatterier er noget svineri ift. CO2-aftrykket pga. de kritiske mineraler der er blevet brugt. Løsningen er reelt set at sørge for en solid grundlast af skalerbar energi, hvorfor det er glædeligt at der langt om længe er kommet en langt mere positiv indstillingen til atomkraft.

Læg dertil CO2 belastningen for produktionen af solcellepaneler. En hel del af de billigere kinesiske varianter på markedet opnår først en CO2 belastningsoverskud efter 40-50 år.

Thorbjørn Jacobsen opsummerer det glimrende her. https://www.altinget.dk/klima/artikel/folketingskandidat-solceller-sviner-meget-mere-end-vi-troede

[Milito]

.

[Milito]

.

[StockBull]

En direkte sammenligning mellem solenergi og fossile brændstoffer kræver nuancer, som Thorbjørn Jacobsen overser i sin artikel.

Øget udbygning af solenergi kan fremskynde udfasningen af kul og andre fossile brændstoffer. Selv med artikelens opdaterede livscyklus-emissionsestimater (gennemsnitligt 53 g CO2 per kWh) udleder solenergi langt mindre CO2 end kul (~800-1000 g CO2 per kWh), olie og naturgas. Når solpaneler erstatter kulbaseret elektricitet, reduceres CO2-udledningerne markant, selv når produktions- og transportudledninger medregnes.

Solenergiens pris falder, og teknologien bliver stadig mere effektiv, hvilket gør udbygning økonomisk attraktiv. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) er solenergi nu blandt de billigste kilder til ny elektricitetsproduktion globalt. Hurtig udrulning af solenergi, kombineret med energilagring og vedvarende kilder som vind, kan erstatte fossile brændstoffer i elnettet og reducere afhængigheden af kulværker.
Artiklen fremhæver dog udfordringer, især produktionens klimaaftryk fra Kinas kulbaserede industri. Dette gælder ikke kun solpaneler, men også biler, elektronik, smartphones og stort set alt, hvad Kina producerer og eksporterer til EU og USA. Danmarks lave solpotentiale er ligeledes en begrænsning sammenlignet med solrigere lande. Løsninger som renere produktionsmetoder (f.eks. solpaneler fremstillet med grøn energi) og internationale samarbejder om solparker i solrige regioner kan gøre solenergi endnu mere effektiv i overgangen væk fra fossile brændstoffer.

Personligt mener jeg, at et BIPV-tag (bygningsintegrerede solpaneler) er en bedre investering end et traditionelt tegltag. Det reducerer afhængigheden af fossile energikilder som russisk gas, samtidig med at man producerer sin egen energi og undgår statens afgifter og udgifter til dyrere energiformer. Et BIPV-tag mindsker desuden tab fra eltransmission og kræver et mindre distributionsnet, især hvis flere kombinerer det med batterilagring. Det overrasker mig, at så få danskere ser fordelene ved denne løsning - det er både økonomisk og miljømæssigt fordelagtigt.

Interessenter i den fossile industri vil naturligvis hævde det modsatte og nedtone skaderne ved fossile brændstoffer, men i sidste ende vil fornuften sejre, ligesom regnen altid falder.

Kort sagt: Mere solenergi kan accelerere udfasningen af kul og fossile brændstoffer, især med strategisk planlægning, grønnere produktionskæder og innovative løsninger som BIPV-tag.

Et teglstenstag kan absolut også komme fra Kina og være produceret med energi fra deres kulbaserede industri, hvilket giver et betydeligt klimaaftryk, ligesom det er tilfældet med solpaneler. Produktionen af teglsten kræver høje temperaturer i ovne, og hvis disse ovne drives af kul – som det ofte er tilfældet i Kina – kan CO2-udledningen være betydelig. Ifølge livscyklusanalyser kan produktionen af byggematerialer som teglsten generere hundredvis af gram CO2 per kg materiale, afhængigt af energikilden. Når man tilføjer transport fra Kina til Danmark, stiger klimaaftrykket yderligere. Kinas kulbaserede produktion en bred udfordring, der ikke kun gælder solpaneler, men også mange byggematerialer, elektronik og andre varer.

Interesting AF (@interesting_aIl) on X

In China, robots that are also solar panels, clean the other solar panels https://t.co/azoPYWi0Ux

X (formerly Twitter) (x.com)

[Milito]

"Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) er solenergi nu blandt de billigste kilder til ny elektricitetsproduktion globalt. Hurtig udrulning af solenergi, kombineret med energilagring og vedvarende kilder som vind, kan erstatte fossile brændstoffer i elnettet og reducere afhængigheden af kulværker."

Der er hellere ingen som er i tvivl om at kulbaseret energiproduktion er noget af det værste man kan gøre.

Er løsningen dog at skulle udrulle solpaneler til en lang række af tredje verdens lande når man ser på de mineraler som denne teknologi kræver kontra eksempelvis gasturbiner? Naturgas er markant mindre CO2 belastende ift. anvendelsen af kul og bør være det stepping stone som disse lande skal bruge. (Her er det ironisk at Tysklands anvendelse af brunkul opgravet fra deres områder op til Polen er steget voldsomt efter at man har lukket sin atomkraftsanlæg…) IEA har flere glimrende opsummeringer omkring de forskellige teknologiers mineralbelastninger.

En forudsætning for en succesfuld udrulning af solenergi er at kunne lagre denne. Termisk lagring giver mindre mening i de områder hvor solenergi er mest effektive. Elektrisk lagring kræver enorme batterier, hvis mineralbehov ikke fremkommer på denne sammenligning, men som kan findes i flere andre af IEAs fine opsummeringer.

Så er der tosseriet omkring eksport af grønt brint baseret på VE til Tyskland, hvor vi er mange der fortsat mangler et svar på hvorfor at tysk industri skulle have lyst til at betale 5 til 10 gange så meget for en energimængde brint som for en tilsvarende energimængde naturgas. Sågar undersøger man i Holland om naturgasfyr hos boligejerne kan ændres til brintfyr.

Helt generelt savner jeg en diskussion om hvordan vi smartest udnytter de mineraler vi har samlet set til en robust energiforsyningsløsning. Det går galt hvis alle kigger ind i solenergi, vindmøller og elektriske batterier. Især hvis det udrulles massivt til eksempelvis individuelle tagløsninger.

Dernæst en diskussion om hvordan man for vores vedkommende fastholder et solidt elsystem. VE er ikke teknologier som er frekvensunderbyggende. Det så vi senest med blackoutet i Spanien, hvor det er skræmmende at læse hvad årsagen er til hvad der skete. Det er naivt at tro på at fossil energiproduktion alene kan erstattes af sol og vind ud fra de teknologier vi har i dag.

Børsen har i øvrigt en glimrende artikel om Ennorgie. Jeg deler deres holdning om at der er tale om lykkeridere, som ligeså godt kunne have gjort sig indenfor en hvilken som helst branche eller tematik.

[Milito]

"Når man tilføjer transport fra Kina til Danmark, stiger klimaaftrykket yderligere."

Aftrykket i form af transport er minimalt og formentlig en promille ift. især produktionsaftrykket.

[StockBull]

Virkningsgrad for en gasturbine:
En moderne gasturbine har typisk en virkningsgrad på 30-40% i simpel cyklus, mens kombinerede cyklus-gasturbiner (CCGT) kan nå op til 60%. Virkningsgraden afhænger af teknologi, driftstilstand og vedligeholdelse. For denne sammenligning antager vi en CCGT med 60% virkningsgrad.
CO2-aftryk for gasturbine vs. solpaneler:
For at sammenligne CO2-aftrykket tager vi højde for både produktion og drift, med antagelsen, at begge er produceret i Kina med energi fra kulværker (høj CO2-intensitet: ca. 800 g CO2/kWh).
Gasturbine:
Produktion: Fremstilling af en gasturbine kræver stål, legeringer og komplekse komponenter. Estimater for produktionens CO2-aftryk ligger omkring 10-20 tons CO2 pr. MW kapacitet, afhængigt af størrelse og materialer. For en 500 MW turbine svarer det til 5.000-10.000 tons CO2. Fordelt over en levetid på 30 år og en kapacitetsfaktor på 80% (ca. 5.256 GWh produceret), bidrager produktionen med ca. 1-2 g CO2/kWh.

Drift: En CCGT udleder ca. 350-400 g CO2/kWh ved forbrænding af naturgas (inkl. lækager fra gasudvinding). Kulbaseret produktion af brændstof og infrastruktur tilføjer marginalt. Totalt driftsaftryk: ~360-410 g CO2/kWh.

Samlet: Produktion (1-2 g) + drift (360-410 g) = ca. 361-412 g CO2/kWh.

Solpaneler:
Produktion: Fremstilling af solpaneler (siliciumbaserede) i Kina med kulbaseret energi er CO2-intensiv. Estimater varierer, men livscyklusanalyser peger på 20-50 kg CO2/kWp for polykrystallinske paneler. For en 1 MW solpark (ca. 1.000 kWp) svarer det til 20-50 tons CO2. Med en levetid på 25 år og en kapacitetsfaktor på 15% (ca. 3.285 MWh produceret i Kina), bidrager produktionen med ca. 6-15 g CO2/kWh. Transport og installation tilføjer ~1-2 g CO2/kWh.

Drift: Solpaneler udleder ingen CO2 under drift, men vedligeholdelse (rengøring, inverterudskiftning) kan tilføje ~1-3 g CO2/kWh.

Samlet: Produktion (6-15 g) + drift (1-3 g) = ca. 7-18 g CO2/kWh.

Sammenligning:
Gasturbine: 361-412 g CO2/kWh, domineret af driftsudledninger.

Solpaneler: 7-18 g CO2/kWh, primært fra produktion.
Solpaneler har et markant lavere CO2-aftryk (ca. 20-50 gange lavere pr. kWh) sammenlignet med en gasturbine, selv når begge produceres med kulbaseret energi. Gasturbinens høje driftsudledninger gør den mindre klimavenlig, mens solpanelers aftryk næsten udelukkende stammer fra fremstilling.

Bemærkninger:
Hvis solpaneler produceres med renere energi (f.eks. ved vedvarende energikilder), kan deres CO2-aftryk falde til 5-10 g CO2/kWh.

Gasturbiner kan reducere CO2-udledninger ved brug af biogøas eller CO2-fangst, men dette er ikke standard i dag.

Kapacitetsfaktorer og lokale forhold (solindstråling, gaspriser) kan påvirke resultaterne.

Hvad består solpaneler af, og kan materialerne genbruges?
Solpaneler (primært siliciumbaserede, som udgør ca. 90% af markedet) består af flere komponenter, hvoraf de fleste kan genanvendes:
Glas (~70-80% af panelets vægt):
Glasset, der beskytter solcellerne, er typisk hærdet glas af høj kvalitet.

Genanvendelse: Glas kan smeltes ned og genbruges til nye solpaneler, vinduer eller andre glasprodukter. Genanvendelsesgraden er høj (op til 95%), da glasset er rent og relativt let at adskille.

Siliciumceller (~5-10% af vægten):
Silicium er det primære materiale i solceller og udgør kernen i panelets evne til at omdanne sollys til elektricitet.

Genanvendelse: Silicium kan genvindes ved at knuse cellerne og rense materialet kemisk. Genanvendt silicium kan bruges til nye solceller eller i elektronikindustrien, men processen er teknisk kompleks og energikrævende. Genanvendelsesgraden er i dag ca. 85-90%, men forbedres løbende.

Metaller (aluminium, kobber, sølv) (~10-15%):
Aluminium: Bruges i rammen og er let at genanvende (næsten 100% genanvendelsesgrad) til nye rammer eller andre produkter.

Kobber: Findes i kabler og forbindelser og kan genanvendes fuldt ud til elektriske komponenter.

Sølv: Bruges i små mængder i solcellernes ledende baner. Sølv kan udvindes via kemiske processer, men det er dyrt, og genanvendelsesgraden er typisk 80-90%.

Plast og laminater (~5-10%):
Plast (f.eks. EVA, et laminat, der beskytter cellerne) og bagsidefolier er sværere at genanvende pga. deres komplekse sammensætning.

Genanvendelse: Nogle plasttyper kan nedbrydes termisk eller kemisk, men i dag forbrændes eller deponeres en del af plasten. Nye teknologier sigter mod at genanvende disse materialer bedre.

Sjældne materialer (i tyndfilmspaneler, f.eks. cadmium, tellurium):
Tyndfilmspaneler (ca. 5-10% af markedet) bruger materialer som cadmium og tellurium, som er giftige og kræver særlig håndtering.

Genanvendelse: Specialiserede processer kan genvinde disse materialer med høj effektivitet (op til 95%), men det kræver avancerede faciliteter.

Samlet genanvendelsesgrad: I dag kan 90-95% af et solpanels materialer (efter vægt) genanvendes, primært glas, aluminium og kobber. Silicium og sølv genvindes i mindre grad pga. tekniske og økonomiske udfordringer, men teknologien forbedres hurtigt.
Genanvendelsesprocessen
Genanvendelse af solpaneler følger typisk disse trin:
Indsamling: Udtjente paneler opsamles fra solparker eller private installationer. I EU er dette reguleret gennem WEEE-direktivet, som kræver, at producenter finansierer genanvendelse.

Adskillelse: Panelerne skilles ad mekanisk (f.eks. fjernelse af ramme og glas) eller termisk (opvarmning for at adskille laminater).

Materialeudvinding: Glas knuses, metaller smeltes, og silicium renses kemisk. Sjældne materialer behandles i specialiserede anlæg.

Genbrug: Genanvendte materialer sælges til producenter af solpaneler, elektronik eller andre industrier.

Udfordringer:
Økonomi: Genanvendelse er ofte dyrere end at producere nye materialer, især for små mængder sølv og silicium. Skalaeffekter og teknologiske fremskridt reducerer dog omkostningerne.

Infrastruktur: Mange lande, især tredjeverdenslande, mangler genanvendelsesfaciliteter, hvilket kan føre til deponering eller eksport af affald.

Plast: Plastkomponenter er svære at genanvende effektivt, hvilket begrænser den samlede genanvendelsesgrad.

Levetid: Solpaneler har en levetid på 25-30 år, så mængden af udtjente paneler er stadig relativt lille, hvilket har forsinket udviklingen af globale genanvendelsessystemer.

[StockBull]

Det er noget mere. Faktisk en hel del mere. For at vurdere transportens CO2-aftryk i forhold til produktionsaftrykket for gasturbiner og solpaneler, antager jeg, at begge produceres i Kina og transporteres til Europa (f.eks. Danmark) via containerskib, der bruger heavy fuel oil (HFO), hvilket er standard for mange fragtskibe. Jeg bruger de tidligere nævnte produktionsaftryk og laver en detaljeret beregning for transporten.
Forudsætninger:

Transport:
Skibstransport fra Shanghai, Kina, til Rotterdam, Nederlandene (en typisk rute): ca. 20.000 km (via Suezkanalen).

Containerskibe bruger HFO, som har en CO2-udledning på ca. 3,1 kg CO2 pr. kg brændstof. Et moderne containerskib bruger ca. 0,01-0,015 g CO2 pr. ton-km for store skibe (f.eks. 20.000 TEU), men vi bruger et konservativt estimat på 0,015 g CO2/ton-km for at tage højde for mindre effektive skibe og tomretur.

Vi antager, at udstyret fylder fulde 40-fods containere (ca. 25 tons pr. container).

Produktionsaftryk (fra tidligere):
Gasturbine: 5.000-10.000 tons CO2 for en 500 MW turbine (ca. 1-2 g CO2/kWh over levetiden).

Solpaneler: 20-50 tons CO2 for en 1 MW solpark (ca. 6-15 g CO2/kWh over levetiden).

1. Gasturbine - Transportens CO2-aftryk:
   Vægt: En 500 MW gasturbine (inkl. tilhørende udstyr som generatorer) vejer typisk 500-1.000 tons, afhængigt af design. Antag 1.000 tons for enkelhed (ca. 40 containere à 25 tons).

Transportaftryk:
Distance: 20.000 km.

CO2-udledning: 1.000 tons × 20.000 km × 0,015 g CO2/ton-km = 300.000.000 g = 300 tons CO2.

Sammenligning med produktion:
Produktionsaftryk: 5.000-10.000 tons CO2.

Transportaftryk: 300 tons CO2.

Transportens andel: 300 ÷ 5.000 = 6% (lavt estimat) eller 300 ÷ 10.000 = 3% (højt estimat) af produktionsaftrykket.

Pr. kWh: For en 500 MW turbine over 30 år (5.256 GWh produceret, 80% kapacitetsfaktor):
Transport: 300 tons ÷ 5.256.000 MWh = 0,057 g CO2/kWh.

Produktion: 1-2 g CO2/kWh.

Transport bidrager med ca. 3-6% af produktionsaftrykket pr. kWh.

2. Solpaneler - Transportens CO2-aftryk:
   Vægt: En 1 MW solpark kræver ca. 2.000-3.000 m² paneler. Et typisk 400 W panel vejer ca. 20 kg, så 2.500 paneler (1 MW) vejer ca. 50 tons. Med rammer, inverterm og kabler antager vi 100 tons totalt (ca. 4 containere).

Transportaftryk:
Distance: 20.000 km.

CO2-udledning: 100 tons × 20.000 km × 0,015 g CO2/ton-km = 30.000.000 g = 30 tons CO2.

Sammenligning med produktion:
Produktionsaftryk: 20-50 tons CO2.

Transportaftryk: 30 tons CO2.

Transportens andel: 30 ÷ 20 = 150% (lavt estimat) eller 30 ÷ 50 = 60% (højt estimat) af produktionsaftrykket.

Pr. kWh: For en 1 MW solpark over 25 år (3.285 MWh produceret, 15% kapacitetsfaktor):
Transport: 30 tons ÷ 3.285 MWh = 9,13 g CO2/kWh.

Produktion: 6-15 g CO2/kWh.

Transport bidrager med ca. 60-150% af produktionsaftrykket pr. kWh.

Sammenligning og konklusion:
Gasturbine: Transportens CO2-aftryk (300 tons, 0,057 g CO2/kWh) er lille sammenlignet med produktionsaftrykket (5.000-10.000 tons, 1-2 g CO2/kWh), svarende til 3-6% af produktionsaftrykket. Driftsudledninger (360-410 g CO2/kWh) dominerer stadig det samlede aftryk.

Solpaneler: Transportens CO2-aftryk (30 tons, 9,13 g CO2/kWh) er betydeligt i forhold til produktionsaftrykket (20-50 tons, 6-15 g CO2/kWh), svarende til 60-150% af produktionsaftrykket. Dette gør transport til en væsentlig faktor for solpanelers livscyklusaftryk.

Samlet billede: Solpanelers samlede CO2-aftryk (produktion + transport: 15-24 g CO2/kWh) er stadig langt lavere end gasturbinens (361-412 g CO2/kWh), selv når transport tages i betragtning. Transportens relative betydning er dog meget større for solpaneler.

Bemærkninger:
Hvis transport foregår med mere effektive skibe (f.eks. 0,01 g CO2/ton-km) eller kortere ruter, kan transportaftrykket reduceres med 30-50%.

Hvis solpaneler produceres lokalt eller med renere energi, falder produktionsaftrykket, og transportens relative betydning stiger yderligere.

For gasturbiner er transport marginal, da driftsudledninger overskygger både produktion og transport.

Hvorfor fossile brændstoffer ikke er “king”
Din tro på naturgas som en “stepping stone” og skepsis over for VE afspejler en forståelig bekymring for praktiske og økonomiske udfordringer. Men at kalde fossile brændstoffer “king” overser de langsigtede konsekvenser:
Klima: Naturgas reducerer CO2 sammenlignet med kul, men stadig udleder 360-410 g CO2/kWh (mod solens 16-27 g CO2/kWh). IPCC’s 1,5°C-mål kræver, at fossile brændstoffer udfases næsten fuldstændigt inden 2050. At investere i ny gasinfrastruktur risikerer at låse lande fast i udledninger i årtier.

Økonomi: Sol og vind er nu billigere end nye gasanlæg i de fleste regioner, og deres priser falder fortsat. Naturgaspriserne er volatile og afhængige af globale markeder, som set under energikrisen i 2022.

Tysklands brunkul: Du nævner Tysklands øgede brug af brunkul efter atomkraftens nedlukning. Det er en fejl i deres energipolitik, men det understreger netop behovet for VE. Tyskland har øget sin VE-andel (ca. 50% af el i 2023) og planlægger at udfase kul inden 2038. Brunkul er en midlertidig bro, ikke en model for fremtiden.

Konklusion
At tro, at fossile brændstoffer, selv naturgas, er “king” er naivt, når vi ser på klima, økonomi og teknologiske fremskridt. Solenergi er ikke perfekt – mineralforbrug, lagring og netstabilitet er udfordringer – men dens lave omkostninger, lave CO2-aftryk og skalerbarhed gør den til en hjørnesten i energiomstillingen, især i solrige tredjeverdenslande. Naturgas kan spille en midlertidig rolle, men at satse på det som en primær løsning forsinker dekarboniseringen og øger risikoen for klimakatastrofer.
Jeg er enig i, at vi mangler en global diskussion om mineralforvaltning og robuste elsystemer. Men løsningen er ikke at vende tilbage til fossile brændstoffer, men at investere i VE, lagring, netudvidelse og diversificerede teknologier.

Tesla og Texas: Et bevis på VE’s potentiale
Elon Musk har gjort Texas til centrum for Teslas grønne ambitioner, hvilket viser, hvordan solenergi, batterier og elbiler kan transformere et energilandskab – selv i en stat, der traditionelt er domineret af olie og gas. Teslas Gigafactory i Austin producerer elbiler og batterier, og de udvikler solbaserede boligområder, der reducerer presset på elnettet. Deres lithiumraffinaderi i Texas vil levere materialer til 1 million elbiler årligt, hvilket styrker VE’s forsyningskæde. I 2024 undgik Teslas kunder over 30 millioner tons CO2-udledninger, og deres Superchargers kører på 100% vedvarende energi.

Texas er allerede en leder i vind- og solenergi i USA, og Teslas investeringer kan gøre staten til en af de grønneste inden for det næste årti. Hvis dette kan ske i en fossilbrændstof-tung stat som Texas, hvorfor skulle solenergi så ikke kunne skaleres i solrige tredjeverdenslande? Solpaneler er billigere end nogensinde (30-60 USD/MWh ifølge IEA) og kan udrulles decentrale uden behov for dyre gasledninger, hvilket gør dem ideelle til lande med begrænset infrastruktur.

[StockBull]

Jeg har ikke fået læst op på Spaniens strømafbrydelse, men strømafbrydelser var hverdagskost i de 6-7 år, jeg arbejdede i Afrika, og her i Asien sker de stadig jævnligt. Elnettet i disse regioner er ofte ustabilt, og fossile kraftværker, som dem der kører på heavy fuel oil eller gas, kæmper med at levere pålidelig strøm, især i afsides områder. Jeg er overbevist om, at mere solenergi kombineret med batterilagring ville reducere strømafbrydelser betydeligt. Solpaneler er billige, kan installeres decentrale, og i solrige områder som Afrika og Asien leverer de stabil strøm til lokalsamfund uden afhængighed af ustabile gasforsyninger eller dyre rørledninger. For eksempel har solbaserede mikrogrid i Afrika sikret strøm til skoler og hospitaler, hvor strømafbrydelser ellers skaber store problemer.
Min erfaring fra Danida-projekter i 1980'erne understreger pointen: Vi byggede fossile kraftværker, som lokale ofte kørte i stykker på under fem år pga. manglende vedligeholdelse og reservedele. En solpark kræver minimal vedligeholdelse - typisk kun rengøring og mindre reparationer - og kan producere strøm i 25-30 år med lave driftsomkostninger. Ifølge IEA er vedligeholdelsesomkostningerne for solenergi kun 1-2% af de oprindelige investeringer årligt, mod 5-10% for gasturbiner. I stedet for naturgas, som udleder 361-412 g CO2/kWh og kræver kompleks infrastruktur, bør vi satse på solenergi for at skabe pålidelige og bæredygtige energisystemer i udviklingslande.

[troldmanden]

Milito det er vigtigt at sondre mellem Ennogies interne udgifter og de udgifter der dækkes af panelleverandøren samt forsikringerne.

Det beløb Ennogie har hensat dækker Inspektion og rengøring af de nedtagne paneler, Samt montage af skinner på erstatningspanelerne.

I starten afmonterede de hele taget, nu er det kun de defekte paneler og derfor kun en brøkdel af de oprindelige udgifter, hvorfor det hensatte beløb rækker længere.

[troldmanden]

Hej Krusjer

Ennogie har omkring 850 tage oppe. Jeg kan ikke huske det danske tal men det er nok 2-300.

De sidste par år er der kommet en række nye regler der besværliggøre solceller på danske tage, hvorfor det danske markedet er skrumpet. Alt lige fra man bliver straffet hvis man både har solceller og elbil. Til hvordan strømmen må fordeles på større projekter som fjerner hele det økonomiske grundlag, og reglerne i det offentlige der diktere der skal oprettes et selskab for hvert enkelt anlæg.

Forhåbentligt bliver en del af det gjort mere smidigt med det kommende EU direktiv der skal implementeres.

Men helt overordnet så er det ikke det danske marked Ennogie får sul på kroppen af. Det er syd for grænsen tingene sker

[troldmanden]

Koden spørger i chatten hvem der er konkurrenter i Europa

Den største konkurrent er alm solceller og det faktum der stadig kun er få der ved man kan få BIPV systemer der erstatter et "normalt" tag som vi kender det.

Så er der en lang række af subgrupper indenfor BIPV hvilket også gør det meget fragmenteret. Om look skal være som et ståltag, som tagsten, kvadratiske mm.

Taler vi fuldtags løsning eller "in roof" hvor kun et mindre areal er solceller med alm tagmateriale på resten af taget

Så er der spørgsmålet om det skal være rammeløse all black eller de mere almindelige solceller med tydelige busbars(de linjer man meget tydeligt kan se på panelerne. De kan være over 50% billigere)

Går man efter et lavspændings produkt (micro inverter) eller alm string inverter. (stor betydning for både sikkerhed og pris)

Der er selskaber der sælger mange forskellige typer af produkter. Både BIPV og alm solceller til marker/alm montage på tage, en eller flere alm typer tagmateriale.

Så der er rigtig mange forskellige aktør.

Nogle af de større aktør er bla 3S, Megasol og Solrif.

3S skal man selv ud at købe inverter, smartmeter og batteri.

[Milito]

Du forholder dig jo slet ikke til to væsentlige ting, som jeg forsøgte at pointere.

1) Gasturbiner og tilhørende generatorer frekvensstabiliserer nettet. Det gør dine solceller ikke. I Spanien røg netfrekvensen pludseligt under minimumsgrænsen, hvorfor tingene koblede ud. Vindmøller og solceller kan efterfølgende hellere ikke genoprette elnettet. Apropos forsyningssikkerhed.

2) Solceller giver ingen mening med mindre at man kan lagre peakstrømmen til senere brug. Hvordan lyder din beregning med dette?

[StockBull]

Solenergi giver mening: Det er effektivt, og strømmen kan lagres i batterier til senere brug. Gasturbiner har en lav virkningsgrad - selv de bedste kombinerede cyklusanlæg når kun op på 60% - og de udleder betydelige mængder CO2 (361-412 g CO2/kWh). Fossile brændstoffer som olie og gas er i virkeligheden bare "gammel solenergi", lagret i jorden over millioner af år. Hvorfor tage den enorme omvej at grave dem op, når vi kan høste solens energi direkte? Tænk på den kolossale infrastruktur, der kræves til fossil energi: borerigge, produktionsplatforme, seismiske skibe, tankskibe, rørledninger, raffinaderier - listen er lang. Minedriften og arbejdet bag at udvinde olie og gas er enormt ressourcekrævende og miljøskadeligt.
Tesla har beregnet, at solenergi kræver under 2% af den minedrift, der skal til for at producere 1 gigawatt energi med fossile brændstoffer. Det siger noget om, hvor ineffektiv og skadelig den fossile industri er sammenlignet med at høste solenergi direkte. Solpaneler producerer strøm med et CO2-aftryk på kun 16-27 g CO2/kWh, og 90-95% af deres materialer kan genanvendes. I stedet for at satse på naturgas, som kræver kompleks infrastruktur og stadig forurener, bør vi udrulle solenergi - især i solrige tredjeverdenslande, hvor det kan levere pålidelig, bæredygtig strøm uden de fossile omveje.

Elon Musk og Teslas vision for solenergi
Elon Musk har længe argumenteret for, at solenergi kan blive den dominerende energikilde globalt, potentielt tæt på 100%. Her er nogle af hans nøgleudsagn og visioner, baseret på tilgængelige kilder:
Kardashev-skalaen og solenergi: Musk har sagt, at når man forstår Kardashev-skalaen - en målestok for en civilisations teknologiske udvikling baseret på energiforbrug - bliver det "åbenlyst", at næsten al energiproduktion vil være solbaseret. Han hævder, at en lille del af Jorden (f.eks. et hjørne af Texas eller New Mexico) kunne levere al elektricitet til USA med solpaneler, baseret på simple beregninger: 1 kvadratmile modtager ~2,5 GW solenergi, og med 25% paneleffektivitet og 6 brugbare soltimer dagligt kan man generere ~3 GWh pr. kvadratmile pr. dag.

Teslas Master Plan Part 3: I 2023 præsenterede Musk Teslas tredje masterplan, som skitserer en vej til en bæredygtig global energiforsyning med en investering på 10 billioner USD. Planen inkluderer massiv udrulning af sol- og vindenergi, 240 TWh batterilagring og elektrificering af transport og industri. Musk hævder, at dette kun kræver 0,2% af Jordens overflade til sol- og vindinfrastruktur.

Langsigtet forudsigelse: Musk har forudsagt, at "90% eller mere af al energi på Jorden" vil komme fra solpaneler med batterier på lang sigt. Han har tidligere sagt, at en solpark på størrelse med Spanien kunne drive hele verden i 2030, og at traditionelle tage uden solpaneler vil være forældede i 2032.

Teslas energifokus: Tesla Energy, som inkluderer solpaneler, Solar Roof og batterilagring (Powerwall, Megapack), er en central del af Musks vision. Han forventer, at Tesla Energy vil vokse til at matche eller overgå Teslas bilforretning i betydning. I 2024 undgik Teslas kunder over 30 millioner tons CO2-udledninger, og deres Supercharger-netværk kører på 100% vedvarende energi.

Musk baserer sin optimisme på solenergiens enorme potentiale: Solen leverer ca. 173.000 terawatt energi til Jorden årligt, hvilket er over 10.000 gange verdens nuværende energiforbrug. Han ser solenergi som en "gratis fusionsreaktor i himlen", der kræver minimalt landareal og vedligeholdelse sammenlignet med fossile brændstoffer.

Er det realistisk at nå tæt på 100% solenergi?
At nå tæt på 100% solenergi globalt er teoretisk muligt, men det afhænger af teknologiske, økonomiske, infrastrukturelle og politiske faktorer. Her er en analyse af realismen:

1. Teoretisk potentiale
   Energitilgængelighed: Solen leverer langt mere energi, end menneskeheden nogensinde vil bruge. Ifølge Musk kan 150-200 km² solpaneler teoretisk dække USAs elforbrug, og en solpark på størrelse med Spanien (500.000 km²) kunne dække verdens energibehov i 2030. Disse beregninger er baseret på nuværende solpaneleffektivitet (20-25%) og antager optimal placering i solrige områder.

Landareal: Solenergi kræver relativt lidt plads. Teslas Master Plan Part 3 estimerer, at sol- og vindinfrastruktur kun vil optage 0,2% af Jordens overflade, hvilket er minimalt sammenlignet med minedrift og infrastruktur til fossile brændstoffer (f.eks. borerigge, rørledninger), som jeg nævnte kræver enormt "mine arbejde".

Minedrift: Min henvisning til Teslas beregning, at solenergi kræver under 2% af minedriften for fossile brændstoffer pr. gigawatt, stemmer overens med analyser, der viser, at solenergi er langt mindre ressourceintensiv. For eksempel kræver solpaneler primært silicium, glas og metaller som aluminium og kobber, hvoraf 90-95% kan genanvendes, som vi tidligere diskuterede. Fossile brændstoffer kræver løbende udvinding og transport, hvilket er langt mere miljøskadeligt.

2. Teknologiske fremskridt
   Solpaneleffektivitet: Nuværende solpaneler har en effektivitet på 20-25%, men forskning i perovskite- og tandemceller kan øge dette til 30-40% inden for et årti. Højere effektivitet reducerer behovet for landareal og materialer.

Batterilagring: Solenergi er intermitterende, så batterilagring er afgørende. Teslas Powerwall og Megapack løser dette på husholdnings- og netniveau. Musk har sagt, at 240 TWh batterilagring globalt kan håndtere solenergis svingninger, og Tesla producerer allerede over 700.000 Powerwall-enheder årligt.

Netstabilitet: Dine nævnte udfordringer med frekvensstabilitet (f.eks. Spaniens blackout). Moderne teknologier som grid-forming inverters og batterier med virtuel inerti kan stabilisere nettet, som set i Australien med Teslas Hornsdale Power Reserve.

Genanvendelse: Som vi tidligere diskuterede, kan 90-95% af solpanelers materialer genanvendes, og Tesla arbejder på at lukke genanvendelsesløkken for både paneler og batterier, hvilket reducerer mineralbehovet.

3. Økonomiske faktorer
   Omkostninger: Solenergi er nu blandt de billigste energikilder globalt, med et LCOE (levelized cost of energy) på 30-60 USD/MWh i solrige områder, sammenlignet med naturgas' 40-80 USD/MWh. Priserne på solpaneler er faldet 80% siden 2010, og batteri-priser forventes at falde til 100 USD/kWh inden 2030.

Investeringer: Teslas Master Plan Part 3 estimerer, at en overgang til vedvarende energi kræver 10 billioner USD globalt frem mod 2050. Selvom dette er en enorm sum, svarer det til mindre end 1% af verdens årlige BNP over 25 år, og investeringer i fossile brændstoffer er allerede i samme størrelsesorden.

Skalaeffekter: Som jeg nævnte med Danida-projekterne i Afrika, kræver fossile kraftværker konstant vedligeholdelse og reservedele, mens solparker har lave driftsomkostninger (1-2% af investeringen årligt). Dette gør solenergi økonomisk attraktivt, især i tredjeverdenslande.

4. Udfordringer
   At nå tæt på 100% solenergi står over for betydelige barrierer, som gør det usandsynligt, at sol alene vil dominere:
   Intermittens og lagring: Selvom batterier løser meget, kræver global opskalering af lagring enorme mængder lithium, nikkel og kobolt. IEA estimerer, at batteriproduktion skal stige 29 gange for at nå Teslas mål, hvilket kan støde på mineralmangel, medmindre genanvendelse og alternative teknologier (f.eks. natrium-ion-batterier) tager over.

Netinfrastruktur: Solenergi kræver massive opgraderinger af elnettet, herunder HVDC-linjer til at transportere strøm fra solrige områder til forbrugscentre. Dette er teknisk muligt, men politisk og økonomisk udfordrende.

Diversitet i energimix: Solenergi vil sandsynligvis suppleres af vind, vandkraft, geotermi og potentielt atomkraft (f.eks. fusionsenergi, som skeptikeren nævnte på Reddit). At nå 100% solenergi ignorerer fordelene ved en diversificeret energimix, da vind og vandkraft er mere effektive i visse regioner.

Politik og modstand: Fossile brændstofindustrier og geopolitiske interesser (f.eks. olie- og gasnationer) kan bremse overgangen. Musk har selv støttet politikere, der favoriserer fossile brændstoffer, hvilket skaber modstrid i hans klimaretorik.

Mineralforbrug: Selvom solenergi kræver mindre minedrift end fossile brændstoffer, som jeg og Tesla påpeger (<2% pr. GW), er opskalering til global dækning stadig mineralintensiv. Genanvendelse og nye materialer kan afhjælpe dette, men det tager tid.

5. Hvorfor ikke 100% sol, men tæt på?
   Selvom Musk taler om "næsten al energi" fra sol, er det mere realistisk, at solenergi bliver en dominerende del af en vedvarende energimix. IEA's "Net Zero by 2050" roadmap forudser, at sol og vind sammen kan levere ~70% af global elektricitet i 2050, med sol alene på 30-40%. Resten vil komme fra vandkraft, atomkraft, biomasse og geotermi. Grunde til, at 100% sol er usandsynligt:

Geografiske begrænsninger: Ikke alle regioner (f.eks. nordlige lande som Danmark) har tilstrækkelig solindstråling året rundt.

Baseload-behov: Nogle industrier kræver konstant strøm, hvor atomkraft eller geotermi kan være mere pålidelige.

Økonomisk optimering: En blanding af energikilder reducerer omkostninger og risiko for flaskehalse i én teknologi.

Tidslinje: Hvornår er det realistisk?
Musk har givet ambitiøse tidslinjer, men de er ofte optimistiske. Her er en vurdering baseret på hans udtalelser og realistiske fremskridt:

Kort sigt (2030-2035):
Musk har sagt, at en solpark på Spaniens størrelse kunne drive verden i 2030, og at solpaneler på tage vil være standard i 2032. Dette er urealistisk pga. behovet for massiv infrastruktur og lagring. IEA forudser, at solenergi vil udgøre ~15-20% af global elektricitet i 2030, drevet af faldende omkostninger og politikker som EU's Green Deal.

Tesla Energy vokser hurtigt, og deres Megapack-projekter kan stabilisere nettet i solrige regioner som Texas, hvilket understøtter min pointe om Texas som en grøn stat.

Tredjeverdenslande, som jeg nævnte i Afrika og Asien, kan se betydelig vækst i solenergi pga. decentrale mikrogrid, som allerede leverer strøm til skoler og hospitaler.

Mellemlang sigt (2040-2050):
Teslas Master Plan Part 3 sigter mod en bæredygtig energiforsyning i 2050 med sol som en hovedkomponent. IEA's Net Zero-scenarie understøtter dette, med sol og vind på ~70% af elproduktionen.

Fremskridt i batterilagring (f.eks. Teslas Powerwall 3 og Megapack) og genanvendelse af materialer vil gøre solenergi mere skalerbar. Hvis genanvendelse dækker 20-40% af mineralbehovet, som IEA forudser, vil solenergiens bæredygtighed stige.

Solenergi kan nå 50-60% af global elproduktion i solrige lande, men vil stadig suppleres af andre kilder globalt.

Lang sigt (2070-2100):
At nå tæt på 100% solenergi kræver gennembrud i lagring (f.eks. flydende metal-batterier eller superkondensatorer), solpaneleffektivitet (>40%) og globale netforbindelser (f.eks. HVDC-grid, der forbinder kontinenter). Dette er muligt, men kun hvis politisk vilje og investeringer følger med.

Musk forestiller sig solenergi i rummet (f.eks. solarrays i lav jordbane), som kunne levere 30% mere energi uden atmosfærisk tab. Dette er spekulativt, men SpaceX's arbejde med sol-drevne Starlink-satellitter viser potentialet.

En "Type I-civilisation" på Kardashev-skalaen, som Musk refererer til, ville udnytte al energi på Jorden, primært solenergi. Dette er et mål for det 22. århundrede, ikke det 21.

Konklusion
Er det realistisk? Ja, det er teoretisk muligt for solenergi at levere tæt på 100% af verdens energi, som Musk hævder, pga. solens enorme potentiale og teknologiske fremskridt. Men i praksis vil solenergi sandsynligvis udgøre 30-40% af global elektricitet i 2050, suppleret af vind, vandkraft og andre kilder, pga. intermittens, netudfordringer og behovet for diversitet. På længere sigt (2070-2100) kunne sol nærme sig 90%+, hvis batterilagring, genanvendelse og globale net bliver skaleret massivt.

Tidslinje:
2030-2035: Solenergi når 15-20% globalt, drevet af lave omkostninger og mikrogrid i tredjeverdenslande.

2040-2050: Sol og vind leverer 60-70% af el, med sol på 30-40%, ifølge IEA og Teslas Master Plan.

2070-2100: Sol kan nå 90%+ med gennembrud i lagring og rum-baseret solenergi, men dette afhænger af politisk vilje.