Er Trump ved at afgiftige eller forgifte økonomien?

Occam

Det er grotesk! Her står vi med en voldsom omlægningerne af politikken i verdens største økonomi. Og så spørger de: Er der en teori bag?

Alle andre, der har villet lave store ændringer i samfundet, har haft en teori/ideologi/plan .. Og den er så blevet diskuteret og kritiseret og holdt op mod virkeligheden. Her sidder man og leder forgæves efter en sammenhæng i Trumpismen.

Et af principperne i Trumpismen er øjensynligt manglende analyse. Hvis der er noget, de ikke kan lide, så gør de et eller andet ved det - uden at tænke over bivirkningerne. F.eks. hvis de er utilfredse med en handelsbalance, så sætter de tolden op. Uden at bekymre sig om, at denne aggressive politik fører til en forbrugerboykot, som kan gøre ubalancen værre.

Den mest enkle forklaring er, at det er de dumme, som har fået magten. Rigtig meget magt. Det er virkelig farligt.

007

Metodologiske relationisme: Bourdieu teori er udmærket til at forstå gensidig afhængighed, relationer, processer, dynamikker, positioner og samhandlinger, men til beskrivelse af mulige træk, er slet ikke den bestemmelse.

Jeg mener den bedste model til dette er spilteori, hvor en spillogik fx kunne se sådan ud:

Trump agerer som en spiller der satser på at være uforudsigelig (Mixed Strategies):

Ved at være aggressiv (told, trusler), tvinger han modspillere til at afsløre deres træk først.
Han satser på, at Costs of Coordination blandt EU, Kina og BRICS er højere end fordelene, så dollaren bevares som sikker havn.

Spilteoretisk vil man sige, at Trump forsøger at manipulere payoff-strukturerne, så det for konkurrenterne bliver mindre attraktivt at udfordre dollaren. Han skaber et slags zero-sum game, hvor USA kun kan vinde, hvis andre ikke koordinerer effektivt.

Der findes et hav af Forskellige spilformer, den meste oplagte er nok dynamiske spil.

Trump viser endda mulige udfald, hvor fx $ falder ned fra himlen som som "manna" dvs. payoffs, hvis man ikke gør som han siger, her tænk bare på videoen, han udsendt om et muligt senarie om Gaza striben.

Tak for et udmærket indlæg!

EliotSpitzer

007 - Helt enig at spil-teori giver en god indsigt i hvad der sker. Jeg tror bare at faktorerne som kommer i spil bliver så uendeligt komplekst at det bliver vanskeligt at forstå spillet på lang sigt.

c3po

Jeg tror, at John Bolton har ret, og den orange spiller slet ikke forstår de mest grundlæggende regler i spillet, og samtidig tror han sidder med samtlige esser i spillet. Lad os danne et nyt hold uden den orange spiller.

EliotSpitzer

c3po - Ja, jeg har godt hørt at tidligere sikkerhedsrådgiver John Bolton gentager og gentager at Trump har ingen filosofi, har ingen plan. Det er kun "performance art" og kortsigtet transaktioner.

Så er spørgsmålet om gruppen af Mar-a-lago akkord økonomerne har Trumps øre så meget at de kan styre ham eller om dette ender som en fiasko implementering. Det værd at huske at en af de få konsistente synspunkter Trump har haft i mange år er at tariffer er positivt. Men her skal mere til en kun sige ordet "tarif".

StockBull

Dataene i X-indlægget, der viser G20-landes told- og ikke-toldhandelsbarrierer fra 2022, stammer fra World Bank, PwC og BGA Global Research, hvilket gør dem troværdige. Indlæggets påstand om, at andre G20-lande har højere handelsbarrierer end USA, stemmer overens med UNCTAD SDG Pulse 2024-rapporten, som bemærker, at to tredjedele af den globale handel er toldfri, men at de resterende toldsatser og ikke-toldbarrierer stadig er betydelige, især i udviklingsøkonomier. https://proinvestor.com/r.php?u=https%3A%2F%2Fx.com%2FAndreasSteno%2Fstatus%2F1901514296724533449

At boykotte et land, som man har et handelsoverskud over for, kan virke mindre logisk på overfladen, men der er flere faktorer og perspektiver at overveje, før man afgør, om det giver mening. Her er en analyse baseret på økonomiske, politiske og praktiske overvejelser:

Hvad betyder et handelsoverskud?
Et handelsoverskud betyder, at landet, der boykotter, eksporterer mere til det andet land, end det importerer fra det. Dette giver det boykotterende land en økonomisk fordel, da det tjener mere på handelen end det taber.

Hvis boykotten reducerer eksporten til det andet land, kan det ramme det boykotterende lands økonomi hårdt, især hvis eksporten udgør en stor del af landets økonomi eller jobs.

Økonomiske konsekvenser af en boykot
For det boykotterende land (med handelsoverskud): En boykot kan skade dets egne eksportører, da de mister markedstilgang til det boykottede land. Dette kan føre til tab af indtægter, arbejdspladser og vækst, især hvis det boykottede land er en vigtig handels partner.

For det boykottede land: Hvis det boykottede land er afhængigt af import fra det boykotterende land, kan det også opleve økonomiske udfordringer, men effekten kan være mindre, hvis landet har alternative kilder eller kan erstatte importen.

Som nævnt i webresultatet fra ScienceDirect, viser studier af tidligere boykotter (f.eks. den muslimske boykot af danske varer i 2005/2006 eller den kinesiske boykot af japanske varer i 2012), at effekten på eksporten fra det boykottede land ofte er begrænset og kortvarig, især hvis det boykottede land har andre markeder at falde tilbage på.

Politisk og strategisk motivation
Selvom det økonomisk kan virke irrationelt at boykotte et land, man har et handelsoverskud over for, kan der være politiske eller ideologiske grunde til at gøre det - f.eks. at sende en stærk politisk besked, vise national solidaritet eller reagere på en konflikt (som i eksemplerne med Muhammed-tegningerne, Senkaku-øerne eller Irak-krigen).

En boykot kan også være et redskab til at udøve pres på det andet land, selv om det koster økonomisk for begge parter. Men som ScienceDirect-undersøgelsen peger på, kan succes afhænge af, hvor meget det boykottede land afhænger af handelen med det boykotterende land, og om boykotten kan mobilisere bred støtte.

Praktiske udfordringer
En boykot kræver ofte kollektiv handling fra forbrugere, virksomheder eller regeringer, hvilket kan være svært at organisere effektivt (som nævnt i ScienceDirect med "small-agent problem"). Hvis det boykotterende land er afhængigt af eksport til det boykottede land, kan motiveringen for at deltage i boykotten være lav, fordi enkeltpersoner eller virksomheder risikerer at tabe økonomisk.

Hvis det boykottede land kan finde alternative leverandører eller markeder, kan boykottens effekt blive minimal, mens det boykotterende land stadig lider tab.

Eksempler fra virkeligheden
I tilfælde af den muslimske boykot af danske varer i 2005/2006 havde Danmark et handelsoverskud over for mange muslimske lande, især i landbrugsprodukter som mælk og skinke. Boykotten ramte danske eksportører hårdt i starten, men effekten aftog hurtigt, da andre markeder blev fundet, og mange muslimske forbrugere ikke kunne erstatte danske produkter fuldstændigt.

På samme måde viste den kinesiske boykot af japanske varer i 2012, at selvom Kina havde et handelsunderskud over for Japan i visse kategorier, var effekten begrænset, fordi Japan kunne finde andre markeder, og Kinas økonomi ikke var afhængig af at fortsætte handelen i samme omfang.

Giver det mening?
Økonomisk set: Nej, det giver typisk ikke mening at boykotte et land, man har et handelsoverskud over for, da det risikerer at skade ens egen økonomi mere end det boykottede land. Effekten kan være særligt skadelig, hvis eksporten er afgørende for landets økonomi.

Politisk set: Ja, det kan give mening, hvis målet er at sende en stærk politisk besked, uanset de økonomiske omkostninger. Men succes afhænger af, om boykotten kan opretholdes længe nok til at påvirke det andet land, og om det boykottede land er sårbart over for presset.

Praktisk set: Det kan være svært at gennemføre effektivt, især hvis det boykotterende land selv er afhængigt af handelen, og hvis det boykottede land kan finde alternative partnere.

Konklusion
At boykotte et land, man har et handelsoverskud over for, giver normalt ikke økonomisk mening, da det kan skade ens egne interesser mere end det boykottede land. Men politiske eller strategiske mål kan gøre det meningsfuldt, selvom effekten ofte er begrænset og kortvarig, som vist i tidligere eksempler. For at en boykot skal have succes, kræver det stærk koordinering, bred støtte og en sårbarhed hos det boykottede land, som ikke altid er til stede, når det boykotterende land selv har mest at tabe.

Derudover er det rimeligt at stille spørgsmålet, om det er retfærdigt, at USA bidrager væsentligt mere til NATO end EU, når EU har en større befolkning. USA’s forsvarsbudget i 2023 udgjorde omkring 822 milliarder USD, mens EU’s samlede forsvarsudgifter lå på cirka 230 milliarder EUR (svarende til ca. 250 milliarder USD). Med en befolkning på omkring 345 millioner mennesker (baseret på et 2025-estimat) i USA og cirka 450 millioner indbyggere fordelt på 27 lande i EU fremstår militærudgifterne til NATO som skævt fordelt – 822 milliarder USD fra USA mod 250 milliarder USD fra EU. Denne forskel afspejler dog USA’s rolle som global supermagt og EU’s afhængighed af amerikansk lederskab inden for NATO.
Teoretisk set kunne EU øge sit bidrag, hvis der var bedre koordinering mellem medlemslandene, men dette er en politisk udfordring. Samtidig kan det argumenteres, at Kina udgør en større strategisk trussel end Rusland. Hvad vil konsekvenserne være, hvis eller når Kina angriber Taiwan? Burde EU ikke allerede nu forberede sig på en sådan eventualitet, ligesom man i højere grad burde have intensiveret den militære indsats tilbage i 2014, da Rusland annekterede Krim-halvøen?

EliotSpitzer

StockBull - Tak for et meget interessant og velovervejet indlæg. Dette kunne have dannet grundlag for sin egen debat-tråd men håber at andre finde vej til dit fine indlæg her.

EliotSpitzer

Her er en artikel som lidt mere specifikt gennemgår Mar-a-Lago Accord:

Wall Street kan ikke stoppe med at tale om 'Mar-a-Lago Accord'.

Leveret af Dow Jones den 3. marts 2025, kl. 02:39
Af Joseph Adinolfi

Her er hvordan valutaaftalen ville fungere.

Wall Street kan ikke stoppe med at tale om 'Mar-a-Lago Accord'. Her er hvordan valutaaftalen ville fungere. En teori om, hvordan Trump-administrationen kunne omstrukturere det internationale finansielle system for bedre at tjene amerikanske interesser, begynder at blive taget seriøst på Wall Street. Den såkaldte Mar-a-Lago Accord, som tidligere blev betragtet som en fjollet idé, har for nylig tiltrukket opmærksomhed fra strateger og forskere på store banker og forskningssteder. I rapporter delt med MarketWatch har de forsøgt at arbejde igennem om en sådan aftale er mulig, og hvordan den kunne påvirke markederne og deres kunder.

Præsident Donald Trump har ikke givet nogen antydning af, at han forfølger eller planlægger at forfølge en sådan ramme, som tilhængere har beskrevet som intet mindre end en omordning af det internationale monetære system. Men mindst to af præsidentens topøkonomiske rådgivere - finansminister Scott Bessent og Stephen Miran, Trumps nominerede til at være formand for Rådet for Økonomiske Rådgivere - har antydet, at det kunne hjælpe administrationen med at opnå nogle af dens ambitioner, især vedrørende en reduktion af den amerikanske gældsbyrde og genoplivning af amerikansk fremstilling.
Bessent har angiveligt sagt, at han ville presse på for "en eller anden form for global økonomisk omordning," ifølge Wall Street Journal. "Tag det seriøst, ikke bogstaveligt," sagde Jim Bianco, grundlægger af Bianco Research, i et indlæg på X omhandlende accordet.

Hvad er 'Mar-a-Lago Accord'?

Essentielt ville aftalen forsøge at rekruttere - eller tvinge ved at dingle adgang til amerikanske markeder, eller den amerikanske sikkerhedsparaply - Amerikans største handelspartnere og kreditorer ind i en ordning, der ville få dem til at arbejde i fællesskab for at svække den amerikanske dollar, sænke amerikanske låneomkostninger og opmuntre til mere fremstillingsrelateret investering i USA - alt sammen mens dollaren bevarer sin førsteklasses status på den internationale scene.
Hovedfokus for aftalen er dollaren DXY. Selvom dollaren er blevet svækket siden begyndelsen af året, handler den stadig omkring sin stærkeste niveau siden midt-1980'erne på en handelsvægtet basis, ifølge Steve Englander, global leder af G-10 valutaforskning hos Standard Chartered. Men den præcise mekanik bag hvordan accordet ville fungere er vag, og der er stadig spørgsmål om, hvorvidt Trump kunne lykkes med at få både amerikanske allierede, som europæerne, og rivaler, som Kina, til at gå med på det.
Hvilket problem ville 'Mar-a-Lago Accord' løse?
Som Miran forklarede i en artikel udgivet i november, kommer den amerikanske dollars reserve status med fordele og ulemper. En af ulemperne er, at det får dollaren til konstant at blive overvurderet ved at øge efterspørgslen efter reserveaktiver som amerikansk gæld. Der er også fordele. Men efterhånden som amerikansk økonomisk dominans falder, bliver omkostningerne forbundet med denne status stadig stejlere, sagde Miran. Dette er hvad Mar-a-Lago Accord ville forsøge at løse.

Hvordan ville det fungere?

For at sætte det i værk, ville Trump have brug for forpligtelser fra amerikanske handelspartnere og kreditorer om, at de ville arbejde i fællesskab for at svække dollaren. Men han skulle også sikre, at salget af dollar-denominerede reserver ikke ville presse låneomkostningerne op.
Der er også en anden komplikationsfaktor: Told har allerede været pålagt af Trump-administrationen, som har bebudet dem som en indtægtskilde og et værktøj til at hjælpe med at øge amerikansk fremstilling. Men at hæve told har også tendens til at få en valuta til at styrke sig. I stedet for at opmuntre flere virksomheder til at fremstille varer i USA, kunne dette have den modsatte effekt.

For at opnå den delikate balanceakt med at skabe en svagere dollar uden at drive amerikanske låneomkostninger op, vendte Miran i sin artikel sig til en idé først foreslået af Zoltan Pozsar, den tidligere markedsguru fra Credit Suisse, som udgav en artikel om Mar-a-Lago Accord tilbage i juni. Som en del af aftalen, ville amerikanske kreditorer blive enige om at bytte amerikanske obligationer holdt af deres centralbanker til 100-årige ikke-handelsbare "århundrede-obligationer." Ellers kunne Washington true med at skubbe dem ud fra under den amerikanske sikkerhedsparaply.

Disse obligationer ville ikke have en kupon, men de kunne indløses med en lille præmie, når de modnes. For at kompensere kreditorer for manglen på likviditet, ville Fed-swaplinjer være til rådighed for at hjælpe dem med at opfylde eventuelle kortsigtede likviditetsbehov. "Sådan en Mar-a-Lago Accord giver form til en 21. århundredes version af en multilateral valutaaftale. Præsident Trump vil have udlændinge til at hjælpe med at betale for sikkerhedszonen leveret af USA," sagde Miran i sin artikel. "En reduktion af værdien af dollaren hjælper med at skabe fremstillingsjob i Amerika og omfordeler den samlede efterspørgsel fra resten af verden til USA," tilføjede han. "Udligning af reservegæld hjælper med at forhindre finansmarkedets volatilitet og den økonomiske skade, der ville følge. Flere mål opnås med én aftale."
Miran foreslog også at opkræve "bruger gebyrer" til udenlandske centralbanker, der holder amerikansk gæld, i det væsentlige tilbageholdende en del af kuponbetalingerne, der typisk udbetales af Skatkammeret og letter de finansielle omkostninger ved lån. En anden idé, der kunne være en del af Mar-a-Lago-aftalens rammer: Brug af amerikanske aktiver, som amerikanske guldreserver og føderalt ejede land, til potentielt at stille sikker for amerikansk gæld. Det kunne også hjælpe med at sænke amerikanske låneomkostninger, ifølge Bianco, som nævnte denne mulighed under en nylig podcast-optræden. Han bemærkede, at Trumps bekendtgørelse om at undersøge oprettelsen af en amerikansk suverænfond kunne være et skridt hen imod at realisere dette.

Hvad er risikoen?

Selv hvis Trump kunne sikre samarbejdet fra udenlandske regeringer til at hjælpe med at svække dollaren, kunne etableringen af Mar-a-Lago Accord komme med uventede konsekvenser. Ved at tvangsinvolvere USA's partnere i en aftale, der primært gavner Washington og den amerikanske økonomi, kunne det motivere dem til at fremskynde deres søgen efter en erstatning for dollaren. Det kunne true dollarens reservestatus, som Trump har sagt, at han gerne vil bevare.

Det kunne også utilsigtet presse amerikanske obligationsrenter op og dermed låneomkostninger, da udenlandske købere kræver mere kompensation for at udligne muligheden for, at lån til USA kunne komme med nye betingelser, sagde Standard Chartereds Englander. Og der er altid risikoen for, at en svagere dollar kunne presse prisen på amerikanske importer op, potentielt skabe inflation.

Nogle af aftalens mål ser ud til at arbejde mod hinanden. Et eksempel ville være at skabe en svagere dollar samtidig med at opmuntre mere direkte udenlandske investeringer i USA. Et andet ville være at opmuntre udenlandske partnere til at sælge dollar-denominerede aktiver for at svække valutaen, uden at drive låneomkostningerne op.
På trods af dette sagde Englander, at planen som forestillet af Miran kunne fungere. "Kan det fungere? Ja, det kan fungere," sagde han. "Vil det fungere? Det vil afhænge af, om Trump har den politiske kapital."

Source: MarketWatch / Dow Jones Newswires via Morningsstar

Bankens

https://news.bitcoin.com/da/rusland-erklaerer-swift-som-doeende-mens-krypto-omdanner-finansverdenen/

Mener i øvrigt at have hørt at Trump i sin "deal" med Putin om Ukraine forlanger at Putin stopper ideen om en pendant til SWIFT og $

StockBull

Vel mere Kina som er i front m.h.t BRICS-valutaen. SWIFT-systemet står over for betydelige udfordringer, da det ofte opleves som både tidskrævende og omkostningstungt sammenlignet med nyere alternativer. Kryptovalutaer, og særligt Bitcoin, introducerer en innovativ tilgang gennem blockchain-teknologi, som sikrer gennemsigtighed og muliggør sporing af transaktioner, især når de passerer gennem en KYC-gateway (Know Your Customer).
Bitcoin fremstår som særligt interessant, idet det er decentraliseret og har en begrænset udbudsmængde, hvilket gør det attraktivt som et alternativ til traditionelle finansielle systemer. Noget som Trump også arbejder på.

Bankens

SB

har du et bud på hvor $ kursen ender i det senario?