Zealand Pharma - djævlens advokat
-
Hej Elliot
Også en tommel fra mig til dig. Tak for svar - det er jeg glad for. Folk efterlyse debat herinde og der kommer ikke en debat hvis alt bare er positivt og folk ikke tør gå mod strømmen og udfordre skribenterne herinde. En ordentlig debat fordrer forskellige synspunkter og at man tør stikke næsen frem selvom det kan være upopulært. Vi bliver kun klogere af det.
Du skriver at markedskræfterne er for store til at indlæg herinde kan påvirke et selvskab som ZP.
Der er jeg ikke enig. Hvis flere tusinde køber op pga positiv omtale/indlæg kan det godt rykke kursen. De fortæller så deres venner som ikke læser med f.eks herinde - køb, køb - der er det her fantastiske firma som kommer til at tjene kassen. Og så ruller snebolden. Jeg ser ingen forskel i dine indlæg eller at Per Hansen udtaler at ZP kan komme i C25(+6.55% på den konto)Tror dine indlæg er kommet ud til rigtig mange også med promoveringen på Facebook.
Vedr. Korttarm
Du skriver at det er at gamble med patienternes ve & vel hvis de bliver behandlet off label med glp 1 og du har svært ved at tro at læger vil gøre det generelt.
Danmark er førende på korttarms området. Jeg er helt sikker på at lægerne der har helt styr på det og ikke gambler med patienternes liv. Off label behandling bliver brugt inden for rigtig mange områder og hvis noget nyt virker bedre end et rigtigt gammelt middel vil det selvfølgelig blive brugt selvom det ikke er designet til det.
Du skriver "Jeg kan jo så også konstater at Takeda ikke købt VectivBio. Det skyldes muligvis at de er med i forhandlingerne om ZP's Glepaglutide." Det er jo gætteri i højeste potens. Det lyder godt - men ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige til det postulat.
Vedr. NASH
Jeg håber selvfølgelig at der kan komme en kur mod NASH men tænker at chancen er meget meget lille - nærmest ikke eksisterende. Men ingen tvivl om at Zealands aktiekurs vil eksplodere hvis det lykkedes.
Du har skrevet at der skulle have været en konference i går hvor der skulle være nyt fra ZP. Sikkert også derfor at aktiekursen steg som den gjorde i går i håb om godt nyt. Kan du komme med en opdatering?
Weee
-
Har lige en tilføjelse vedr. om indlæg herinde kan rykke aktiekurser. Som Helge skriver i debatten om debatten: de mest populære indlæg bliver hver fredage sendt ud til ca 10.000 subscribers. Dine indlæg er nået ud til rigtig mange og som sagt er de yderst velskrevne og man får lyst til at købe aktien. Ville selv have købt hvis jeg ikke havde haft den viden jeg har.
Weee
-
For en god ordens skyld. Vi har en åbningsrate på 40 % på nyhedsbrevet. Flertallet af disse har allerede læst de mest populære indlæg og mest læste nyheder i den forgangne uge ved besøg på ProInvestors platforme.
Det som der primært bliver klikket på i nyhedsbrevet er de nye videoer med Ugekommentaren, Biotek- og Pharma-opdateringen, Investeringspodcasten Hansen&Larsen samt videoerne fra Markettimer.
Suverænt historisk mest læste indlæg og tråde på sitet er dem fra NordicStock samt Anavex-trådene. Her er antallet af kliks og læsning af indlæg 50-70 gange op i forhold til et indlæg fra f.eks. Eliot Spitzer.
I forhold til Euroinvestors meget positive artikler med Lau Svendsen omkring Bavarian Nordic og Zealand Pharma udgør ProInvestors antal sidevisninger fra vores debat om de samme aktier kun en meget lille brøkdel af det antal Euroinvestors og Berlingskes store mediemaskine præsterer.
-
Helge - Tak for at du sætter dette lidt i perspektiv.
-
Hei Wee - Tak for svar på mit indlæg. Jeg vil lade mit bidrag til denne debat stoppe her. Jeg tror vi begge har gjort det klart hvor vi står. Håber at andre til gengæld vil give udtryk for deres syn på ZP og hvilken betydning indlæg har på aktiehandel.
-
Det var så lidt Eliot. Jeg har været i gamet på de sociale aktiemedier siden starten af nullerne. Dels som skribent på et utal af dem i ind- og udland - og siden 2014 som redaktør på ProInvestor.com samt som ejer, administrator og moderator for aktiegrupper og sider på Facebook, Twitter m.fl.
Det er min klare overbevisning, at velskrevne indlæg og generel hype blandt private investorer nemt kan rykke kursen på små illikvide aktier.
Den slags er ganske almindeligt i mange Facebookgrupper, men er ikke noget, vi har haft problemer med på ProInvestors platforme i de seneste mange år.
At gode positive indlæg, chat og debat på ProInvestors platforme skulle kunne betyde noget som helst på aktiekursen i store aktier som f.eks. Zealand Pharma regner jeg som helt usandsynligt.
Her er det mere Mio-klubben og Euroinvestor som har meget stor gennemslagskraft og betydning sammen med alle de meget positive analyser fra danske banker, AktieInfo m.fl. og dem de store udenlandske finanshuse har lavet på aktien.
PS: Som skribent bør man altid disclaime i indlæg, hvorvidt man selv har aktien.
-
Hvad kursen bør og skal være er ikke min kompetance.
ZP har en achilleshæl i manglende salgsafd, hvorved enhvert estimat på indtjening er til grin.
Jeg håber at ZP snarest kommer med aftaler og derved kaster lys på hvad udviklingomk. kan kaste af i indtjening gennem aftalte salgskanaler. Fedmemedicinen skal markedsføres gennem?
NOVO eller de andre store Fedmemedicin leverandører?
Tror at ZP kan overraske, hvis aftaler indgås ( uden WoW effekt, og en smule realistime ).
Jeg er ude af ZP og mistede det seneste kursridt og tror stadig på aktien. -
Data shows nearly 19% weight loss in people with overweight or obesity in Boehringer Ingelheim and Zealand Pharma Phase II trial with survodutide (BI 456906)
https://proinvestor.com/boards/113406/ -
På overfladen ser det umiddelbart godt ud. Har ikke nået at dykke ned i tallene endnu. Om det er 17,18 eller 19% vægttab betyder ikke så meget. Som jeg skrev i mit oprindelige indlæg er det bivirkningerne som man skal fokusere på. Og et frafald på ca 25% er meget højt. Når jeg har tid vil jeg dykke ned i tallene.
Weee
-
Game over for Zealands fedmeprodukt.
Der er simpelthen for mange bivirkninger og jeg tvivler på at det kommer i fase 3.
Weee
-
Game over allerede? Boehringer virker rimmelig sikker på at de mange bivirkninger kan mitigeres ved at dosere langsommere. Vi får at se.
"Recipients of rival GLP-1/glucagon agonists often experience gastrointestinal side effects, and survodutide appears to be no exception. Treatment discontinuation due to adverse events occurred in 24.6% of treated participants (compared to 3.9% of placebo-receiving participants), mainly due to gastrointestinal adverse events, which was expected, according to Jamal.
Most of the discontinuations due to adverse events occurred during the rapid dose-escalation phase and could be mitigated with more gradual dose escalation.
"What we'll take forward into the phase 3 is that we will have a much lower titration-probably somewhere around every four weeks as opposed to every two weeks that we've had in phase 2," he said. "We will allow plenty of flexible titration throughout the trial in phase 3."
-
Wee - Ja, jeg tror netop vi skal sige "vi får at se" men "game over" syntes jeg er for tidligt at tale om. Der er en del mave-tarm bivirkninger og mere end hvad der er acceptabelt, hvis dette skulle være standard behandling. Jamal taler dog om at dette kan modificeres. Jeg vil dog sige at hvis vi ser tilnærmelsesvis det samme niveau i bivirkninger i fase 3 så er det "game over". Så lad os se hvad der sker i fase 3.
-
Læs nu hvad Per Hansen rent faktisk skriver omkring bivirkningsprofilen:
"Negativt
De præsenterede data var hårde sager. Både med hensyn til vægttab, men formentlig også med bivirkningsprofil. Designet af fase 3, vil formentlig forsøge at justere rigtigt og bygge bro på det"
-
Han skriver ikke særligt meget om bivirkningerne - nærmest ingenting. Og han spår en pæn stigning i aktien.
Bivirkningerne er alarmerende høje og at Per ikke kommer ind på det forstår jeg ikke.
Tilgengæld bliver der skrevet en masse om selve vægttabet og om resultater, som potentielt kan gøre det nye middel 'best in class'
Med den bivirkningsprofil er der INTET der tyder på at det kan blive "best in class"
At undlade at skrive uddybende om så seriøse bivirkninger mener jeg personligt er vildledende eller i bedste fald sjusk.
Weee
-
Weee...Både ved Novos Wegovy og Lillis tirzepatid er de hyppigste bivirkninger mave-tarmrelaterede som kvalme og opkastning, diarré, forstoppelse og mavesmerter. Det er altså helt almindeligt ved den type lægemidler.
Boehringer melder i den forbindelse ud, at det høje antal tilfælde i fase 2 højst sandsyneligt vil mindskes i fase 3 studiet ved langsommere eskalering af dosis.
Jeg kan tilføje, at jeg har en bekendt som af sin læge har fået reguleret sin dosis af Wegovy ned netop pga opkastning og diarré.
-
"Jeg kan tilføje, at jeg har en bekendt som af sin læge har fået reguleret sin dosis af Wegovy ned netop pga opkastning og diarré."
Min hustru har en veninde hvor helt det samme er blevet gjort. Det står jo ikke mejslet i sten, at en helt bestemt dosis skal gives og efterfølgende fastholdes uden at det kan reguleres.
-
Dansk væksthåb jagter bid af gyldent kæmpemarked: »Vi kan blive den næste Genmab«
Zealand Pharma kan blive det tredje medicinalfirma med et højeffektivt slankemiddel efter Novo Nordisk og konkurrenten Eli Lilly, mener topchef Adam Steensberg.
Dansk væksthåb jagter bid af gyldent kæmpemarked: »Vi kan blive den næste Genmab«
Zealand Pharma kan blive det tredje medicinalfirma med et slankemiddel efter Novo Nordisk og konkurrenten Eli Lilly, mener topchef Adam Steensberg.
Finans (finans.dk)
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind