Er kapitalisme altid godt for samfundet?
-
Efter min mening står vi nu i finanskrise 2,0. Alle bliver ramt af de stigende priser og skruer nu ned for forbruget. Helt lavpraktisk laver man nu frikadellerne selv - i stedet for at købe dem hos slagteren - skruer ned på take-away ect. Der er ikke råd til det nye TV eller den nyeste model IPhone. Havde vi brug for nyt - når det "gamle" fungerede fint? Selvom det kun har været små opgraderingen har vi købt det nye - for man skal jo være med på beatet! Jeg tror den tid er ovre og de mørke skyer over aktiemarkedet kun bliver mørkere. Renten stiger og der er ikke mere doping til aktiemarkedet fra centralbankerne side.
Tag nu mærsk der har tjente 117,5 miliarder efter skat sidste år. Karteller er ikke lovlige - men det er det i shippingbranchen! Hvad ville der ske hvis mærsk "kun" tjente 20 milliarder? Det ville gå ud over dem som har aktier i firmaet - men er det dem/os der skal nyde godt af krisen? Så længe de har overskud hvorfor så ikke dele det med forbrugerne når vi nu har en krise? Istedet for bare at cashe ind til aktionærerne?
Hvad med sundhedssystemet i usa? Alle forsikringsselskaberne er på Børsen og der skal tjenes penge til dem der har aktier! Hvilket betyder at mange ikke har råd til behandling eller er ekstremt gældsat resten af deres liv pga. de blev syge.
Så mit spørgsmål til jer er: Er kapitalismen altid godt for samfundet eller er der en bedre måde at styre det på til gavn for alle og ikke kun de rigeste i samfundet?
-
Nu har jeg ikke så meget forstand på økonomiske systemer, men kapitalisme i sin oprindelig forstand har vi vel ikke mere.
Udbud og efterspørgsel er ofte reguleret politisk - og produktionsmidlerne ejes også delvis af arbejdskraften i dag, personlig eller igennem pension eller lignede.Derfor er det svær at svare på dit spørgsmål.
-
Prøv at forestille dig hvis "kapitalismen" ikke fandtes - du skal lave en frokost med æg, bacon, baked-beans, og tomater. Først, så skal du, seks måneder inden denne frokost, plante tomatfrø og bønnefrø i noget jord. Dernæst skal du finde en "vild" gris og kylling, så du kan samle æg fra kyllingen og slagte grisen når den er stor og fyldig. Du har ikke noget "strøm" da dette udbyddes af et stort selskab som ikke findes i denne version af samfundet, så du skal tænde et bål ved at gnidde to pinde mod hinanden indtil der opstår en glød.....
Jeg tror du forstår min pointe - "kapitalismen" som du refererer til, er altså fundamentet for det samfund vi har i dag. Hvor meget gør du, hvis ikke du har en motivation for at gøre det? ingenting. Ligesom alle andre. Så man er altså nød til at belønne virksomhederens hårde arbejde med en profit - det kan ikke være anderledes. Og uden virksomhederne kan samfundet ikke eksistere
Det er en meget "rar tanke" at vi alle bare kan leve i utopi og dele alt med hinanden, men det er altså ikke en realistisk version af vores samfund
Så kan man flytte ud i skoven med nogle venner og gøre ligesom benævnt ovenstående når man så skal have et måltid. -
Jeg taler ikke for afskaffelse af kapitalisme for selvfølgelig er det også en god ting. Dine argumenter er de klassiske. Hvad ville der ske hvis staten i denne krisetid havde taget 80 ud af de 117,5 milliarder mærsk tjente efter skat? De tjente kun så meget pga krisen. Ville mærsk gå konkurs eller ikke kunne konkurrerer med andre selskaber? De ville stadigvæk have 37.5 milliarder i overskud. Hvis de 80 milliarder blev brugt på f.eks tilskud til varme, el , benzin vil forbrugerne måske bruge penge et andet sted - som ville være med til at holde økonomien kørende.
-
Det er en god og vigtig debat du lægger op til her Weee.
For at kunne svare på spørgsmålet om kapitalisme altid er godt for samfundet bliver vi nødt til at definere, hvad vi egentligt mener med kapitalisme.
Selv synes jeg, at det frie marked, hvor folk uden restriktioner kan købe og sælge varer og ydelser til de priser de kan blive enige med andre om er det mest fundamentale i kapitalismen. Og denne del af kapitalismen er efter min mening godt for både samfundet og den personlige frihed.
Efter min mening udgør Adam Smiths "usynlige hånd" der regulerer frie markeder på baggrund af folks egeninteresse den mest effektive allokering af vores begrænsede resourcer.
Men Adam Smiths model for effektive markeder falder sammen når der - som Hyst påpeger - sker politisk regulering af markederne. Det gør markederne mindre frie.
Og efter min mening har vi kun en skygge af effektive markeder (og dermed god kapitalisme) i dag. Det skyldes en ting, som Adam Smith overså: Når markedsaktørerne handler i egen interesse vil de også arbejde for at få indført politisk regulering, som gavner dem selv, selvom det skader det frie marked.
Markedsaktørerne kan især profitere, hvis de kan opnå politisk tildelte monopoler. Og dem ser vi masser af i dag. Patenter er efter min mening det mest prominente eksempel.
Jeg kan ikke se nogen bedre fordeling af vores begrænsede resourcer end den det frie marked giver, hvis der ikke er nogen monopoler. Hvis ikke bestemte markedsaktører har monopoler har alle lige muligheder. Men sådan fungerer det desværre ikke i dag.
-
Hvis man ændrer reglerne efter forgodtbefindende så er der ingen investorer som gider åbne virksomheder. Mærsk familien ville f.eks. for længst have flyttet virksomheden til Schweitz eller et andet gunstigt sted.
Aktiekøbere ville ikke købe aktier i selskaber som var placeret i lande, hvor reglerne ændres så radikalt.Man kunne tage de 80 mia. en gang fra Mærsk, men i fremtiden ville ingen stole på Danmark..
-
Netop. Stabile regelsæt og respekt for ejendomsretten er to af grundpillerne i et kapitalistisk samfund.
Respekterer et land ikke de to grundpiller, søger kapitalen væk fra landet Så fungerer de frie markeder ikke længere. Og så er den eneste løsning planøkonomi, hvad der sjældent er særligt effektivt.
-
Hvis vi betragter økonomien som en lagkage, er der 2 spørgsmål:
1) Hvordan fordeler vi lagkagen, så alle får noget at spise.
2) Hvordan sikrer vi at næste års lagkage bliver større.1) er fordelingspolitik og 2) er økonomisk vækst.
Socialistisk planøkonomi fejlede fuldstændigt på punkt 2. Jeg er så gammel at jeg kan huske trabanterne vælte ud af østeuropa. Østeuropa havde ingen innovation, så de lavede biler, som man gjorde i 50'erne.
Så efter min mening er konkurrence og markedsøkonomi med personlige incitamenter nødvendig for vækst.
Fordelingspolitik kan diskuteres herfra og til månen. Personligt går jeg ind for en fordelingspolitik (som regel via beskatning) som sikrer at jeg ikke behøver beskyttelse for at bevæge mig ud i samfundet - at alle personer har nok til IKKE at angribe andre for at overleve.
Som en indisk kollega sagde til mig i København: "You don't know the freedom that you have". Hun fortalte om friheden som kvinde til at tage natbussen hjem fra byen uden frygt.
Så for mig er fordelingspolitik med til at give personlig frihed. Jeg skal ikke bo i "gated community", jeg behøver ikke bodyguard og jeg skal ikke frygte skoleskyderier.
-
Det centrale i kapitalismen er det frie marked, og at flest mulige fænomener kan handles på markedet: varer, arbejdskraft, jord, penge - OG intellektuelle rettigheder.
Patenter er således en forudsætning for at visse intellektuelle resultater kan handles. På linje med film, musik, software ...
Uden patenter kan du ikke sælge ideer, du kan kun forære dem væk. Og så bliver der lavet færre af dem, og de bliver holdt hemmelige. Dermed bliver samfundets udvikling bremset.
-
Var Mærsk (fonden) ikke en lille tur for Luxembourg i tidernes morgen? En flytning som dog ikke officielt blev godkendt af fondstilsynet og som efter lidt fnidder frem og tilbage endt med, at blive kaldt tilbage, da man fandt en mindelig løsning med regeringen. Kapitalflugt er en abnorm risiko for et velfungerende samfund som Danmark, men der vil altid være plads til forhandlinger og mindelige løsninger er vejen frem. Det er kun i teoribogen vi har fuldkommen konkurrence og fri markedsøkonomi.
-
Jeg delte tidligere din holdning, som er den mest almindelige, og det tog mig mere end seks års studier af immaterialrettigheder og hvordan de reelt fungerer i et frit kapitalistisk marked før jeg til sidst måtte overgive mig, og konkludere, at især patenter er direkte skadelige for det frie kapitalistiske marked, og derfor ikke burde tillades.
Immaterialrettigheder, herunder patenter, er statstildelte monopoler.
Monopoler og karteller sætter den frie konkurrence ud af kraft, og det er ikke noget vi ønsker i et kapitalistisk marked. Det er årsagen til, at vi har nogle desværre ret tandløse konkurrencemyndigheder.
Men for den enkelte markedsaktør er et monopol det bedste man kan have. Så har man ingen konkurrence, og kan derfor sætte priserne så højt man vil. Derfor vil den enkelte markedsaktør arbejde for at opnå monopoler.
At monopolerne kan handles ændrer ikke ved, at de er skadelige for det frie marked.
Jeg har studeret emnet i mere end tyve år, og kunne skrive side op og ned med argumenter der støtter min holdning til immaterialrettigheder. Men i stedet vil jeg henvise til en bog der giver de væsentligste argumenter: http://www.dklevine.com/general/intellectual/againstfinal.htm
Fra linket ovenfor: "It is common to argue that intellectual property in the form of copyright and patent is necessary for the innovation and creation of ideas and inventions such as machines, drugs, computer software, books, music, literature and movies. In fact intellectual property is a government grant of a costly and dangerous private monopoly over ideas. We show through theory and example that intellectual monopoly is not necessary for innovation and as a practical matter is damaging to growth, prosperity and liberty."
-
Jeg synes ikke, at det er et tilstrækkeligt argument at sige "monopol". Der er et større eller mindre element af monopol knyttet til al privat ejendomsret. Det afhænger af, hvor unik genstanden er.
Så sælgere kan i mange situationer bruge deres monopol-position til at sætte urimelige priser. Her siger teorien om markedet, at det løses ved, at sælgernes konkurrenter tilbyder en vare, der er (næsten) lige så god, men anderledes.
Det specielle ved intellektuelle produkter er ikke, at de er monopoliserede; men at de i dag kan kopieres næsten gratis. Hvis vi fjerner beskyttelsen af ophavsretten, så bliver der ikke noget tilbage til producenten. Og så kan den del af markedet ikke fungere.
-
Dem der skaber vækst og værdier skal begunstiges. Derfor
er vækst en nødvendighed til at foretage investeringer,
dog bortset fra ejendomme, hvor der skal ske en beskat-
ning af boliggevinsterne ved salg eller afståelse, som
er samfundsskabte - det er ikke noget du selv har skabt.
Og selvom vi har løbende boligskatter, som kan være svære
at betale for mange, så er det ulogisk, at det du selv
skaber - for eksempel lønindkomst/aktieindkomst bliver
brandbeskattet meget højt.
Personer der har opnået en vis alder, som har ejendom og sommerhus de rigtige steder har tjent lige så meget skattefrit ved salg af deres ejendomme, som en funktionær
i udkantsdanmark har et liv om at tjene efter skat. -
Tag nu tilfældet Mærsk. De får stor skatterabat og så kan man vel ikke tale om et frit marked? Skatterabat og et overskud på 117,5 milliarder hænger ikke sammen i følge mig. Derudover er karteldannelse lovligt i shippingbranchen.
Hvad med Amazon? Knuser alle konkurrenter fordi de er billigst og hurtigst. Men samtidig underbetaler de medarbejderne og er stærkt imod fagforeninger. Er det sundt for økonomien at nogle firmaer bliver så store at der reelt set ikke er fri konkurrence?
-
Det er helt korrekt at kalde en privat ejendomsret et monopol. Det er mig der ejer min bil, og jeg har derfor et monopol på at bruge den, eller at tillade andre at bruge den.
Denne form for monopol (den private ejendomsret) er en grundlæggende forudsætning for det kapitalistiske samfund. Og for knappe resourcer er det en god ting, da den giver den mest effektive allokering af de knappe resourcer.
Men når vi går over i ideernes verden er der ikke en naturlig knaphed i resourcerne. I modsætning til f.eks en bil kan en ide helt naturligt frit kopieres og spredes. Giver jeg dig min ide har du også ideen, men jeg har ikke selv mistet den.
Med immaterialretten giver man et monopol på anvendelsen af en ide til en bestemt markedsaktør i form af en eneret. Man skaber således en kunstig knaphed ved at forbyde andre at anvende ideen uden monopolindehaverens tilladelse.
At vores lovgivere også har set dette problem kan man se af, at både patenter og ophavsret er tidsbegrænsede, hvor den private ejendomsret i princippet gælder for evigt.
Selvom jeg mener patenter helt bør afskaffes, mener jeg ikke det samme for ophavsretten.
Men der bør strammes op på ophavsretten, og specielt beskyttelsestiden. Da vi for lidt over 100 år siden tiltrådte Bernerkonventionen var et værk beskyttet i 10 år fra publiceringen. I dag er et værk beskyttet i 70 år efter udgangen af det år, hvor den sidste af ophavsmændene døde.
Beskyttelsestiden er altså blevet udvidet lige så hurtigt som tiden er gået - og sjovt nok altid med tilbagevirkende kraft for allerede skabte værker. Det giver ikke mening at udvide beskyttelsestiden for allerede skabte værker, når begrundelsen for ophavsretten er at være et incitament til at skabe nye værker.
Årsagen til denne løbende udvidelse af beskyttelsestiden er ret naturlig: Hvis du har store indtægter fordi du har en ophavsret, og kan se at de indtægter vil forsvinde når ophavsretten udløber om ti år, vil det give mening for dig at bruge en stor del af disse indtægter på politisk lobbyisme for at få beskyttelsestiden udvidet med tilbagevirkende kraft. Tag for eksempel ophavsretten på Den Lille Havfrue (aktuel fordi en sag om ophavsretten snart kommer for Højesteret): De efterkommere af kunstneren der har ophavsretten ved den udløber i 2029, så de har et incitament til at bruge en del af deres indtægter på at få beskyttelsestiden udvidet.
Det er de færreste værker, der stadig genererer indtægter efter så mange år. Faktisk genereres generelt mere end 90 procent af indtægterne i løbet af de første tre år efter værkets publicering. Men den lange beskyttelsestid gælder for alle ophavsretsligt beskyttede værker, også selv om de ikke længere genererer indtægter. I de fleste tilfælde kan offentligheden slet ikke få adgang til disse værker, da det ikke kan betale sig at for indehaveren af ophavsretten at publicere dem.
Derfor mener jeg det ville mere optimalt, hvis den ophavsretslige beskyttelsestid blev indskrænket, så et værk var beskyttet i 10 år fra publiceringen.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind