Strategi udbytte
-
Årsagssammenhængen er der ikke tvivl om:
ETF'en faldt sammen med alle markederne da Saddam invaderede Kuwait og da USA sendte tropper til Saudi Arabien og det så ud til at der ville komme krig.
At de steg langsommere end resten af markedet har heller ikke noget at gøre med uheldige enkelt aktier, da det var en bredt funderet ETF i Teknologi og Emerging markets.
Så det viser bare at selvom markederne generelt ofte kommer hurtigt tilbage efter kortere stor politiske kriser og krige, så gælder det ikke nødvendigvis for alle aktier eller sektorer. Nogle kan være længere tid om at komme sig på grund af krisen.Så heller ikke der er der noget at komme efter.
Hvad sker der med dig DjengisCash? Du plejer da ellers at være saglig.
Har du fået et anfald inspireret efter den første del af dit pseudonym? -
Jeg er som jeg plejer, stringent, logisk, og ganske uforskammet, når det kommer til påstande, der kan vildlede mindre erfarne læsere herinde, så derfor.
Jeg er bange for, at jeg kommer til at give op i forhold til dig, da jeg mistænker dig for at have en generel forhåndshypotese gående på, at du er klogere og mere erfaren end markedet. Enhver begivenhed, der modsiger hypotesen kan forklares. Giver forklaringen ikke videnskabelig mening, vælger du at omskrive spørgsmålet og forklaringstilpasse i stedet.
Men andre læser måske med, så derfor en pædagogisk gennemgang af dit indlæg tidligere i tråden:
Citat start:
Det er rigtigt at markederne ofte retter sig, men det afhænger altså af krigens varighed.
Jeg købte mine første aktier måneden før Saddam invaderede Kuwait, og det tog nogle år før tabet var indhentet. Jeg solgte efter 6 år, med en udbytte som var marginalt højere end hvis jeg havde ladet pengene stå på en højrente konto. Ok, men ikke noget at juble over når man tager risikoen og at jeg havde gættet rigtigt på Emerging markets og Teknologi som investerings objekt.
Havde jeg købt (meget billigere) måneden efter invasionen, så havde jeg tjent langt flere penge.Vietnam krigen blev rigtige dårlige år for aktierne, så det var mere langvarigt.
Citat slutFørste dubiøse påstand:
"Jeg købte mine første aktier måneden før Saddam invaderede Kuwait, og det tog nogle år før tabet var indhentet."
Isoleret betragtet kan det jo godt være rigtigt, at det tog nogle år for dig, men der kan ikke være nogen årsagssammenhæng til invasionen, når det generelle marked lå 10 procent højere 6 måneder efter. Og hvad skal eksemplet så lige bruges til konteksten taget i betragtning?
Anden dubiøse påstand:
"jeg havde gættet rigtigt på Emerging markets og Teknologi som investerings objekt."
Og her er det så, at ligningen ikke på nogen måde går op. Du har "gættet rigtigt" med din investering, men "det tog nogle år før tabet var indhentet" ?????????
Det generelle marked indhentede tabet meget hurtigt, så "rigtigt gættet" og "det tog nogle år før tabet var indhentet" kan ikke være til stede i den samme argumentation.
Kære bdadk
Erfaring er en god ting, men hvis der fejlfortolkes på erfaringen, så har den jo ingen værdi.
Vær du nu blot åben for livslang læring i stedet for at bruge tiden på pinagtige forsvar for mindre gennemtænkte indlæg.
Selv lover jeg fortsat at være anerkendende overfor gode gennemtænkte indlæg, ligesom jeg vil være direkte og ærlig, måske grænsende til det uforskammede, overfor selvoplevet nonsens.
-
Mine indlæg er på ingen måde vildledende. Det er din logik som fejler...
Hvis man ser på mit første udsagn som du citerer, så kan man dele mit svar op i to dele:
I forbindelse med Saddams invasion af Kuwait, så er der ingen tvivl om at der er en klar årsags sammenhæng. Faldet i den pågældende ETF (og der med de underlæggende aktier) var helt synkront med krisen. Der kan ikke være andre årsager til faldet.
Den anden del: Hvorfor steg ETF'en langsommere end det generelle marked?
Der kan der være en række faktorer til dette. Nogle forbundet med krigen, andre uafhængige. Men jeg mener det er en vigtig pointe, at alle porteføljer ikke er lige udsatte når det kommer til storpolitiske/krige risici. Det så man senest her forleden med Vestas og Ørsted som reagerede helt modsat markederne.
Det samme sker også i langsommere målestok når markederne retter sig efter krigen. Ikke alle sektorer kommer lige hurtigt tilbage.
Så derfor er den mest sandsynlige årsagssammenhæng for den langsommere stigning stadig krigen, omend der sagtens kan være andre faktorer. Årsagssammenhængen i forhold til faldet kan der dog ikke herske tvivl om.Det andet udsagn som du kritiserer, er også korrekt:
Man kan sagtens gætte rigtig med temaer i forhold til vækst, uden at det nødvendigvis bliver en god investering. Emerging markets og teknologi viste sig at blive sagen i 1990'erne når det kommer til vækst og øget indflydelse på verdens økonomien. Men det behøver ikke nødvendigvis medføre at de også var en god investering!Beklager, men det eneste "dubiøse" ved denne her diskussion er din kritik.
-
Fnis

Som sagt, jeg har givet op.
Overvej i det mindste et andet alias. Bagdad Bob er stadig ledigt.
-
Kan alligevel ikke dy mig:
Du skriver:
"Man kan sagtens gætte rigtig med temaer i forhold til vækst, uden at det nødvendigvis bliver en god investering. Emerging markets og teknologi viste sig at blive sagen i 1990'erne når det kommer til vækst og øget indflydelse på verdens økonomien. Men det behøver ikke nødvendigvis medføre at de også var en god investering!"
Men du glemte vist at din påstand var:
"jeg havde gættet rigtigt på Emerging markets og Teknologi som investerings objekt."
Du forklaringstilpasser til anden kontekst, men taber desværre tråden undervejs.
Men jeg vil alligevel huske pointen, fordi det betyder, at jeg aldrig vil få negativt afkast på nogen investering, da jeg selv kan bestemme hvilken afkastdimension, der er målestokken. Jeg tabte godt nok penge, men det erfaringsmæssige afkast var det jeg sigtede efter

-
Det er så ikke til at vide om jeg havde fået et mere end markedsgennemsnitligt udbytte af at investere i Emerging Marktets og Technology ETF'en, hvis Saddam IKKE havde invaderet Kuwait. Som det skete, så underperformede den markedet efter invasionen, og det kan måske skyldes invasionen. Det er ikke til at vide. Og nej, hverken jeg eller nogen kan bevise eller afvise at invasionen var årsagen til at den i månederne eller årene performede dårligere end gennemsnit.
Årsagssammenhængen af faldet i forbindelse med invasionen er dog ubestridelig.
Måske skulle jeg ikke have skrevet "investerings objekt", men istedet "tema". Det ændrer reelt ingenting, bortset fra at tilføje den yderligere interessante pointe at selvom man forudser tidligt hvilke områder som vækster og kommer frem i den globale bevisthed, så giver det ikke nødvendigvis større afkast end markedet generelt.
Jeg mener at jeg er rimelig klar og stringent i min argumentation og de erfaringer jeg ønsker at videregive.
Hvis ikke du kan forstå det, så er det dit problem. -
Lad os stoppe den her.
Meget lærerigt at være vidne til et tårnhøjt abstraktionsniveau og kontekstjustering med tilbagevirkende kraft.
Overvej alligevel nyt alias, Komiske Ali er også ledigt

Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind