New York jury giver kortsigtet flere hovedbrud til Teva
-
Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
Lige før året sluttede, fik Kåre Schultz og Teva en uvelkommen nytårsgave, da en jury i New York tilkendegav, at Teva er medskyldig i opioid sagen. Det lyder måske mærkeligt, men afgørelsen i NY betyder formentlig isoleret set mindre og kan få speedet processen med at få det store forlig op:
· Jury i New York tildelte Teva medskyld for opioid krisen
· Afgørelsen kommer ikke "meget uventet". Juryer i USA dømmer ikke sjældent anderledes end juridiske dommere.
· Tidligere afgørelser er ved domstole gået den anden vej. Det gælder i Californien og ved en appeldomstol i Oklahoma.
· I de 2 tilfælde har dommeren afgjort, at Teva og andre ikke har gjort sig skyldig i "public nuissance".
· Teva har meddelt, at de agter at appellere sagen
· Dommeren har en mulighed for at erklære "mistrail". Altså at dommen ikke er gyldig. Det overvejer dommeren. Bl.a. har Teva fremhævet, at tal for opioid afhængige er blevet inflateret ekstremt.
· Tevas aktiekurs faldt med 7 % efter afgørelsen, hvor den stabiliserede sig, i det mindste kortvarigt, på kurs 8.
· En del medicinalselskaber - herunder bl.a. Johnson & Johnson har tidligere indgået et forlig med en samlet beløbsramme på 26 mia. USD. Datoen for at tilslutte sig det forlig, som Teva ikke er en del af, er netop blevet udskudt til 26/1 2022.
Alle venter på det nationale forlig
Afgørelsen i New York står næppe alene og næppe til troende. Dels bliver den appelleret, dels kan dommeren erklære "mistrail" og derudover kan det være, at afgørelsen måske er med til at skubbe tidsmæssigt på, at der kommer det store og samlede forlig, som sætter en samlet erstatning på den triste opioid sag. For Tevas aktionærer var afgørelsen så absolut skuffende, men den ændrer næppe ved hvad den endelige regning ender med at blive. Alle venter på det nationale forlig, og det tærer ekstremt på investorernes tyndslidte nerver. Investorerne er endnu engang blevet mindet om, at man ikke skal undervurdere at komme i kløerne på det amerikanske retsmaskineri.
-
Der er tilsyneladende ikke mange der har TEVA mere?
Med en nævningesag var det jo ikke uventet - men det gør lidt ondt at være 8-9% nede.
Dog skal man også se på, at firmaet (hvis man ser bort fra retssagerne) er på rette vej, langsom men sikker.
Men det forhold at nævninge afgjorde at staten New York har et 10% medskyld er værd at bemærke.
Jeg savner dog bedre info om denne New York retssag og de enkelte afgørelserne (og hvem der egentlig var med til slut osv.) - der er lidt forvirrende meldinger.
-
Jo, jo - men man må vel gerne følge lidt med en gang imellem i dette lange (og endnu længere) forløb.
Bliver der dømt mistrail skal sagen jo gå om og det varer endnu længere, hvis der ikke kommer et forlig, hvis ikke bliver afgørelsen nævningeafgørelsen appelleret
Læste et andet sted om hvor kompleks det hele er også intern mellem det offentlige, måske ikke direkte TEVA, men siger lidt om kompleksiteten.
Men det at aktien fald så lidt og endda kom lidt igen på nævningeafgørelsen, er vel et tegn på at det fundamentale i virksomhed er godt på vej.
Og her lidt mere i "the bad guys" sag:
Så man ved aldrig hvor man står i dette forløb.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind