'Arne-skat' på høje aktieindkomster

exitnu

"Månedlig indtægt for en enlig mor med 2 børn på kontanthjælp."

Eksemplet er nok omkring 1 år gammelt, men illustrere godt hvorfor en enlig mor med 2 børn på kontanthjælp ikke har incitament til at flytte sig.

--

Månedlig indtægt for en enlig mor med 2 børn på kontanthjælp.

En enlig mor modtager 14575,- brutto, netto ca. 10539,-.

Børnepenge fra kommunen: 2599,-.

Børnepenge fra faderen: 2614,-

Husleje: eks. 7500,- for 110 m2 giver 3515,- i boligydelse

Man kan søge børnetilskud som reelt enlig forsørger: 1339, -pr. barn pr. kvartal, samt ekstra børnetilskud på 1365,- pr. kvartal pr. familie. Dvs. 1348,- pr. måned.

10539 + 2398 + 2614+ 3515 + 1348 = kr. 20.414,- pr. måned netto efter skat.

Det giver 244.968,- netto om året med en boligleje på 91.900,-

Det giver til forbrug og udgifter 153.068,- pr. år / 12.756,- pr. Måned.

Du må selv vurdere, hvad du mener gratis vuggestue, børnehave, SFO koster samfundet.

Andre familier betaler selv disse ting, men egenbetalingen vil med et slag på tasken vil være 6000,- for alle 3 børn netto vel at mærke. Familier får heller ikke boligydelse.

--

Enlig med 2 børn med lavtlønnet arbejde:

Bruttoløn: 19.700,- (122,80,- i timen)

Pensionsbidrag egen andel: 4 % af bruttoløn 19.700: = 788,-

Pensionsbidrag arbejdsgiver andel: 8 % af bruttoløn 19.700: = 1576,-

ATP: 95,-

Bruttoløn efter (pension og ATP) 19.700,- - (0,04 x 19.235,- + 95,-) = 18.817,-

AMB 8% af 18817,- = 1505,-

Skattepligtig indkomst: 18.817,- - 1.505,-= 17.312,-

Beskæftigelsesfradrag 8,3% af bruttoløn (- pension og ATP) dvs. 18.817,- = 1562,-

Enlige kan få et beskæftigelsesfradrag på yderligere (2016: 5,6%)

Man skal vist selv søge om det, hvor mange ved det?

Beskæftigelsesfradrag 5,6% = 18.817 x 0,056 = 1054,-

A-kasse HK : 472,-

Personfradrag: 3667,-

Fradrag ialt: 1562,- + 1054,- + 3667,- + 472,- = 6755,-

37% Skat af (18817- 6755) = 12062= 4463,-

Nettoløn: 18817- 4310 =14.354,-

Transport 600,- + A-kasse = 1072,-

Netto efter A-kasse og transport: (14051,- - 1072,-) = 13.282,-

Husleje: eks. 7500,- for 110 m2 giver 3515,- i boligydelse

Børnepenge fra kommune: 2.399,-

Børnepenge fra fædre: 2.614,-

Man kan søge børnetilskud som reelt enlig forsørger: 1339, -pr. barn pr. kvartal, samt ekstra børnetilskud på 1365,- pr. kvartal pr. familie. Dvs. 1348,- pr. måned.

Kriterierne for at søge om ekstra børnetilskud, kender jeg ikke. (1348,- pr. måned)

13.282,- + 3.515,- + 2.399,- + 2.614,- = 21.810,- (+ evt. 1348,-) (23.158,-)
Den enlige her med arbejde har måske en egenbetaling til vuggestue, børnehave, SFO, jeg tvivler dog.

mccarthy

Til bgadk.
I lyset af de mange indlæg i denne tråd, som jo
handler om en mer beskatning som er latterlig lav i forhold til hvad vi må vente i en nær fremtid, så er jeg også særdeles smilende som bosiddende i udlandet. Hvis præmisserne er i orden, så kan jeg kun anbefale Danexit (desværre).

bgadk

Dit meget fine indlæg illustrerer to ting:

a) Støtte systemet både for lavtlønnede og bistandsmodtagere er kompliceret med en lang række tillæg eller fradrag som skal søges. Mest kompliceret er bistandsreglerne.

b) Der er ikke den store forskel økonomisk på at arbejde eller blive derhjemme.

PMPirate2

Problemet er i høj grad de komplicerede regler med en lang række fradrag eller tillæg der skal søges. På den ene side kræver det en stor offentlig administration at administrere det, og det er dyrt for os alle sammen. På den anden side er mange af de svageste borgere slet ikke klar over hvilke fradrag eller tillæg de kan søge.

Vores "velfærds"-samfund, som vi har det i dag, fungerer efter min mening ikke specielt godt. Og vi har store udgifter til administration af de komplicerede regler.

Jeg får nok tæsk for at nævne det her i forummet. Men jeg har en simpel løsning: Borgerløn.

Hvis enhver borger - rig eller fattig, og uden at der stilles spørgsmål eller krav - får udbetalt nok til at man netop kan overleve på et minimum kunne det offentlige spare en masse penge ved at stoppe en del andre ordninger:

Der ville ikke længere være brug for bistandshjælp, og alle direkte og indirekte udgifter til administration af den ville forsvinde.

Folkepensionen og andre offentlige pensioner kunne forsvinde. Hvis man vil have en ekstra god pension må man selv spare op til det.

Ingen grund til at staten skal betale til arbejdsløse. Folk kan stadig købe en privat forsikring. Og så undgår vi de store offentlige omkostninger til det system.

Jeg kunne blive ved, for der er så mange offentlige tilskudsordninger, at jeg ikke har styr på dem alle. Og skulle jeg nævne alle jeg kender til ville mit indlæg her blive alt for langt.

Pappano

Regeringen bør tvinges til at have mere fokus på inddrivelse af de 130 milliarder kr., som befolkningen som skylder det offentlige.

De fleste er sikkert enige med professor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet, når han kalder det »sindssygt vigtigt« for samfundet, at gælden til det offentlige, som sidste år rundede 130 milliarder kroner, bliver inddrevet.

Det løser problemet med finansieringen af pensionen til Arne og de øvrige "nedslidte", der får behov for en tidligere pension i fremtiden.

Occam

De 130 mia er da et flot tal; men "kursværdien" er opgjort til 26 mia. ( https://www.skm.dk/media/7083/danskernes-gaeld-moenstre-i-gaelden-til-det-offentlige.pdf s.15) Hvilket afspejler, at skylderen ganske enkelt ikke har nogen penge.

Endvidere er det ikke "befolkningen", der skylder alle pengene. En stor del af tilvæksten i gælden er moms, A-skat og selskabsskat ( s. 9 ), altså penge som firmaer ikke har betalt

Pappano

Ja, der skulle selvfølgelig stå "danskere og virksomheder" - og ikke "befolkningen".

Min irritation skyldes, at inddrivelsen i de seneste år er druknet i massevis af undskyldninger, tomme ord og bortforklaringer o.lign. frem for konkrete diskussioner om handlingsmuligheder på trods af IT-problemerne hos SKAT.

Det er "sindssygt vigtigt", at gælden til det offentlige bliver inddrevet, som professor Sten Bønsing understreger. Det sidste var mit eneste budskab i den sammenhæng.

binvest

Det er da vigtigt for tilliden til det offentlige at skat mv. inddrages.

Det har bare ikke noget med emnet i tråden at gøre.

Pappano

@biinvest

Det har i høj grad noget med emnet at gøre. Regeringen vil hente pengene på aktiebeskatning og via en ekstra skat til bankerne.

De tør ikke røre nedenstående med en ildtang, fordi antallet af vælgere hos regeringspartierne vil blive reduceret, da ca. 1 million borgere efterhånden skylder penge til det offentlige.

"Milliardgælden eksploderer: Nu skylder en million borgere penge til det offentlige".

https://www.berlingske.dk/politik/milliardgaelden-eksploderer-nu-skylder-en-million-borgere-penge-til-det

binvest

Det er da i høj grad et problem, at der skyldes så meget til det offentlige. Problemet ligger i, at en stor del af gælden får man aldrig ind, fordi systemerne er ineffektiv og skyldnerne er insolvente. Den anden side af problemet er, at vi stadig er mange som troligt betaler vores gæld, men vi mister tilliden til det offentlige, hvis det er op til den enkelte om man vil bidrage til velfærdssamfundet.

De penge der kan indkræves, bør selvfølgelig indkræves, heri er vi helt enige.

Det har dog ikke noget at gøre med finansieringen af Arnes pension. At han f.eks. ikke kan få udbetalt sin pension, fordi Jens Hansen ikke har betalt sin bøde for at køre i Metro uden billet, er helt uden sammenhæng.

Pappano

Opfindsomheden og ansvarligheden har været under al kritik hos de skiftende skatteministre.

At ca. 1 million danskere skylder penge til det offentlige, bør få alarmklokkerne til at ringe hos de ansvarlige politikere og embedsmænd. De mangeårige IT-problemer, kan ikke accepteret længere.

Jeg vil på 14 dage kunne finde 50 nøglepersoner, der kan igangsætte opkrævningen af gælden på en hurtig og effektiv måde. Outsourcing er formentlig den eneste mulige løsning, hvis man ikke skal vente 4-5 år eller mere på, at SKAT får helt styr på deres IT-systemer.