Rovsing - den glemte aktie
-
Med en aktiekurs på 0,056 kr. vil mange mene, at aktieselskabet Rovsing ikke er værd at debattere og da slet ikke investere i. Jeg har rigtig mange gange tabt penge på aktien, og få gange fået et positivt afkast af investeringen.
På GF den 21/10 vedtog bestyrelsen at ændre stykstørrelsen på aktierne og lave en opskrivning i forholdet 1000:1, hvilket indebærer (alt andet lige) at en Rovsing-aktie efter udløbet af en 4 ugers periode vil blive handlet til 56 kr. pr. stk. Om det øger interessen for selskabet afhænger naturligvis af andre ting, især regnskabsudmeldingen den 18/11, hvor Q1 udmeldes.
Jeg har investeret i Rovsing igen. Jeg tror, at der for første gang kommer positive og optimistiske udmeldinger om selskabet den 18/11, men jeg må tilstå, at det har jeg tidligere gjort og taget ret meget fejl.
Her i november deltager Rovsing i en vigtig rumfartsmesse i Bremen i Tyskland, hvor de præsenterer sig selv, og en udmelding om levering af avanceret rumudstyr til ESA den 31/10 har ikke vagt opmærksomhed i investormiljøet, så her kommer et link til nyheden: https://rovsing.dk/delivery-4th-saw-fee-to-airbus-ds-in-bremen/
Jeg vender tilbage med kommentarer efter Q1 - og skal gøre opmærksom på, at aktien kun er noget for meget risikovillige investorer.
-
Den glemte aktie, hvad mener du lige med den overskrift?
Substansen i et omvendt aktiesplit på denne måde, er altså ikke særlig POSITIVT.
Aktien vil bare komme under et nyt salgspres, det bliver sjældent positivt modtaget på aktiemarkedet til din orientering. Denne taktik, handler vel i bund og grund om der er nogle af investorerne der skal ud.
Jeg har modsat set flere gode split, hvor aktien stiger og kommer ned på et mere aktionær venligt beløb = større omsætning. Det modtages positivt og de 2 ting må du for gud skyld ikke blande sammen som du gør!
Prøv lige, at kigge på deres egenkapitals forrentning, så er der vist ikke meget substans i omvendt split

Held og lykke med investeringen.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind