Gaming
-
Hej Mads, jeg er selv 'all in' på gaming sektoren. Som du er det EA, TTWO og ACTI der er de langsigtede hos mig. Derudover har jeg CD Projekt fra Polen, de har flere gode ting kørende (Witcher) og deres helt store satsning kommer her i 2018 (Cyberpunk 2088).
Hvad ser du i Paradox og Netease ? udover at de tydeligvis laver penge, - hvad tænker du om dem fremadrettet ? hvorfor er de en success?
Derudover kigger jeg selv på UBI, men jeg kan simpelthen ikke beslutte mig, de mangler lige det sidste for at nå de 3 store.
Tencent er den næste jeg går lang på (som det ser ud pt) - Starbreeze har jeg dog ikke meget fidus til

Mvh
Kaspar -
Hej Kaspar
Hvilken mægler bruger du til at handle CD project med? Et spændende firma og Witcher skal vist være udgangspunkt for en serie eller et filmprojekt?
Jeg har fravalgt at kigge på CD project og Frontier Developments fordi det er meget nemmere at følge de svenske virksomheder. Så simpelthen manglende tid. Hvorfor har du valgt ligeeg præcis Cd Project?
Jeg har af samme grund fravalgt UBI.
Tencent har meget kørende for sig. Den er listet på over the counter marked i USA, hvilket gør den svær at handle der. Jeg har købt mine første i Tyskland, og har nu købt mere i Hongkong via DeGiro. Det fungerer fint, så har man også en kurs at tjekke om natten.
Netease er også billig og er et Kina og mobil play.
Jeg har paradox og THQ fordi de er svenske (sverige er en hub for gaming), de kører med overskud, vokser, jeg kan tyde regnskaberne og kan se webcasts med deres CEOs. De har begge forlagsvirksomhed udover egenproduktion. Det giver en bredere portefølge og en mere stabil resultatudvikling og aktiekurs.
Specielt for paradox er deres samarbejde med tencent. Specielt for THQ er deres store portefølge af ældre spil, som jeg tror kommer til at sælge mere 1. nu hvor meget af salget er elektronisk. 2. senere hen, når man ikke mere ejer spillene, men køber abbonnement til spil hos de forskellige forlæggere (tror det bliver som serier og film leveres idag via HBO, Netflix osv.)Jeg skal til at kigge på de nye Finske. Nextgames, Remedy ent, nitro games. Kigger du på nogle af dem?
G5entertainment er svensk mobilspilsproducent. Jeg følger salgstallene på IPAD dagligt, det går strygende og er et af mine toppicks lige nu.
Mvh Mads
-
Jeg er på SaxoTrader, og jeps de har planer om en film (er ikke 100% sikker, men jeg mener jeg læste det fra en lidt mere officiel kilde). Jeg tilvalgte CD Project på baggrund af deres udgivelses historik og kommende projekter (de ejer i øvrigt også Good old Games gog.com) + Jeg tror meget på at Cyberpunk 2077 blir en publikumsbasker

Den er det første spil bygget på deres egen game engine REDengine4. Til sammenligning så kørte The Withcher 3 på REDengine3 og blev skamrost.Hvad laver Paradox med Tencent?
Mht en abonnementsløsning som HBO og Netflix tror jeg man får svært ved, medmindre vi i fremtiden ser større få store spillere. HBO og Netflix's model virker primært fordi de har så meget kvalitets indhold, Hvor de store spilhuse udgiver max et par AAA titler om året. Og umiddelbart virker det ikke til at der er nogen der tør slå sig sammen på en udgivelsesplatform.Jeg har ikke bevæget mig hen til Finland endnu, men jeg synes der er meget der ser spændende ud. Det ku være vi lige skulle lave en opfølgning her omkring dem, tanker, ideer osv ?
Hvor ser du salgstal henne, den fangede jeg ikke lige ?
Mvh
Kaspar -
Tencent er aktionær i Paradox. De samarbejder om at publicere Paradox spil i Kina.
Ja, lad os endelig dele, hvad vi finder her.
på www.g5info.se
finder jeg hver dag G5entertainments placering på IPAD grossin hitlisterne. Det fører jeg i regneark og kan på den måde få en prognose på salget, ikke noget præcist, men jeg får en fornemmelse af om det går planmæssigt. Det gør det!Jeg bruger sensortower.com til at tjekke om apps er populære, men disse lister er dyre at få ordentlig adgang til.
-
Jeg har undersøgt lidt nu, og det viser sig at der kun er 3 børnsnoterede spilproducenter i Finland:
Next Games, Remedy og Nitro Gaming.Next Games
Deres helt store kæmphest er mobilspillet til tv serien The Walking Dead, det lader til at være en success. Jeg kan læse mig frem til 16mil downloads. De er helt nye på børsen (IPO i Marts) aktien er faldet fra 9 til 7,5 siden da.
Som jeg tolker deres strategi, så er det: kvalitet over kvantitet, 1-2 om året fra start 2018.Q1 rapport
http://www.nextgames.com/wp-site/wp-content/uploads/2017/05/Business_Review2017_Q1_EN.pdf
-> Det lader til at de laver penge.Q2 rapporten kommer 14july
The verdict: Jeg kan li deres tilgang. De har allerede købt en ny IP, og de har et spil i produktionsfasen. Det er interesant, men jeg venter til ½årsrapporten kommer
Remedy
Alan Wake, Max Payne, Quantum Break er på listen over spil Remedy har lavet, det er super - men ikke det mest interesante. De skal nemlig lave "the story mode" til Crossfire 2 (crossfire i tal (sakset fra wiki: In 2013, the game was one of the three most popular video games in China, with a revenue of almost $1 billion.It was the world's top grossing game of 2014 at 1.5 trillion won ($1.3 billion).
CrossFire is the most played online FPS game worldwide, with over 8 million concurrent users and 650 million registered players according to developer Smilegate)Som jeg læser det er der potentiale for en kæmpe success.
Remedy er også for nyeligt (maj) blevet børsnoteret i 6,6 og ligger nu på 6,3.
Her er lidt om financerne og strategi: http://www.remedygames.com/avainluvut/
The verdict: Jeg er blevet lidt semi forelsket i Remedy. Jeg hopper sq nok på en investering her (de ryger i min 'rising star' kategori)

Nitro Gaming
Umiddelbart virker det som om de kører en lidt mere 'små og mange spil's strategy'. Jeg kender ikke noget de har lavet. Et kort (meget kort) kig på deres regnskab viser et underskud på 11mil i 2016. De er faldet 6% på de 14 dage de har været på børsen.Verdict: De virker ikke interesante for mig
-
Omsætning i Q2 er 277 mio SEK. Vækst på 160%.
Akutel kurs er 255.
Baseret på de sidste kvartaler skyder jeg på at EPS for Q2 lander på 3 SEK. Så hvis der ikke er vækst mere handler aktien til en aktuel P/E på 22.
G5 entertainments marked vokser 30%. Hvis G5 vokser med markedet det næste år dvs. 30% er en rimelig prissætning af aktien nok PE = 30. Det svarer til kurs 360.
Jeg har supleret på åbningen i 270. -
Stillfront er kommet med salgstal og brugertal for Q2. Brugerantallet er steget med 153%. Sidst jeg tjekkede en sådan meddelelse efter fra dem var der ikke reel vækst, og det virkede som om de prøvede at tale aktien op. Denne gang er det svært at tjekke efter om der er organisk vækst pga. deres to opkøb i foråret som jo har givet en øgning i brugerantallet. Jeg har ikke aktier i Stillfront og agter ikke at købe nu, fordi jeg ikke kan gennemskue om der er organisk vækst og fordi jeg ikke kan lide at ledelsen forsøger at tale aktien op.
-
den her er spændende:
https://www.efn.se/bors-finans/borslunch-special-29-jun-2017/Har kigget ovenstående igennem, skal også have en observationspost i remedy, ikke noget i de andre.
-
Den vil jeg se senere, tak.
Det er lidt 'sjovt' at EA, TTWO og ATVI alle sammen hænger lidt i det siden juni - hvad tænker du ku være årsagen ?
-
De er alle steget meget og handler på dyre multipler. Så når markedet er svagt falder de sammen med Tech aktierne generelt. MEN indtjeningen er jo fulgt med op, så de er ikke meget, specielt ikke når man tager i betragtning at de er ikke cykliske forbrugsaktier. Folk er bange for en boble. Her er ikke en boble, blot den nyeste del af underholdningsindustrien. En del som har et vildt indtjeningspotentiale. Det er bare at springe på og nyde turen. Huske at købe Tencent og Netease også. Zynga evt.
Stjernen over dem alle vil stadig være G5entertainment. Majong Journey som er deres egen IP begynder at ligge godt til på toplisterne og Hidden City bulder derudad. I prisen nu er ikke indregnet nogen særlig vækst. Psykologisk er det svært ikke at se udviklingen som et lucky punch. Det er slet ikke priset ind at der er en mulighed for at de fortsætter eller accellerer deres udvikling fx. ved at flere IPer bliver succesfulde for alvor.
Væksten i branchen er over 30%
Væksten i G5 er over 100%
Det er stabilt forbrug, ikke særlig cyklisk.
Markedet har prissat til PE på 23.
Min pointe er at man har prissat som om det langt mest sandsynlige scenario er at udviklingen stopper og at G5 bliver en ikke voksende cashcow. Den er bare alt for billig. MEN jeg tror den kommer til at være svag op til regnskabet fordi mange husker den negative overraskelse (kursmæssigt) ovenpå Q1. -
Super god video, som kun øger min tro på CD Project

Tencent bliver helt sikkert en del af mit porfolio, sammen med G5 og Remedy.
Måske skulle man også kigge på Frontier ? Experten i studiet i den video var i hvert fald fan.Det irritere mig bare at Remedy (First North) ikke bliver handlet på Saxotrader.
-
Jeg har haft købsordre liggende på Frontier igennem en uge uden at få handlet, den er listet på en obscur lille del af børsen i London. Ordrobogen eksekverer manuelt!!
Jeg kan heller ikke finde remedy på degiro, men det handler nok bare om tage kontakt til dem.
Hvis du er på twitter er @89Olle interessant, han skriver en del om CD Projecct.
-
Hej. Tak for fine indlæg omkring gaming og gambling. Jeg har fulgt enkelte af dine anbefalinger og de ser fine ud så langt.
Spørgsmål fra en rookie: Er PE på 25 eller 30 ikke et ret langsigtet mål for en virksomhed (som fx G5) der producerer spil til mobiltelefoner og tablets? Risikoen for at de bliver overhalet af ny teknologi eller forretningsmodeller er vel ret stor?
-
Hej Rasmus
PE-tallet siger ikke noget i sig selv om aktien er dyr. Du skal forestille dig PE-tallene i fremtiden.
Hvis G5 vokser overskuddet med 100% det næste år er PE 30 nu ikke dyrt, fordi PE om et år så er 15. Din opgave som investor er at vurdere den fremtidige indtjeningsudvikling.
Jeg mener at markedet undervurderer G5s indtjeningsudvikling. Jeg tænker at PE på 40-50 ville være rimelig.Din pointe med ny teknologi og konkurrence er korrekt. Disse ting influerer på investorens vurdering af den fremtidige indtjeningsudvikling. Her prøver man at vurdere risiko for disruption, konkurrence osv.
Jeg prøver at estimere et range som jeg forventer udviklingen vil ligge indenfor. Samt at estimere sandsynlighederne for udfaldene. Kan se sådan her ud:
Jeg tror der er stor sandsynlighed for at G5 om et år har vokset indtjeningen 50% eller mere så er PE 15-20 ish ved uændret kurs, det er billigt.
Jeg tror der er en stor sandsynlighed for at G5 vokser 25-50%. Så er PE om et år 20-24. Det er også billigt.
Der er også en stor sandsynlighed for at væksten 0-25%. Så er PE 24-30. Det er egentlig meget rimeligt.
Jeg tror der er en lille sandsynlighed for at de ikke formår at fortsætte succesen og at indtjeningen falder igen. Så er PE om et år over 30+ og aktien er dyr.
Upside er efter min vurdering således klart størst, derfor er jeg stadig fuldt investeret også selvom aktien skulle stige 20% herfra. Jeg har ikke nogen god grund til at antage at de ikke kan fortsætte den positive udvikling.
Mht. G5 er jeg ret rolig
-
Q2 for Netease ude. Resultat på 3,3 dollars pr. ADR.
Omsætningen og indtjeningen steget med 40%, men er faldet ift. Q1.
Det var ikke hvad jeg og mange andre var på udkig efter, så ADR er 10% nede idag til 288.
Regner man med en årlig indtjening på 3,3 dollar x 4 pr år er PE ca 22. Det er egentlig ikke dyrt fordi:
- Netease er en ledende aktør i det Asiasiske mobilgaming marked, som vokser rigtig rigtig meget.
- De har en størrelse og en masse IPer, som giver dem økonomiske muskler og den nødvendige trafik til at kunne fortsætte med at vokse sammen med det kinesiske marked for spil og mobile ydelser.
Konkurrenten Tencent, (som jeg klart helst vil eje) handler til en PE på 40-50.
Jeg holder mine positioner i både Tencent og Netease uændret.
Jeg har svært ved at forstå at Netease handles så billigt, selv efter det her regnskab. Man må forvente fluktuerende resultater fra kvartal til kvartal for gamingvirksomhederne alt efter hvor godt de enkelte IP og opdateringer af disse modtages af brugerne.
-
Ny opdateret liste over gaming selskaber:
Min portefølge:
G5entertainment (overvægtet)
Take Two (overvægtet)
Activision Blizzard
EA
Tencent (overvægtet)
Netease (overvægtet)
THQ nordic
ParadoxMine observationspositioner:
Square Enix
Gluu Mobile
Zynga
Starbreeze
Digital Bros
Focus Home Interactive
Changyou
Remedy
Next GamesIkke i min PF:
Stillfront
Ubisoft
Nitro Games
Nintendo
Artifex Mundi
Nexon GT
Konami Holdings
Gree
NC Soft
CD Project Red
Frontier Developments
Bandai Namco Holdings -
Tak for fine opdateringer. En imponerende indsigt du/I har i denne spændende verden.
For noget tid siden, skrev du mads meget om leovegas. Aktien har haft en fin optur siden, men har ligget stille den sidste tid.
Jeg kan se du nu er ude af aktien. Hvad skyldes dette ?
-
Tak for roserne.
Nej, jeg er overvægtet i LeoVegas.
Det her er Gaming-tråden. LeoVegas er Gambling.Jeg laver en opdatering ovre i Gamblingtråden i dag.
Gaming og online-gambling er helt forskellige branscher, det er vigtigt at skelne selvom de begge vokser ca, 8% årligt.
Gambling er en relativt moden industri under konsolidering. Stockpicking her er MEGET vigtig.
Gaming er en industri i rivende udvikling, her kan man med sindsro købe en buket af de store og regne med at have et bedre afkast end de brede indekser mange år frem i tiden.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind