Skip to content
  • Debatforum
  • Seneste
  • Populære
  • Bruger
Temaer
  • Light
  • Dark

Kollaps
FORSIDEN
Log ind Opret konto

Derfor falder dine aktier 50% snart

Planlagt Fastgjort Låst Flyttet Debatforum
17 Indlæg 1 Posters 0 Visninger
  • Ældste til nyeste
  • Nyeste til ældste
  • Most Votes
Svar
  • Svar som emne
Login for at svare
Denne tråd er blevet slettet. Kun brugere med emne behandlings privilegier kan se den.
  • B Offline
    B Offline
    byggegrej.dk
    wrote on sidst redigeret af
    #4

    Tak for et godt indlæg, altid sjovt at kigge tilbage. Hvis vi antager at man ikke ønsker at være investeret når kurverne forlader hinanden væsentligt, vil man jo så have solgt en gang i 2011-2012 måske omkring kurs 500. Tager vi så den nuværende kurs og trækker de 40-50% fra ender vi ca. på kurs 525. Så måske tabet er til at leve med, hvis det altså kommer? Hold din strategi.

    1 Reply Last reply
    1
    • G Offline
      G Offline
      guldgraveren
      wrote on sidst redigeret af
      #5

      Ja det er jo det store problem at der ikke er nogen andre steder end aktier at parkere sine penge lige nu. Det er det der driver meget af stigningen. Andre faktorer som QE-programmerne spiller også ind. Men som Nielz skriver, så spiller renten en stor rolle. Den skal op, og så bliver obligationer interessante igen. Indtil da kan man parkere sine frie midler penge i:

      • Alternative markeder
        Man kan lave lignende analyser på andre markeder og finde frem til dem hvor de ledende indikatorer peger den rigtige vej. Jeg har ikke selv set nærmere på det, men mulige markeder at kigge på kunne være Brasilien, Indien, Rusland. Jeg vil nok se efter markeder med stabil politisk situation, et oversolgt aktiemarked, en solid økonomisk vækst i 10 år, og måske vigtigst: en gunstig demografisk udvikling.

      • Guld og andre råvarer
        Et oversolgt marked der kan have potentiale på 1-5 års tid. Fysisk guld vil nok stige ved næste store korrektion, så her er jeg selv investeret. Se blot på den klare omvendte korrelation imellem det amerikanske aktiemarked og guld siden nytår.

      1 Reply Last reply
      1
      • M Offline
        M Offline
        Mersebak_Holding
        wrote on sidst redigeret af
        #6

        Interessant analyse og er slet ikke uenig, men man skal også have med i overvejelserne at central bankerne har postet penge ud som aldrig før samt nedsat renten kraftigt som der også skrives i en anden kommentar.

        Dog passer din analyse jo egentlig fint overens (boligmarkedet vs. aktiemarkedet) med business cycles teorierne (fx fra den bog Lars Tvede har skrevet: kriser krak og kaviar). Jeg mener det er ca. hvert 8-9 år, at der kommer et aktiekrak i gennemsnit, og hvert 18-20 år der kommer et krak på boligmarkedet.

        Og ift. dine tre mulige udfald er jeg også af den overbevisning at løsning 1 og 3 ikke er så realistiske igen. Udfald 1) Kan ikke se hvor den uventet hurtig og kraftig vækst skal komme fra. Udfald 3) Der skal gå virkelig mange år før den bliver alignet med aktiemarkedet, hvis lønningerne forsætter samme lineære stigning som hidtil.

        1 Reply Last reply
        1
        • G Offline
          G Offline
          guldgraveren
          wrote on sidst redigeret af
          #7

          Ja det har du helt ret i, og derfor vil jeg heller ikke bruge det som en fast strategi at gå neutral eller short baseret på dette alene. Men jeg vil pointere faren ved det nuværende niveau, specielt overfor nye investorer der træder ind på markedet lige nu. For dem kan vi måske se 7-10 år fra nu uden profit. Hvis du trådte ind på toppen i 2000 eller 2007 kunne du jo også se frem til 7-10 år før du var i 0 igen afhængigt af dine investeringer.

          Jeg har en anden strategi for hvornår jeg er lang og neutral, men det hører til i et andet indlæg 😉

          1 Reply Last reply
          1
          • J Offline
            J Offline
            JAFFASIMON
            wrote on sidst redigeret af
            #8

            For at undersøgelsen skal give mening, så skal der også være en plausibel sammenhæng mellem de tre variabler. Ellers er det alene korrelation - og det er ikke beskrivende for noget uden årsagssammenhæng. Korrelationen mellem aktiemarkedet og prisen på øl i Island fra 2009-2014 havde en næsten perfekt korrelationen, men det betyder ikke at der er en sammenhæng.

            Hvad mener du helt præcist modellen er? At ændringer i aktiemarkedet kan forklares ud fra prisudviklingen for boliger samt lønudviklingen?

            Jeg gad meget gerne at se en udregnet korrelation og ikke bare grafisk.

            Derudover er der også spørgsmålet omkring selve timingen af "investeringsmodellen". Hvad viser at korrektionen kommer snart?

            Ovenstående betyder ikke at jeg nødvendigvis er uenig i din overordnet konklusion, men mere at jeg stiller mig kritisk over for validiteten i undersøgelsen uden nærmere oplysninger.

            1 Reply Last reply
            2
            • B Offline
              B Offline
              byggegrej.dk
              wrote on sidst redigeret af
              #9

              Den vil jeg da også gerne høre...:-)

              1 Reply Last reply
              1
              • G Offline
                G Offline
                guldgraveren
                wrote on sidst redigeret af
                #10

                Det er rigtigt at det kun viser korrelation, men der er mange datapunkter, så validiteten er også høj. Derudover så starter hele tesen med en sammenhæng som jeg anser for plausibel - altså at værdien af aktier følger kapitalen i befolkningen med visse udsving.
                Hvor præcist korrelationen er, kan udregnes statistisk, men det har jeg ikke gjort. Jeg har angivet kilder så man selv kan regne efter.
                Men som du skriver, så er det helt rigtigt at det umuligt at time et fald rent teknisk. For mig giver situationen bare anledning til nervøsitet.

                1 Reply Last reply
                0
                • N Offline
                  N Offline
                  nybruger
                  wrote on sidst redigeret af
                  #11

                  Hej Helge.
                  Det er en spændende analyse du har lavet, men giver mig lidt bekymringer. Jeg er forholdsvis ny investor, og har derfor ikke så meget erfaring.
                  Jeg har i en periode fulgt med i jeres yderst kompetente chat, og henter også lidt inspiration fra andre diskussionsfora. Jeg håber du kan give mig lidt råd med på vejen. Mine investeringer fordeler sig således:
                  Pension er 100% hos Handelsbanken, og fordelt i deres forskellige investeringsforeninger.
                  Ca 60% i aktier (Verden, DK, Fjernøsten og Europa.)
                  Ca. 30% i obligationer
                  Ca. 10% i virksomhedsobligationer.

                  Holding selskab er Ca. 50% hos Handelsbanken, med samme fordeling som ovenfor. De sidste 50% er i 60% frie midler, 30% Gen. og 20% Marine Harvest

                  Frie midler er med 40% i Gen. 20% Novo 10% Fing. og 30% blandet lakseaktier.

                  Jeg er først gået ind i disse investering i 2016. Så med baggrund i din analyse, kan du så give mig lidt råd / vejledning til hvordan jeg kan undgå at "halvere" mine midler?
                  Jeg ved godt at det er et omfattende spørgsmål, men håber du kan hjælpe mig lidt på vej.

                  Og ellers tak for at man kan få lov til at følge med i jeres spændende debatter. Desværre har jeg ikke så meget jeg kan byde ind med, så jeg nøjes med at læse ind til videre.

                  Ha en god dag.

                  Mvh

                  Torben / nybruger

                  1 Reply Last reply
                  1
                  • N Offline
                    N Offline
                    nfø
                    wrote on sidst redigeret af
                    #12

                    Link Preview Image
                    How can we forecast 30% upside for 2016 with RAVI? | RecessionAlert

                    favicon

                    (recessionalert.com)

                    http://stockcharts.com/h-sc/ui?s=%24SPX&p=M&st=2007-07-26&en=today&id=p13094953339&a=417583788&r=1459942043377&cmd=print

                    1 Reply Last reply
                    0
                    • MrEbbeM Offline
                      MrEbbeM Offline
                      MrEbbe
                      wrote on sidst redigeret af
                      #13

                      Hej Nybruger

                      Jeg tænker lidt hvad er din tidshorisont, og hvor risikovillig er du? Det vil gøre det lettere at give dig et mere kompetent svar.
                      Hvad vægter du i de selskaber du vil investere i? Er det vækst-, eller udbytteaktier? Feks. Det kunne også være en større spredning i sektorer.

                      Ikke fordi jeg har den råde tråd for den gode investering for dig, vi er alle sammen forskellige og dermed er det forskelligt hvad det er der gør at vi kan gå i seng og sove trygt om aftenen. Dette skal altid være målet ellers er ens risiko for høj. Mit mål er at stille dig nogle spørgsmål så du selv reflektere over dine valg og fortælle mere, det vil gøre det lettere at komme med nogle bud for os andre. Samtidig er det nogle spørgsmål som man bør stille sig selv, for hele tiden at holde sig skarp på sin strategi og de valg man har foretaget sig.

                      Jeg synes din risiko i Genmab er meget høj feks. jeg har selv en meget stor portion i den ift. til min portefølje, men ikke i nærheden af 40%. Jeg har selv rigtig stor tiltro til dem, men det er biotek og det er stor risiko. Meget af risikoen er jo blevet taget ud af den ift. darzalex.

                      Det var blot mine tanker. Pøj pøj med det.

                      1 Reply Last reply
                      1
                      • Helge_LarsenPI-redaktørH Offline
                        Helge_LarsenPI-redaktørH Offline
                        Helge_LarsenPI-redaktør
                        wrote on sidst redigeret af
                        #14

                        Hej nybruger, Jeg har ikke lavet den analyse. Det har en skribent her på sitet under aliaset "guldgraveren".

                        Jeg har ikke den store forkrommede mening om analysen. Har set mange af den slags gennem årene uden egenligt at bekymre mig over dem. Ser generelt større tilbagefald som en købsmulighed.

                        Jeg er lang i de fleste af mine investeringer. Disse er rimeligt robuste i relation til negative korrektioner i markederne.

                        Mine større lange positioner er først og fremmest indenfor medico, biotek, laks og så lige en pæn del Fingerprint Cards. Sidstnævnte har jeg hele tiden et øje på i relation til konkurrent-situationen. Foreløbig er jeg ikke nervøs i relation til at øge beholdningen.

                        Med venlig hilsen
                        Helge

                        1 Reply Last reply
                        0
                        • N Offline
                          N Offline
                          nybruger
                          wrote on sidst redigeret af
                          #15

                          Hej Mr. Ebbe.
                          Tak for dine synspunkter. Jeg vidste nok godt, at der selvfølgelig ikke var noget endegyldigt svar på mine spørgsmål - så ville det jo nok være let at handle aktier 🙂
                          Men det var nogle fine spørgsmål du fik stillet, og dem vil jeg reflektere lidt over. Specielt Genmab vil jeg nok overveje at reducere lidt. Samtidig vil jeg måske lav lidt mere sektorspredning.
                          Det er en spændende verden, men også svær at blive klog på 🙂
                          Igen, tak for at du tog dig tid til at svare.
                          Mvh
                          Torben

                          1 Reply Last reply
                          0
                          • N Offline
                            N Offline
                            nybruger
                            wrote on sidst redigeret af
                            #16

                            Hej Helge.
                            Det var lige gået min næse forbi at det ikke var dig der havde skrevet indlægget. Beklager.
                            Jeg er også lang i alle mine investeringer, så du har nok ret i at man ikke skal være helt så bekymret. Der vil jo med garanti komme op og nedture når investeringen er over mange år.

                            Jeg fortsætter med at følge jeres fantastiske indlæg under chatten, og forhåbentligt en gang bliver jeg også så kompetent at jeg kan bidrage med relevante indlæg 🙂
                            Tak for det gode forum du har lavet, og til alle de kompetente folk der skriver derinde. Man kan næste få dårlig samvittighed over at "snylte" på jeres erfaringer og kompetencer, uden at kunne bidrage med noget 🙂
                            Mvh
                            Torben

                            1 Reply Last reply
                            3
                            • Helge_LarsenPI-redaktørH Offline
                              Helge_LarsenPI-redaktørH Offline
                              Helge_LarsenPI-redaktør
                              wrote on sidst redigeret af
                              #17

                              Tak for de pæne ord. De gør mig glad.

                              Man kan sagtens bidrage med kommentarer og spørgsmål selv om de er helt ny på aktier. Det er blandt andet det Proinvestor.com blev grundlagt for.

                              MVH
                              Helge

                              1 Reply Last reply
                              1
                              • L Offline
                                L Offline
                                Lakrids001
                                wrote on sidst redigeret af
                                #18

                                Korrelationen er da påfaldende!

                                Det er for mig svært at tro, at netop udviklingen på det danske boligmarked og lønudviklingen, styrer udviklingen i c20.

                                Det er ikke kun danskere der investerer i danske aktier.

                                Jeg tror ikke på at at investorer generelt ser på hvordan aktier er priset i forhold til boligmarkedet eller lønudviklingen.

                                De kigger formentlig nærmere på hvad de kan få i afkast? Det gør jeg selv, men jeg er heller ikke særlig talentfuld 🙂

                                Mvh.

                                1 Reply Last reply
                                0

                                Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.

                                Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.

                                With your input, this post could be even better 💗

                                Tilmeld Log ind

                                • Log ind

                                • Har du ikke en konto? Tilmeld

                                • Login or register to search.
                                • First post
                                  Last post
                                0
                                • Debatforum
                                • Seneste
                                • Populære
                                • Bruger