"One Up on Wall Street" er ubrugelig i Danmark - eller hvad?

[ABecker]

Jeg er lige blevet færdig med Peter Lynchs bog "One Up on Wall Street", hvilket var en glimrende bog med en masse 'ever-green' tips til at vurdere en aktie ud fra FA. Men jeg er lidt usikker på om hvorvidt en af hovedpointerne kan bruges i Danmark.
Peter Lynch mener, at vi privatinvestorer som forbrugere og/eller medarbejdere i en virksomhed har en stor fordel ift. institutionelle investorer med at spotte potentielt fantastiske aktier. For vi kan f.eks. som forbrugere spotte "fast-growing" virksomheder, som leverer et populært og godt produkt.
Men eftersom der i Danmark børsnoteres langt færre virksomheder end USA (antager jeg?), kan tippet vel ikke bruges i samme grad som hvis man boede i USA? Jo, udenlandske virksomheder kan godt indtræde på det danske marked, men i så fald er de jo allerede igang med ekspansion, hvorfor man måske kommer for sent og hele pointen at vi som privatinvestorer har en fordel nok undermineres.

Hvad tænker I? Og hvad tænker I i det hele taget om bogen?

[Helge_LarsenPI-redaktør]

Jeg syntes i høj grad, at vi som forbrugere kan spotte trends i markedet, hvis vi skærper opmærksomheden her på, samt finde relevante danske/skandinaviske aktier.

Det har jeg gjort i årevis i flere forskellige sektorer. Her er nogle få eksempler:

Personligt kendskab til sunde bakteriekulturers udbredelse i mejeriprodukter samt i kosttilskud.

Selskabsspecifikt: Chr. Hansen Holding og Biogaia (Sverige).

Sunde omega3 fedtsyrer:

Selskabspecifikt: Schouw og Co, Bakkafrost og Marine Harvest (Norge).

Smykker som kvinderne får i julegaver og som mine venner i smykkebranchen sælger rigtigt godt af:

Selskabsspecifikt: Pandora.

Men ok...Udvalget er selvfølgeligt begrænset i forhold til et land som USA. Det er jo også herfra mange de helt store trends kommer fra.

[gwal]

min øjeblikkelige tanke var netop Pandora.

Jeg vil mene det fint gør sig gældende her i Danmark. Som voldsomme værdiskabninger i Pandora og royal Unibrew eksempelvis taler for - imens at analytikerne talte om dem, som var det døde virksomheder. Cult kunne have været et andet eksempel, var de blevet børsnoteret for et par år siden. eller hvad med den gazelle liste der laves hvert år. den viser vel, at der er en del derude, det er op til os selv, at opdage dem inden de kommer på den liste og dermed bred viden.

Jeg kan dog godt se din pointe i, at mange potentielle danske produkter bliver forhindret i at vokse sig store (eller komme ud til at starte med), grundet udenlandske producenter, der allerede har markedet, og i sagens natur allerede er blevet opdaget af wall street.

men princippet i at spotte virksomheder behøver vel heller ikke holdes til fat growing. kik hjemme i dit køkken, og du finder stabile udbyttebetalende vrksomheder, der laver produkter du og mange andre benytter sig af. virksomheder der repræsenterer relativt sikre investeringsmuligheder som Unilever, Procter & gamble og Nestle.

[Clydesdale]

Det forstår jeg så ikke. Man kan spotte fantastiske varer overalt, og nemmere end nogensinde før, følge med i hvordan verden udvikler sig og du sidder lige foran verdens mest integrede informatonssystem, der kan fortælle dig hvad som helst bare du spørger.

[Clydesdale]

Pier 1 som jeg mener at huske er en af dem han nævner fra hans bog. Jeg købte den i 2009. Altså Pier 1, ikke bogen. Der er virkelig gang i tingene i øjeblikket. Altså - det går faktisk ikke specielt godt ret mange steder rent aktiemæssigt.

Pier 1 er primært import af forbrugsvarer til US. Altså alt det relativt billige skrammel, og det minder nok meget godt om IKEA.

Han nævnte vist også stanley Furnichure. Den har jeg også haft. Det er møbler, der er mere over i luksussegmentet, men det har ikke været nogen god ide.

Man kan nok få for mange relativt gode møbler billigere i dag.

Hverken PIR eller STLY mener jeg ikke man skal købe nu.

Jeg synes ikke man behøver have direkte kontakt og se produkterne håndgribeligt, for at kunne bruge hans bog, og jeg er ret sikker på, at det ikke er sådan han har tænkt det.

Det er alle de indputs du kan få overalt, der kan give dig gode ideer.

I efteråret 2008 tænkte jeg at alt indenfor aktier var så skidedeprimerende, så jeg tænkte - damer, fest, ferie, fede biler.

Nu er jeg træt af damer, fest, ferie, og fede biler.

Det er ens fantasi, oplevelser, inspirationer...ens tanker, der er en fordel fremfor fondmanagers, der er presset ind i snævre rammer, hvor de næppe har ret meget plads til at være kreative, eller lade sig inspirere.

Jeg er ved at hælde over imod stål, metaller, råstoffer efter jeg har haft 7 år med damer, fest, ferie, og fede biler.

Det er ikke nemt.

[ABecker]

Tak skal du have for svar, Clydesdale og alle jer andre. Ved I i øvrigt hvorfor Peter Lynch mener, at de såkaldte "stalwarts" bør have en P/E-værdi svarende til deres growth rate målt i procent? Rent matematisk kan jeg bare ikke rigtig få det til at give mening.

[gwal]

undskylder hvis jeg lige husker forkert her. noget siden jeg læste bogen.

men med stalwarts tænker jeg de store stabile virksomheder.
grundet stabiliteten, kan det argumenteres, at disses p/e bør forblive omtrent den samme, ligeledes bør udbytte procenten gøre det. dette fordi der sjældent er noget som ændres i fremtidsforventningerne. altså på permanent eller lang sigt, der er altid op og ned ture på kort sigt.

dermed bør begge i teorien også ændre sig med Growth rate, for at vedholde de samme salgsværdier. således bør f.eks. Coca cola koste omtrent det samme målt på udbytte eller p/e i dag, som for 5 år siden. forventningerne til Coca colas næste 50 år, er netop omtrent de samme som de var for 5 år siden.

[Clydesdale]

http://www.gurufocus.com/news/220155/how-to-construct-peter-lynchs-valuation-charts-with-gurufocus-financials-charts-in-two-clicks

Han kunne nok bare lide en PEG ratio på 1,0. Hvis den er under en så er den billig, over 1 så er den dyr. Giver ikke altid nogen mening.

Kender ikke hele historien og han har sin måde.