Bioporto - rising from the grave?
-
Spændende indlæg. Jeg opfatter BioPorto som en one-trick-pony, hvor pony'en (cutoff-patentet på NGAL) ikke havde et godt nok trick.
Jeg kan på ingen måde se, hvad der skulle give stigninger i BioPorto. Ingen arme, ingen småkager. Intet cutoff-patent, ingen penge.
-
Der er faktisk rigtig mange interessante aspekter i dit indlæg, ærgrer mig lidt over at jeg ikke selv kunne komme til GF.
Der er særligt én ting jeg glæder mig over, som jeg synes skinner igennem, i hele dit indlæg, og det er den markante, anderledes holdning, der nu findes hos BioPorto.
Jeg kan godt være lidt skeptisk, mht. om BioPorto i en distributionsforhandling, kan få eneret på alt salg til transplantations centre, - det er et meget realistisk regnestykke du får sat op, indenfor dette højmargin område. Men eftersom det jo er dette der er deres strategi, så giver det alligevel lidt mening, hvis det er succes på dette punkt, der skaber generel markedsinteresse, at man så er interesseret i at beholde dette segment, og servicere det direkte.
I årsrapporten mener jeg der stod 2-3 centre, der allerede var igang, nu er tallet 5, så noget kunne tyde på at strategien er effektiv.
Og måske et eventuelt kommende opkøb, kunne være direkte relateret til dette?
hvis ikke, burde man måske tage en snak med nogle større investorer, og se om ikke de synes det ville være fornuftigt at give det segment øget interessesuper indlæg,
Fill -
Ja der er en markant anden udstråling og gennemslagskraft hos den nuværende ledelse. Nu mangler de bare at komme ud på landevejen og gentage den nye historie igen og igen og igen. Det er en op af bakke kamp. En kamp der dog godt kan vindes med den rette fokus og over tid.
Mit eksempel omkring Bioporto selv bør sætte sig på de ca 450 transplantations hospitaler er indrømmet lidt anderledes end en ren biotech/Pharma deal. For en biotech/Pharma del er en licens aftale, hvor der i bioportos tilfælde vil være tale om en distributions aftale.
Jeg siger ikke det bliver nemt at indgå en sådan aftale med de store. Men jeg siger det bør være muligt. I US findes der godt 5000 sygehuse hvoraf hovedparten fortager et eller andet indgreb omkring hjertet. I Europa er der over 12.000 sygehuse. Så de 450 sygehuse udgør kun omkring 2% af det totale antal sygehuse. Dvs at selovm Bioporto skulle sætte sig på ALT indenfor de 450 sygehuse (egentligt nok lettere at formulere en aftale sådan)så er der masser af plads til de store distributør. Også indenfor hjerteområdet som jo alt andet lige også bliver "let" at penetrere pga de høje udgifter per operation, og den forøgede dødelighed der oftes er derved.
Så rent strategisk så giver det fuldt ud mening at fortage dette sats inhouse. Som skrevet så behøves der ikke nogen gigant organisation for at adressere disse 450 sygehuse. Og US ligger stadig +12 mdr ude. Så man kan nå at opbygge erfaring fra Europa.
Jeg spekulere i at Bioporto har fået og vil få en mindre pose penge upfront fra Abbott og Alere. Og at disse penge kan bruges til dette strategiske sats. Men ja jeg tror sagtens man kunne lave en rettet Emission til store investorer, for at hente f.eks 30 mio ekstra til at gå denne vej. Byg en case op med 3 ben.
-
stadig den stigende fokus på generelle antistoffer som vil skabe cashflow de kommende 2-3 år.
-
lav aftaler med de store som distribuere til alle andre sygehuse end de udvalgte 450
-
byg selv organisation op der kan supportere disse 450 sygehuse. (not from day one!)
For hver test bioporto selv kan sælge skal roche/Siemens etc sælge 2-3 test for der kommer det samme antal penge i kassen. Og når det er et trods alt snævert fokus på relativ få enheder så er det bestemt muligt.
Der er nogle interessante strategiske perspektiver i det.....
-
-
Hej investor71
Pointen er at bioporto har flere andre patenter der kan gøre det samme som cut of. Nemlig at holde konkurrenterne ude. Der er eksklusion patentet som modsat cutof siger hvornår man IKKE har en begyndende nyreskade på vej. Så den kan andre jo ikke nå uden om. For hvad vil de sige hvis de med deres test tester en patient der får en måling på 100/ng?
Det andet patent der spærre, specielt for alere er traume patentet. Altså pludselig opstået skader hvor man gerne vil teste for en begyndende nyreskade. Aleres test er en POC test. Det vil altså typisk være en test som befinder sig bla på skadestuen, ambulancer, krigszoner mm. Så Alere har OGSÅ brug for at få adgang til det patent. Det havde Abbott sådan set ikke.
Så derfor er Bioporto stadig inde i kampen. Og vi vil formentligt se i løbet af relativ få uger en aftale med Alere der netop vil vise Bioportos styrke. Og sker det vil der også være ganske pæn upside på den korte bane
-
Som deltager på GF er jeg enig i de betragtninger Trold har gjort sig. Studsede også over formandens bemærkning om opkøb, kunne bare ikke få det til at hænge sammen med lav kassebeholdning.
Håber på en Alere aftale og så senere Siemens og Roche. Samt løbende at strategi bærer frugt, og dermed øger salget q over q. Så måske lige få Nordea aka Novod til at interessere sig lidt.
-
Tak for et super indlæg...
Med inspiration fra dig får man helt lyst til at lave et indlæg her på PI. Hvor er det bare fedt at se dig tilbage- og så i storform
Skylder dig en tilbagemelding på mine negative antagelser omkring avancen per test. Du udbad dig svar for et stykke tid siden i forbindelse med et indlæg jeg lavede på EI (hvor jeg har skrevet en enkelt gang under navnet ROIC). Jeg har egentlig ikke noget belæg for mine antagelser udover rene "mavefornemmelser". Håber naturligvis at jeg tager fejl og føler i øvrigt at den nye fokus-strategi repræsenterer et stort skridt i en retning der kunne tyde på at avancen måske bliver en del højere end jeg umiddelbart har antaget tidligere.
Primært antager jeg dog at Bioporto vil blive ramt af pris-pres fra de store spillere. Forventer at maskin-distributørerne og grossisterne godt kan have en anden opfattelse af hvor den optimale prissætning for testen bør ligge. Deres muligheder for at presse Bioporto vil være anselige da den generelle værdi af patenter indenfor Bioporto's IPR-område vil være tiltagende tvivlsom fremadrettet. Bedste eksempel herpå er naturligvis Bioporto's netop underkendte patent. Derudover er sagen omkring Prometheus patenttab i USA også et godt eksempel der i øjeblikket er med til at danne ny præcedens indenfor området. Stilstanden i behandlingen af alle tilnærmelsesvis lignende patentsager hos UPSTO kan desværre kun tolkes således at Bioporto formodentlig aldrig får held med at at sikre sine IP-rettigheder i USA.
Det er klart at koblingen mellem et usikkert IP grundlag og mine negative antagelser omkring indtjeningsmulighederne er et lidt svagt argument. Men for nuværende må du altså tage til takke med dette! Du kan så eventuelt glæde dig over at jeg samtidig foretager en moderat opjustering af den forventede avance, dog uden yderligere specificering for nuværende. Håber så endeligt at få tid til at undersøge sagen nærmere sidenhen.
Afslutningsvis vil jeg sige at jeg er MEGET begejstret for ledelsens nye strategi og at jeg fremadrettet vil følge casen lige så intenst som jeg har fulgt Genmab gennem de sidste 3-4 år. Tidsmangel gør dog at jeg desværre ikke kan deltage med den helt store debatindsats. Ser dog frem alligevel frem til en god (omend måske sporadisk) debat efterhånden som casen omkring Bioporto udspilles og i takt med at vi forhåbentligt får lidt mere faktuelt at forholde os til.
Har i øvrigt noteret mig dit afdæmpede forventnings niveau til Genmab. Er selv forsat ekstremt eksponeret i Genmab og vil formodentlig vedblive tungt investeret flere år fremover. Er dog ligesom dig lidt mere afdæmpet i mit udsyn på den mellemlange bane. Her tror jeg nemlig at markedet let kan blive skræmt over alternativerne til Dara. Herunder er jeg i særdeleshed bange for de potentielle interessekonflikter der kan opstå i forhold til udviklingen af de individuelle pipelines hos diverse BP selskaber. Nu vil jeg dog ikke ødelægge din fine Bioporto tråd med vidtgående Genmab snak, så mere følger istedet i separat tråd en dag når tiden tillader det.
Mvh
ROI
-
@Trold:
PME sagde også at den tidligere ledelse havde gjort noget godt, nemlig at de havde lavet en ny ansøgning men med samme dato. Hvad fik du ud af det ?Betyder det at BIOP kan vente de her 3 mdr. med svar fra EPO - så de ved hvad der gik galt, og så kan indsende den nye ansøgning med gammel dato, med de rettelser der måtte være ?
Ud fra det du skriver virker det til du vurdere at BIOP laver en aftale med Alere. PME sagde jo også han helst ville lave aftale, skulle bare ikke være i en retssal.
Tænker hvis BIOP kan falde 30%+ på et tabt patent sag, så burde den vel kunne vinde det tilbage igen, ved enten indgået aftale med Alere, eller vundet patentsag i EPO.
-
Hej ROI
Selv tak for dit indlæg. En debat bliver først rigtig god når vi på et oplyst grundlag kommer fint omkring nogle forskellige opfattelser.
Mht de lave avancer så mener jeg nu vi har fået fastlagt at de er mindst 50% ( når vi taler reelt salg og ikke i en opstart hvor der gives freebees) Ledelsen har været ude at gentage mindst pris på 50 kr og mindst Margin på 50%. Og det vel at mære når de store sælger testen. Når de selv sælger taler vi en avance op mod 90% eller små 100 kr per test....
Du nævner at de store evt kan presse Bioporto. Jeg har for lang tid siden hørt at Abbott faktisk har været sure på Bioporto fordi Bioporto ville sætte prisen for lavt...... Og den synes jo nu også at være steget lidt. Prisen for mange af disse test er fra 100 kr og opefter hos de store maskin producenter. Alere tager $48 for deres Ngal test..... (som de faktisk ikke har ret til at sælge endnu, men Bioporto lader dem gøre det så længe det ikke er store kvantum de sælger)
http://www.alere.ca/product_data.asp?q=partcat&c=121&p=63Hvis Bioporto sælger testen videre til f.eks Siemens for 50 kr, og Siemens kan sælge den videre til 110 kr så tror jeg ikke de klager ret meget.... med en avance over 50% på noget de ikke selv har haft udviklings risiko ved. Så derfor er jeg slet ikke bekymret for Margin per test, at bunden skal gå ud af den. Det er mere udbredelsen, og hvor hurtigt det kan gå der for mig er det helt store spørgsmål. Og som vi dybets set ikke ved ret meget om endnu. Det afhænger jo bla også lidt af hvor meget Bioporto selv tør samle handsken op, og evt tager en mindre strategisk satsning på få udvalgte sygehuse ala det jeg beskriver
Som allerede nævnt så har Bioporto 2 andre patenter der holder alle væk fra at sælge Ngal uden en aftale med Bioporto. Abbott indså det inden cutoff afgørelsen. Hvis de mente at uden cut off patentet så havde de frit slag, så havde Abbott ventet til efter afgørelsen. Og prisen per test er netop steget efter de har tabt cut off. Så der er ikke noget der for nuværende indikere de vil blive presset fra den side
Det er korrekt at Prometheus sagen køre i US. Men sidst jeg hørte var myndighederne ved at bakke lidt på den igen? Diagnostik er et kæmpe marked i US og myndighederne har brug for at selskaberne ønsker at bruge R&D ressourcer på at udvikle endnu bedre test muligheder. Uden beskyttelse af IP så kommer det ikke til at ske.
Ja lad os holde Genmab ude af denne tråd og tage den andet steds
Vh
T. -
Hej 120281
Der skal vi nok mere have drueagurken, nrds eller fillandkill på banen mht de patent detaljer. Jeg hæfter mig primært ved der er andre patenter der dækker det samme og at vi kun mangler at få alere med om bord inden der er helt borgfred. Og som du rigtig nok gør opmærksom på så gjorde PME meget ud af at fortælle han er meget mere til aftaler uden for et retsalg. SÅ jeg er slet ikke et eneste sek i tvivl om at de pt arbejder stenhårdt for at indgå et forlig. Og kan ikke se andet end det kun er til gavn for Alere. Så sætter nok relativt gode (lave odds) på at der i relativ nær fremtid kommer det forlig.
Og ja jeg vil gerne tro at kursen kan komme over 3 ved indgåelse af et forlig.
-
Troldmanden.. bliver spændende at se om du får ret.
Jeg håber du tilgiver mig min relative direkte facon, men der er jo ingen af os her på PI der bliver hverken klogere eller rigere af bare at klappe hinanden på ryggen
Betragtet udefra er BioPorto nærmest blevet skamhyppet her på PI i årevis alt imens patentsager er tabt, retsforlig er indgået, ledelser er skiftet, emmissioner er udført og pengebeholdningen og kursen er styrtdykket. Det har været en regulær farce at være vidne til. Især med den Europæiske Patentmyndighed.
Der har været så meget omtale om vigtigheden af det NGAL-cutoff patent at det nu forekommer mig nærmest komisk at du mener BioPorto allerede indenfor de næste uger vil vise styrke uden.
Jeg respekterer naturligvis din analyse og kan se at der her i tråden er mange thumbs up og ingen nævneværdig kritik. Det er derfor sikkert mig der tager fejl, men jeg forventer at BioPorto fortsætter sin for mig meget synlige dødsspiral. Uanset krydslicensaftalen med Abbott. BioPorto skal i marken og banke et marked op som egentlig slet ikke rigtig er der. Der skal stemmes mange dørklokker. De ressourcer har BioPorto på ingen måde.
Jeg tror ikke på BioPorto. For mig er det varm luft og ønsketænkning. En teoretisk god ide der bare uden eget patent ikke har fornuftigt kommercielt potentiale ude i den virkelige verden. Har ikke været aktionær i selskabet siden 2010 og forventer ikke at blive det igen.
-
Du skal være velkommen til at have din holdning og har ingen forventning om jeg kan argumentere nok så meget for at du ændre den. Fint nok.
Men det er bare ret essentielt at forstå der var et bioporto før og efter den nye ledelse, og et bioporto før og efter Abbott aftalen.
Hvis du har læst med herinde så vil du også vide at der har været stillet masser af konstruktiv kritiske spørgsmål til bioporto casen over årenes løb. Det er vi flere der har gjort. Men en hel del er som sagt ændret med de 2 events som beskrevet ovenfor.
Ja der har været rigtig meget fokus på cut off patentet. Og ganske naturligt. For det var i lang tid den eneste de reelt set havde. Men det der er sket de sidste ca 6 mdr er at myndighederne har gjort klart til at udstede 2 andre af bioportos patenter. Og de er nok til at holde andre ude. Det har Abbott inset og har derfor lavet en aftale. Og ja jeg kan for nuværende ikke se det, selv med djævlens briller på, hvorfor Alere ikke også nu skulle ønske at indgå en liggende aftale. Alere har gennem hele forløbet ladt Abbott være den der førte patent krigen for de 4 der anfægtede patentet. Nu er den store mastodont væk.
Du synes også at misse Bioporto nu vil sætte mere fokus på resten af forretningen og at denne forventes at kunne øges signifikant. Også på den korte bane. Så her og nu er bioporto andet end blot ngal. Men det er helt sikkert det er ngal der gør casen interessant på den længere bane.
Det er IKKE meningen at bioporto skal ud at besøge 15.000 sygehuse. Det bliver Abbott, Siemens, roche mm der skal det. Bioporto har nu valgt en ny og meget bedre strategi ved at fokusere på transplantationer. Det er få sygehuse, hvor økonomi i forhold til ngal ikke betyder alverden. Og lige præcis i forhold til nyretransplantationer, så er det jo alfa omega at kunne monitorere nyren så tæt som muligt så man kan nå at sætte ind inden den nye nyre evt afstødes. Så at bioporto nu tilbyder en test der kan detektere en potentiel nyreskade efter blot 2 timer mod ca 24 timer for den nuværende metode taler sit eget sprog.
Bioporto har også fået nedsat et advisory board der skal være med til at rådgive og bane vej for udbredelsen af testen. Det er 6 af Europas førende læger/forskere på området. Og som PME fortalte på GF så er det ikke noget de er gået med i for at tjene styrtende med penge. For det får de ikke. Og der var ingen der havde sagt nej af dem de har spurgt.
PME fortalte også at Abbott under deres samtaler havde fortalt at en helt ny markør som NGAL jo er, tager 6-8 år inden markedet for alvor begynder at benytte sig af den. Og det svare til 2016.
Det er stadig early days i forhold til den nye ledelse og Abbott med om bord. Men Det er de rigtige ting vi ser ske pt. Og jeg tror Alere kommer med om bord i løbet af de nærmeste uger
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind