Et kig på TGS-Nopec
-
Thorleif Jackson kom mig lidt i forkøbet på denne, og har allerede en fin brancheanalyse af denne Aktie liggende på nordnetbloggen.dk. Så kan jeg lære at være for langsom til at komme ud af starthullerne.
Beskrivelse
TGS-Nopec (herefter TGS) er et norsk/amerikansk selskab, der leverer geovidenskabelig data og services til olie og gas industrien. Det meget fornemme udtryk dækker over at TGS kortlægger havbunden ved hjælp af seismiske målinger, kan overvåge aktive boringer og hjælpe med fortolkning af målinger og overvågning.TGS er opstået af en sammenlægning mellem amerikanske TGS og norske Nopec. Begge selskaber er grundlagt i 1981 og i 1998 gik man sammen og dannede TGS-Nopec. Det nye selskab havde så ekspertise og kortlægning i både Nordamerika og Europa/Afrika.
Den stærke position i markedet har man formået at udnytte til at foretage strategiske opkøb af virksomheder der understøtter og udvider forretningen, så TGS i dag fremstår som et af de mest veldrevne og profitable selskaber i branchen.
Notering
TGS er noteret på Oslo Børs under tickeren TGS. Aktien er en del af Large Cap Oslo.Ejere
Der er ikke nogen stor fast enkeltejer, der er en del store investorer i aktien der har mellem 5 og 10% af aktierne. Jeg er mest til en stor enkeltejer.Udbytte
TGS udbetaler udbytte og har udbetalt stigende udbytte de seneste 4 år. Inden 2009 udbetalte man ikke udbytte, men det lader til at pengekassen er ved at flyde over - og det er jo godt for investorerne.2009: 4 NOK
2010: 5 NOK
2011: 6 NOK
2012: 8 NOKFor 2013 forventer TGS at omsætningen lander på 810-870 mio. dollars, hvilket bør give en EPS mellem 2.3-2.6 dollar (14-15.85 NOK). Det bør være rigeligt til at dække udbyttet på 8 NOK, og måske sætte det lidt op. Som jeg ser det er udbyttet ikke i fare. Et udbytte på f.eks. 9 NOK vil give et Yield på 5.7% ved kurs 156, hvilket jeg finder attraktivt.
Udover udbytte har TGS også et aktietilbagekøbsprogram på 5 millioner USD der skal afvikles inden 31. december. Det svarer til ca 0.3 NOK pr Aktie.
Eksterne faktorer
Den største eksterne faktor for TGS er olieprisen. Efterspørgslen på olie driver viljen til at lede efter mere olie. Desværre angiver TGS ikke selv hvor meget mere forretning de forventer at få, ved udsving i olieprisen, men det skal dog nævnes at TGS har forbedret deres resultat i hvert eneste år i de år jeg har kigget på.Er selskabet afhængig af innovativ produktudvikling?
TGS er afhængig af produktudvikling inden for seismiske målinger og overvågning af eksisterende boringer, men jeg anser det ikke for at være noget der er svimlende højt regnskabet. Som udgangspunkt ser det ud til at R&D udføres under de enkelte projekter og erfaringer herfra tages med videre.Har selskabet formået at give overskud i både høj og lavkonjuktur, eller i det mindste at fastholde udbyttet i dårlige perioder?
Jeg har kigget tilbage til 2004, og TGS har haft overskud hvert eneste år med en meget flot EBIT-margin.Gæld og Egenkapital
TGS har ingen rentebærende gæld.Afkast og vækst
Hvis man ser tilbage til 2004 er det generelle billede en virksomhed der har formået at forøge sin omsætning en faktor 5 (hvis man regner med guidance for 2013) samtidig med man har formået at beholde sin meget høje EBIT Margin på minimum 40%, selvom man har foretaget ikke mindre end syv opkøb i perioden. Det synes jeg lover godt for fremtiden.Ledelsen
CEO er Robert Hobbs, der har været i TGS siden 2008. Han har en baggrund i oliebranchen, og er uddannet inden for geologi og geofysik.Investor Relations
Ingen kommentarer, info er nemt tilgængeligt.Styrke på markedet og markedssituationen
Som Thorleif Jackson også er inde på i sin brancheanalyse, ser TGS ekstremt stærk ud. Man har en EBIT-margin på minimum 40% over de seneste 10 år. Målt på P/E er aktien rimeligt prissat i forhold til de andre i branchen, og også udbytteafkast og ROE er bedre. TGS går efter eget udsagn efter kvalitet i deres målinger, og har i løbet af 2013 droppet projekter som de ser for høj risiko i. TGS ejer ikke selv skibe til målinger men fungerer mere som konsulenter med ekspertviden der hjælper kunderne med at hyre andre Geofysik firmaer til at udføre arbejdet for dem - det giver en et højt kapitalafkast, og mindre risiko for TGS, hvilket er positivt for aktionærerne.Kurs og købsmuligheder
TGS har lige sænket guidance for 2013 oven på et rekordår, hvor man gik fra en omsætning på 608 millioner USD til 932 millioner USD, og mit bud er at den seneste kursudvikling er påvirket af dette. Noget tyder på at der kunne være en ide i at gå ind i aktien nu, om ikke andet fordi det ligner en branchevinder.Konklusion
Jeg synes TGS-Nopec ser rigtigt fornuftig ud, og jeg forventer at åbne en position i aktien inden for kort tid. Aktien ser pt rimeligt prissat ud, hvis man ser på et overblik over branchen.Thorleif Jacksons brancheanalyse findes her: http://www.nordnetbloggen.dk/hvem-er-vinderen-indenfor-geofysik/19/11/2013/
Jeg blogger i øvrigt løbende på http://udbytteaktier.blogspot.dk
-
Hej Bryan,
Tak for dit grundige svar, lad mig tage den fra toppen.
Med hensyn til at han nu tager shareholder Yield i betragtning, mener jeg bestemt det er af nød. De danske aktier der er store nok til at komme med i opløbet er alle højt prissat pt. Jeg vil ikke sige at jeg synes at markedet er vildt overvurderet, men at det generelt er dyrt.
I forhold til aktietilbagekøb, så ja, så har man udstedt optioner, men så vidt jeg kan se på nordnet, så var der 106 520 000 aktier i 2008, og i dag er der 103 431 474 - det er så vidt jeg kan se en reduktion i antallet af aktier på ca 3%. Det er ikke prangende, men svagt faldende, så vidt jeg kan se.
K/I er jeg faktisk lidt uenig i Thorleifs betragtning omkring udbytteafkast osv - jeg tror forklaringen skal findes i flere faktorer, hvoraf udbyttet er en af dem. Det er mit gæt at markedet vil forsøge at prissætte en branche nogenlunde ens, set ud fra indtjeningsmulighederne. at K/I er meget høj, handler vel mere om at der ikke er vildt meget indre værdi i TGS-Nopec, da man hyrer survey-grej af andre firmaer, dvs skibe og andet hardware, der ellers ville være væsentlige poster. Det bringer K/I i vejret, da P/E jo også skal være nogenlunde rimeligt set i forhold til hvad man ellers kan få på markedet. Det er klart at aktien ikke kan fastsættes til en P/E på 5, hvis K/I skulle være på linje med de andre selskaber. Udbytte, Earnings og Indre værdi skal jo være i nogenlunde balance med hinanden. Jeg håber det giver mening.
Jeg er enig i at det er svært omkring TGS - en fornuftig tilgang kunne måske være at afvente årsrapporten og se hvordan indtjeningen har udviklet sig i Q4 - forhåbentlig vil kursen også dale lidt - det virker som om den falder for tiden.
Igen, tak for dit input, sætter virkelig pris på det.
-
Fremragende, Bryan! Det er godt analyse-arbejde og som du selv antyder, så har debatten over den seneste uges tid påvirket positivt
-
Jeg er helt enig med dig, Bryan, efter at have læst Thorleifs indlæg. I mine øjne slækker han på kravene.
Nu var vi rundt om TA og et kig på et langt chart på uge-basis viser, at aktien har gjort det godt ved troligt at markere 40 ugers SMA og stige, men er nu brudt under. Presses af både et langt og kort SMA på ugebasis. Hældningen er faldende. Personligt ville jeg afvente et køb - et udbytte kan hurtigt blive spist af et tab på kursen. -
Hej Bryan, enig i dine betragtninger omkring Thorleifs krav/strategi - det er dog kun for de danske aktier han har kigget på aktietilbagekøb, og det eneste vilde der er vel sådan set DSV.
Jeg er også generelt enig i din pointe angående udbytte/fair pris, men husk at aktien i 1999 og 2007 ikke udbetalte udbytte - det gør typisk noget ved kursen, se bare på TDC.
Jeg synes det er at divergere væsentligt fra strategien at skifte shareholder Yield - selvom det også over tid vil give bedre afkast end markedet. Det havde bedre hvis han havde valgt nogle flere aktier fra hhv finland, norge og sverige - så havde han nemlig fulgt strategien, og kunne endda have kommenteret at det danske marked var for dyrt til at man kunne finde nogle gode udbytteaktier der. Så havde han også forholdt sig til virkeligheden.
Det der gør aktien interessant i min optik er væksten og udbyttet kombineret, men som TG også er inde på nedenfor er det nok bedre at afvente, og om ikke andet for at se hvordan Q4 ser ud.
-
Da jeg læste artiklen i Aktionæren undrede jeg mig over, at han partout ville lave sektor-spredning. Det kan være udtryk for diversifikation, men det er det ikke nødvendigvis i den virkelige verden. Hvis vi ikke oplever bred fremgang i økonomien, så alle sektorer har det godt og kan servicere et afkast, så skulle man lave en anden analyse og spredning.
-
Nej, det er selvfølgelig den store ubekendte. Så vidt jeg umiddelbart kan lure, har han 3 porteføljer: Branche-vinderen, Udbytteaktierne, og DAF porteføljen. Den sidste er totalt uinteressant da den kun indeholder danske aktier.
Det interessante med TGS er at han har taget den med i udbytteaktierne og yderligere overvejer den til sin branchevinder pf. Hans indlæg på nordnetbloggen er en analyse af den i forbindelse med branchevinder pf'en.
Jeg er helt enig i dine pointer om at man skal holde sig til den strategi der virker, og når købsmulighederne der tørrer ud, skal man overveje om det er på tide med et exit.
Jeg er ikke enig i at det er et generelt faresignal for udbytteaktierne at de danske udbytteaktier er højt prissat - jeg synes stadig der er gode tilbud rundt omkring, men der er da blevet længere mellem snapsene.
Nu ved jeg godt det ikke er en vildt god indikator for europa, men hvis man sammenligner S&P high Yield dividend aristocrats med S&P 500, så ligger udbytteaktierne bagefter i stigning
-
Lidt opfølgende fra den tyske blog valueandopportunity http://valueandopportunity.com/2013/11/27/tgs-nopec-isin-no0003078800-an-outsider-company-buffet-would-buy-if-he-could/
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind