Konkurs Tønder Bank Finanstilsynets afgørelse
-
Udsagnet "At aktier i danske småbanker ikke skal opfattes som en investering" kunne vel godt tåle lidt analyse frem for kun forargelse.
Vi kan tage udgangspunkt i nøglebegreberne i Grahams definition af investering: sikkerhed for hovedstolen og passende afkast.
Estimatet af sikkerheden bliver voldsomt eroderet af de mange bankkrak og de dermed forbundne upålidelige regnskaber.
Og hvad med indtjeningsmulighederne? Når Danske Bank lukker de mange filialer, så er det et udtryk for, at man dårligt kan tjene penge på traditionel betjening af almindelige privatkunder og små virksomheder. Men det er jo småbankernes eneste forspring. Så hvad skal de så konkurrere på?
-
Hvis vi holder os til Grahams definition af en investering, så forudsætter han at de oplysninger der meldes ud af selskaberne er relativ sande udsagn. Hvis vi ikke kan have tillid til de offentliggjorte regnskaber, så er der noget fundamentalt galt med holdningen/respekten til ejerkredsen, altså aktionærerne.
På lige fod med, at syge personaler slæber sig på arbejdet, er det misforstået loyalitet over for branchen, at pynte dårlige regnskaber, i håb om at holde liv i banker længe nok til at ride stormen af. Isoleret set, kan en bank eller to måske nok overleve krisen på pyntet regnskaber, men konsekvensen af at prøve at snyde på målet, kan være uoverskuelige, idet tilliden også fjernes fra de sunde banker.
Tilbage til John Nordens generalisering. Vi er blevet snydt af Tønder Banks regnskaber, hvor vi ikke kan se en konkurs. Men denne generalisering rammer de banker der rent faktisk gør deres pligt, og følger reglerne. Men det værste i dette udsagn er, at han rammer de mest solide og konsolideret banker i Danmark, hvor der er rigtig god sikkerhed for hovedstolen og mulighed for passende afkast.
Sikkerheden er nok eroderet qua finanskrisen og nu gældskrisen, men vi skal ikke acceptere en holdning til regnskabsaflæggelse, der er præget af lemfældighed og snæversyndet grådighed. Vi skal kunne stole på en bestyrelse, når denne påstår, at der er "sikkerhed for hovedstolen". Det er vores eneste mulighed for at vurderer, om hvorvidt det forventede afkast er tilfredsstillende.
De små skal ikke bruge kreativ bogføring som konkurrenceparameter. Hvis de ikke kan leve, så må de lade sig opkøbe af de store.
Det er naivt at tro, man kan skyde genveje ud af denne krise. De der snyder på målet forlænger den bare.
At de alle har et overlevelsesinstinkt er forventeligt, men mange bankdirektioner ville kunne gå gennem byen med løftet pande, hvis de havde meldt rent ud. Tag Amagerbanken, der er ikke en der ville se skævt til direktøren eller bestyrelsen, hvis de lod banken krakke, da det var berettiget første gang. De kunne måske tilmed have job. I dag fremstår de som kriminelle, og hvad fik de du af det? Roskilde bank? Tønder bank?Forstædernes Bank indså endda meget tidligt i forløbet, at deres forretning var i vanskeligheder. Den direktion og bestyrelse er der stadig stor respekt om. De har stadig deres værdighed i behold.
Og så er vi tilbage til den manglende moral, etik, ansvarlighed og sanddruelighed i politik og finanssektoren.
Nok for denne gang.
Hjulmand
-
Et central spørgsmål er "tillid til regnskaberne". Du opfatter det som et moralsk spørgsmål: "Det skal vi sørme kunne have." Jeg opfatter det som et empirisk spørgsmål: "Erfaringen viser, at man kan tabe sin investering, hvis man tror på et bankregnskab."
På Finansiel Stabilitets hjemmeside er der 13 pengeinstitutter, som er krakkede inden for de sidste 5 år. Jeg har ikke checket alle, men jeg mener, at aktionærerne har tabt hele deres investering. Hertil kommer en del pengeinstitutter, der er overtaget af andre pengeinstitutter, men med tab for aktionærer (inkl. Tønder Bank).
Det er en rimelig antagelse, at i perioden op til krakket har disse pengeinstitutters regnskaber ikke været retvisende.
Finanstilsynet holder pt øje med 105 pengeinstitutter. Dvs. risikoen for tab af hovedstolen ved investering i småbanker inden for de sidste 5 år har været over 10 % og snarere 20 %.
-
Blot fordi erfaringer viser, at man ikke kan stole på skrantende bankers regnskaber, skal vi ikke acceptere at regnskaberne ikke er sandfærdige. Det er indignerende og krænkende for min retsbevidsthed, hvis jeg skal antage en empirisk accept af bankers konsekvente tendens til bedrag, når de er presset.
Hvis vi skal tage historik, som udtryk for den fremtidige udvikling, så står vi stille eller bakker. Så ja tak, mere moral, etik, ansvarlighed og sanddruelighed i finanssektoren.
-
Bare lige en tanke....
Hvis nu man tog de positive briller på og så fremad, så kunne det her også være en mulighed for de små banker.
De store har tidligere være meget tilstede i gadebillede via deres filialnet og folk er komme i den lokale filial.
Hvis det fremover ikke skal være sådan, så kan jeg da, forenklet sagt, lige så godt køre til Møn Bank en gang om året som jeg kan køre til Nordea i Glostrup.
Så hvis fremtidens kamp mellem bankerne skal vindes på "bedste IT-platform" så må det da give nogle af de små banker en mulighed for og vokse, endda uden og skulle ud og investerer i flere filialer.
Det giver selvfølgelig nogle udfordringer, især IT-udfordringer, men vel også nogle muligheder?
-
Desværre nej, bedste it-platform er dyr i såvel udvikling som drift. Så det er vigtigt at kunne fordele it udgifterne på mange kunder.
I praksis findes der kun en håndfuld forskellige netbanker i Danmark. Og de bliver også færre.
http://www.comon.dk/art/154961/quot-naerige-jyder-quot-forpurrer-banksamarbejde
-
Ja det kræver nok, at de mindre banker tænker fremad og finder ud af et formelt samarbejde.
Det er nok naivt, men de mindre banker burde jo få udviklet en fælles platform, men hvor der alligevel er mulighed for lidt forskellighed.
Lidt som når bilfabrikkerne udvikler en fælles platform og så alligevel er mere eller mindre forskellige, på samme platform.
Men de skal nok stå med ryggen mod muren før de finder sammen.
-
Børsen har i dag offentligtgjort navene på de personer, som står bag de store koncerner der omtales i finanstilsynets/finansrådets rapport.
"Kunderne er i Fondsrådet afgørelse beskrevet som AA, BB og DD og bag disse betegnelser gemmer sig ifølge avisen, Lars Schilling Jacobsen, der udgiver håndarbejdsmagasiner, Thomas Nitz, der bl.a. sælger logotrøjer til sportsklubber og Erling Lausen, der har et ejendomsprojekt i Flensborg."
Kunden CC, som Fondsrådet også nævner, er ikke beskrevet i avisen.
http://finanswatch.dk/Finansnyt/Pengeinstitutter/article4899582.ece#ixzz2BWFoBSaY
-
CC er tilsyneladende landmand.
-
Netop hjemkommet fra stormøde med Tønder Bank, hvor afgående bestyrelsesformand og direktør forklarede sig.
Lørdag morgen var formanden lige så chokeret som som alle andre, i dag bakkede han fuldstændig op, og sagde at de var informeret hele vejen. Det meste af taletiden roste han Sydbank, for at have gjort det nemt for eksisterende kunder. Direktøren fortalte, at de var informeret om de ny OIV regler i foråret, og at de var lokalt forankrede, og at de kendte deres kunder, og nok bedre end finanstilsynet.
Nu tænker jeg så, hvis man lørdag morgen er chokeret, så har man nok ikke været med hele vejen. Og man kan som direktør ikke sige, at man kender de lokale kunder, derfor ligger man en anden vurdering end den officielle. Der er kun en måde, og det er den lovbestemte. Den har man at følge. Der skulle altså, som minimum inden sommerferien være meldt ud, at man stod med et problem.
Uanset, så var dirigent, formand og direktør dygtige til at sørge for, at der kun blev givet meget korte og meget lidt uddybende svar.
Et enkelt positivt indslag fra en medarbejder, som var på talerstolen, og på hans måde sagde tak for alle 43 år i banken, på egne og alle andre medarbejderes vegne. Han høstede det største bifald - fuldt fortjent.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind