Aktiesnakken — Marts 2024
-
Inflationen kommer i søgelyset tirsdag formiddag, når der præsenteres tal for producentpriserne i eurozonen i januar. De kommer i kølvandet af fredagens opgørelse over forbrugerpriserne for februar. Tirsdag eftermiddag rettes opmærksomheden mod ISM-erhvervstilliden for servicesektoren fra USA, hvor der ventes et mindre fald til 52,9 i februar fra 53,4 i januar.
-
Tirsdag er også den såkaldte Super Tuesday, hvor en stor del af de amerikanske stater holder primærvalg. Herefter vil markedsdeltagerne have fået en god indikation på, om Donald Trump bliver republikanernes præsidentkandidat.
-
Onsdag...
Bavarian Nordic har trukket det meste af overraskelsesmomentet ud af onsdagens årsregnskab, efter at vaccineselskabet den 21. februar leverede foreløbige tal for 2023 samt prognoser for 2024
-
Efter et rekordår drevet af ekstraordinær vækst inden for rejsevacciner og en stigning i salget af koppe-/mpoxvacciner ventes i år faldende omsætning og driftsindtjening. Selskabet har godt en uge forud for årsregnskabet også holdt to kapitalmarkedsdage, så der ventes ikke meget nyt i forbindelse med onsdagens regnskab.
-
Den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, holder onsdag eftermiddag klokken 16 sin halvårlige tale for Repræsentanternes Hus’ finansielle servicekomité. Powell fortætter torsdag med at tale for Senatets bankkomité.
-
Her får topchefen mulighed for at gentage, at centralbanken ikke har travlt med at sænke renten, da den amerikanske økonomi fortsat er for godt kørende, og da der stadig er noget vej ned til inflationsmålet på 2 pct.
-
Den amerikanske centralbank er fire timer senere aktuel med økonomiundersøgelsen Beige Book, hvor de tolv centralbankkontorer i landet har indsamlet materiale til beskrivelse af økonomiens situation. Beige Book bruges som opvarmning til rentemødet hos centralbanken, der afsluttes med rentemelding og pressemødet den 20. marts.
-
Torsdag...
Danmarks med længder største selskab målt på markedsværdi, Novo Nordisk, holder kapitalmarkedsdag torsdag. Her håber børshuset Berenberg på at blive meget klogere på Novos prioriteter og satsning på nye lægemidler heriblandt lægemiddelhåbet Amycretin til behandling af svær overvægt.
-
ovo har afsluttet fase 1 med en tabletbaseret version af lægemiddelkandidaten og forfølger også en injektionsbaseret version til brug én gang ugentligt. Blandt Berenbergs fokuspunkter, når det kommer til Novos pipeline, er desuden selskabets prioriteter når det kommer til satsningen på månedlige injicerbare lægemiddelkandidater, der kombinerer hormonerne GLP-1 og GIP.
-
Desuden håber børshuset på nyt om eventuelt andre virkningsmekanismer og satsninger.
-
T
orm har ligesom mange andre produkttankrederier været hjulpet af uroen i Det Røde Hav, der har sendt raterne kraftigt i vejret, da nogle rederier har valgt ikke at sejle gennem det farefulde farvand. -
Påvirkningen herfra venter JPMorgan kun vil vare ved i 1-2 kvartaler, mens balancen mellem udbud og efterspørgsel inden for produkttank ventes at være stærkt indtil minimum slutningen af 2025 som følge af udfasningen af LR2-leveringerne. Torsdag morgen aflægger rederiet sit årsregnskab, hvor fokus blandt andet vil være på prognoser og størrelsen på udbytte
-
Den Europæiske Centralbank er torsdag eftermiddag klar med rentemelding og efterfølgende pressemøde med topchef Christine Lagarde. Her ventes ikke nogen ændring af renten, hvor handlen med rentefutures kun indikerer en sandsynlighed på 3 pct. for en rentenedsættelse. Ifølge Sydbank bliver det spændende at se, hvor klar hun er i spyttet om behovet for at sænke renten over de kommende måneder
-
atten til fredag vil den amerikanske præsident, Joe Biden, holde sin State of the Union-tale, der er USA’s udgave af statsministerens nytårstale.
-
Fredag...
Asetek aflægger sit første årsregnskab, efter at den nordjyske koncern, der producerer køleløsninger til computere, blev børsnoteret på fondsbørsen i København sidste år. Selskabet har været børsnoteret i Oslo siden 2013, hvilket ikke har været en udpræget succes målt på kursen, der især siden den seneste top under coronakrisen er blevet decimeret. -
Asetek har sidste handelsdag i Oslo den 26. marts. I tredje kvartal leverede selskabet kraftig vækst i omsætning og indtjening som følge af stor efterspørgsel efter vandkølingsprodukter.
-
Ugens vigtigste økonomiske nøgletal lander fredag eftermiddag i form af jobrapporten fra USA, der er en vigtig indikator for det amerikanske arbejdsmarked, og som både den amerikanske centralbank,
-
Federal Reserve, og de finansielle markeder holder skarpt øje med. Beskæftigelsen uden for landbruget ventes i februar at være reduceret kraftigt til 190.000 fra 353.000 for måneden forinden. Opgørelse for januar viste et bomstærkt jobmarked i USA, hvor også den gennemsnitlige timeløn steg mere end ventet med 0,6 pct. Kilde:
Nordnet
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind