Aktiesnakken — Juni 2023
-
Fredagens aktier: FLSmidth og Ambu i front for grønt C25 - Mærsk til bunds
16.6.2023 17.04 • MarketWire •
FLSmidth og Ambu agerede trækheste på det danske aktiemarked fredag, hvor det endte med en positiv afslutning på en også generelt positiv uge.I ugens løb skulle investorerne fordøje en række rentemøder og inflationsdata, og samlet set blev vurderingen let positiv - selv om Den Europæiske Centralbank (ECB) og Nationalbanken herhjemme igen strammede renteskruen torsdag.
-
C25-indekset steg fredag med 0,6 pct. til 1839,32. Dermed blev det til en samlet stigning på 1,0 pct. over ugen for eliteindekset.
- Nu er både inflationstal og rentemeldingerne overstået. Der er nogle store huse, der har været ude at tale positivt om aktierne efterfølgende, og det smitter positivt af, siger Ole Kjær Jensen, der er afdelingsdirektør hos Sydbank, til MarketWire.
-
Mange regner med, at den pause, vi fik fra Federal Reserve, også er et slutfløjt, selv om centralbanken selv indikerer, at der nok vil komme en renteforhøjelse mere, fortsætter han.
FLSMIDTH OG AMBU I TOPPEN
Mod toppen af elitepapirerne var FLSmidth, der fik løftet sit kursmål hos Nordea, som fortsat ser stort potentiale i ingeniørkoncernens aktie.
Nordea har skruet op til 430 kr. fra 370 kr., og samtidig er den positive anbefaling "køb" blevet gentaget.
-
Det sker, efter at FLSmidth tidligere på ugen meldte om salg af en række ikke-kerneaktiviteter inden for materialehåndtering til Koch Solutions.
Prisen for aktiverne, som omfatter ordrer for 400 mio. kr., intellektuelle ophavsrettigheder, udstyr og faciliteter i Tyskland og Australien, afsløres ikke, om end det oplyses, at der er tale om en "positiv enterprise value".
-
FLSmidth steg med 3,6 pct. til 335,20 kr.
Helt i toppen var Ambu, der uden større selskabsspecifikke nyheder som forklaring steg med 4,8 pct. til 111,30 kr. Generelt havde medico- og medicinalaktierne det dog godt i Europa fredag.
H+H MOST EFTER STOR NEDJUSTERING - ROCKWOOL RØG MED NED
I den tunge ende af C25 var Rockwool, der blev trukket med ned efter en massiv nedjustering fra porebetonproducenten H+H International sent torsdag.
-
- Rockwool er lidt nede, og det kan måske tilskrives nedjusteringen fra H+H, siger Ole Kjær Jensen.
H+H nedjusterede sent onsdag sine forventninger efter et svagt andet kvartal.
Koncernen regner nu med en negativ organisk vækst på 15-20 pct. i år mod en tidligere udmelding om en flad udvikling med en organisk vækst omkring nul.
-
Prognosen for driftsoverskuddet før renter og skat (EBIT) eksklusive særlige poster er sænket kraftigt til et plus på 100-175 mio. kr. fra tidligere ventet 330-400 mio. kr.
Rockwool faldt med 2,0 pct. til 1688 kr., og H+H selv blev banket i bund med 9,3 pct. til 88,10 kr.
Mærsk-aktierne faldt mest blandt elitepapirerne, og B-aktien noterede sig for et dyk på 3,6 pct. til 12.185 kr.
-
Transport- og logistikkæmpen kunne fredag konstatere, at rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI) viste fald for anden uge i træk i denne uge.
Indekset faldt med 4,6 pct. til 934,31, og det var med til at trykke Mærsk-aktierne.
OPJUSTERINGER FRA MINDRE NAVNE
Hele tre opjusteringer af forventningerne var også en del af nyhedsfladen fredag, hvor både Tivoli, Banknordik og Silkeborg IF Invest skruede op for prognoserne.
-
For Tivolis vedkommende skyldes den øgede optimisme flere besøgende end ventet i starten af sommersæsonen, mens Silkeborg hænger sin hat på et muligt snarligt spillersalg, og for Banknordik drejer den ekstra optimisme sig om ekstra gevinster fra højere renter samt et lavere nedskrivningsbehov end tidligere ventet.
Tivoli steg med 2,1 pct. til 768 kr., Silkeborg IF-aktien faldt trods opjusteringen 2,6 pct. til 18,50 kr., mens Banknordik steg med 3,3 pct. til 141,50 kr.
-
Tilbage i C25-regi steg vindmølleproducenten Vestas med 1,8 pct. til 193,46 kr. efter en ordre på 139 megawatt (MW) til det amerikanske marked.
.\˙ MarketWire
Mikkel Brix Kvols
-
Det er meget mystisk det
der sker for Hjulmand og holdet. Efter en lang periode med fantastisk flot spil og gode resultater falder det hele fra hinanden med elendigt og nervøst spil til følge. -
****ISS VINDER KONTRAKT MED BRITISKE MINISTERIUM TIL ÅRLIG VÆRDI PÅ CA 60 MIO PUND
-
Danske Bank ser dansk økonomi stærkere end ventet - men afmatning kan stadig blive til krise https://www.proinvestor.com/investornyt/1003115/danske-bank-ser-dansk-okonomi-staerkere-end-ventet-men-afmatning-kan-stadig-blive-til-krise
-
Kinesisk centralbank sænker renten for at genoplive økonomisk vækst https://www.proinvestor.com/investornyt/1003116/kinesisk-centralbank-saenker-renten-for-at-genoplive-okonomisk-vaekst
-
Schweizisk storbank anbefaler rebalancering væk fra teknologiaktier i USA - GENT
20.6.2023 06.34 • MarketWire •
Efter en stigning i sidste uge på 2,6 pct., er det amerikanske aktiemarked nu gået i vejret med knap 15 pct. siden nytår.Det er dog fortsat en meget smal bevægelse, da fremgangen i det store hele er tegnet af de største teknologiselskaber på børsen i USA.
-
Den schweiziske investeringsbank UBS advarer på den baggrund i en kommentar om, at det bør bekymre investorerne, men på den anden side skaber det også muligheder i markedet.
- Prissætningen af nogle af de aktier, der har klaret sig bedst, ser nu anstrengt ud, og vi venter, at hullet mellem de førende og de forfølgende, vil blive lukket, hedder det i en kommentar.
-
FANG+-indekset, som følger de ti mest handlede teknologiaktier, steg med 4 pct. i løbet af ugen og er indtil nu steget 74 pct. i år, konstaterer UBS og peger på, at den ligevægtede udgave af S&P 500-indekset, som udvander påvirkningen af de her megacap-selskaber, kun er steget 4,9 pct. i år efter et plus på 2,5 pct. i sidste uge.
- Overvej at rebalancere væk fra teknologi til "resten" i USA og tilføj mere værdi i forhold vækst i et globalt perspektiv, råder UBS derfor.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind