Bavarian Nordic: Stor ordre giver stor opjustering
-
Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet
Bavarian Nordic har fået en ny ordre fra USA. Det løfter forventningerne, indtjeningen og aktiehumøret, men får næppe aktien til at drøne ind i himlen
Bavarian Nordic delte mandag en positiv nyhed med investorerne
De opjusterede deres forventninger efter at have fået en ny ordre fra BARDA i USA
Ordren omhandler "Public preparedness" - Koppevaccine
Ordren er kortsigtet og kursmæssigt positiv i 2 henseender:
For det første løfter Bavarian Nordic deres omsætningsforventninger med 500 mio. i midtpunktet fra 5-5,2 (5,1) til 5,5-5,7 (5,6).
For det andet løfter det EBITDA marginen fra forventet 25 % til 28 %
Omsætningsforventningerne bliver løftet med ca. 10 %, mens EBITDA og indtjeningen stiger med lidt mere end det dobbelte 22,9 %"Pæn" stigning er mulig
Aktien bør få medvind fra handelsstart i et vist omfang. Det skyldes den "dobbelte opjustering" på bundlinjen, jævnfør ovenfor. Når kursstigningen alligevel og trods alt næppe bliver 2 cifret i procent og meget stor, skyldes det, at investorerne ikke kan tage udgangspunkt i, at ordren repræsenterer et varigt og tilbagevendende indtjeningsløft, som kan trigger, at investorerne er villige til at betale en meget højere
-
Bavarian får endnu en ordre på koppevacciner fra USA og opjusterer forventningerne
12/5 06:35
De amerikanske myndigheder har udnyttet yderligere optioner på den frysetørrede koppevaccine Jynneos fra Bavarian Nordic til en værdi af 97 mio. dollar, og aftalen får det danske selskab til at opjustere forventningerne til hele 2026.
Bavarian venter nu en samlet omsætning på 5500-5700 mio. kr. mod tidligere ventet 5000-5200 mio. kr., og samtidig løftes prognosen for EBITDA-marginen til cirka 28 pct. fra oprindeligt udmeldt cirka 25 pct.
Ordren er givet af Center for Biomedical Advanced Research and Development Authority (BARDA).
Det oplyser Bavarian i en meddelelse mandag aften.
-
Optionerne vil understøtte produktion og levering af frysetørret Jynneos, herunder produktion af yderligere bulkvaccine, der er nødvendig for at kunne opfylde kontrakten. Desuden omfatter de supplerende betalinger, der knytter sig til påvisning af en forlænget holdbarhed, skriver Bavarian Nordic.
-
Optionerne sikrer de resterende doser under den oprindelige ordre på 11,5 mio. doser, og de frysetørrede doser under denne option vil blive fremstillet og leveret i løbet af 2027. Ordren på bulkvaccine, som udgør størstedelen af kontraktens værdi, skal erstatte den bulk, der blev anvendt til flydende, frosne doser leveret til BARDA under mpox-udbruddet i 2022/23, fortsætter selskabet.
TOPCHEF: EN VÆSENTLIG MILEPÆL
Bulkvaccinen vil blive faktureret og bogført i 2026, og det betyder - kombineret med andre og mindre ordrer, som er modtaget for nylig, at Bavarian Nordic nu har sikret kontrakter i sin Public Preparedness-forretning for cirka 2 mia. kr. i år.
Det er en stigning på cirka 600 mio. kr. sammenlignet med det tidligere udmeldte niveau, oplyser selskabet, og derfor opjusteres forventningerne.
-
Den seneste ordre er en væsentlig milepæl i vores langvarige offentlig-private partnerskab med den amerikanske regering. For næsten ti år siden indledte vi sammen med BARDA et program for at udvikle en ny formulering, der skulle forbedre opbevarings- og transportlogistikken for denne vaccine og dermed yderligere styrke beredskabet og beskyttelsen af amerikanske borgere, siger Paul Chaplin, der er administrerende direktør hos Bavarian Nordic, i meddelelsen.
-
Dette har resulteret i, at en frysetørret koppevaccine er blevet udviklet og godkendt, og næste år vil vi levere de resterende doser af ordren på 11,5 mio. doser. Dette viser, hvad et stærkt offentlig-privat partnerskab kan opnå, når det gælder beskyttelse af liv mod nye sygdomme og biologiske trusler, fortsætter han.
Bavarian Nordic-aktien steg mandag med 2,6 pct. til 194,60 kr. på børsen i København.
.\˙ MarketWire
-
-
Bavarian er langt foran konsensus efter opjustering
12/5 06:35
Bavarian Nordic har med mandag aftens opjustering af forventningerne lagt sig klart foran konsensus for selskabets samlede salg for hele året.
Selskabet afleverer sit regnskab for første kvartal onsdag, og i den forbindelse har Bavarian selv indsamlet estimater for både kvartalet og hele regnskabsåret på forhånd.
Her er konsensus blandt de seks deltagende analytikere en omsætning på 5192 mio. kr. i hele 2026.
Efter mandagens opjustering venter Bavarian Nordic nu en samlet toplinje på 5500-5700 mio. kr. mod tidligere ventet 5000-5200 mio. kr.
Måler man på midtpunktet af spændet - 5600 mio. kr. - er selskabets egne forventninger altså nu 408 mio. kr. - eller 7,9 pct. - foran konsensus på den post.
STORT LØFT AF INDTJENINGSPROGNOSEN
For indtjeningen ser det også lovende ud for Bavarian, der nu venter en EBITDA-margin på cirka 28 pct. mod tidligere ventet cirka 25 pct.
Konsensus inden regnskabet for første kvartal lyder på 26 pct., viser estimaterne fra selskabet.
Måler man på midtpunktet af både de tidligere forventninger og de nye forventninger til omsætningen, svarer den nye marginprognose til en ekstra indtjening på EBITDA-niveau på 293 mio. kr. efter opjusteringen.
Samlet set er Bavarians egen forventning til hele 2026's driftsresultat (EBITDA) nu 1568 mio. kr. mod tidligere 1275 mio. kr., hvis man anvender midtpunkterne af prognoserne som udgangspunkt.
Konsensus pegede inden opjusteringen på en indtjening på 1349,9 mio. kr., viser beregninger fra MarketWire. Dermed er prognosen nu 218,1 mio. kr. - eller 16,2 pct. - over konsensus på det parameter.
Det betyder også, at analytikerne umiddelbart skal skrue en del op for estimaterne efter meldingen fra Bavarian mandag aften.
Opjusteringen blev udløst af en nye ordre på koppevaccinen Jynneos på 97 mio. dollar fra de amerikanske myndigheder.
.\˙ MarketWire
-
Bavarians salg af koppevaccine skuffer i første kvartal - modvirkes af stor ordre mandag
13/5 07:54
Bavarian Nordics koppevaccine blev godt og vel halveret i de første tre måneder af 2026, hvor den ramte et salg på 294 mio. kr. mod 629 mio. kr. i den tilsvarende periode sidste år.
Det var dermed også et større fald end ventet blandt analytikerne, som havde regnet med et salg på 384 mio. kr. ifølge estimater fra selskabet selv.
Udviklingen giver dog med stor sikkerhed ingen grund til bekymring, idet Bavarian i begyndelsen af denne uge oplyste om en stor ordre fra de amerikanske myndigheder på 97 mio. dollar, der også fik det danske selskab til at opjustere forventningerne.
Koppevaccinen, der i USA markedsføres under navnet Jynneos og også kaldes Imvanex og Imvamune, blev særdeles eftertragtet efter et udbrud af abekopper, mpox, tilbage i 2022.
Ordrer på koppevaccinen er ofte bestemt af landenes ambition for at opbygge et beredskab for at sikre sig mod udbrud. De har det derfor med at lande i portioner, og derfor er det ikke usædvanligt med afvigelser, hvilket også understreges af mandagens ordre fra USA.
STÆRKT SALG AF REJSEVACCINER
Salget af rejsevacciner, som udgør det andet store forretningsben, viste i første kvartal en samlet omsætning på 721 mio. kr. i kvartalet mod 680 mio. kr. året inden. Forventningen blandt analytikerne var 699 mio. kr., viser estimaterne fra Bavarian Nordic.
Salget af Rabipur/Rabavert mod hundegalskab løb op i 441 mio. kr. i kvartalet, hvilket skal ses i forhold til 359 mio. kr. i første kvartal sidste år.
Vaccinen Encepur, der bruges mod vesteuropæisk flåtbåren hjernebetændelse, solgte i perioden for 171 mio. kr. mod 204 mio. kr. i de tilsvarende måneder året før.
Og selskabets store satsning, vaccinen mod chikungunya der går under navnet Vimkunya, solgte for 41 mio. kr. i kvartalet.
Vimkunya blev lanceret i foråret 2025 og solgte i sit ufuldstændige første kvartal sidste år for 5 mio. kr.
Bavarian Nordic har et mål om, at salget af chikungunya-vaccinen løber op i 250 mio. kr. i 2026.
.\˙ MarketWire
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind