Skip to content
FORSIDEN
Log ind Opret konto
  • Kategorier
  • Seneste
  • Etiketter
  • Populære
  • Verden
  • Bruger
  • Grupper
Temaer
  • Light
  • Brite
  • Cerulean
  • Cosmo
  • Flatly
  • Journal
  • Litera
  • Lumen
  • Lux
  • Materia
  • Minty
  • Morph
  • Pulse
  • Sandstone
  • Simplex
  • Sketchy
  • Spacelab
  • United
  • Yeti
  • Zephyr
  • Dark
  • Cyborg
  • Darkly
  • Quartz
  • Slate
  • Solar
  • Superhero
  • Vapor

  • Default (No Skin)
  • No Skin
Kollaps
  1. Debatforum
  2. Kategorier
  3. Debatforum
  4. Karakterbog: Skuffende guidance for 2026

Karakterbog: Skuffende guidance for 2026

Planlagt Fastgjort Låst Flyttet Debatforum
2 Indlæg 1 Posters 0 Visninger
  • Ældste til nyeste
  • Nyeste til ældste
  • Most Votes
Svar
  • Svar som emne
Login for at svare
Denne tråd er blevet slettet. Kun brugere med emne behandlings privilegier kan se den.
  • P Offline
    P Offline
    ProinvestorNEWS
    wrote on sidst redigeret af
    #1

    Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

    Det var på forhånd forventet, at de danske selskaber ville slutte fornuftigt af med en
    forsigtig guidance for 2026. Regnskabstallene var generelt svagere end ventet, og
    samtidig er guidance for 2026 skuffende. Investorerne viser ingen nåde og
    dokumenterer, at balancen mellem succes og skuffelse er hårfin. Fremtiden for de
    danske aktier kræver meget mere fokus fra ledelserne på at gøre deres relation til
    investorerne bedre.

    Den nye finansielle virkelighed
    Når den gennemsnitlige ejertid for aktier falder, påvirker det i sagens natur aktiernes
    udsving. Der bliver kortere mellem "bestået og dumpet" set fra investorernes side. I en
    ændret verden, hvor forventningerne drives af "næste forventede kursbevægelse", er det
    relevant at være godt forberedt. Det stiller ændrede og øgede krav til selskaberne og deres
    forventningsstyring. Det har det knebet noget med i denne regnskabssæson.

    Danske Bank - God afslutning på et stærkt år - 10

    Danske Bank har leveret et stærkt comeback gennem de seneste år. Det vil jeg koge ned til
    3 forhold: 1) Kontinuitet i ledelsen med sikker hånd. 2) Parallelforskydning af indtjeningen
    opad og 3) fjernelse af negativ volatilitet. Danske Bank slutter 2025 stærkt af og guider en
    indtjening på niveau i 2026. Det lyder uambitiøst, men efter betydelig medvind i 2024 og 2025 svarer det til en egenkapitalforrentning på 13%, som har været det strategiske
    pejlemærke længe. Danske Bank er nu helt på omdrejningshøjde med skandinaviske
    konkurrenter, hvor norske DNB aktuelt er i sin egen liga. Flot regnskab.

    Jyske Bank - Det forventede og gode regnskab - 10 pil ned

    Jyske Bank slutter som forventet af i meget flot stil. Indtjeningen per aktie blev på 85,50 kr., svarende til den seneste opjustering. Jyske Bank har styr på kunderne med mindre tab.
    Jyske Bank har styr på omkostningerne. Jyske Bank har styr på og blik for investorerne. 25
    kr. per aktie skal tilbage til investorerne sammen med 3 mia. i aktietilbagekøb. Det er
    historisk. For 2026 guides en indtjening på et lavere niveau, men det er ikke givet, at tiderne
    med ekstraordinær medvind er helt slut endnu. Prisfastsættelsen har nået et højt niveau,
    som afspejler en evne til at levere 11-12% ROE. Det er nye tider. Det er et nyt Jyske Bank.
    En anden ledelse, der sætter investorerne først, bliver belønnet af markedet.

    DSV - Kører DB Schenker integration hjem på normeret tid - 7 pil op

    Der er lidt udfordrende markedsvilkår, og omsætningen lå i årets sidste og afsluttende
    kvartal ca. 2,5% under det forventede. Alligevel var DSV omtrent i stand til at matche
    forventningerne til EBIT med små afvigelser fra det forventede i de enkelte divisioner. De
    samlede forventede synergier fra DB Schenker fastholdes på 9 mia. DSV har i den
    henseende leveret en DSV Classic: Integrationen forventes at være fuldt gennemført ultimo
    2026, 20 måneder efter købet. Det er gennemsnitligt og ca. 1,5 år før tidligere kommunikeret
    og forventningsstyret. Mon ikke DSV på deres kapitalmarkedsdag i maj vil løfte niveauet for
    synergier og samtidig signalere, at der kan blive tale om øget udlodning/aktietilbagekøb i
    slutningen af 2026 eller primo 2027? Fokus er mere på integrationen af DB Schenker,
    hastighed, synergier og nedgearing end på en EBIT-guidance for 2026, som i midtpunktet
    mangler ca. 750 mio. for at matche konsensus forud for regnskabet.

    AL Sydbank - god start for fusionsbanken - 7 pil op

    AL Sydbank kom fornuftigt ud af 2025, som vil blive husket for det første fusionskapitel, men
    hurtigt blive glemt på grund af de mange ekstraordinære faktorer. Egenkapitalforrentning på
    12,1% er udlægget, som investorerne har stor tillid til hurtigt vil blive hævet en del. Samlet
    udlodning på 3,245 mia. (udbytte samt aktietilbagekøb) vidner om en meget solid
    kapitalisering og svarer til tæt på 90% af den forventede nettoindtjening for 2026, som
    guides på 3,5-4 mia. Nu handler det om at levere på målsætningerne. Rigtig fornuftigt udlæg
    for en fusionsbank, som for nogle kvartaler siden blev set som en lidt uens konstellation,
    men som nu fremstår med gode muligheder for at levere resultater.
    FLSmidth - Rider på metalbølge - god debut som C25 selskab med positiv margin
    overraskelse - 7

    FLSmidth - Rider på metalbølge - god debut som C25 selskab med positiv margin
    overraskelse - 7

    FLSmidth fremrykkede sin regnskabsannoncering med en positiv præcisering. Aktien har
    fået en flyvende C25 start. Omsætningen ligger på niveau med det forventede, mens
    EBITA-marginen overrasker positivt. For 2026 guides en omsætningsvækst på 1,5% ( -1% til
    4%) med en tilhørende EBITA-margin på 16% (15,5% - 16,5%). Disse tal ligger som
    konsensus (omsætning) og bedre end (EBITA). Aktiekursen er tordnet op og afspejler i et
    vist omfang, at verden fortsætter sin investeringsjagt på materialer. En fin C25-debut.

    Tryg: Godt resultat men investorerne er svære at begejstre - 7

    Tryg fik en meget solid afslutning på 2025. Resultatet over konsensus drevet af et fornuftigt
    skadesforløb, et godt forsikringsteknisk resultat med en Combined Ratio på 80,3 (80,5) og
    en omkostningsprocent, som der er styr på. Udbytte på 2,05 kr. som forventet. Tryg
    igangsatte et aktietilbagekøbsprogram på 1 mia. frem til 13. maj. Et godt regnskab, som blev
    modtaget mellemfornøjet af investorerne, som i dagens aktuelle øjne "blot" er en
    udbytteaktie.

    NKT - Nyt fornuftigt regnskab begejstrer investorerne - 7

    Bedømt ud fra regnskabet var tallene fornuftige, og de matchede forventningerne. Når aktien
    alligevel får en fornuftig modtagelse i en polariseret verden, skyldes det blandt andet, at
    selskabet leverer sikkert; at de har gjort det længe, og at investeringstemaet er intakt.
    Tidligere tiders udfordringer med overkapacitet og lav udnyttelsesgrad er så langt væk, at
    end ikke skeptikerne kan huske det. Gode, men ikke ekstraordinære tal.

    Vestas - Fornuftigt regnskab, men aktiekurs tilsiger mere - 7

    Vestas leverede fornuftigt i den øvre ende af deres guidance både med hensyn til
    omsætning (18,82 - 18,5-19,5 guidet) og EBIT-margin (5,7 vs. 5-6 guidet). For 2026 guides
    6-8 % margin ud fra en omsætning på 20-22 mia. Begge tal er ikke overraskende eller ikke
    langt fra forventningerne. Service-marginen hænger stadig, og der guides til 16,5%
    (15,5-17,5). Det ser ud til at være det nye og lavere niveau, som har en betydning for
    prisfastsættelsen. Aktien faldt 6% på regnskabsdagen. Det skyldtes ikke en større skuffelse
    over tallene, men overvejende, at kursudviklingen er spændt foran og forud for den
    økonomiske virkelighed. Hvis Vestas skal tage det endelige skridt om deres 10%
    EBIT-margin mål, kræver det en noget højere margin på turbiner, og at servicedivisionen
    kommer i nærheden af tidligere præstationer. 20%+ kursfald samlet efter regnskab tilsiger
    ganske enkelt, at aktiekursen var kommet foran realiteterne.

    Rockwool - Ude af Rusland. Solid guidance i modvind - 7

    Da Rockwools regnskab for 2025 med tilhørende guidance blev sendt ud, strøg aktien til
    tops på dagen. Det skyldes ikke mindst, at deres guidance for 2026 er noget over de
    forventninger, som naturligvis blev sendt ned, efter at de russiske aktiver blev
    "nationaliseret". Konsensus lød på en flad omsætningsudvikling med en tilhørende margin
    på 13,75%. Rockwool guider 3% (2-4%) med tilhørende EBIT-margin på 13-14% (13,5).
    Samlet svarer det til en EBIT, der ligger en anelse over konsensus. 2025 var et meget
    udfordrende år. Ikke kun i Rusland, men også med svigtende efterspørgsel i USA og
    Nordamerika, samt med produktionsudfordringer. Alt i alt et godt regnskab med en guidance
    bedre end frygtet.

    Carlsberg - Fornuftigt regnskab med guidance bedre end frygtet - 7 pil ned

    Forholdene er nu engang, som de er for Carlsberg og for bryggerisektoren. Mindre salg af
    alkoholiske drikke og kinesiske vækstudfordringer gør det tvingende nødvendigt at arbejde
    med de muligheder, der findes. På den positive front tæller nye langsigtede muligheder
    sammen med Pepsi og et Britvic, som går lidt bedre end ventet (forhøjelse af synergier og
    tidligere indfaset). 2-6 % forventet organisk indtjeningsvækst er ikke i sig selv meget
    fremragende, men dog acceptabelt. Investorerne havde ventet noget, der var værre. Aktien
    stiger ret markant på tallene. Mon ikke de øjner en positiv præcisering (opjustering) senere
    på året?

    Novonesis - Var det et godt eller skuffende regnskab? - 4 pil op

    Hvis man alene bedømmer Novonesis på investorernes reaktion, kan man komme til flere
    konklusioner. Inden for dagen var der udsving på 6-7% med nedtur, optur og sluttelig en
    kurslussing. Jeg sidder tilbage med fornemmelsen af, at Novonesis stadig mangler at
    komme ud af sin egen skygge. Fusionen af de to videnstunge selskaber bringer langsomt
    mere med tryk på "langsomt". Prisfastsættelsen svarer stadig til det klasseselskab, som
    Novonesis er med fremtidige muligheder, men der skal vækstes lidt mere, før der kan tales
    om den værdiskabelse, som aktiekursen langsigtet reelt er den vigtigste indikator på.

    Ørsted - God levering på 4 prioriteter - 4 pil op

    Ørsteds afslutning på 2025 var inden for den seneste justerede guidance om EBITDA på
    24-27 mia. (realiseret 25,1 mia.). 2025 var endnu et udfordrende år. Året startede (igen)
    usikkert, men Ørsted landede på benene. Med deres egne ord har de 1) "sikret
    kapitalstrukturen", 2) gjort fremskridt på offshore-porteføljen, 3) disciplineret
    kapitalallokeringen og 4) arbejdet på at forbedre deres konkurrenceevne og værdiskabelse.
    To til tre gange har de været ekstra udfordret med midlertidige nedlukninger i USA på
    Revolution Wind og Sunrise for efterfølgende at få "lukket op igen" med opsættende
    virkning. Hvis man ikke kan tolerere politisk risiko, skal man nok ikke være Ørsted-investor.
    Det er et vilkår.

    AMBU - Den forventede forsigtige og fornuftige start på året - 4 pil op

    Man ved aldrig helt, om der kortsigtet er god kemi mellem AMBU og investorerne.
    Resultaterne og væksten svinger fra kvartal til kvartal som et pendul, og det kan give
    kursdønninger. 1. kvartal var i den henseende forventet og fornuftigt. Forventningerne blev
    fastholdt, og fremgangen i omsætningen var drevet af endoskopi med et højere salg end
    forventet. En fornuftig start på året ud fra et svært sammenligningsgrundlag (sidste år var
    overraskende godt).

    Pandora - Forsigtig guidance efter horribelt kursår. Er platinplaner en del af
    løsningen? - 4 pil op

    2025 udviklede sig til en kursmassakre for Pandora som et spejlbillede på sølvprisens
    himmelflugt. Regnskabet er som tidligere annonceret. Guidance for 2026 er forsigtig og
    ligger med en forventet omsætningsstigning på 0,50% i midtpunktet lidt under konsensus. Til
    gengæld ligger EBIT-margin guidance på 21-22%, 0,50%-point over analytikerne. Pandora
    forsøger at erstatte/komplementere sølv med platin. Hvis det falder heldigt ud, kan de have
    stoppet den prisudfordring Aktien er indiskutabelt lavt prissat. For at det skal ændre sig, kræver det 1) større svækkelse i først og fremmest sølv og 2) at forbrugerne i USA/Europa, som er de to hovedregioner, derafsætningsmæssigt betyder alt for Pandora, hænger på.
    At de sætter aktietilbagekøb på pause, virker på den ene side som en fornuftig beslutning på
    grund af sølvprisen. På den anden side er det netop nu, at det langsigtet giver god mening
    at købe mange flere aktier og om nødvendigt ændre kapitalstrukturen en anelse.

    A.P. Møller-Mærsk - Forsigtige forventninger drevet af flere skibe i søen - 4

    A.P. Møller-Mærsk slutter 2025 af med et regnskab, som var omtrent som forventet med lidt
    afvigelser i top og bund. Investorerne er fokuserede på tre forhold: 1) Der initieres et nyt
    aktietilbagekøb på 1 mia. USD. Det er og/eller burde være som forventet. 2) Selskabet
    guider lidt under konsensus på EBITDA og EBIT for 2026 og 3) der kommer en
    flådeudvidelse i år, og hvis passagen i Det Røde Hav/Suez-kanalen bliver fuldt genoptaget,
    vil det betyde en kapacitetsudvidelse, som kan trykke raterne. Spørgsmålet er, hvor mange
    af de forhold som allerede er indregnet i aktiekursen? Selve regnskabet var fornuftigt.

    Zealand Pharma - Investorerne venter på validerende data - 4

    Året sluttede som forventet med hensyn til kapitalforbrug og kontantbeholdning. I 2026 er det
    forventet, at Zealand Pharma vil bruge 3 mia. af dem brutto. Samtidig forventes det, at
    Roche lægger 700 mio. USD i den samme kasse. Alt i alt, hvis det går som forventet alene
    baseret på disse informationer, vil Zealand Pharmas kassebeholdning bugne med ca. 16,5
    mia. ultimo 2026. Investeringscasen handler kortsigtet meget lidt om værdier i kassen, men
    naturligt om det, som kommer til at ske over de kommende kvartaler. Kan data positionere
    Zealand Pharma med Roche som den tredje store spiller inden for vægttab, og vil data
    sammen med Boehringer Ingelheim gøre det realistisk at have et produkt på markedet i
    slutningen af 2027, som de kan modtage royalties på? Regnskabet var som forventet ingen
    kurstrigger.

    Bavarian Nordic: God afslutning med "forsigtige" 2026-forventninger - 4

    Bavarian Nordic slutter 2025 lidt bedre end ventet med en omsætning på 6,244 mia. mod
    seneste guidance på ca. 6 mia. Den positive afvigelse skyldes bedre salg af rejsevacciner.
    Denne afvigelse trækker EBITDA op. Fordelingen i 2025 mellem "Public preparedness" og
    rejsevacciner er omtrent 50/50. For 2026 forventes rejsevaccinerne at være det klart største
    forretningsområde med forventet omsætning på 3 mia. ud af en samlet guidance på 5-5,2
    mia. 2026-guidance ligger en anelse under det forventede udtrykt som konsensus (5,1 mia.
    midtpunkt vs. 5,282). Samtidig er EBITDA på 25 % i midtpunktet af omsætningen (1,275
    mia.) lidt under de forventede 1,359 mia. Forsknings- og udviklingsomkostninger bliver
    "capped" - må ikke overstige 750 mio. At have lavere F&U var en del af den plan, som
    kapitalfondene havde for internt at finansiere de opkøb, som var en del af planen.

    ISS - Ingen fejende flot afslutning på 2025 - 4

    ISS slutter året af med et lidt lavere aktivitetsniveau end forventet. På basis af en lidt lavere end ventet omsætning lander driftsresultatet lidt under det forventede. Det skyldes
    formentlig, at ISS i 2024 - i forbindelse med orkaner i USA - havde lidt mere travlt med
    "above-base" arbejder, som der ikke er kontrakter på. Above-base kan have været lidt lavere
    end ventet af analytikere i 2025. ISS guider for en vækst over 5 % (lidt over konsensus, men
    ud fra en lidt lavere base, jævnfør ovenfor) og en margin over 5 % (konsensus 5,19 %). ISS
    vil udlodde 3,2 DKK i udbytte (lidt under forventninger på 3,6 DKK) og samtidig købe egne
    aktier tilbage for 2,5 mia. (som forventet). Aktien blev sendt ned, og det er forståeligt på
    grund af cocktailen: store kursstigninger, højere prisfastsættelse og let skuffende regnskab.
    ISS leverer et regnskab, der ikke er ligeså fejende flot som aktiekursudviklingen har været.
    Aktien er ikke længere så ekstremt lavt vurderet som tidligere. Set i den optik
    (prisfastsættelse, kursudvikling, forventninger og guidance) er tallene let skuffende.

    Royal Unibrew - Tæt på det forventede kursfortolkes som skuffende - 4

    Royal Unibrew slutter året lidt svagere af end forventet, og investorerne takserede den
    udvikling til et umiddelbart kursfald. Lidt mindre end ventet omsætning blev
    bundlinjemæssigt udlignet med god eksekvering og en EBIT-vækst på 12 % vs. 8-12 %
    forventet. For 2026 guides et EBIT på 2,325-2,425 mia., eller 2,375 mia. i midtpunktet. Lidt
    under konsensus. I en verden, hvor små/mindre afvigelser gør det kortsigtede kursudslag, er
    det formentlig "fair", at aktien bliver sendt ned.

    Genmab - fokus på at avancere pipeline - 4

    Genmab fortsætter med at avancere og prioritere sin pipeline. Undervejs falder der
    kandidater fra, som ikke længere skønnes at have det tilstrækkelige potentiale til at skabe
    værdi. F&U skrues naturligt i vejret. Det skaber en berettiget forventning om
    produktlanceringer senere i 2027 og ind i 2028. Forventninger til Genmabs cash cow,
    Darzalex, ligger lidt over konsensus. Korrigeret for ekstraordinære forhold var tallene bedre
    end ventet. Investorerne er i en "venteposition", fordi guidance for 2026 er lidt under det
    forventede.

    GN Store Nord - skuffende afslutning, fornuftig guidance. Usikker
    investorpræsentation - 4

    GN Store Nord kom skuffende ud af 2025. Hearing leverer igen, men Enterprise og
    Steelseries (Gaming) kommer skuffende ud. Når det er sagt, er det rimeligt at erindre, at der
    er og har været betydelig modvind. For 2026 er guidance om en 3-7 % omsætningsvækst
    bedre end konsensus, men det kommer ud fra et lavere basistal. Marginmål (EBITA) ligger
    med 12,5 % i midtpunktet tæt på 12,7 % konsensus. Udsvingsgrænsen er meget stor med
    11,5-13,5. Hearing fortsætter med at være stjernen. GN Store Nord vil udlodde, når
    gearingen på 3,8 kommer noget tættere på 2. Det kan ske ret hurtigt, hvis/når det lykkes at
    sælge den 19 % ejerandel i Nations Benefit i USA, som kan være "nogle mia. værd", hvis et
    exit bliver muligt. I så fald kan provenuet være 2-3 års normalt cashflow, og gælden vil
    hurtigt "normaliseres". Regnskabet burde være uden dramatik, men en usikker præsentation
    på conference call trækker den samlede præstation ned og giver massivt kursfald.

    Coloplast - Amerikansk usikkerhed om tilskud giver stort kursfald - 2 pil ned
    Investorerne har formentlig i det mindste håbet på, at efter et "glidende crash" i aktien over 5

    I år ville 2026 være begyndelsen til noget bedre. Disse forventninger blev slået tilbage til start som en ludobrik. Årsagen/årsagerne er usikkerhed med hensyn til USA-tilskud, som, skal
    det siges, ikke specifikt handler om lavere priser isoleret set og relaterer sig til Kerecis.
    Lavere forventet salgsvækst med tæt på 0 % margin forskrækker investorerne. Den anden
    "skuffelse" er en "gammel traver": Hvorfor tager det Coloplast så lang tid at finde en ny
    topchef? Coloplast fastholder forventningerne, men selskaber, som skal levere stærkt i den
    sidste del af året for at nå årets forventninger, får med grovfilen. Aktiekursen får en hård
    medfart, men det samlede indtryk er desværre lidt skuffende. "Lidt skuffende" tolereres ikke i
    polariserede investeringstider.

    Demant - Svagt regnskab og skuffende guidance - 2 pil ned

    Demant sluttede 2025 let skuffende af. Investorerne havde håbet på, at der efter for mange
    skuffelser de seneste kvartaler og år på en måde ville være gjort rent bord og mulighed for at
    se konstruktivt fremad med historisk "normale" markedsvækstrater. Det var dog ikke det,
    som Demant kommunikerede. Demant forventer at tage markedsandele i 2026 med en
    forventet vækst på 3-6 %, over markedsvæksten, som estimeres til 2-4 %. EBIT guidance på
    4,1-4,5 mia. Det er i midtpunktet lidt mere end 200 mio. under konsensus. Aktien presses
    ned med 10 % initielt drevet af forventede negative indtjeningsrevisioner. Endnu en
    bundplacering, desværre. Bedring i 2026 er udskudt til 2027. Prisfastsættelsen er set i et
    historisk perspektiv meget lav, men betyder det noget længere i en verden, hvor
    investorerne er mere tradere end investorer? Især efter at Demant har leveret for mange
    skuffelser.

    Novo Nordisk - Ligesom vi troede det ikke kunne blive værre - 0

    Der var 3 forudsætninger for en genrejsning af Novo Nordisk i 2026: Succesfuld lancering af
    Wegovy-pillen, genoptagelse af aktietilbagekøb og sidst og vigtigst: Guidance må ikke ligge
    under konsensus. Det sidste gjorde den dårlige forskel og det negative udslag. Novo Nordisk
    smed og detonerede en guidance-bombe med et finansielt stormvarsel. Har Novo Nordisk
    guidet så forsigtigt, at man kan udelukke en yderligere nedjustering, selv i et worst
    case-scenarie? Godt spørgsmål. Det må investorerne håbe, men håb er som bekendt ingen
    strategi. Hvis Novo Nordisk som katten har ni liv, er de brugt. Der er ikke flere og ikke plads
    til mere. Lav karakter afspejler, at det koster forventningsstyringsmæssigt at "starte forfra"
    efter for mange skuffelser.

    131391_643318102_1458604932293863_9140299701320800509_n.jpg

    1 Reply Last reply
    9
    • B Offline
      B Offline
      bb8
      wrote on sidst redigeret af
      #2

      Så lykkedes Coloplast endelig med at finde en ny chef; se nedenfor. Jeg har købt aktien de seneste par måneder. Den kommer sandsynligvis ikke til at give et fuldstændigt prangende bidrag til mit afkast de næste 30 år, men jeg kan godt lide virksomheden, fordi væksten er nogenlunde stabil og forudsigelig; 2025 undtaget. Og de har forskellige strenge at spille på. Og så er en fremadrettet P/E på 20 ikke ligefrem historisk dyr. På en depressiv dag kan den sikkert falde yderligere til 15. Men 10 nægter jeg at tro på. Så går jeg i hvert fald købs-amok. Det er fortsat en af de få danske børsnoterede virksomheder, som jeg godt kan lide, trods bump på vejen i 2025.

      Coloplast appoints Gavin Wood as new CEO
      https://tools.euroland.com/tools/PressReleases/GetPressRelease/?ID=7911451

      Gavin Wood has spent two decades in different leadership roles in Johnson & Johnson, most recently as Company Group Chairman of Johnson & Johnson MedTech EMEA, a multi-billion-dollar business with more than 7,000 employees working across three business units: Surgery, Orthopedics, and Cardiovascular & Specialty Solutions.

      Earlier in his career, he led the Ethicon Wound Closure & Healing team as Worldwide President, and prior to that, he served as Executive Vice President, Commercial, at Mölnlycke.

      Gavin Wood currently serves as Vice Chair of the MedTech Europe trade association. He holds a Bachelor of Arts degree in Law from Carleton University, Canada and an MBA from Queen's University, Canada. He is Canadian by birth, currently lives in Switzerland, and he will be relocating to Denmark.

      P.S. Tak for en fin C25-oversigt.

      1 Reply Last reply
      0
      • P Offline
        P Offline
        ProinvestorNEWS
        wrote on sidst redigeret af
        #3

        Med Gavin Wood får Coloplast en topchef med bred erfaring inden for medtech. Og så er det positivt, at medicoselskabet nu kan sætte punktum for sin søgen efter en ny topchef.

        Det vurderer Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i AL Sydbank, over for MarketWire.

        • Jeg synes, det ser spændende ud med en person, som har haft sin gang i medtech i flere forskellige selskaber og roller, siger senioranalytikeren.

        Den kommende Coloplast-topchef kommer med erfaring fra ledende roller i Johnson & Johnson, hvor han senest har siddet som chef for Medtech EMEA. Tidligere har Gavin Wood været hos Ethicon og Mölnlycke, og han er desuden næstformand i brancheforeningen Medtech Europe.

        Gavin Wood overtager posten den 1. maj fra Lars Rasmussen, som siden maj sidste år har siddet som midlertidig topchef.

        • Det er positivt, at Coloplast nu får krydset boksen af med ny CEO. Coloplast har været uden CEO et godt stykke tid, og det kan godt give en form for ledelsesvakuum, siger Søren Løntoft Hansen videre.

        .\˙ MarketWire

        1 Reply Last reply
        1

        Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.

        Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.

        With your input, this post could be even better 💗

        Tilmeld Log ind
        Svar
        • Svar som emne
        Login for at svare
        • Ældste til nyeste
        • Nyeste til ældste
        • Most Votes


        • Log ind

        • Har du ikke en konto? Tilmeld

        • Login or register to search.
        Powered by NodeBB Contributors
        • First post
          Last post
        0
        • Kategorier
        • Seneste
        • Etiketter
        • Populære
        • Verden
        • Bruger
        • Grupper