Skip to content
  • Unibrew/Carlsberg: Gårsdagens kursudvikling er tankevækkende

    Debatforum
    3
    0 Votes
    3 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Gårsdagens kursudvikling i Royal Unibrew/Carlsberg var i flere henseender tankevækkende Royal Unibrew fik ikke forlænget kontrakten med Pepsi i Danmark, Finland, Baltikum Investorerne frygter, at det kun er et spørgsmål om tid før Benelux kontrakten også kan være fortid Royal Unibrew faldt med 25 % Pepsi kontrakten udgør 13 % af Royals omsætning. Hvor stor en andel af indtjeningen den udgør, vides ikke. Royal Unibrew har tidligere været udfordret og kommet stærkt igen. Det lover CEO at gentage Investorerne lever i nuet og sender aktien ud i frit fald. Indtjeningen i 2026-2028 er "relativ sikker" Royal fremrykkede i går deres Q1 rapport som var på niveau med forventningerne. Helåret fastholdes Bryggeri aktier er presset af stigende energipriser, som betyder noget for 1)produktion 2)distribution 3)aluminiumsdåser 4)forbrugernes købekraft Efter at Carlsberg købte Britvic har de for alvor fået foden indenfor hos Pepsi. Mon ikke Carlsberg har været mere tørstige efter at få Pepsi end Royal har været villige til at gå ned i pris? Carlsberg vandt Pepsi, men de taber Coca-Cola. Måske overtager Royal Unibrew netop den kontrakt fra og med 2029. Det vil forhandlingerne vise. Investorernes reaktion viser, at de tænker Royal Unibrew er meget udfordret. Det er ikke givet det forholder sig sådan til slut. På aktiemarkedet gælder kortsigtede og polariserede spilleregler. Jeg bider mærke i at Carlsberg også faldt med 1,6 % i går. Royal Unibrew aktien gik, uanset, sukkerkold. Kan de genvinde energien. Enten via en kontrakt med Coca-Cola, mere fokus på egne mærker og/eller et opkøb? [image: 132046_image_6_.png]
  • Investeringspodcasten 319: Markedets nye retning.

    Debatforum
    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Fortsat usikkerhed i Mellemøsten, status på Novo Nordisk, Carlsberg, Zealand Pharma, Rockwool og Tesla samt meget andet i afsnit 319 af Investeringspodcasten. 00:00 Intro 00:45 Tesla regnskab 05:57 Carlsberg vs Royal Unibrew 13:31 Oliepriser og Nasdaq 18:45 Nadaq i All Time High 21:16 Rockwool reagerer 22:13 Zealand Pharma 26:09 Stadig betydelige kursfald https://www.youtube.com/watch?v=h1xMUbYvRr0
  • Nordea: God start på året

    Debatforum
    2
    0 Votes
    2 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Nordea er kommet fornuftigt fra start i 2026. Langsigtet målsætning fastholdes. Interimsudbytte er en positiv overraskelse Nordea er kommet fornuftigt fra start i 2026 Indtægter er en anelse bedre end ventet, drevet af at nettorenteindtægterne, efter rentefald, ikke falder helt så meget som forventet Nordea har styr på økonomien, hensættelserne og kapitaliseringen Hensættelser bliver til en tilbageførsel og det er med til at gøre den gode forskel og positive afvigelse Egenkapitalen bliver forrentet med 15,4 %. Lidt lavere end 15,7 % på samme tidspunkt sidste år Omkostningsprocenten stiger til 45,5 % fra sidste års 43,7 % Nordea vil som noget nyt udlodde interimsudbytte svarende til 50 % af 1. halvårs indtjening. Forventningerne til 2026 om en egenkapitalforrentning større end 15 % og en omskotningsprocent på ca. 45 % fastholdes Langsigtet fastholdes større end 15 % ROE og en omkostningsprocent på 40-42 % frem mod 2030 Nordea er kommet godt fra start i 2026. Rentefaldet har gjort sin virkning på nettorenteindtægterne. Som noget nyt udlodder Nordea halvårsudbytte. Hensættelser bliver til en tilbageførsel. Kreditkvaliteten er rigtig god.
  • Tesla Q1: Investorfokus er ikke på leveringstal

    Debatforum
    1
    0 Votes
    1 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Tesla aflægger deres Q1 regnskabstal i morgen, onsdag den 22/4 efter lukketid. Leveringstallene for kvaralet var undervældende, men der er 2 andre ting som præger aktien og investorerne. Skuffende leveringsstart på året er kendt Tesla offentliggør sine leveringstal umiddelbart efter kvartalets afslutning. Selv om forventningerne i løbet af kvartalet var faldet noget, lå det alligevel med 358.023 leverede biler en del under de forventede. 370.000. Samtidig var produktionen ca. 50.000 højere end leverancerne. Det vil, alt andet lige, presse cash flow i kvartalet. Omsætnings- og indtjeningsforventninger Når det kommer til omsætning og indtjening, holder investorerne øje med: Omsætning: 21,6-22 mia. Indtjening: 0,33-0,36 USD/aktie Investorerne fokuserer på FSD og Space X nvestorernes fokus vil være på det som kommer til at ske indenfor "kort" tid, men som Tesla formentlig ikke kan sige noget meget præcist om: SpaceX bliver største børsnotering nogensinde Børsnoteringen af Space X, som formentlig bliver den største notering nogenside i den forstand, at det bliver det selskab, som på tidspunktet for børsnoteringen har den højeste markedsværdi.Det skaber omtale og fokus. De selvkørende biler kommer.... "snart" Tesla fik for et par uger siden de hollandske myndigheders tilladelse til at købe "supervised FSD". Det betyder tilladelse til at biler kan navigere selv. Bilen kører, men føreren skal sidde og være klar til at overtage, hvis der opstår problemer. Det er en forløber for at der kommer selvkørende biler. De mest entusiastiske siger, at selvkørende biler kommer indenfor "kort tid", mens andre mener at det stadig er "fremtidsmusik". Investeringscasen er ikke (længere) bilen Investeringscasen i Tesla flyttede sig for et par år siden fra "10 mio. biler årligt i 2030" til den indtjening af software, som de selvkørende biler kan levere på abonnement. Plus stadig energilagring, SpaceX og AI naturligvis.
  • Video: En sundhedsrevolution drevet af GLP-1'er

    Debatforum
    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    P
    I denne episode af Invest like the Best får vi selskab af Alex Karnal, grundlægger af Braidwell og et af de skarpeste hjerner inden for bioteknologiinvestering. Alex mener, at vi går ind i en sundhedsrevolution på billioner dollars - en revolution drevet af GLP-1'er, forebyggende medicin, AI-drevet lægemiddeludvikling og en ny model for, hvordan folk tager kontrol over deres helbred. Vi dækker, hvorfor GLP-1'er kan være det første reelle bevis på, at medicin skifter fra reaktiv pleje til proaktiv forebyggelse, hvorfor orale lægemidler kan åbne op for massiv adoption, og hvordan en moderne "sundhedsstak" kan tilføje år til vores liv. Vi diskuterer også PCSK9-hæmmere, Alzheimers, kræftscreening, peptider, borgerfarmakologi og fremtiden for AI inden for medicin. Dette er et fascinerende kig på, hvor sundhedsvæsenet er på vej hen, og hvad det kan betyde for os alle. Nyd denne samtale med Alex Karnal. : 0:00 Introduktion 1:00 Moderne medicins tilstand 5:00 Design af den moderne sundhedsstak 12:17 GLP-1-vendepunktet 19:18 De biologiske mekanismer bag GLP-1 30:36 Overvindelse af friktioner i sundhedsvæsenet 34:19 Hjerte-kar-sygdomme 44:04 Håndtering af Alzheimers 47:04 Kræftens fremtid 57:33 Lægemiddelopdagelse 1:05:25 AI og videnskabelig superintelligens 1:14:40 Borgerfarmakologi og peptidbevægelsen 1:18:13 Baggrund og karrierevej 1:31:09 Braidwells investeringstilgang 1:33:30 Den venligste ting https://www.youtube.com/watch?v=QVSP8bGm2KQ
  • Novo Nordisk

    Debatforum
    4
    0 Votes
    4 Indlæg
    0 Visninger
    O
    https://www.novonordisk.dk/
  • Novo Nordisk - er ørkenvandringen forbi?

    Debatforum
    14
    0 Votes
    14 Indlæg
    0 Visninger
    Helge_LarsenPI-redaktørH
    Midt i flere geopolitiske uroligheder, især den i mellemøsten, som skubber olieprisen opad, så er der gode nyheder for aktionærerne i Novo Nordisk. Den seneste uge er kursen steget 9 pct. Helge Larsen ser på årsagerne, som bl.a. findes i det gode salg af Wegovy-pillen og et samarbejde med OpenAI. Og så har der været en del spekulationer i forbindelse med, at FDA har bedt Eli Lilly om mere data på deres vægttabspille. Det rydder Helge Larsen op i sidst i ugekommentaren. Denne video er ikke en anbefaling om køb eller salg af aktier. Helge Larsen har aktier Novo Nordisk. https://www.youtube.com/watch?v=1DkIWGcsQNY&t=12s
  • USA/Iran: Aktietoppe med eller uden fredsudsigter

    Debatforum
    4
    0 Votes
    4 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet I fredags fejrede investorerne udsigterne til en varig fred mellem USA og Iran med lavere oliepriser og amerikanske aktieindeks, som sætte nye indeksrekorder. I weekenden er det blevet lidt mindre sikkert, at der hurtigt kommer en varig, god og holdbar fredsløsning. Hvad gælder? Mandagen starter med små olieprisstigninger Mandagen starter med mindre olieprisstigninger, og der er udsigt til at aktierne giver lidt af det tilbage, som de er steget de seneste uger inklusive fredag. Investorererne forholder sig dog relativ roligt i vente af hvilke udtalelser der kommer i dag fra Iran/USA/Donald Trump. Om fredsforhandlingerne fortsætter i Islamabad, og om der kommer en fred eller en forlængelse af den våbenhvile, som udløber natten til onsdag dansk tid. Aktiemarkedet er den virkelige økonomi på speed Der er kort fra usikkerhed til nye aktietoppe. For blot 1 måned siden var investorerne grebet af nervøsitet over, hvad uroen i Mellemøsten og markant stigende oliepriser ville betyde for den globale økonomi og herunder også aktierne. I fredags blev der i ly af udsigter til fri sejlads og genåbning af Hormuz Strædet sat nye amerikanske aktieindeksrekorder. Aktiemarkedet har igen bevist, at prisudviklingen er den virkelige økonomi på speed. Investorerne reagerer på den kommende gode og varige fredsløsning Fredag var fredag og kan i aktiemarkeds henseende være om ikke langt væk, så dog alligevel ude af øje, men ikke ude af sind, når markederne åbner i dag. Olieprisen er steget lidt igen. Iranerne og amerikanerne deler ikke samme opfattelse af, hvad der er sket, og endnu vigtigere, hvad der kommer til at ske helt kortsigtet. Onsdagens våbenhvile deadline Den første større deadline kommer natten til onsdag, når 14 dages våbenhvilen udløber. Det mest sandsynlige kan være, at fristen bliver udsat, og at investorerne forventer, at der kommer en fornuftig løsning til sidst. 10+% prisfald fredag Der er naturligvis kortsigtet mest fokus på udviklingen i oliepriserne, som den fremgår af figur 1. Investorerne reagerer på den seneste bevægelse, som var fredagens prisfald på mere end 10 %. Det skyldes, at fredagens bevægelse, i fredags, var det mest naturlige udgangspunkt for at forudse de kommende bevægelser. Til sammenligning er priserne steget med 44 % år til dato. Det er i den henseende både historisk, men også "gamle" tal. Hvad med forsyningssikkerheden? En ting er de kortsigtede udsving i oliepriserne, som på daglig basis bevæger de finansielle størrelser. Noget andet er om der er olie og brændstof til virksomhederne og forbrugerne i den konflikt, som har varet 7 uger. Hvis ikke passagen gennem Hormuz strædet meget hurtigt bliver normaliseret, er det ikke kun en teoretisk risiko, at der kan komme til at mangle olie i de yderste forbrugerled. Samtidig er der også spørgsmålet, om der til den kommende vinter - som heldigvis er meget langt væk, men som kan komme tæt på hurtigt, vil være tilstrækkelig forsyningssikkerhed af LNG? Investorerne lever i nuet, og hvis der kommer fri passage i strædet, vil det med det samme være det som præger de finansielle størrelser. Men selv når der kommer fri passage, vil det tage måneder før trafikken er normaliseret. Spotpriserne vs forward curver Når de økonomiske effekter af udfordringer med forsyningssikkerhed og høje energipriser indtil videre ikke har været mere mærkbare end tilfældet trods alt har været, kan det meget vel skyldes, at der er en betydelig forskel mellem her og nu og spotpriser, og de priser som gælder, hvis man skal købe olieprodukter om 1 år. Det er forskellen mellem spotpriser og "forward kurven (på lang sigt)". "Verden bliver hurtigt normal igen" Af figur 2 fremgår, at prisen på Brent Crude til levering april 2027 i fredags var på lidt over 75 USD. Der er altså en forskel på i underkanten af 20 % mellem den aktuelle spotpris og den pris, som gælder om 1 år. Samtidig er det også værd at bemærke, at det som bevæger finansielle størrelser, spotprisen, svinger langt mere end forwardkurven. Spotprisen helt kortsigtet var over 115 USD/tønde, mens den højeste forward kurve pris var 81,86 USD. I det øjeblik, hvor forward priserne stiger dramatisk, kan det have en meget ødelæggende økonomisk effekt. Det er dog ikke det vi har set, og det er alt i alt mindre realistisk, at vi kommer til at se det. Det er det som investorerne reagerer på. Investorerne sikre på hurtig ro Investorerne har genvundet roen. Under den skarpe hverdagsretorik er der en påfaldende investeringsro. Opfattelsen er, at uroen nærmer sig en varig afslutning drevet af Det iranske regime falder (det vil give markante olieprisfald, ikke kun på grund af lavere usikkerhed, men også fordi Iran og det nye regime, i så fald, vil få lov til at sælge meget mere olie) Donald Trump erklærer "mission completed" og trækker sig væk og videre til nye udfordringer, som skal startes, stoppes og hædres. Kampe i strædet kan genantænde risikoen Det finansielt eneste overraskende, vil være, hvis det kommer til kamphandlinger i selve strædet. Det og konsekvenserne er investorerne helt uforberedte på. Figur 1: Brent Crude, 2026 Kilde: Nordnet [image: 132016_image.png]
  • Aktier: Software/Nasdaq toppe/Novo/Rockwool/Zealand Pharma

    Debatforum
    5
    0 Votes
    5 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Nye All-Time-High i Nasdaq Composite Aktieinvestorerne reagerede nervøst i starten af marts måned, da USA angreb Iran. Den nervøsitet er forsvundet som dug for solen. Hvis man alene betragter verden igennem kursudviklingen, er det umuligt at se, at der er en meget stor uenighed mellem USA/Iran om Hormuz Strædet, atomvåben og fremtiden for oliepriserne. Nasdaq Composite ramte i fredags en ny all-time-high efter en stigning på ca. 1,5 %. Betydelig comeback i Software aktier De seneste måneder er software aktierne gået fra at være AI ven til risiko for at blive overflødiggjort af udviklingen. I hvert fald, hvis man alene betragter den udvikling, som gælder på aktiemarkedet. Den seneste uge har der dog været et meget betydeligt comeback ikke kun men også for ikke mindst amerikanske software aktier. Udviklingen fremgår af figur 2. Investorerne er videre Det betyder ikke nødvendigvis, at udfordringerne for softwareselskaberne er drevet over. Det betyder udelukkende, at temaet: "Software aktier bliver udfordret af AI" ikke længere er et meget aktuelt investeringstema. Investorerne er i det mindste her og nu, draget videre til andre investeringstemaer og emner". Rockwool reagerer på naturgaspriser Rockwool er en af de aktier, som har bevæget sig meget de seneste dage, uger og måneder. Naturgas er en primær inputfaktor. Når naturgaspriserne falder, stiger Rockwool, og vise versa. Selv om aktiekursen steg fredag, er Rockwools aktiekurs faldet med 11 % i 2026. Zealand Pharma: Skuffende Petrilintide data gav kurskollaps Offentliggørelse af Petrilintide data blev primo marts takseret til en meget stor skuffelse. Vægttab var 2 % point under det forventede, og selv om det lyder af lidt og delvist kan forklares af "studiedesign", betød det meget og aktiekursen blev på dagen decimeret med mere end ⅓. Kursbevægelsen var stor og dramatisk. Den samlede prisfastsættelse af Zealand Pharma nåede det forventede niveau for netto kontantbeholdningen ultimo 2026. Eller sagt på en anden måde: Den samlede værdi at pipelinen var sat til 0. Vægttabsinvestorer bruger John Wayne metoder Det skete også selv om bivirkningsprofilen var den bedst tænkelige uden mærkbare forskelle mellem patienter som fik Petrilintide, og de som fik placebo. Det viser aktiemarkedets luner, den polariserede investeringsverden, men også at investorerne i "vægttabstemaet" er meget hurtige på aftrækkeren som western helten John Wayne. 40 % comeback! Siden de laveste aktiekurser, er Zealand Pharma steget med 40 %. Det er sket uden at der er kommet nye forskningsdata. Kursudviklingen viser vægttabspolarisering. At aktiekurserne svinger ekstremt meget; at det vigtigste og differentierende oftest (men ikke universielt) er selve vægttabet, og at den gennemsnitlige ejertid for investorerne bliver stadig kortere og kortere. Investorerne køber stadig ikke efter prisfastsættelse, men kortsigtet i meget stor udstrækning efter den kortsigtede og forventede udvikling. Samlet er Zealand Pharma, selv efter stigningen stadig faldet med 22 % i 2026 Novo Nordisk: Stadig betydeligt kursfald på trods af bedre nyhedsstrøm De seneste uger har vi set en mere offensiv, mere konstruktiv og mere “angrebsivrig” Novo Nordisk. Selv om aktien er steget ca. 10 %, viser en mellemtid, at aktien stadig er faldet med yderligere 20 % i 2026. Det viser på den ene side lidt lettelse, men også at analytikere og investorer stadig ser et meget presset Novo Nordisk: Bedre vægttabsdata og bivirkningsprofil end Eli Lilly for wegovy/foundayo, har ikke haft den kursmæssige gennembrudseffekt. Pillerne er her og nu kun en lille del af det samlede marked, og det handler mest om USA. Det er først i løbet af de kommende kvartaler, at Novo/Eli Lilly skal konkurrere globalt, når Novo Nordisk også lancerer uden for USA efter planen. Novo Nordisk samarbejde med OpenAi er positivt, men brugen af AI er ikke kun noget som Novo Nordisk gør brug af. NHS i Storbritannien har udtrykt lovprisning af Wegovy til forebyggelse af hjertekar og overvægtsrelaterede risici. Analytikere ser ikke, at Novo Nordisk har leveret det afgørende vendepunkt, når det drejer sig om kampen om markedsandele mod Eli Lilly. Hverken her og nu og det kommende år, hvor de 2 fortsat vil dele et duopol, men også frem mod 2030 og efter, hvor der vil være mange flere udbydere på vægttabsmarkedet.
  • Klarnas børsnotering har været en katastrofe

    Debatforum
    1
    0 Votes
    1 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Klarnas børsnotering har været en katastrofe. Forude venter et "lock-up". Er der mere dårligt i vente? Klarna blev børsnoteret i efteråret Det skete til kurs 40 Helt kortsigtet steg aktien til over 50 Når et selskab bliver børsnoteret, sker det ofte, at mulighederne bliver lovpriset til et niveau, som er svær at indfri. Hvis en IPO aktie ikke stiger umiddelbart efter og holder niveauet, tilsiger erfaringer, at en IPO meget vel kan være hypet Langt langt hovedparten af investorer i en IPO er kortsigtede lykkeriddere, snarere end langsigtede investorer. De vurderer en IPO kortsigtet. Hvis den falder under IPO niveau, vil de formentlig sælge ud De har ingen speciel interesse i Klarna i det her tilfælde, men tænker blot som finansielle købmænd Klarna er ikke alene om nedtur. Også andre selskaber, som har "relaterede" aktiviteter er blevet kurstrynet. Det drejer sig bl.a. om Paypal Lock-up periode i marts I næste måned udløber den lock-up periode som en række investorer har i Klarna. Spørgsmålet er om det kan trykke aktien yderligere eller om den usikkerhed allerede er ved at blive indregnet i aktiekursen? I går var et skuffende kvartalsregnskab med til at gøre kursnedturen fra IPO prisen på 40 mere dramatisk. Udviklingen viser, at investorerne er mere polariserede, mere amerikaniserede og at det er retning og momentum, som driver udviklingen. For Klarna og iøvrigt også for aktiemarkedet i sin helhed. Figur: Kursudvikling siden IPO for Klarna (klik på billedet for at forstørre) Kilde: Nordnet [image: 131226_image_16_.png]
  • SYNCHRONIZE 1 - Et vippe punkt for Zealand Pharma

    Debatforum
    2
    0 Votes
    2 Indlæg
    0 Visninger
    E
    ProInvestor lægger løbende opdateringer ud om, hvilke selskaber der er shortet på det danske aktiemarked. Her til morgen kan jeg se, at Zealand Pharma ligger på 8,6 % og er dermed det næstmest shortede selskab på det danske aktiemarked efter GN Store Nord, som ligger helt oppe på 10,7 %. Så vidt jeg kan orientere mig, er de større short-positioner i Zealand Pharma blevet genopbygget fra efteråret 2025 og frem til nu. Jeg har selv været delvist ude af Zealand Pharma et stykke tid, men har valgt at gå tilbage ind igen efter det sidste store dyk. Jeg har nævnt, at jeg er bekymret for situationen i verdensøkonomien mere bredt, men jeg er for nylig gået ind igen med fuld styrke, fordi jeg tør ikke være ude af Zealand Pharma. Der er flere gode grunde til at være inde lige nu, men særligt én grund har vejet tungt for mig, og det er Boehringer Ingelheim's SYNCHRONIZE-1, som er afgørende for kommercielt potentiale for survodutide. Jeg vil gerne nu slå fast, at dette IKKE er en opfordring til at købe op i Zealand Pharma. Aflæsning af studier er altid forbundet med en del risiko, og derfor må hver aktionær lave sine egne afvejninger og beslutninger. Men jeg vil gerne dele lidt af mine tanker her som input til videre overvejelser. SYNCHRONIZE 1 og SYNCHRONIZE 2: Status og offentliggjorte data Der er endnu ikke offentliggjort effekt- eller hovedresultater for hverken SYNCHRONIZE 1 eller SYNCHRONIZE 2, men topline-resultaterne for SYNCHRONIZE 1 må være lige på trapperne. Her er aktuel status pr. april 2026 SYNCHRONIZE 1 (overvægt uden type 2-diabetes) SYNCHRONIZE 1 er et fase 3-studie, hvor forsøget nu er afsluttet. Dog er der endnu ikke offentliggjort resultater. ClinicalTrials.gov markerer studiet som afsluttet med bemærkningen "Ingen resultater offentliggjort". Det primære endepunkt for studiet er procentvis ændring i kropsvægt ved uge 76. Den seneste opdatering på ClinicalTrials.gov er fra 12. marts 2026. Zealand Pharma og Boehringer Ingelheim har meldt ud, at hovedresultater fra fase 3 forventes i første halvår af 2026, men der er endnu ikke udsendt pressemeddelelse eller datasæt offentligt. Tolkningen på nuværende tidspunkt er, at dataindsamlingen er afsluttet, men analyse og offentliggørelse afventer stadig. SYNCHRONIZE 2 (overvægt med type 2-diabetes) SYNCHRONIZE 2 er også et fase 3-studie, men status er "aktiv, ikke rekrutterende". Der er ingen offentliggjorte resultater pr. april 2026, og det primære endepunkt er ligeledes procentvis ændring i kropsvægt ved uge 76. Den seneste opdatering på ClinicalTrials.gov er fra 2. april 2026. Forsøget pågår stadig, og resultater forventes først efter fuld opfølgning. Offentliggjort indhold indtil nu Indtil videre er der kun offentliggjort forsøgsdesign og begrundelse, ikke resultater. En peer-reviewed (fagfællebedømt) artikel, der beskriver design, endepunkter og den statistiske ramme for SYNCHRONIZE 1 og SYNCHRONIZE 2, blev offentliggjort i tidsskriftet Obesity i november 2024. Denne publikation indeholder ikke interim- eller hovedresultater for effekt. Kontext fra tidligere studier Fase 2-data for survodutide viste op til cirka 18-19% gennemsnitligt vægttab ved 46 uger. Det er grunden til, at forventningerne til fase 3-studierne er høje. Det er dog vigtigt at understrege, at disse fase 2-resultater ikke må ekstrapoleres til SYNCHRONIZE studiernes resultater, før fase 3-data er offentliggjort. Vurdering og fremtidsudsigter Jeg tænker, at SYNCHRONIZE 1 bliver et vigtigt vippepunkt for Zealand Pharma. Hvis der kommer gode resultater fra studiet, kan det åbne op for et meget værdifuldt samarbejde med Boehringer Ingelheim i lang tid fremover - og det er jo ikke det eneste skud i bøssen, som virksomheden har. Skulle SYNCHRONIZE 1 vise sig at være lidt mere "blandet bolsjer", er der fortsat mange andre gode muligheder for succes i Zealand Pharma. Derfor har jeg valgt at gå lang i Zealand Pharma igen, og jeg synes, det bliver interessant at se, hvordan dem, der er short, vil disponere, hvis SYNCHRONIZE 1 kommer ud med gode resultater.
  • Allbirds: Når investering bliver gambling

    Debatforum
    1
    0 Votes
    1 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Aktiemarkedet er investering, men det er ikke for nogen gambling. Mange faktorer er i "spil" De seneste 30 år er investorernes tidshorisont, når de køber og sælger aktier faldet markant Det skyldes en række forhold. Flere private, demokratisering af investeringsmuligheder (det er blevet lettere og mere tilgængeligt, m.v.) Det skyldes også en stigende polarisering På sociale medier bliver "investeringsideer" udvekslet med lynets hast Sammen med mange flere investorer og flere muligheder og en stigende amerikanisering øger det opmærksomheden og udsving i mindre aktier I USA er der reelt kun 1 ting, som spiller en rolle: Vækst. "Investorerne køber ikke en billig aktie, men de køber en aktie i dag, fordi de forventer den stiger i morgen. Omvendt sælger de ikke en højt prissat aktie fordi den er højt prissat, men fordi/når de frygter den falder i morgen", er min perspektivering. Prisen på en aktie relativt til "aktiens reelle værdi baseret på nutiden og den forventede fremtid" spiller kortsigtet en negligerbar eller ingen rolle Et af eksemplerne på at at investering kan udvikle sig til gambling er Allbirds. Det er/var en skoproducent, som levede en hensygende tilværelse. I denne uge meddelte selskabet, at de vil transformere sig selv til et AI selskab. Effekten udeblev ikke som det fremgår af figur 1. En eksplosivt stigende aktie tiltrækker nye investorer, fordi de tænker: Denne aktie stiger meget. Der må være noget meget stort i gære. Jeg kender ikke aktien, men jeg køber dagens kursudvikling, som forløber for hvad der (måske/forhåbentlig) sker yderligere i morgen. Er fuglen fløjet? At dømme efter kursudviklingen ser det ud til at fuglen var fløjet og efterfølgende ligner den kortsigtet udvikling mere "Angrybirds" end en kursraket. Der er bedre med en fugl i hånden end 10 på taget, men på aktiemarkedet er det ikke nødvendigvis den logik der følges. figur: Kursudvikling, 1 måned, Allbirds Kilde: Nordnet [image: 131990_image_20_.png]
  • Grønland (sorry men det er jo vigtigt)

    Debatforum
    1
    0 Votes
    1 Indlæg
    0 Visninger
    B
    https://www.reuters.com/investigations/maga-figures-are-pushing-trumps-campaign-grab-greenland-its-tough-sledding-2026-04-17/?utm_source=Sailthru&utm_medium=Newsletter&utm_campaign=Daily-Briefing&utm_term=041726&lctg=63e6466870914227760ba882
  • Spring filmen over - forstå verden i stedet

    Debatforum
    1
    0 Votes
    1 Indlæg
    0 Visninger
    CupcakeC
    I stedet for en film få et overblik over, hvor verden faktisk er på vej hen. The Global Politics Expert: The Real Global Danger is What Comes Next! The Diary Of A CEO & Ian Bremmer - Udsendelse i går 16. April Fremragende lærerig samtale / podcast. The Diary Of A CEO havde i går besøg af Ian Bremmer, og det er ikke småting, han lægger frem: et verdensbillede hvor USA driver ustabilitet, Kina spiller det lange spil, og AI ikke bare ændrer jobs - men potentielt hele økonomier. Og meget meget mere. Det er halvanden time, der føles mindre som en podcast og mere som en briefing på fremtiden: kriser, magtspil og de beslutninger, der allerede nu former 2026 og frem. https://www.youtube.com/watch?v=EVts3Ui_0AI After predicting the world's biggest risks for over 25 years, Geopolitical Expert Ian Bremmer reveals the top 10 risks for 2026, and why the AI job threat is far bigger than people think! Ian Bremmer is a political scientist and founder of Eurasia Group, a leading political risk research and consulting firm, and GZERO Media, a global affairs media company. He is also a Professor at Columbia University's School of International and Public Affairs, and the author of several books, including, "The Power of Crisis: How Three Threats - and Our Response - Will Change the World". He explains: ️Why the US has become the biggest driver of global instability ️How China is quietly winning the long-term power and resources game ️The AI threat that could hack banks, infrastructure, and entire economies ️Why millions of jobs could disappear and trigger political backlash ️How collapsing global leadership is creating a dangerous "G-Zero" world 00:00 Intro 02:04 The Report Warning of 2026's Biggest Global Threats 07:04 Are We Watching International Cooperation Collapse in Real Time? 10:25 The Real Motive Behind Trump's Most Controversial Moves 12:54 The Hidden Forces Driving the Iran War 19:12 The Critical Mistake That Escalated the Iran Conflict 20:38 Who Really Holds Power Inside Iran? 22:42 Why the U.S. Blocked the Strait of Hormuz-and What It Triggered 27:42 How the Lebanon-Iran War Spiral Began 29:36 What Could Have Prevented This Crisis From Unfolding? 32:00 The Unexpected Shifts in the Middle East 35:27 The Real Impact of Trump's Impulse-Driven Decisions 41:01 The Path That Could Change Everything 45:21 Russia and China's Calculated Response to the Iran War 48:19 What Europe Got Wrong - and Why It Matters Now 52:08 China's Long-Term Strategy: Where Does It Leave America? 58:08 A Brief Break-But What Comes Next Matters More 01:00:14 I Predicted 2025-Here's What's Coming Next 01:04:31 Why AI Could Trigger a Global Economic Shock 01:06:28 The Unseen Workforce Powering AI's Rise 01:10:13 Rising Public Anger: Why Elites and AI Leaders Are Under Fire 01:14:57 Is Universal Basic Income Becoming Inevitable? 01:16:22 The Growing Problems Big Tech Can't Solve 01:22:42 Can the Tech Oligarchy Actually Be Stopped? 01:28:14 Is a True "Utopia" Possible? 01:34:55 Why Public Service Matters More Than Ever Today 01:38:07 At the End of Life: What Will Your Choices Really Mean?
  • Trump truer med at afsætte Fed-formanden Powell

    Debatforum
    1
    0 Votes
    1 Indlæg
    0 Visninger
    E
    Præsident Donald Trump har onsdag truet med at fjerne Federal Reserve-formand Jerome Powell fra hans position i bestyrelsen for den amerikanske centralbank, såfremt Powell ikke vælger at fratræde denne post, når hans mandat som Fed-chef udløber den 15. maj. Situationen forstærker en kompleks konfrontation, som har påvirket den sædvanlige overgangsproces i Federal Reserve. Truslerne fra Trumps administration mod Powell, herunder en igangværende strafferetlig undersøgelse imod Powell, kan føre til forsinkelser i Senatets godkendelse af Kevin Warsh som ny kandidat til posten som Fed-chef. I et interview med Fox Business understregede præsidenten insisteren på undersøgelsens gennemførelse, som led i at dokumentere Powells "inkompetence", og udtalte, at hvis Powell ikke fratræder, "må jeg fyre ham." Fox Business-vært Maria Bartiromo spurgte præsident Trump: "Vil du have Jay Powell fjernet?" Trump svarede: "If he's not leaving on time - I've held back firing him, I've wanted to fire him, but I hate to be controversial, you know. I want to be uncontroversial, but ⁠he will be fired,". Trump gav ingen indikation af, hvorvidt USA's anklager for District of Columbia, Jeanine Pirro, forventes at stoppe undersøgelsen af byggeprojektet for Federal Reserve, som Trump administrationen har kritiseret for budgetoverskridelser. Præsidentens udtalelser fremhæver de potentielle komplikationer, der kan opstå, hvis Powell ikke træder ud af bestyrelsen, der består af syv medlemmer. Trump har planer om at Kevin Warsh skal overtage magten efter Powell. Med øget kontrol over bestyrelsespladserne ville Warsh kunne implementere den pengepolitik og de ændringer, som administrationen måtte ønske. Trump har kun nomineret tre af de nuværende medlemmer, hvoraf én, guvernør Stephen Miran, besidder en plads, hvis periode er udløbet og skal fratræde for at gøre plads til Warsh. Igangværende undersøgelse af Powell komplicer godkendelsesprocessenn for for WARSH Tre af Federal Reserves syv guvernører blev nomineret af tidligere præsident Joe Biden; Powell blev forfremmet til formandsposten af Trump, men har ageret uafhængigt af politisk pres. Selv blandt Trumps egne nominerede, såsom Fed-guvernør Christopher Waller, er der begrænset støtte til betydelige ændringer eller til at følge Trumps forslag om rentenedsættelse. Dette har intensiveret administrationens bestræbelser på at skabe ledige pladser i bestyrelsen, blandt andet via sagsanlæg mod Fed-guvernør Lisa Cook, som pt. behandles ved USA's højesteret. Diskussionen om Feds status som uafhængig centralbank, fri for politisk indflydelse, er derfor blevet yderligere aktuelt. Status på Pirro-undersøgelsen, der handler om, hvorvidt Powell har givet urigtige oplysninger til Kongressen om Feds byggeprojekt i Washington D.C., er fortsat uklar. En føderal dommer har afvist grand jury-subpoenaerne, men Pirro har endnu ikke appelleret afgørelsen som tidligere lovet. En grand jury i USA er en særlig jury, der afgør, om der er tilstrækkeligt bevis til at rejse tiltale mod en person i en straffesag. Den består typisk af 16-23 borgere og arbejder bag lukkede døre. Anklagemyndigheden præsenterer beviser og vidneforklaringer for grand juryen; forsvareren er normalt ikke til stede og har ikke de samme rettigheder som ved en retssag. Grand juryen stemmer om en anklage (indictment) er kvalificeret; hvis et flertal eller den krævede andel finder beviset tilstrækkeligt, udstedes en anklagelse, og sagen kan føres for en almindelig (petit) jury ved egentlig retssag. Efterforskere fra Pirro kontor besøgte byggepladsen uden varsel tirsdag, men fik besked på at aftale et nyt besøg. Både Trump og Pirro har tilkendegivet, at undersøgelsen skal fortsætte uanset dens indvirkning på Warshs godkendelsesproces. Senator Thom Tillis, medlem af Senatets bankudvalg, har udtrykt, at han ser undersøgelsen som en uhensigtsmæssig indgriben i Federal Reserves uafhængighed og vil blokere godkendelsen af Warsh, indtil undersøgelsen er afsluttet. Warsh, som Trump har udpeget til at gennemføre rentenedsættelser, hvilket Powell og andre leder i Fed anser for økonomisk uforsvarligt under den aktuelle inflation, har høring i Senatets udvalg den 21. april. Trump har været utilfreds med Powell siden kort efter udnævnelsen til formand. Pirro-undersøgelsen har dog styrket Powells beslutning om at forlænge sin tid i rollen som Fed-guvernør, og så vil posten løbe helt til 2028. Traditionelt forlader Fed-chefer også bestyrelsen, når deres lederperiode udløber. På en pressekonference efter Feds møde om pengepolitik den 17.-18. marts udtalte Powell, at han ikke agter at forlade bestyrelsen før undersøgelsen er afsluttet på en retfærdig og gennemsigtig måde, og at han muligvis vil forblive i posten længere, afhængigt af hvad han vurderer bedst for institutionen og samfundet. Dette spil drejer sig ikke kun om magtspil om topposter men det drejer sig også om hvorvidt pengepolitik i USA skal være uafhængigt af den udøvende magt. Det er opfatttet som god latin at pengepolitik og finanspolitik er adskilt fordi de har forskellige mål, værktøjer, institutionelle rammer og politiske tidshorisonter. Erfaringen tilsiger at adskillelsen hjælper med at sikre troværdighed, stabilitet og effektivitet i økonomien. Men dette bliver nu udforderet af Trump men Powell ser ikke ud til bare at lægge sig flat ned. Dette kan blive dragekamp men det vil blive uskøn forestilling for finansmarkederne.
  • Novo Nordisk: Vender vinden?

    Debatforum
    2
    0 Votes
    2 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Novo Nordisk stiger 4 % og bygger videre på de seneste dages positive udvikling. Det er der ikke mindst 3 årsager til Investorerne ser positivt på AI samarbejde med OpenAi. Det er på den ene side naturligt, fordi AI er nutiden og især fremtiden. Samtidig arbejder alle medicinalselskaber med AI. Håbet er at nedbringe processen fra projekt til produkt, at kunne reducere antallet af projekter som ikke ender med produkter (1-2 % ender på markedet) og at tiden kan reduceres fra 10-12 år til det halve FDA har bedt om flere opklarende data fra LLY. Er der leverudfordringer, som patienterne ikke kan leve(r) med? Analytikerne har vendt det døve øre og blinde øje til. De har sablet Novo Nordisk aktien ned. Måske er den faldet lidt eller noget for meget. Momentum investorerne er måske på vej ind i Novo Nordisk på grund af forventet positiv eller bedre nyhedsstrøm. Både absolut og/eller relativt til Eli Lilly Figur: Kursudvikling, Novo Nordisk vs Eli Lilly, 1 måned Kilde: Nordnet [image: 131978_image_19_.png]
  • Aktier: Den blå ugle er holdt op med at hyperventilere

    Debatforum
    2
    0 Votes
    2 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Aktiemarkedet har haft nogle gode dage. Det skyldes våbenhvilen mellem USA og Iran men i høj grad også, at den blå ugle ikke længere hyperventilerer og ikke mangler ilt. Gør AI softwareaktierne arbejdsløse? For nogle måneder siden begyndte investorerne at bekymre sig om softwareaktiernes fremtid. Ville de, som selv kursmæssigt havde nydt godt af AI som tema, med et selv blive offer for AI og blive om ikke overflødiggjort, så dog få mindre at lave i fremtiden? Det fik mange softwareaktier til ikke kun at falde, men reelt at styrtdykke Bekymringer om kreditter og spænd De faldende softwareaktier fik investorerne til at blive nervøse for om de, som havde stillet kreditter til rådighed for softwareselskaberne, nu også havde den tilstrækkelige sikkerhed for deres lån. Det betød stigende kreditspænd, og investorer som ønskede at trække deres investeringer ud. Det viste sig at være sværere end forventet. En af de steder, hvor den udvikling var mærbar var hos Blue Owl Caital. Aktien halverede på få måneder, som det fremgår af figur 1 Beroligende udsagn fra USA topbanker I denne uge har en lang række USA banker aflagt regnskaber. Herunder også de to største forretningsbanker, JP Morgan og Bank of America. De erkender, at der er pres visse steder i økonomien og at forbrugerne kan mærke stigende enerpriser. Men de siger også, at forbrugerne og virksomhederne generelt er i fornuftig gænge, og at de ikke ser markant stigende risici i virksomhedsobligationer. Kanariefuglen har fået (ny) ilt Disse udtalelser har været gunstige for Blue Owl, og også andre som stiller kreditter til rådighed. Aktiemarkedet har prompte reageret. Softwareaktierne er steget, og i kreditmarkedet er de holdt op med at hyperventilere. Hvis "Den blå ugle" var kanariefuglen i kulminen, som er billedet på den manglende ilt, så synes der igen at strømme ny ilt ned i minen. I hvert fald kortvarigt. Figur: Kursudvikling, Blue Owl, 3 måneder Kilde: Nordnet [image: 131973_image_18_.png]
  • # 318: Novo Nordisk i samarbejde med OpenAI

    Debatforum
    0
    0 Votes
    0 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Den manglende aftale mellem USA og Iran skaber usikkerhed på aktiemarkedet og sender olieprisen op. Fokus rettes blandt andet mod AI i kampen mellem Novo Nordisk og ELi Lilly samt FDA´s nye dokumentationskrav til Eli Lillys vægttabs-pille. Hør også om forventningerne til C25-regnskabssæsonen på et uroligt bagtæppe med stigende inflation og renter i afsnit 318 af Investeringspodcasten. Læs Pers overblik over de danske regnskaber: https://proinvestor.com/boards/131937/ 00:00 Intro 00:52 Usikkerhed på aktiemarkedet 08:37 Novo Nordisk og OpenAI 12:45 Novo Nordisk vs Eli Lilly 15:16 Danske regnskaber 16:19 Pandora regnskab 18:33 DSV regnskab 23:54 Novo Nordisk regnskab https://www.youtube.com/watch?v=QKQ6S9ZgHII
  • The Moral Cost of Trump's War ' The Ezra Klein Show

    Debatforum
    1
    0 Votes
    1 Indlæg
    0 Visninger
    CupcakeC
    Når magt mister moral: Ezra Klein og Fareed Zakaria om Trump og Iran Det fås næsten ikke bedre: Ezra Klein samtaler med Fareed Zakaria om Trump, Iran og den moralske pris, USA betaler for en udenrigspolitik uden kompas. Samtalen er både skarp, tankevækkende og overraskende tilgængelig - og den rammer hurtigt ned i det centrale spørgsmål: Hvad sker der med en verdensmagt, når den ikke længere vil stå for andet end rå styrke? Lyt i det mindste til indledningen (6 min.). Og har du et kvarter, så fortsæt lidt længere. https://www.youtube.com/watch?v=b5hU0VHM1-M&t=1508s "When President Trump didn't annihilate "a whole civilization" on Tuesday, as he had threatened to do, much of the world exhaled. But the damage of his statements - a U.S. president, the commander in chief of the world's most powerful military, threatening to commit war crimes - continues to linger in the shadow of an uncertain cease-fire." "Fareed Zakaria is the host of CNN's "Fareed Zakaria GPS" and the author of "Age of Revolutions" and other books. In this conversation, we discuss whether Trump's threats on Truth Social worked as a negotiating tactic, the significance of crossing this kind of moral line and how the decline of American leadership is already reshaping the world. " 0:00 Intro 6:12 Trump's threats against Iran 12:54 Were the threats a negotiation tactic? 23:42 Predatory hegemony 25:49 Israel's perspective 30:23 What America has lost in this war 42:07 Why liberalism is struggling right now 59:32 Post-American dominance 1:03:51 What about China? 1:06:50 Book Recommendations" Der kan læses en transcription her: https://www.nytimes.com/2026/04/10/opinion/ezra-klein-podcast-fareed-zakaria.html Eller høres på Podcast her: https://podcasts.apple.com/us/podcast/the-ezra-klein-show/id1548604447 Ultra kort referat udarbejdet af ChatGPT: Samtalen / interviewet handler om Fareed Zakarias vurdering af, at Trumps krig mod Iran har påført USA en alvorlig moralsk og geopolitisk skade. Zakaria mener, at Trumps trusler mod Iran viser et brud med den rolle, USA traditionelt har haft siden 2. verdenskrig som en magt, der i det mindste forsøgte at knytte sin udenrigspolitik til værdier, regler og en idé om fælles orden. Hans hovedpointe er, at Trump fører en rovdriftsagtig og kortsigtet udenrigspolitik, hvor USA ikke længere beskytter en international orden, men i stedet forsøger at udnytte andre lande for egen gevinst. Ifølge Zakaria har krigen ikke styrket USA, men tværtimod svækket landets omdømme, dets alliancer og dets globale lederskab, mens Iran på nogle punkter er kommet styrket ud. Interviewet udvikler sig også til en bredere diskussion om liberalismens krise. Zakaria argumenterer for, at den liberale verdensorden trods fejl og hykleri historisk har været bedre end tidligere imperier, fordi den byggede på individets værdighed, samarbejde og langsigtet stabilitet. Hans bekymring er, at Trump ikke bare bryder regler, men underminerer de værdier, som reglerne hviler på - og at skaden kan være svær at rette op på, selv efter Trump. God weekend.
  • Novo/Lilly: Er der en fordel til Novo Nordisk i pillen

    Debatforum
    6
    0 Votes
    6 Indlæg
    0 Visninger
    P
    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet Novo Nordisk steg med mere end 3 % i USA, mens LLY faldt let tilbage i et markant stigende amerikansk marked. Det skyldes samarbejdet med ChatGpt (OpenAI) siger de fleste, men der kan også være en anden faktor i spil. Novo Nordisk øger indsats på AI Novo Nordisk har indgået et samarbejde med OpenAI. Formålet er at kunne opdage og finde lægemidler og ultimativt ved at bruge data mere intensivt, at få dem hurtigere på markedet. Fordelene er mange. Bl.a. kan man hurtigere og mere sikkert finde de projekter, som har de største mulighed for at komme på markedet. 1-2 % af de projekter, som startes ender med at blive produkter. Det gælder for Novo Nordisk og alle andre. 98-99 gør derimod ikke. Samtidig er processen med screening, test i præklinikiske faser, de 3 faser og slutteligt ansøgning om at komme på markedet, langsommelig. I dag tager den samlede proces 10-12 år og altså: 1-2 % af projekterne ender som produkter. Kan man komme hurtigere igennem disse faser er perspektiverne meget store. Både for patienterne og selskaberne. Investorerne takserer til 3+% Investorerne tog godt imod meddelelsen og sendte aktien op med mere end 3 %. Eli Lilly får brev fra FDA Der kan også have været en anden faktor i kursspil. Både med hensyn til Novo Nordisk og også i forholdet mellem Novo Nordisk og Eli Lilly. Novo Nordisk har fået den ventede konkurrence fra LLY på fedmepillen. I den henseende er det interessant, at FDA har henvendt sig til LLY for at bede dem om yderligere data for om deres Orforglipron (Foundayo) har forhøjede risiko for at give leverskader. Når man ser kursudviklingen i går, er det næppe helt tilfældigt, at Novo Nordisk stiger og LLY falder. Konservative, grundige eller (for) hurtige FDA? Er processen med at få LLYs pille blevet forceret, fordi de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har følt et dobbelt pres? Ikke kun for at få den godkendt hurtigt og til den bestemte dato i april, som har været kendt længe, men i det hele taget at få pillen godkendt. Og/eller er det blot et FDA, som forsøger at være grundige og gøre sit arbejde som sådan: En konservativ "better save than sorry"?