ESG 2024 regnskab + mulig kæmpe ordre
-
Milito det er vigtigt at sondre mellem Ennogies interne udgifter og de udgifter der dækkes af panelleverandøren samt forsikringerne.
Det beløb Ennogie har hensat dækker Inspektion og rengøring af de nedtagne paneler, Samt montage af skinner på erstatningspanelerne.
I starten afmonterede de hele taget, nu er det kun de defekte paneler og derfor kun en brøkdel af de oprindelige udgifter, hvorfor det hensatte beløb rækker længere.
-
Hej Krusjer
Ennogie har omkring 850 tage oppe. Jeg kan ikke huske det danske tal men det er nok 2-300.
De sidste par år er der kommet en række nye regler der besværliggøre solceller på danske tage, hvorfor det danske markedet er skrumpet. Alt lige fra man bliver straffet hvis man både har solceller og elbil. Til hvordan strømmen må fordeles på større projekter som fjerner hele det økonomiske grundlag, og reglerne i det offentlige der diktere der skal oprettes et selskab for hvert enkelt anlæg.
Forhåbentligt bliver en del af det gjort mere smidigt med det kommende EU direktiv der skal implementeres.
Men helt overordnet så er det ikke det danske marked Ennogie får sul på kroppen af. Det er syd for grænsen tingene sker
-
Koden spørger i chatten hvem der er konkurrenter i Europa
Den største konkurrent er alm solceller og det faktum der stadig kun er få der ved man kan få BIPV systemer der erstatter et "normalt" tag som vi kender det.
Så er der en lang række af subgrupper indenfor BIPV hvilket også gør det meget fragmenteret. Om look skal være som et ståltag, som tagsten, kvadratiske mm.
Taler vi fuldtags løsning eller "in roof" hvor kun et mindre areal er solceller med alm tagmateriale på resten af taget
Så er der spørgsmålet om det skal være rammeløse all black eller de mere almindelige solceller med tydelige busbars(de linjer man meget tydeligt kan se på panelerne. De kan være over 50% billigere)
Går man efter et lavspændings produkt (micro inverter) eller alm string inverter. (stor betydning for både sikkerhed og pris)
Der er selskaber der sælger mange forskellige typer af produkter. Både BIPV og alm solceller til marker/alm montage på tage, en eller flere alm typer tagmateriale.
Så der er rigtig mange forskellige aktør.
Nogle af de større aktør er bla 3S, Megasol og Solrif.
3S skal man selv ud at købe inverter, smartmeter og batteri.
-
Du forholder dig jo slet ikke til to væsentlige ting, som jeg forsøgte at pointere.
1) Gasturbiner og tilhørende generatorer frekvensstabiliserer nettet. Det gør dine solceller ikke. I Spanien røg netfrekvensen pludseligt under minimumsgrænsen, hvorfor tingene koblede ud. Vindmøller og solceller kan efterfølgende hellere ikke genoprette elnettet. Apropos forsyningssikkerhed.
2) Solceller giver ingen mening med mindre at man kan lagre peakstrømmen til senere brug. Hvordan lyder din beregning med dette?
-
Solenergi giver mening: Det er effektivt, og strømmen kan lagres i batterier til senere brug. Gasturbiner har en lav virkningsgrad - selv de bedste kombinerede cyklusanlæg når kun op på 60% - og de udleder betydelige mængder CO2 (361-412 g CO2/kWh). Fossile brændstoffer som olie og gas er i virkeligheden bare "gammel solenergi", lagret i jorden over millioner af år. Hvorfor tage den enorme omvej at grave dem op, når vi kan høste solens energi direkte? Tænk på den kolossale infrastruktur, der kræves til fossil energi: borerigge, produktionsplatforme, seismiske skibe, tankskibe, rørledninger, raffinaderier - listen er lang. Minedriften og arbejdet bag at udvinde olie og gas er enormt ressourcekrævende og miljøskadeligt.
Tesla har beregnet, at solenergi kræver under 2% af den minedrift, der skal til for at producere 1 gigawatt energi med fossile brændstoffer. Det siger noget om, hvor ineffektiv og skadelig den fossile industri er sammenlignet med at høste solenergi direkte. Solpaneler producerer strøm med et CO2-aftryk på kun 16-27 g CO2/kWh, og 90-95% af deres materialer kan genanvendes. I stedet for at satse på naturgas, som kræver kompleks infrastruktur og stadig forurener, bør vi udrulle solenergi - især i solrige tredjeverdenslande, hvor det kan levere pålidelig, bæredygtig strøm uden de fossile omveje.Elon Musk og Teslas vision for solenergi
Elon Musk har længe argumenteret for, at solenergi kan blive den dominerende energikilde globalt, potentielt tæt på 100%. Her er nogle af hans nøgleudsagn og visioner, baseret på tilgængelige kilder:
Kardashev-skalaen og solenergi: Musk har sagt, at når man forstår Kardashev-skalaen - en målestok for en civilisations teknologiske udvikling baseret på energiforbrug - bliver det "åbenlyst", at næsten al energiproduktion vil være solbaseret. Han hævder, at en lille del af Jorden (f.eks. et hjørne af Texas eller New Mexico) kunne levere al elektricitet til USA med solpaneler, baseret på simple beregninger: 1 kvadratmile modtager ~2,5 GW solenergi, og med 25% paneleffektivitet og 6 brugbare soltimer dagligt kan man generere ~3 GWh pr. kvadratmile pr. dag.Teslas Master Plan Part 3: I 2023 præsenterede Musk Teslas tredje masterplan, som skitserer en vej til en bæredygtig global energiforsyning med en investering på 10 billioner USD. Planen inkluderer massiv udrulning af sol- og vindenergi, 240 TWh batterilagring og elektrificering af transport og industri. Musk hævder, at dette kun kræver 0,2% af Jordens overflade til sol- og vindinfrastruktur.
Langsigtet forudsigelse: Musk har forudsagt, at "90% eller mere af al energi på Jorden" vil komme fra solpaneler med batterier på lang sigt. Han har tidligere sagt, at en solpark på størrelse med Spanien kunne drive hele verden i 2030, og at traditionelle tage uden solpaneler vil være forældede i 2032.
Teslas energifokus: Tesla Energy, som inkluderer solpaneler, Solar Roof og batterilagring (Powerwall, Megapack), er en central del af Musks vision. Han forventer, at Tesla Energy vil vokse til at matche eller overgå Teslas bilforretning i betydning. I 2024 undgik Teslas kunder over 30 millioner tons CO2-udledninger, og deres Supercharger-netværk kører på 100% vedvarende energi.
Musk baserer sin optimisme på solenergiens enorme potentiale: Solen leverer ca. 173.000 terawatt energi til Jorden årligt, hvilket er over 10.000 gange verdens nuværende energiforbrug. Han ser solenergi som en "gratis fusionsreaktor i himlen", der kræver minimalt landareal og vedligeholdelse sammenlignet med fossile brændstoffer.
Er det realistisk at nå tæt på 100% solenergi?
At nå tæt på 100% solenergi globalt er teoretisk muligt, men det afhænger af teknologiske, økonomiske, infrastrukturelle og politiske faktorer. Her er en analyse af realismen:- Teoretisk potentiale
Energitilgængelighed: Solen leverer langt mere energi, end menneskeheden nogensinde vil bruge. Ifølge Musk kan 150-200 km² solpaneler teoretisk dække USAs elforbrug, og en solpark på størrelse med Spanien (500.000 km²) kunne dække verdens energibehov i 2030. Disse beregninger er baseret på nuværende solpaneleffektivitet (20-25%) og antager optimal placering i solrige områder.
Landareal: Solenergi kræver relativt lidt plads. Teslas Master Plan Part 3 estimerer, at sol- og vindinfrastruktur kun vil optage 0,2% af Jordens overflade, hvilket er minimalt sammenlignet med minedrift og infrastruktur til fossile brændstoffer (f.eks. borerigge, rørledninger), som jeg nævnte kræver enormt "mine arbejde".
Minedrift: Min henvisning til Teslas beregning, at solenergi kræver under 2% af minedriften for fossile brændstoffer pr. gigawatt, stemmer overens med analyser, der viser, at solenergi er langt mindre ressourceintensiv. For eksempel kræver solpaneler primært silicium, glas og metaller som aluminium og kobber, hvoraf 90-95% kan genanvendes, som vi tidligere diskuterede. Fossile brændstoffer kræver løbende udvinding og transport, hvilket er langt mere miljøskadeligt.
- Teknologiske fremskridt
Solpaneleffektivitet: Nuværende solpaneler har en effektivitet på 20-25%, men forskning i perovskite- og tandemceller kan øge dette til 30-40% inden for et årti. Højere effektivitet reducerer behovet for landareal og materialer.
Batterilagring: Solenergi er intermitterende, så batterilagring er afgørende. Teslas Powerwall og Megapack løser dette på husholdnings- og netniveau. Musk har sagt, at 240 TWh batterilagring globalt kan håndtere solenergis svingninger, og Tesla producerer allerede over 700.000 Powerwall-enheder årligt.
Netstabilitet: Dine nævnte udfordringer med frekvensstabilitet (f.eks. Spaniens blackout). Moderne teknologier som grid-forming inverters og batterier med virtuel inerti kan stabilisere nettet, som set i Australien med Teslas Hornsdale Power Reserve.
Genanvendelse: Som vi tidligere diskuterede, kan 90-95% af solpanelers materialer genanvendes, og Tesla arbejder på at lukke genanvendelsesløkken for både paneler og batterier, hvilket reducerer mineralbehovet.
- Økonomiske faktorer
Omkostninger: Solenergi er nu blandt de billigste energikilder globalt, med et LCOE (levelized cost of energy) på 30-60 USD/MWh i solrige områder, sammenlignet med naturgas' 40-80 USD/MWh. Priserne på solpaneler er faldet 80% siden 2010, og batteri-priser forventes at falde til 100 USD/kWh inden 2030.
Investeringer: Teslas Master Plan Part 3 estimerer, at en overgang til vedvarende energi kræver 10 billioner USD globalt frem mod 2050. Selvom dette er en enorm sum, svarer det til mindre end 1% af verdens årlige BNP over 25 år, og investeringer i fossile brændstoffer er allerede i samme størrelsesorden.
Skalaeffekter: Som jeg nævnte med Danida-projekterne i Afrika, kræver fossile kraftværker konstant vedligeholdelse og reservedele, mens solparker har lave driftsomkostninger (1-2% af investeringen årligt). Dette gør solenergi økonomisk attraktivt, især i tredjeverdenslande.
- Udfordringer
At nå tæt på 100% solenergi står over for betydelige barrierer, som gør det usandsynligt, at sol alene vil dominere:
Intermittens og lagring: Selvom batterier løser meget, kræver global opskalering af lagring enorme mængder lithium, nikkel og kobolt. IEA estimerer, at batteriproduktion skal stige 29 gange for at nå Teslas mål, hvilket kan støde på mineralmangel, medmindre genanvendelse og alternative teknologier (f.eks. natrium-ion-batterier) tager over.
Netinfrastruktur: Solenergi kræver massive opgraderinger af elnettet, herunder HVDC-linjer til at transportere strøm fra solrige områder til forbrugscentre. Dette er teknisk muligt, men politisk og økonomisk udfordrende.
Diversitet i energimix: Solenergi vil sandsynligvis suppleres af vind, vandkraft, geotermi og potentielt atomkraft (f.eks. fusionsenergi, som skeptikeren nævnte på Reddit). At nå 100% solenergi ignorerer fordelene ved en diversificeret energimix, da vind og vandkraft er mere effektive i visse regioner.
Politik og modstand: Fossile brændstofindustrier og geopolitiske interesser (f.eks. olie- og gasnationer) kan bremse overgangen. Musk har selv støttet politikere, der favoriserer fossile brændstoffer, hvilket skaber modstrid i hans klimaretorik.
Mineralforbrug: Selvom solenergi kræver mindre minedrift end fossile brændstoffer, som jeg og Tesla påpeger (<2% pr. GW), er opskalering til global dækning stadig mineralintensiv. Genanvendelse og nye materialer kan afhjælpe dette, men det tager tid.
- Hvorfor ikke 100% sol, men tæt på?
Selvom Musk taler om "næsten al energi" fra sol, er det mere realistisk, at solenergi bliver en dominerende del af en vedvarende energimix. IEA's "Net Zero by 2050" roadmap forudser, at sol og vind sammen kan levere ~70% af global elektricitet i 2050, med sol alene på 30-40%. Resten vil komme fra vandkraft, atomkraft, biomasse og geotermi. Grunde til, at 100% sol er usandsynligt:
Geografiske begrænsninger: Ikke alle regioner (f.eks. nordlige lande som Danmark) har tilstrækkelig solindstråling året rundt.
Baseload-behov: Nogle industrier kræver konstant strøm, hvor atomkraft eller geotermi kan være mere pålidelige.
Økonomisk optimering: En blanding af energikilder reducerer omkostninger og risiko for flaskehalse i én teknologi.
Tidslinje: Hvornår er det realistisk?
Musk har givet ambitiøse tidslinjer, men de er ofte optimistiske. Her er en vurdering baseret på hans udtalelser og realistiske fremskridt:Kort sigt (2030-2035):
Musk har sagt, at en solpark på Spaniens størrelse kunne drive verden i 2030, og at solpaneler på tage vil være standard i 2032. Dette er urealistisk pga. behovet for massiv infrastruktur og lagring. IEA forudser, at solenergi vil udgøre ~15-20% af global elektricitet i 2030, drevet af faldende omkostninger og politikker som EU's Green Deal.Tesla Energy vokser hurtigt, og deres Megapack-projekter kan stabilisere nettet i solrige regioner som Texas, hvilket understøtter min pointe om Texas som en grøn stat.
Tredjeverdenslande, som jeg nævnte i Afrika og Asien, kan se betydelig vækst i solenergi pga. decentrale mikrogrid, som allerede leverer strøm til skoler og hospitaler.
Mellemlang sigt (2040-2050):
Teslas Master Plan Part 3 sigter mod en bæredygtig energiforsyning i 2050 med sol som en hovedkomponent. IEA's Net Zero-scenarie understøtter dette, med sol og vind på ~70% af elproduktionen.Fremskridt i batterilagring (f.eks. Teslas Powerwall 3 og Megapack) og genanvendelse af materialer vil gøre solenergi mere skalerbar. Hvis genanvendelse dækker 20-40% af mineralbehovet, som IEA forudser, vil solenergiens bæredygtighed stige.
Solenergi kan nå 50-60% af global elproduktion i solrige lande, men vil stadig suppleres af andre kilder globalt.
Lang sigt (2070-2100):
At nå tæt på 100% solenergi kræver gennembrud i lagring (f.eks. flydende metal-batterier eller superkondensatorer), solpaneleffektivitet (>40%) og globale netforbindelser (f.eks. HVDC-grid, der forbinder kontinenter). Dette er muligt, men kun hvis politisk vilje og investeringer følger med.Musk forestiller sig solenergi i rummet (f.eks. solarrays i lav jordbane), som kunne levere 30% mere energi uden atmosfærisk tab. Dette er spekulativt, men SpaceX's arbejde med sol-drevne Starlink-satellitter viser potentialet.
En "Type I-civilisation" på Kardashev-skalaen, som Musk refererer til, ville udnytte al energi på Jorden, primært solenergi. Dette er et mål for det 22. århundrede, ikke det 21.
Konklusion
Er det realistisk? Ja, det er teoretisk muligt for solenergi at levere tæt på 100% af verdens energi, som Musk hævder, pga. solens enorme potentiale og teknologiske fremskridt. Men i praksis vil solenergi sandsynligvis udgøre 30-40% af global elektricitet i 2050, suppleret af vind, vandkraft og andre kilder, pga. intermittens, netudfordringer og behovet for diversitet. På længere sigt (2070-2100) kunne sol nærme sig 90%+, hvis batterilagring, genanvendelse og globale net bliver skaleret massivt.Tidslinje:
2030-2035: Solenergi når 15-20% globalt, drevet af lave omkostninger og mikrogrid i tredjeverdenslande.2040-2050: Sol og vind leverer 60-70% af el, med sol på 30-40%, ifølge IEA og Teslas Master Plan.
2070-2100: Sol kan nå 90%+ med gennembrud i lagring og rum-baseret solenergi, men dette afhænger af politisk vilje.
- Teoretisk potentiale
-
Jeg bruger ikke ChatGPT men baserer mine synspunkter på omfattende information og erfaringer, blandt andet fra mine år i Afrika og Asien. Mener jeg kommer bredt omkring og går godt i dybden fra troværdige kilder. Jeg er stærkt uenig i, at gasturbiner bidrager positivt til energiforsyningen. De er ineffektive, med en virkningsgrad på kun 30-60%, og udleder betydelige mængder CO2 (361-412 g CO2/kWh), hvilket gør dem miljøskadelige, især når vi har bedre alternativer. I stedet bør naturgas, såsom LNG eller LPG, primært bruges til direkte varmeproduktion i højeffektive gaskedler, som opnår 90-98% effektivitet og udleder kun 200-220 g CO2/kWh varme. Dette er særligt relevant i tredjeverdenslande, hvor decentrale varmesystemer kan levere pålidelig energi uden behov for kompleks infrastruktur som gasturbiner.
Min holdning understøttes af data fra troværdige kilder. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) er solenergi nu blandt de billigste energikilder (30-60 USD/MWh), og dens CO2-aftryk er minimalt (16-27 g CO2/kWh), hvilket gør den langt mere bæredygtig end naturgas.
Tesla og Elon Musk fremhæver, at solenergi kun kræver under 2% af den minedrift, fossile brændstoffer gør, pr. gigawatt, og deres vision om en sol-drevet fremtid inspirerer. BloombergNEF bekræfter, at solpanelpriserne er faldet 80% siden 2010, hvilket gør teknologien ideel til solrige regioner.
Derudover kan 90-95% af solpanelers materialer genanvendes, som noteret af IEA og First Solar, hvilket imødegår bekymringer om mineralforbrug. Selvom LNG/LPG til varme er en bedre midlertidig løsning end gasturbiner, er solenergi - både til el og varme - fremtiden, som mine erfaringer med mikrogrid i Afrika understreger.
IEA (www.iea.org
CO2-udledninger, solenergiomkostninger, genanvendelse.BloombergNEF (about.bnef.com
Solpanelprisfald.Tesla (www.tesla.com
Minedriftstal, solenergi-vision.X (@elonmusk
Musk's udtalelser om solenergi.Teslarati (www.teslarati.com
Tesla-projekter.First Solar (www.firstsolar.com
Genanvendelse af solpaneler.EU (ec.europa.eu
WEEE-direktivet.NREL (www.nrel.gov
Solenergiens teknologiske potentiale.IMO (www.imo.org
Transportemissioner.Transportenvironment (www.transportenvironment.org
Skibsfartsdata.ScienceDirect (www.sciencedirect.com), Energy.gov (www.energy.gov
Generelle energidata.Så hvis man virklig vil gå i dybden er der meget mere info i ovennævnte links men det vil nok være en for stor mundfuld for de fleste og derfor jeg ikke henviste til links i det første skriv.
Her er en top 10 over de mest skadelige energikilder, baseret på CO2, forurening og miljøskade:
Kul (800-1.000 g CO2/kWh): Højeste CO2, giftig luftforurening, minedriftsskader.
Olie (650-800 g CO2/kWh): Høje udledninger, olieudslip.
Tørv (600-700 g CO2/kWh): Ødelægger kulstofsænke.
Biomasse, ukontrolleret (200-600 g CO2/kWh): Skovrydning, forurening.
Naturgas, simple cyklus (361-412 g CO2/kWh): Metanlækager, fossil.
Naturgas, CCGT (300-350 g CO2/kWh): Bedre, men stadig fossil.
Affaldsforbrænding (100-300 g CO2/kWh): Giftige emissioner.
Atomkraft (10-20 g CO2/kWh): Radioaktivt affald.
Vandkraft (5-50 g CO2/kWh): Økosystempåvirkning.
Vind (10-20 g CO2/kWh): Minimal skade.
Solenergi (16-27 g CO2/kWh) ligger lige efter vind, blandt de mindst skadelige, med næsten ingen forurening og 90-95% genanvendelige materialer (IEA, www.firstsolar.com).
Som jeg nævnte: "Fossile brændstoffer er gammel solenergi - hvorfor grave dem op, når vi kan høste solen direkte?
Tesla viser, at solenergi kræver under 2% af minedriften for fossile brændstoffer pr. GW."
Selv LNG/LPG til varme (200-220 g CO2/kWh), som er bedre end gasturbiner, kan ikke matche solenergiens bæredygtighed.
I Afrika så jeg mikrogrid levere pålidelig strøm, hvor fossile anlæg fejlede.
Naturgas er en midlertidig løsning, men solenergi er fremtiden, især i solrige tredjeverdenslande.
https://www.microgridknowledge.com/
https://solarquarter.com/2025/01/08/sany-powers-africas-mining-future-with-largest-solar-storage-diesel-microgrid/Microgrids and DERs Front and Center at Oregon Solar & Storage Industries Association Conference in May
May 1, 2025
The Oregon Solar & Storage Industries Association’s annual conference, May 13-15 in Portland, will include panels about microgrids, legislation, dynamic rates and virtual power plants.
Microgrids and DERs Front and Center at Oregon Solar & Storage Industries Association Conference in May
The Oregon Solar & Storage Industries Association’s annual conference, May 13-15 in Portland, will include panels about microgrids, legislation, dynamic rates and virtual power...
Microgrid Knowledge (www.microgridknowledge.com)
https://www.solarpowereurope.org/ https://www.solarpowereurope.org/insights/outlooks/european-market-outlook-for-battery-storage-2024-2028 lang rapport 60 sider - men spændende læsning - her lille forsmag:
Battery storage markets in Europe have developed
significantly, especially over the past three years, driven
by the need for renewable energy integration,
technological advancements, supportive policies, and
substantial investments. Most importantly, the rollout
of Battery Energy Storage Systems (BESS) has seen
rapid growth as an effective and cost-efficient
response to the threat posed by the war in Ukraine to
the security of energy supply in Europe. Battery storage,
coupled with renewable generation, stepped up to
provide a solution to the energy trilemma of security,
affordability, and sustainability.
In 2023, Europe installed 17.2 GWh of new BESS capacity,
with a 94% year-on-year market surge and marking the
third year in a row of doubling the annual market (see Fig.
1). In tandem with solar PV, the growth was primarily
driven by the residential segment, as a response to high
electricity prices and the desire to become self
sufficient, with 12 GWh being installed in 2023 and 70%
of the total added capacity. The promising and largely
untapped commercial and industrial (C&I) battery
segment contributed with 1.6 GWh (9%) and grid-scale
batteries connected 3.6 GWh (21%).
At the end of 2023, Europe’s total operating BESS fleet
stood at 35.8 GWh, with the residential segment
constituting the bulk of the accumulated capacity
(63%), followed by large-scale battery systems (27%)
and C&I (10%).EU Market Outlook
for Solar Power
2024-2028 https://api.solarpowereurope.org/uploads/Solar_Power_Europe_EMO_2024_v1_aea4b6803a.pdf -
BIPV (Building-Integrated Photovoltaics) tage, hvor solceller er integreret direkte i tagmaterialet på private huse, kan spille en rolle i at reducere risikoen for strømafbrydelser i et energisystem med meget sol- og vindenergi.
Her er en vurdering af, hvordan BIPV-tage kan bidrage, samt deres fordele og begrænsninger i forhold til at undgå power cuts:Hvordan BIPV-tage kan hjælpe:
Decentraliseret energiproduktion:
BIPV-tage producerer strøm lokalt, hvilket reducerer belastningen på det centrale elnet, især på solrige dage med høj efterspørgsel (f.eks. om sommeren).Ved at forsyne individuelle hjem reduceres risikoen for overbelastning af nettet, som kan føre til nedbrud.
Kombination med hjemmebatterier:
BIPV-tage kan parres med batterisystemer (f.eks. Tesla Powerwall eller Ennogies batterier), så overskudsenergi lagres til brug om natten eller under strømafbrydelser. Dette gør hjem mere selvforsynende og mindre afhængige af et ustabilt net.Eksempel: Et BIPV-tag, der producerer 5-10 kWh dagligt, kan oplade et batteri, der dækker aften- og nattetimer.
Reduktion af spidsbelastning:
Når mange hjem har BIPV-tage, kan den samlede efterspørgsel fra nettet falde i dagtimerne, hvilket mindsker risikoen for nedbrud under høj belastning (f.eks. varmebølger med aircondition).Øget robusthed:
I tilfælde af et net-nedbrud kan hjem med BIPV-tage og batterier opretholde strømforsyning til kritiske apparater (lys, køleskab, varme), hvilket fungerer som en form for "prepping" på husholdningsniveau.Fordele ved BIPV-tage:
Æstetik: Solcellerne er integreret i taget, hvilket gør dem mere visuelt tiltalende end traditionelle solpaneler.Pladsbesparelse: Erstatter almindelige tagmaterialer, så der ikke kræves ekstra plads.
Langsigtet besparelse: Reducerer elregningen og kan øge husets værdi.
Miljøvenligt: Bidrager til CO2-reduktion og understøtter den grønne omstilling.
Begrænsninger i forhold til power cuts:
Afhængighed af sollys:
BIPV-tage producerer kun strøm i dagtimerne og er ineffektive om natten eller på overskyede dage, hvilket begrænser deres evne til at forhindre nedbrud uden batterilagring.I Danmark, hvor soltimer er begrænsede om vinteren, er BIPV mindre effektiv uden backup-systemer.
Høje startomkostninger:
Installation af BIPV-tage er dyrere end traditionelle tag eller solpaneler, hvilket kan afskrække private husejere. Omkostningerne kan dog falde med teknologiske fremskridt og stordriftsfordele.Batterisystemer, der er nødvendige for at gøre BIPV robust mod strømafbrydelser, øger investeringen yderligere.
Begrænset kapacitet:
Et typisk BIPV-tag på et dansk parcelhus (f.eks. 100-150 m²) producerer 5-15 kWp, hvilket dækker en del af husholdningens forbrug, men sjældent hele behovet, især i højforbrugsperioder.Det kræver stadig et velfungerende elnet for at håndtere overskudsproduktion og manglende produktion.
Netafhængighed uden batterier:
Uden et batteri eller en hybrid-inverter stopper de fleste BIPV-systemer med at levere strøm under et net-nedbrud, da de er synkroniseret med elnettet for sikkerhed (anti-islanding).Praktiske tiltag for private husejere i Danmark:
Invester i BIPV med batteri: Vælg et BIPV-system med et hjemmebatteri (10-20 kWh kapacitet) for at sikre strøm under nedbrud. Sørg for, at systemet har en "off-grid"-funktion.Smart energistyring: Brug intelligente systemer, der prioriterer forbrug af egen solenergi og styrer opladning/udladning af batteriet.
Søg tilskud: Tjek for danske eller EU-støtteordninger til solenergi og energilagring, som kan reducere omkostningerne.
Kombiner med energieffektivitet: Installer varmepumper, LED-belysning og isolering for at sænke det samlede energiforbrug, så BIPV-tagets produktion rækker længere.
Konklusion:
BIPV-tage på private huse kan bidrage til at reducere risikoen for strømafbrydelser ved at gøre husholdninger mere selvforsynende og mindske presset på elnettet. Dog kræver de batterilagring og smart styring for at være effektive mod power cuts, især i Danmark med begrænset sollys om vinteren. De er en del af løsningen, men ikke en selvstændig kur mod netustabilitet - det kræver også bredere tiltag som nævnt tidligere (smart grids, energilagring, backup-kraft). Hvis du overvejer BIPV, er det værd at få en teknisk og økonomisk vurdering af dit hus' potentiale fra f.eks Ennogie. -
For at undgå strømafbrydelser (power cuts) i et elnet med en høj andel af sol- og vindenergi, som er variable og vejrafhængige, kræves en kombination af teknologiske, infrastrukturelle og politiske tiltag. Her er de vigtigste løsninger, forklaret kort og præcist:
Energilagring:
Batterier: Udrul store batterisystemer (f.eks. lithium-ion) til at lagre overskudsenergi fra sol og vind til brug, når produktionen er lav.Pumped hydro: Brug overskydende energi til at pumpe vand op i reservoirer, som kan generere strøm ved behov.
Power-to-X: Omvandl overskudsenergi til brint eller syntetiske brændstoffer, der kan lagres og bruges senere. P.t virker det som en dyr løsning.
Forbedret netinfrastruktur:
Syntetisk inerti: Udstyr elnettet med teknologi, der simulerer den stabilitet, traditionelle kraftværker leverer (f.eks. via avancerede invertere).Smart grids: Implementer intelligente elnet, der dynamisk balancerer udbud og efterspørgsel i realtid.
Udvidede netforbindelser: Byg flere højspændingskabler mellem lande for at udjævne variationer i produktion (f.eks. mellem Danmark og Norge, hvor Norges vandkraft kan fungere som backup).
Fleksibel efterspørgsel (Demand Response):
Udrul systemer, der tilpasser forbruget til produktionen, f.eks. ved at opfordre virksomheder og husholdninger til at bruge strøm, når sol og vind producerer mest, via dynamiske priser eller automatiserede apparater.Backup-kraft:
Gaskraftværker: Brug biogasanlæg eller naturgas som midlertidig backup, indtil bedre lagringsløsninger er på plads. Disse kan starte hurtigt ved behov. Se yderligere info og Gas vs. lagring nederst:::::Kernenergi: Overvej små modulære reaktorer (SMR) som en stabil, CO2-neutral grundlast.
Diversificering af energikilder:
Kombiner sol og vind med andre vedvarende kilder som biomasse eller geotermisk energi, der er mere forudsigelige.Udrul havvind i større skala, da det ofte er mere stabilt end landbaseret vind.
Investeringer og planlægning:
Langsigtet strategi: Prioriter investeringer i forskning og infrastruktur frem for kortsigtede politiske mål.Kapacitetsmarkeder: Skab økonomiske incitamenter for at opretholde backup-kapacitet, så kraftværker ikke lukkes for tidligt.
Husholdningsniveau (prepping):
Installer hjemmebatterier (f.eks. Tesla Powerwall) for at lagre solenergi.Overvej små nødgeneratorer eller solpaneler med batteribackup til kritiske apparater.
Sørg for basale forsyninger (mad, vand, varme) til kortvarige strømafbrydelser.
Dansk kontekst:
Danmark har allerede succes med at integrere meget vindenergi, men udfordringer som negative elpriser og netstabilitet kræver handling. Fokus på Power-to-X, udvidelse af nordiske netforbindelser og fleksible forbrugssystemer er i gang, men skal skaleres op. For eksempel kan brintproduktion fra overskudsenergi blive en gamechanger.
Disse tiltag kræver samarbejde mellem politikere, energiselskaber og teknologer for at sikre en stabil overgang til et grønt energisystem uden risiko for nedbrud. Lagring som Teslas megapacka er sandsynligvis den billigste løsning på sigt efter min mening.Sammenligning: TESLA MegPacks vs. nye gaskraftværker:::
- Økonomiske omkostninger
Tesla Megapacks:
Kapitalomkostninger: En Tesla Megapack (3,9 MWh, ~1,5 MW) koster omkring $1,2-2,4 mio. (ca. 8-16 mio. DKK) afhængigt af konfiguration (2- eller 4-timers udladning) og installationsomkostninger.
Skalering: For at erstatte et typisk gaskraftværk (f.eks. 100 MW), kræves mange Megapacks. Eksempel: 100 MW/4 timer kræver ca. 103 Megapacks (400 MWh), hvilket koster ca. 1,3-2 mia. DKK.
Driftsomkostninger: Minimal vedligeholdelse, ingen brændstofomkostninger, og levetid på 15-20 år. Energien til opladning kommer ofte fra billig vedvarende energi (sol/vind), især når priserne er lave eller negative.
Subsidier: I USA giver Inflation Reduction Act skattefradrag, og lignende incitamenter findes i EU/Danmark, hvilket sænker omkostningerne.
Prisfald: Megapack-priserne er faldet (f.eks. 44% for nogle varianter siden 2024), og batteriteknologi bliver billigere over tid.
Nye gaskraftværker:
Kapitalomkostninger: Et moderne kombineret cyklus gaskraftværk (CCGT) på 100 MW koster typisk 0,5-1 mia. DKK at bygge, mens et mindre "peaker"-anlæg (hurtigstart) kan være billigere (0,3-0,5 mia. DKK). Disse er ofte billigere i anskaffelse end en stor batteripark.Driftsomkostninger: Høje, da de kræver naturgas eller biogas. Naturgaspriser i Europa (TTF) ligger omkring €30-40/MWh (~0,22-0,30 DKK/kWh), men kan svinge kraftigt. Biogas er ofte dyrere.
Brændstofafhængighed: Afhængighed af norsk gas (ca. 30% af EU's forsyning), russisk gas (nu minimal pga. sanktioner) eller LNG fra USA, som er 30-40% dyrere end russisk rørgas. LNG-priser inkluderer transport og fortjenstmargener, hvilket gør dem mindre konkurrencedygtige.
Levetid: Gaskraftværker holder 20-30 år, men deres økonomiske levetid kan forkortes af strengere CO2-reguleringer.
Vinder på økonomi?:
Kortsigtet: Gaskraftværker har lavere startomkostninger, især for mindre peaker-anlæg, men deres driftsomkostninger er højere pga. brændstof.Langsigtet: Megapacks er ofte billigere over tid, især hvis de oplades med billig vedvarende energi (f.eks. ved negative elpriser) og udnyttes til energiarbitrage (køb billigt, sælg dyrt). En analyse viser, at sol + 4 timers batterilagring nu er billigere end driftsomkostningerne for et gaskraftværk.
Bemærk: Batterier som Megapacks kræver højere initial investering, men deres prisfald og lave driftsomkostninger gør dem mere attraktive, især hvis gaspriserne forbliver volatile eller stiger.
- Afhængighed af fossile brændstoffer
Gaskraftværker:
Geopolitisk risiko: Norsk gas er stabil, men udgør en afhængighed af én leverandør. Russisk gas er næsten elimineret i EU, men LNG fra USA introducerer nye risici, da priserne er højere, og forsyninger kan omdirigeres til Asien ved højere bud.
Miljø: Gaskraftværker udleder CO2 (ca. 400-500 g/kWh for CCGT), hvilket står i modsætning til Danmarks klimamål om 70% reduktion i 2030. Biogas er CO2-neutralt, men begrænset i mængde og ofte dyrere.
Markedsrisiko: Strengere EU-reguleringer (f.eks. højere CO2-afgifter) kan gøre gas mindre økonomisk attraktivt over tid.
Tesla Megapacks:
Uafhængighed: Batterier eliminerer behovet for fossile brændstoffer, da de oplades med vedvarende energi (vind/sol). Dette reducerer geopolitiske risici og prisvolatilitet.Miljø: Ingen direkte udledninger, og hvis opladet med grøn energi, bidrager de til klimamål.
Udfordring: Produktion af batterier kræver minedrift (lithium, kobolt, nikkel), hvilket har miljømæssige og etiske udfordringer, selvom genanvendelse reducerer behovet over tid.
Vinder på uafhængighed?: Megapacks vinder klart, da de fjerner afhængighed af ustabile gasmarkeder og understøtter en fuldt vedvarende energiforsyning.
- Praktiske aspekter i Danmark
Nuværende infrastruktur:
Danmark har allerede et avanceret elnet og høj andel af vindenergi (ca. 50% af elforbruget). Megapacks kan integreres hurtigt for at udjævne svingninger og udnytte overskudsproduktion, hvilket er særligt relevant ved negative elpriser.
Gaskraftværker (ofte biogas eller naturgas) bruges som backup, men deres rolle kan reduceres med mere lagring. Eksisterende anlæg kan dog genbruges, hvilket sænker behovet for nye investeringer.
Skalering og hastighed:
Megapacks: Hurtig installation (uger til måneder) og modulær skalering. Tesla har vist evne til at levere store projekter hurtigt (f.eks. 15,3 GWh til Intersect Power).Gaskraftværker: Byggetid på 1-3 år, hvilket gør dem mindre fleksible i en hurtig omstilling.
Kapacitetsbehov:
Batterier som Megapacks er ideelle til kortvarig lagring (2-8 timer), men mindre egnede til længere perioder (uger), som f.eks. vindstille vinteruger. Her kan biogas eller brint (Power-to-X) spille en rolle som supplement.Gaskraftværker kan levere stabil baseload eller backup over længere tid, men dette behov mindskes, hvis batterier kombineres med andre lagringsformer (brint, pumped hydro).
Danske mål: Danmarks fokus på Power-to-X og brintproduktion fra overskudsenergi gør batterier som Megapacks attraktive, da de kan lagre energi til brintproduktion eller direkte forbrug, hvilket reducerer behovet for gas.
- Specifikt om biogas vs. naturgas:
Biogas: Danmark har en stærk biogasproduktion, som kan bruges i eksisterende eller nye gaskraftværker. Det er CO2-neutralt og lokalt produceret, hvilket mindsker afhængighed af import. Dog er mængden begrænset, og prisen er højere end naturgas.
Naturgas/LNG: Billigere end biogas, men afhængig af import (Norge, USA). LNG fra USA er dyrere pga. transport og markedsdynamik, hvilket gør det mindre attraktivt.
Konklusion:
Er Megapacks billigere end nye gaskraftværker? I mange tilfælde, ja, især på længere sigt. Selvom gaskraftværker har lavere startomkostninger, gør Megapacks' lave driftsomkostninger, faldende priser og evne til at udnytte billig vedvarende energi dem mere økonomiske over 10-20 år. For eksempel er sol + 4 timers batterilagring allerede billigere end driftsomkostningerne for et gaskraftværk.Afhængighed: Megapacks eliminerer risikoen ved at stole på norsk gas, russisk gas (minimal relevans nu) eller dyr LNG fra USA, hvilket gør dem strategisk overlegne i en verden med volatile gaspriser og geopolitiske spændinger.
Dansk kontekst: Megapacks passer perfekt til Danmarks høje andel af vindenergi og mål om grøn omstilling. De kan hurtigt udrulles for at håndtere kortsigtede svingninger og understøtte Power-to-X. Biogaskraftværker kan dog stadig spille en rolle som backup til længere perioder, indtil brintlagring eller andre teknologier modnes.
Anbefaling: For nye projekter i Danmark bør Megapacks prioriteres som primær lagringsløsning, suppleret med eksisterende biogaskraftværker som backup. Nye naturgaskraftværker bør undgås pga. deres afhængighed af importeret gas og høje driftsomkostninger.
-
Nye Ennogie ordre på 2 tyske børnehaver. Det må være en værdi af omkring 3 mio kr
Det er godt og ikke mindst vigtigt!
Vigtigt for markedet at se denne udvikling. Vigtigt for markedet at få ordre meddelelser.
Jeg så gerne grænsen for udmeldelse af nye ordre, sat ned fra nu 2 mio kr til 1 mio kr.
2 offentlige ordre i Tyskland. Er de så småt ved at prikke lidt hul på offentlige projekter, så kan det også pludselig blive sjovt.
Det vil være naturligt med netværk mellem kommunerne. Og det er netop offentlige nybyg der er inkluderet i først fase af EU direktivet. Som lyder at der fra 2026 SKAL solceller på offentlig nybyg
Så her er nok 2 kommuner der har taget hul på den rejse. Well teknisk set kan det være den samme kommune der har placeret begge ordre.
I DK kan vi se at Ennogies største kunde har placeret endnu en større ordre.
Ombygning af nedlagt sygehus i Brædstrup. De får monteret Ennogie tag
Deres første projekt med Ennogie var 77 nye lejligheder i Brædstrup. Over 3500m2. At se den slags kunder kommer igen er utrolig godt og vigtigt
-
Ennogie har annonceret ordre på deres nye facade produkt.
Det får også en positiv impact på nogle af de punkter revisorerne rejste
Man kan læse lidt mere om det her.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind