Skip to content
  • Debatforum
  • Seneste
  • Populære
  • Bruger
Temaer
  • Light
  • Dark

Kollaps
FORSIDEN
Log ind Opret konto

GN Store Nord: Den frygtede nedjustering

Planlagt Fastgjort Låst Flyttet Debatforum
4 Indlæg 1 Posters 0 Visninger
  • Ældste til nyeste
  • Nyeste til ældste
  • Most Votes
Svar
  • Svar som emne
Login for at svare
Denne tråd er blevet slettet. Kun brugere med emne behandlings privilegier kan se den.
  • P Offline
    P Offline
    ProinvestorNEWS
    wrote on sidst redigeret af
    #1

    Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

    GN Store Nord meddelte i går efter lukketid, at de efter et svagt kvartal nedjusterer forventningerne til helåret. Det er naturligvis skuffende, og udskyder nok også omstilling fra ringere til bedre, men spørgsmålet er om aktien ikke allerede er banket meget tilbage på netop den frygt?

    Gaming (Steelseries) det enlige lyspunkt

    Med en omsætning på 620 mio. mod det forventede 608 var gaming lyspunktet i GN Store Nords kvartalsregnskab

    Skuffelser i overtal

    Omsætning i Hearing var godt 100 mio. under det forventede
    Entreprise skuffer med ca. 130 mio. under det forventede
    EBITA blev samlet med 300 mio., 209 mio. under de forventede 509 mio.

    Helårsforventninger nedjusteres

    GN Store Nord nedjusterer sine omsætningsforventninger fra en vækst på 3-7 % (5 %) i midtpunktet til et rundt 0 (minus 3-plus 3 %).
    For Hearing fastholdes en forventning om at tage markedsandele og en vækst på 5-9 %
    For smertensbarnet Entreprise forventes en vækst på minus 8 % og ned til 0. Her spiller en svag vækst makroøkonomisk konjunkturelt ind
    Gaming forventes at vise en vækst fra minus 6 % til plus 2 %. Det er her hvor tolden først og fremmest spiller ind.
    Det frie cash flow forventes uændret at være på 800 mio.

    Kun moderat indtjeningseffekt

    EBITA margin forventningerne nedjusteres kun i mindre udstrækning fra 12-14 % til 11-13 % eller som udgangspunkt med 1 % i midtpunktet. Det er alt i alt "billigt sluppet", og kan skyldes et stærkt omkostningsfokus og at forventningerne formentlig var lagt forsigtig an.

    GN forsøger med "ommøblering" og prisstigninger

    GN forsøger at imødegå udfordringer med prisstigninger og ved at omlægge deres sourcing, så den bliver mere globalt diversificeret (formentlig mindre afhængig af Kina, red).

    GN Store Nord er børsens prügelknabe

    GN Store Nord har været børsens prügelknabe siden købet af Steelseries i efteråret 2021, og det er de stadig. Spørgsmålet er i hvilket omfang aktiekursen allerede er banket så langt ned, at dårligdomme er indregnet? Aktuelt er 8,56 % af selskabets aktiekapital solgt kort, jævnfør figur 2.

    Hvad gør WDI?

    WDI (holdingselskab for Demant) som jævnfør deres 2024 regnskab fortsat ejer 12,29 % af aktiekapitalen ultimo 2024 (link), købte aktierne på grund af "sektorinteresser". Det tab ligger aktuelt på omkring 1 mia. Kan WDI fortsat hævde, at de forsvarer sektorinteresser, alene og er det ikke endnu mere påkrævet, i givet fald, at gøre det i endnu højere grad nu, ved at øge sin ejerandel?

    Figur 1: Kursudvikling, GN Store Nord, 5 år

    Kilde: Nordnet

    126125_image001_97_.png

    1 Reply Last reply
    2
    • P Offline
      P Offline
      ProinvestorNEWS
      wrote on sidst redigeret af
      #2

      Figur 2: Oversigt over de mest shortsolgte danske selskaber

      Kilde: https://oam.finanstilsynet.dk/#!/stats-and-extracts-most-shorted-danish-shares

      126126_image002_44_.png

      1 Reply Last reply
      1
      • A Offline
        A Offline
        Aps_invest
        wrote on sidst redigeret af
        #3

        Måske tid til køb, hvis den får for mange tæsk når markedet åbner? Alle de shorts skal jo købes tilbage igen, og nu er den ikke helt uventede nedjustering jo ude af skabet 🙂 Vi får se 🙂

        1 Reply Last reply
        0
        • P Offline
          P Offline
          ProinvestorNEWS
          wrote on sidst redigeret af
          #4

          GN/Goldman: Kursmål reduceret 14 pct. - gentager salgsanbefaling

          2/5 06:34

          Kursmålet for aktien i GN er torsdag blevet skåret med 14 pct. til 82 kr. fra førhen 95 kr. af den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.

          Det fremgår af data fra Bloomberg News.

          Anbefalingen af aktien fastholdes på "sælg" af analytiker Richard Felotn. Det nye kursmål indikerer da også et negativt potentiale på 5 pct. i forhold til lukkekursen torsdag, da aktien faldt 12,0 pct. til 86,76 kr.

          Goldman Sachs har haft en salgsanbefaling af aktien i GN siden oktober 2024, da kursen på aktien lå i 134,8 kr.

          Der er registreret 25 finanshuses anbefalinger af aktien i GN, ifølge Bloomberg News. Heraf er 15 positive, syv er neutrale, og tre er negative.

          Det gennemsnitlige kursmål er samtidig på 155 kr., hvilket peger i retning af et kurspotentiale på 80 pct.

          Kursfaldet for GN torsdag var det tredjestørste for koncernen som medlem af C25-indekset. GN offentliggjorde nemlig onsdag aften sit regnskab for første kvartal, der både gemte på en utilfredsstillende udvikling i årets første tre måneder og en nedjustering af årets forventninger.

          Det var både GN's høreforretning Hearing og Enterprise-forretningen, der gav anledning til skuffelse. Omsætningen såvel som bundlinjen endte i begge forretninger langt fra analytikernes forventninger.

          Hertil sænkede GN sine forventninger på udsigten til højere told fra USA's handelspolitik. Det skete, fordi koncernen nu "træffer yderligere foranstaltninger for at imødegå de direkte og indirekte effekter af de øgede toldniveauer".

          .\˙ MarketWire

          1 Reply Last reply
          0
          • B Offline
            B Offline
            bb8
            wrote on sidst redigeret af
            #5

            "Av! Lydkæmpen GN hårdt ramt af toldkrig - et varsel om stormvejr?"
            https://finans.dk/nyhedsbreve/bundlinjen_briefing/ECE18130855/bendtsens-bundlinje/

            "
            Når en direktør svarer følgende, så ved man, at der er noget galt.

            »Nej. Vi er ikke et firma i krise. Slet ikke.«
            "

            1 Reply Last reply
            0

            Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.

            Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.

            With your input, this post could be even better 💗

            Tilmeld Log ind

            • Log ind

            • Har du ikke en konto? Tilmeld

            • Login or register to search.
            • First post
              Last post
            0
            • Debatforum
            • Seneste
            • Populære
            • Bruger