Stagflation i USA synes uundgåeligt
-
USA er ikke nær så dumme, som mange går og tror. De har sat EU til vægs de sidste 10 år med en økonomisk præstation, der bare bliver ved med at imponere. Fra 2013 til 2023 voksede deres real BNP med omkring 2,5% årligt i gennemsnit, mens EU haltede efter med omkring 1,5% - og det er før man regner på ting som inflation og en aldrende befolkning i Europa. Ser man på det nuværende niveau, er det svært at forestille sig, at den trend vender lige foreløbig. Tech-giganter som Apple og Tesla, et fleksibelt arbejdsmarked og en evne til at suge globalt talent til sig har holdt USA i førersædet. Så hvem har egentlig været de klogeste i klassen?
USA er og bliver verdens lokomotiv - med eller uden Trump i roret. De står for næsten 25% af det globale BNP og pumper innovation og kapital ud i systemet som ingen andre. Hvis det lokomotiv går i stå, stopper alle vognene bagved også - tænk bare på, hvordan Federal Reserves rentebeslutninger sender chokbølger gennem verdensøkonomien. Hvem skulle tage over, hvis USA bliver sat ud af spillet? EU er for fragmenteret og tynget af bureaukrati, og Kina, selv med deres økonomiske muskler, mangler den åbenhed og globale tillid, der skal til. Nej, USA's rolle er ikke til at ryste af sig lige nu. Spørgsmålet er bare, om deres egen gæld på 34 billioner dollars eller politiske kaos kan ende med at sætte en kæp i hjulet. Det den (gælden) Musk er ansat til at finde en løsning på for det missese den tidligere regering totalt. -
Det er noget lettere at skabe vækst, hvis man op tager lån. Hvis EU begyndte at optage lån på 34 billioner dollars (bare i Euro), så skal du se hvem der får den største vækst de næste mange år.
-
Hvis man optager lå for at finansere investeringer som skal holde i mange år så fordeles smerten og det er en fornuftig måde at gøre det på ! Når EU påtvinges en krise så er det smart at undgå arbejdsløshed ved at foretage investeringer der kan fremme de formål EU har brug for for at vokse
-
Jeg er ret overbevist om, at Joe Biden ville have gjort det hele værre. Han havde ingen synlig plan for at tøjle gælden - som nu er oppe på svimlende 34 billioner dollars - og hans tilgang til illegal indvandring var mildest talt en joke. Under Biden eksploderede grænseovergangene til rekordhøje 2,5 millioner i 2023 alene, ifølge U.S. Customs data, uden nogen bremse i sigte. Trump, på den anden side, virker gearet til at tage fat på begge problemer. Han har lovet at hugge i de offentlige udgifter og stramme grænsekontrollen op, og med hans track record fra første runde - hvor gældsvæksten faktisk var lavere før COVID ramte - kan man godt se ham barbere lidt af gælden og stoppe strømmen af illegale indvandrere.
Så er der robotterne, som snart tager over for alvor. Automatisering og AI er allerede i gang med at revolutionere det hele - tænk på Tesla, der crasher produktionsrekorder, eller Amazon, der flytter varer hurtigere end nogensinde. Det kan give økonomien et solidt boost, skære i spild og måske endda gøre os mindre afhængige af billig, udokumenteret arbejdskraft. Jeg ser det som en kæmpe win for USA's konkurrencekraft fremadrettet.
Men jeg er sgu ikke enig i de der toldsatser. Alle ved, jeg er 100% for frihandel - det er motoren i global vækst, og USA har tjent kassen på det i årtier. Trump kan godt finde på at bryste sig med tariffer, men mon ikke han falder til patten inden for de næste 1-3 måneder? Han er trods alt en dealmaker, og hvis økonomien skal køre, ved han, at frihandelsaftaler er vejen frem. Det tror jeg på! Vi behøver ikke være enige - det er helt okay, hvis du ser det anderledes.Derudover har der været spekulationer og forslag til en sådan told pause, fx fra personer som Bill Ackman, en kendt investor og Trump-støtte, der har opfordret til en 90-dages "timeout" for at forhandle handelsaftaler og undgå økonomisk uro. Dette blev rapporteret i flere kilder, herunder artikler fra BBC og Decrypt, hvor Ackman advarede om konsekvenserne af omfattende tariffer og foreslog en pause for at genopbygge tillid blandt erhvervsledere og investorer.
Markedet er jo dykket, som om vi var midt i en finanskrise – helt ærligt, det er bare nogle tariffer, og de bliver sikkert skruet kraftigt ned snart. Ro på! Tænk på 2018-19: Markedet tog fart, da Fed stoppede Quantitative Tightening (QT) og droppede rentehævninger. Nu må Fed stoppe QT igen og signalere lavere renter i år – ellers risikerer de at kvæle væksten. USA skylder måske en sjat penge, men det er peanuts sammenlignet med Japan (over 250% af BNP), Italien (145%), Grækenland (165%) eller endda Singapore og Spanien.
-
Nu er USA heldigvis ikke EUs eneste handelspartner:
Von der Leyen Pledges 'Laser Beam' Focus on Non-US Trade
https://finance.yahoo.com/video/von-der-leyen-pledges-laser-133728155.html
We will focus like a laser beam on the 83% of global trade that is beyond the United StatesBitcoin synes ikke at være en sikker havn:
Bitcoin Is Down 10% Since Trump's Global Tariff Announcement
https://www.nytimes.com/2025/04/06/business/economy/trump-bitcoin-crypto-tariffs.htmlDet må ærgre Nordkoreanerne:
North Korean hackers boost Pyongyang's huge crypto reserve
https://www.dw.com/en/north-korean-hackers-boost-pyongyangs-huge-crypto-reserve/a-72162566
After a series of cryptocurrency heists, North Korea now reportedly boasts the third-largest Bitcoin stash in the world - a boon for the impoverished country seeking to maintain expensive weapons' programs. -
Kina har erklæret, at de vil kæmpe mod USA's tariffer "til det sidste". Med indlån på 60 billioner CNY (ca. 8,3 billioner USD ved en vekselkurs på 7,2)-tre gange USA's indenlandske indlån-råder Kina over en enorm økonomisk slagkraft. Normalt holder Kina yuanen kunstigt lav omkring 7,2 CNY pr. USD for at sikre konkurrencedygtige eksportpriser til USA. Men som svar på tarifferne har Kina ladet yuanen glide over 7,2, hvilket signalerer en mulig devaluering for at gøre deres varer billigere i USD og modvirke tariffomkostningerne.
Denne strategi er ikke ny. I 2015 udløste en lignende devaluering frygt for kapitalflugt blandt velhavende kinesere, som ville beskytte deres formuer. Bitcoin, der dengang blev handlet til omkring $200, blev en kanal for nogle af disse midler, da det omgik Kinas strenge kapitalrestriktioner. Resultatet var en 100-dobling til $20.000 i 2017's bullmarked, delvist drevet af kinesisk kapitalflugt. Med 60 billioner CNY i indlån i dag kunne selv en lille del, der strømmer ind i Bitcoin, sende prisen til svimlende højder.
En bevidst devaluering nu kunne blive en "white swan"-begivenhed for Bitcoin-en forudsigelig, positiv begivenhed med enorm effekt. Tariffer presser handelen, yuanen svækkes, kapitalflugt accelererer, og Bitcoin, som et decentralt og censurresistent aktiv, opsuger strømmen. Der er dog risici: Kinas skærpede kryptorestriktioner siden 2017 kan begrænse direkte adgang, og globale markeder-USD-styrke, centralbankpolitik eller profitindsamling-kan bremse opsvinget.
Men her er forskellen: Bitcoin er stueren nu. I 2015 var det en niche; i dag forstår selv giganter som BlackRock potentialet. Med 8 billioner USD i indlån på spil kan en gentagelse af historien sprænge alle rammer-og denne gang med bredere opbakning end nogensinde.
-
I en ren kapitalistisk verden handler det om pris og værdi. Hvis USA's varer bliver dyrere på grund af tariffer (eller højere produktionsomkostninger), vil andre lande naturligvis kigge efter billigere alternativer - f.eks. fra Kina, Indien eller EU - hvis kvaliteten er nogenlunde den samme. Det er præcis, hvad kapitalismens "usynlige hånd" gør: søger den mest effektive løsning. Men virkeligheden er rodet. Amerikanerne kan presse på med tariffer for at beskytte deres egen industri, selv om det strider mod frihandelens logik. Og andre lande kan svare igen - enten ved at finde nye markeder eller, ved at devaluere deres valutaer.
Devaluering som modtræk
Hvis Kina, EU eller andre devaluerer deres valutaer mod USD (f.eks. lader yuanen eller euroen falde), bliver deres varer billigere i USD-termer, selv med tariffer. Eksempel: Hvis en kinesisk vare koster 100 CNY, og yuanen går fra 7,2 til 8,0 mod USD, falder prisen fra $13,89 til $12,50 - en rabat, der kan udligne en tariff på 10-20%. Voilà, tariffernes effekt bliver svækket eller helt neutraliseret. Det er et økonomisk skakspil: USA prøver at tvinge andre til at købe amerikansk, men konkurrenterne kan bare dreje på valutaknappen og sige "nej takHvorfor virker det ikke altid?
Afhængighed: Nogle lande er hooked på amerikanske varer - tænk højteknologi, forsvar eller landbrugsprodukter - hvor alternativer er svære at finde.Stabilitet: Konstant devaluering skræmmer investorer og kan udløse inflation eller kapitalflugt (som i mit Bitcoin-scenarie). Kina vil f.eks. ikke dumpe yuanen for meget, hvis det risikerer indenlandsk uro.
Gengældelse: USA kan eskalere med højere tariffer eller sanktioner, hvilket gør det til en udmattelseskrig.
Hvis alle devaluerer, kan tariffer miste bid, og det kan presse kapital mod aktiver som Bitcoin, når tilliden til fiat-valutaer vakler.
-
Haha - der er ikke nogen tillid til USA mere. Der kommer til at ha kæmpe store negative konsekvenser det han har lavet.
-
USA will probably get soaring inflation later in the year --- Then who will want to hold Bonds
---- https://www.youtube.com/watch?v=Y8PrPktOgbw
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind