Systemet herhjemme er råddent

hans_christian

Helt ude i hampen med de store skattefrie ejendomsfortjensester. Fordelen ved at beskatte de ejendomsfortjenester: du kommer sort arbejde til livs, har du tab på din ejendom kan du fratrække tabet i den nye bolig, som du ikke kan med den 100 årige gammel undtagelsesbestemmelsen i parcelhusreglen. Den er ude af trit med det moderne samfund vi har i dag.
Jeg tilhører denne generation der kom med på vognen, og tilhører de priviligeret har bolig og sommerhus de rigtige steder, har det at eje bolig ført til uanede forbrugsmuligheder, men hvad med alle dem, der blev født for sent til at komme med til festen? Hvad med alle dem,
der ikke har en hustandsindkomst, som gør det umuligt at købe bolig i bare nogenlunde i nærheden af deres arbejdsplads. Samtidigt betaler de unge skat til et vissent velfærdssamfund,Det har intet med misundelse. Går jeg hen og realiserer og sælger mine ejendom/sommerhus i dag kan jeg tjene lige så meget skattefrit, som en funktionær i udkantsdanmark har et helt liv om at tjene efter skat.
Jeg ønsker jeg et godt nytår.

koden

Det var vel ikke anderledes da vi var unge... vi måtte også kæmpe for at komme med på vognen og det var dyrt i starten.

hans_christian

Da jeg var yngre kunne jeg opnå en skatteværdi af mine renteudgifter på 60 procent, idet de kunne modregnes i toppen af skatten.Senere kom liberalisering af boliglån, forældrekøb, skattestop og indvandringen. Har resulterer i, at mine ejendomme og andre ejendomme kan sælges med store skattefrie fortjenester de rigtige steder , og tjene lige så meget,
som en funktionær har et helt liv om at tjene efter skat.Selvom der sker progressiv beskatning af ejendomme
ved salg er der stadig væk en god fortjeneste på ejendom og sommerhuse de rigtige steder. Men christianspolitikerne tør ikke, at ændre dette vanvittige pyramidespil, fordi de bor jo selv de rigtige steder, man saver jo ikke den gren over man selv sidder på, Vel.

deleted-user

I Sverige har denne model du foreslår været praktiseret i flere år. I storbyer er sorte penge nu nødvendige for køb og i yderområder er ejendomspriserne stagneret eller faldet.

hans_christian

hvad det angår kan du ikke sammenligne danmark med sverige, idet sverige er ti gange større end danmark.
Befolkningsmæssigt har sverige 10 millioner indbygger og danmark har ca. 6 millioner. Til gengæld har vi en kystlinie, som er usædvanligt lang for landets størrelse,
som også er med til at give nogle vanvittige skattefrie ejendomsfortjeneser på ejendom og sommerhuse de rigtige steder i vores lille land. Endnu engang indfør progressiv beskatning ved salg af ejendom og sænke beskatning på løn/aktieindkomst og fritage sunde fødevarer for moms, som kommer befolkningen til gode.

wisuwa

Nøj, hvor er det tonedøvt. Nu ved jeg ikke, hvor gammel du er, men kigger du på lønninger sammenlignet med boligpriser, så vil du se, at der er kommet et gradvist større spread gennem de sidste årtier. Det er et faktum, at priserne på boligerne stiger mere end lønningerne kan følge med. Det betyder, at mange unge mennesker ikke har en chance for at komme ind på ejerboligmarkedet i dag. Og det ender sandsynligvis med en ungdomsrevolution, som Lau fra Millionærklubben siger. Det kan jo ikke være rigtigt, at det kun er det grå guld, som har råd til at bo i et hus, hvor det ikke vælter ind med regn, hver gang der kommer et lille skyl.

Jeg har et anekdotisk eksempel på en kollega, som var på husjagt, og hvor priserne på husene steg hurtigere end husstandens lønninger kunne følge med. Over de 2-3 år de var på udkig, blev det gradvist sværere og sværere at finde et hus, som de havde råd til (altså som banken ville låne dem penge til). Deres købekraft blev simpelthen udhulet af tiden på boligmarkedet. Kæresten er desuden faglært, så han kunne selv sætte det meste i stand. Det er jo fucking absurd.

Bolig skal ikke være et spekulativt aktiv. Det skal være et sted, hvor man kan bo. Børnefamilier har aldrig haft det sværere ved at komme ind på boligmarkedet - og helt ærligt, er det i orden? Regeringen vil gerne have, at vi får nogle flere børn. Måske de kunne starte med at gøre noget ved den kæmpe ulighed der er på boligmarkedet, når nybagte børnefamilier, som gerne vil slå sig ned og være garant for den næste generation, har så store udfordringer med at etablere sig. Hvis der ikke bliver gjort noget ved det, så siger de unge mennesker fra og stopper med at få børn, og så er der ikke nogen til at tørre jer i røven, når I ikke længere selv kan.

StockBull

Det danske skattetryk er det glade vandvid og nærmer sig vel 75%-80%, når man regner alle de skjulte skatter og afgifter med. Dette høje skattetryk er ofte et emne for debat, da det ikke blot omfatter indkomstskat på ca. 50%, moms på 25% og ejendomsskat, bil skat m.m. Når man køber en vare i Danmark, går der vel nærmere 50-70% af den samlede købssum i skattekassen, som betales af køberen. Det kan være en øjenåbner at overveje, hvor mange led der er involveret i produktionen og distributionen af en simpel vare som ost.

Tag f.eks. en ost. Først har du landmanden, som ejer nogle malkekøer. Når du køber ost, betaler du ikke blot for selve produktet, men også for landmandens løn, indkomstskat og firmaskat. Disse omkostninger er med til at dække de udgifter, landmanden har, og som i sidste ende bliver overført til forbrugeren.

Dernæst kommer mejeriet, hvor osten bliver forarbejdet. Her betaler du også løn til mejeriarbejderne, skat for deres arbejde, firmaskat og aktionærernes andel. Hver gang osten passerer et led i forsyningskæden, tilføjes der skatter og afgifter, hvilket yderligere øger den samlede pris for forbrugeren.

Derudover er der transporten, hvor man også betaler skat, hvilket er det samme som til de to førnævnte led. Transportsektoren er en vigtig del af økonomien, men den medfører også ekstra omkostninger, som igen bliver en del af den samlede pris for osten.

Sidst men ikke mindst ender osten i supermarkeder som Brugsen eller Bilka. Her skal man igen betale skat - ikke kun i form af moms, men også gennem lønninger til de ansatte, firmaskat og aktionærudbytter. Dette tredobler i praksis skattebyrden på en enkelt vare, hvilket kan virke uretfærdigt for forbrugeren.

Når man ser på varer som alkohol, tobak og sukker, er vi sikkert over 70% i skattebetaling, hvilket nogle vil mene er acceptabelt givet, at disse varer har skadelige effekter på sundheden. Skatteindtægterne fra disse varer kan bruges til at finansiere sundhedsvæsenet og andre offentlige tjenester. Jeg synes det er en god løsning men ekstraskat på skadelige produkter. Samtidig burde man fjerne momsen på sunde produkter.

For at sikre en bæredygtig økonomi kan man argumentere for, at der bør være mere fokus på brugerbetaling og lavere indkomstskatter. Dette kunne motivere folk til at tage større ansvar for deres egne liv og økonomi. Mange mennesker føler, at de blot lader staten administrere 75% af deres penge, hvilket kan opfattes som en reduktion af personlig frihed efter min mening.

Det er også værd at bemærke, at alt for mange mennesker kører på frihjul og snylter på dem, som er villige til at arbejde lange timer. De, der stræber efter at bidrage til samfundet, ender ofte med at betale en uforholdsmæssig stor del af deres indkomst i skat sammenlignet med dem, der ikke bidrager i samme grad. Dette kan skabe en følelse af uretfærdighed og demotivere folk fra at yde deres bedste.

Derfor er det vigtigt at overveje, hvordan vi kan finde en bedre balance i vores skattesystem, der både sikrer det offentlige velfærdssystem og samtidig respekterer den enkelte borgers ret til at beholde en rimelig del af deres hårdt tjente penge. En mere retfærdig skattepolitik kunne føre til et mere produktivt og ansvarligt samfund, hvor alle bidrager fair.

DjengisCash

Kald det "skattetryk", eller kald det "finansieringsmodel". Jeg vælger at bruge det sidste begreb for at kvalificere debatten.

Vi kan sagtens blive enige om, at sammensætningen af skatterne bør ændres for at incitamenterne vender rigtigt. Mindre skat på arbejde og mindre skat på investering. Mere skat på det der skader miljø og klima.

Men et grundlæggende opgør med skattefinansieret sundhed, uddannelse og ældrepleje vil danskerne generelt ikke være med til.

Så et højt skattetryk bliver ikke afløst af brugerbetaling.

koden

Nej heldigvis... bare kig ud i verden.
Hvorfor lave om på noget der rent faktisk virker.

Men det kan da forenkles... klart.

Der kan frigives mange personer fra adm. stillinger der kontrollerer, hvis man lavede om på ting de rigtige steder.

EIMiller

Personligt synes jeg at man skal skal betale skat, når man tjener penge. Så transparent som muligt.

mht. boligbeskatning er jeg enig i at der siden år 2000 er sket en skævvridning, der startede med foghs skattestop.

Hvis lejeværdi af ejenbolig var bibeholdt uændret, så havde de skattefrie gevinster i Københavns- og Århus slet ikke nået det niveau, som er set. Det giver kolosal forskel mellem hovedstaden og udkantsdanmark. Jeg har i praksis fået penge hvert år og boet gratis for at bo i København i 35 år.

Chatgpt har fundet satserne frem for lejeværdi af egen bolig for 2001:

For ejerboliger med en offentlig vurdering på op til 2.332.600 kr. (2001-niveau): Lejeværdien var fastsat til 2 % af den offentlige vurdering.
For den del af vurderingen, der oversteg 2.332.600 kr.: Lejeværdien steg til 6 % af det overskydende beløb.

Var de biholdt med inflationsregulering af de 2.332.600 kr, så havde huspriserne set helt anderledes ud.

Så det er politisk bestemt at Københavnere og Århusianere skulle have i pose og sæk via skattefrie boliggevinster.

StockBull

Uddannelse er et emne, vi alle sikkert er enige om. Hver dansker eller verdensborget bør naturligvis have adgang til uddannelse, og efterfølgende skal folk betale tilbage gennem en skræddersyet skat. Klart at en som modtager en uddannelse som læge eller pilot bør afbetale mere skat end en ufaglært. Sundhedsvæsenet og ældrepleje bør finansieres gennem afgifter på skadelige fødevarer. Det er velkendt, at sundhedsmæssige problemer ofte skyldes faktorer som alkohol, cigaretter og stoffer, som forkorter livet. Derfor virker det uretfærdigt, at en dansker, der måske ikke har været syg i 90 år og ikke har belastet sundhedsvæsenet, skal bidrage til omkostningerne for dem, der lever usundt.

Ældrepleje i Danmark bør revideres. Jeg har boet i Asien i cirka 25 år, og her tager familien sig af de ældre, mens de ældre hjælper med at passe de små børn. Det ser ud til at fungere fremragende. Systemet fungerer faktisk rigtig godt i mange asiatiske lande, og økonomien vokser jævnt. Hvis man bliver syg, kan man vælge at have en forsikring eller betale for hvert besøg - en løsning, der virker meget rimelig.

vestasfan

Nu er det ikke en menneskeret at bo i egen bolig, 200 meter fra Rådhuspladsen. Spar dog op og læg til side til din/jeres drøm, og start i Tølløse eller Holbæk. Spar mere op og sæt tæring efter næring. Pludselig er der et godt tilbud tættere på Hovedstaden og så er man med på vognen.