Anavex indsender ansøgning til EMA den 26. november 2024!!
-
Anavex Mulig forklaring på den positive, men relative beskedne reaktion på Peer Reviewet.
Fra Stocktwits:
"Some clarification for people. The article hasn't been officially "published" yet. Sciencedirect is a warehousing service/database that hosts online articles from many journals as a repository that can be searched in various ways and allows free online access (this used to be especially important when most journals only published in print copy). What has been posted is a final proof ... but the journal (JPAD) hasn't officially published the issue that the paper will be in. Its kinda a technicality, but if you are wondering why AVXL didn't PR the paper yet, that's why."
Peer Reviewet er klar til udgivelse, men ligger angiveligt på en database/biblotek, hvorfra den så efterfølgende hentes og tilpasses den journal/udgivelse af JPAD man vælger at udgive Peer Reviewet i.
JPAD udgiver stadig også papirudgaver.
Det er så via. link til denne database nogle har kunnet finde frem til den elektroniske udgave.Når Peer Reviewet således ikke er officielt udgivet, har Anavex heller ikke kunnet kommenterer på denne vigtig milepæl endnu - hvilket nok også giver rigtig god mening.
Jeg har heller ikke kunnet finde anden officiel omtale fra analytikere mm. på at Peer Reviewet er tilgængeligt.
Trods den relative store omsætning på aktien i dag, så tror jeg først vi får en mere retvisende markedetsreaktion , når Peer Reviewet udkommer officielt og fulgt op af en meddeles fra Anavex i denne anledning.Af de mange medforfattere på Peer Reviewet, lægger jeg især mærke til australske professor Stephen Macfarlane, som også er nævnt først i en nok ikke tilfældig rækkefølge af navne.
Han var som leder af instituttet i Melbourne en af de første sites, hvor man testede Blarcamesine i fase 2 forsøgene i Alzheimer.
Han var dengang også eksterne rådgiver/ekspert for de australske sundhedsmyndigheder i aldersrelaterede/demens sygdomme.
I det hele taget er australske forsker/professorer godt repræsenteret på listen.
Har derfor også en forventning om, at Anavex går i dialog med de australske sundshedsmyndigheder efterfølgende - både RETT og Alzheimer forsøg har kørt i AUS og stadig har patienter, som forsætter med at bruge Blarcamesine.De næste 13 dage:
- Officiel udgivelse af Peer Review.
- Feedback fra EMA - liste over stoffer under evaluering.
- JP Morgan med de vigtige OLE AD TLD.
- Evt. andre og nye kursmål og analyser.
Men ellers en udmærket start på 2025!
-
-
@Anavex
Så kom peer-reviewet endeligt. Så har man omsider noget konkret at forholde sig til - jeg har set frem til den artikel! Jeg læste den i forgårs, men løber normalvis videnskabelige artikler igennem 2 gange med lidt tid imellem. Så bundfælder resultaterne sig inden 2. gennemlæsning.
Jeg følger med i tråden herinde, og vil først lige knytte et par kommentare til tidligere indlæg. Jeg har stor respekt for skribenterne herinde, men der ytres indimellem nogle holdninger/spekulationer, som skurrer lidt i ørene - i hvert fald ud fra et videnskabeligt synspunkt.
For det første så er artiklen allerede tilpasset JPAD. Det kan være der mangler et par detaljer, men det er absolut kun detaljer, da man ikke kan få accepteret sin artikel til "In press"-status uden at formalier til tekstopsætning og figurer er overholdt. Den ligger rigtig nok på Sciencedirect, som er en database for artikler, men det er ikke herfra tidsskriftet trækker artiklen senere. Artiklen ligger allerede hos editors for JPAD og det er formentlig JPAD, der har lagt den op på Sciencedirect. Det er ikke en proces forfatterne har indflydelse på, men en proces som køres tidsskriftet. Ligesom forfatterne normalvis ikke har indflydelse på hvornår artiklen publiceres officielt. Under visse omstændigheder kan en artikel publiceres online ifm et oralt oplæg, hvilket typisk sker for større betydningsfulde studier. I øvrigt en fed oplevelse til større kongresser, hvor man som forfatter får lov til trykke på "publicer-knappen" live.
Mht. forfatter-rækken er det sådan, at man gerne følger en fast kutyme i videnskabelige kredse. 1. forfatteren er typisk den, som har lagt flest kræfter i arbejdet med tilblivelsen af studiet/artiklen. Sidste forfatteren er tovholder for projektet. Hhv. 1. og sidste forfatter får størstedelen af æren. Alle de andre medforfattere er ofte site-investigators - altså læger som har haft ansvaret for inklusion af patienter og dataopsamling på de pågældende hospitaler/sites. Rækkefølgen af de øvrige forfattere er ikke væsentlig. Dvs. MacFarlane og Sabbagh spiller hovedrollerne ifm med dette peer-review. De er typisk også corresponding authors, hvilket også er tilfældet her.
Ad selve peer reviewet har jeg nogle kommentarer.
1) Artiklen publiceret i et tidsskrift med en impact på 8-10. Det er acceptabelt og bør være garant for at metoden ikke er helt tosset.2) Mht metode så er min umiddelbare vurdering, at den overordnede metode er god. Der er dog et par elementer, som jeg kunne have ønsket mig anderledes/bedre beskrevet. Hvad er det for et "third party" som har stået for online randomisering? Er et eksternt firma benyttet, så plejer man at angive hvilket firma det drejer sig om.
Mht statistisk metode så er det gængse, bredt accepterede metoder, der er anvendt.3) Resultaterne er overordnede gode - nok næppe tvivl om det. Jeg studser, som tidligere skribenter, over det store frafald. Men der er udført en power beregning før studiet, som faktisk angiver et forventeligt frafald som svarer til det man ser i 30 mg gruppen. Det forventede frafald har man nok fra andre lignende studier, og det er måske ikke underligt med et relativt stort frafald taget typen af studie og patienternes tilstand i betragtning. Bemærk også at frafaldet i placebo gruppen er 19%. Kun ca. 12% flere i 30 mg gruppen frafalder (31%), og det skyldes jo nok bivirkninger. Jeg hæfter mig ved, at et stort frafald var forventet, hvorfor jeg på ingen måde er bekymret fra et videnskabeligt synspunkt. Til gengæld synes jeg, at det er lidt træls at man inkluderer data fra patienter som ikke har fuldført studiet. Det er kun et must, at patienterne skal have startet studiet og gennemført 1. follow-up efter 12 uger. Så er jeg lidt i tvivl om hvorvidt de faktisk "genererer" data for de manglende punkter efter 12 uger (drejer sig umiddelbart om 93 patienter i interventionsgruppen, der ikke har gennemført hele studiet). Det ville jeg opfatte som en relativt stor svaghed ved studiet, men jeg er nødt til at læse artiklen igen for at være sikker i dette udsagn. Der er gjort en analyse for hvor sikker dette form for generering af data er, og den viser umiddelbart, at det er sikkert at gøre dette - sådan som jeg læser og forstår det. Igen - det forplumrer desværre billedet lidt. I supplemental material har forfatter vedhæftet nogle figurer, hvor "autogenereret" data er frasorteret, men så går datapunkterne kun til uge 12... det står dog ikke angivet nogle steder, og jeg spekulerer på om det faktisk er en fejl? Det er figur 3 i supplemental. Supplemental material gennemgår normalvis ikke peer-review!
3) Bemærker i øvrigt at kun meget få i 50 mg gruppen når deres mål med 50 mg / dag. Det er patienterne frit for at op- og nedtitrerer dosis (feks ved bivirkninger). Det betyder, at 30 og 50 mg grupperne kan lægges sammen til én uden problemer. De to grupper får nemlig administreret stort set samme dosis. Så at lægge grupperne sammen giver mening og er på ingen måde snyd - særligt ikke når de faktisk får samme dosis.
Overordnet er jeg tilfreds med artiklen. Det perfekte studie findes ikke. OLE data bliver spændende for at se om effekten vedbliver. Kigger man på de rå data, så ser det ud til at udviklingen stagnerer, mens placegruppen fortsætter deres "deroute". Vedbliver den effekt med statistisk signifikans til en helt normal T-test analyse, så kan jeg simpelthen ikke forestille mig andet end en godkendelse hos EMA. Måske godkendelse med forbehold om et back-up studie; men rent videnskabeligt ser casen ud til at holde vand. Med forbehold for 1 manglende gennemlæsning og deres mulige generering af data. Ift. sidste så håber jeg, at de vil præsentere deres rå data med standard deviation eller konfidens interval... og simpelthen bare fjerne dropouts. Rå data kan ikke diskuteres!
Slutteligt kan jeg se, at der på stocktwits diskuteres netop standard deviation, standard error og konfidens interval. Standard deviation og konfidens interval er lette at analysere - standard error ikke nemt. Intervallerne angiver "usikkerheden" omkring gennemsnittet, men kan - modsat hvad der angives på stocktwits - godt overlappe hinanden; det udelukker IKKE at data er signifikante. Er der totalt overlap, så er data selvfølgelig ikke signifikante, men det er ikke tilfældet her. -
Tak Boersboe !
Netop det forhold, at 30 og 50 mg grupperne resultatmæssigt ikke ligger langt fra hinanden var det der overraskede mig mest i forhold til fase 2a forsøget.
Det bliver interessant og se hvad man evt godkender som behandlingsdosis. Som jeg tidligere har skrevet har Anavex tidligere fundet optimum vist på en kurve på ca 35-40 mg.
Det relativt store frafald af pts først i forsøget er ikke usædvanligt og når vi har med ældre mennesker i en coronatid at gøre er det ikke overraskende.
Randomiseringen af forsøget er ikke ramt godt nok. Placebo pts er lidt dårligere i udgangspunktet. Det kunne være gjort bedre ! Man kan dog godt korrigere dette statistisk, hvilket man må formode er gjort.
Alle tal og kurver er pooled. Det kunne være interessant, at se evt "respondere" og "ikke respondere", hvis seperation var mulig. Findes f.eks. en gruppe respondere, som har en kurve for kognitivt tab svarende til alm. aldring eller mere interessant forbedrer de kognitive evner ift starttidspunktet.
En anden analyse der kunne være interessant, at få udført er, hvorvidt de mindst ramte pts i udgangspunktet klarer sig bedre/få bedre effekt af Blarcamesine. Men jo mindre grupper man analyserer på jo mindre chance for at påvise signifikans - men stadig interessant om der er en tendens.
Sidstnævnte for at se om Misslings og alle andres drøm om profylakse behandling af alzheimers er realistisk.
-
Jeg har så mange jeg kan tillade mig
Ved tilbagefald kunne jeg godt øge.
Meget interessant at studere "Table 2" og signifikanstallene.
ADAS cog13 har for 50 mg en signifikantværdig på 0,021 mens de pooled data har 0,008 og CRD-SBs tilsvarende 0,045 respektive 0,01.
De tal viser hvor meget et forsøgs størrelse er vigtig. 50 mg gruppen kommer lige akkurat i mål på CDR-SB på den mindre gruppe af 50 mg pts, mens de polled data giver klart signal.
Novo er i gang med GLP-1 i AD. Som jeg ser med 2 forsøg med 1840 pts i hver og i 173 uger. De bruger deres økonomiske muskler for at få en p-værdig på den rigtige side af 0,05. Mange patienter og lang behandlingstid øger deres chancer for succes.
-
Anavex Super med dit faglige input Boersboe.
Vi er jo rørende enige på langt de fleste punkter.
Positivt du nu også mener, at videnskaben ser ud til at holde vand.
Håber du nåede at købe nogle af dine aktier tilbage, fra dit frasalg i foråret 2024.Elsevier forlaget ejer tilsyneladende rigtig mange journaler i store dele af verden.
Det franske fagblad EM consulte er bl.a et af disse.
https://www.em-consulte.com/Her kan man nu også købe sig adgang til Peer Reviewet.
Mit spørgsmål er, om du eller andre har nogen erfaring med, hvor længe en officiel udgivelse typiske trækkes efter den rent faktisk er tilgængelig?Synes nyhedsværdien og den officielle udgivelse eller "trykken på knappen" bliver lidt udvandet, hvis indholdet har været tilgængelig i længere tid inden.
-
Jeg har ikke set nogle officielle estimater fra Anavex. SOTC Analytics har tidligere gættet på en mulig lav prissætningen, og at Blarcamesine muligvis vil blive prissat til under 13.000 USD årligt pr. patient. https://www.sotcanalytics.com/archive-2023/aaic-2023
-
Anavex 90 min. på JP Morgan fremgår af nu på oversigten den 16. januar 2025.
Tidspunkt er nu sat til kl. 15.00 - 16.30 DK-tid.
2 blokke a 45 min.
Angiveligt præsenterer Anavex i en af de største lokaler på konferencen.OLE AD TLD bliver sandsynligvis først tilgængelig umiddelbar før Anavex går på.
Ved forventet gode data (abstrakt fra april AD/PD) kan aktiehandlen muligvis blive suspenderer indtil præsentationen er afsluttet.Vi har ingen indikation på prisniveauet ved en evt. markedsgodkendelse.
Lecanemab ligger på 26.000 $ årligt + MRI skanning og andre løbende kontrol for de farlige bivirkninger.
Reelt kan prisen derfor løbe helt op til 50.000 $ årligt.Blarcamesine er både billiger at producerer og administrerer, Anavex skal finde en balance, hvor de sikre en indtjening, der dækker udviklingsomkostningerne fra over snart 10 år nu. Desuden skal der være en gevinst for selskabet og til os tålmodige/trofaste aktionærer.
Bliver prisen for høj ville dette nok afspejles i en relativ langsom udrulning.
Mit umiddelbare bud ville være 10.000-15.000 $ årligt.
Prisniveauet bliver typiske annonceret umiddelbart efter en evt. markedsgodkendelse af EMA. -
Det lyder umiddelbar som en høj pris for et middel der ikke kurrerer, men forsinker udviklingen af sygdommmen.
Andre har enda ikke turet at indsende en ansøgning til medicinrådet for Lecanemab, og nok erkendt at Lecanemab ikke har gang på jorden i DK, både på grund af pris, virkning, bivirkninger og manglende opfølgningsundersøgelse.
Selv om Blarcamesine har et ganske andet profil, vil jeg vurdere prisen for høj.
-
Hvordan kommer du frem til, Anavex har 90 minutter?
Ifølge linket du deler, har de 40 minutter inklusiv Q&A.
-
Det står skrevet sort på hvidt. En kasse med en streg igennem betyder nok ikke, firmaet fortsætter med at præsentere, selvom man ønsker det - i så fald præsenterer nogle firmaer i både 2 og 3 timer.
-
Anavex BioBahnsen - du har nok ret. Antog måske fejlagtig, at 2. blok var en markering for at Anavex også havde denne blok.
Det kunne dog måske tyde på, at dette blot er en pause inden sidste selskab går på 16.30?
Vi må se - bare OLE data er så gode, som abstraktet fra AD/PD tyder på, så bliver det en rigtig god dag.Hvad prisen evt. måtte ende i for Blarcamesine, det ved vi nok inden udgangen af 2025.
Nej Blarcamesine er ikke en kur medmindre, som meget tyder på, vil have en meget større effekt ved tidlig medicinering (evt. præventivt) - bl.a. derfor er OLE data så vigtige.Tænker hvis man gerne betaler 1300-1700 kr./mdr. for medicin mod fedme, så burde prisen for at kunne forlænge AD patienters livskvalitet være noget højere.
Tænker jeg personlig gerne allerede nu ville give en højere pris, selvom jeg ikke har en CNS-sygdom, hvis man tilsyneladende kan begrænse tabet af hjernevæv i tillæg med de tilsyndeladende øvrige gode virkemekanismer.
Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.
Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.
With your input, this post could be even better 💗
Tilmeld Log ind