Skip to content
  • Debatforum
  • Seneste
  • Populære
  • Bruger
Temaer
  • Light
  • Dark

Kollaps
FORSIDEN
Log ind Opret konto

Zealand Pharma Announces Full Year Results for 2022

Planlagt Fastgjort Låst Flyttet Debatforum
15 Indlæg 1 Posters 0 Visninger
  • Ældste til nyeste
  • Nyeste til ældste
  • Most Votes
Svar
  • Svar som emne
Login for at svare
Denne tråd er blevet slettet. Kun brugere med emne behandlings privilegier kan se den.
  • P Offline
    P Offline
    ProinvestorNEWS
    wrote on sidst redigeret af
    #3

    Proinvestors Q&A med Zealand Pharma og Adam Steensberg afholdes onsdag d. 15. marts kl. 15.

    1 Reply Last reply
    2
    • P Offline
      P Offline
      ProinvestorNEWS
      wrote on sidst redigeret af
      #4

      Zealand Pharma blødte kraftigt på bundlinjen i 2022, hvor det samlede tab løb op i 1,2 mia. kr.

      Det skete i et år, hvor biotekselskabet sadlede om rent strategisk for at fokusere benhårdt på forskning og udvikling fra selskabets peptid-platform og nedskalerede de kommercielle aktiviteter.

      • Vores kernestyrke som selskab ligger i terapeutisk peptid-design og udvikling, hvilket har ført til vores stærke pipeline af lovende kandidater til behandling af sjældne sygdomme, fedme og inflammation, siger bestyrelsesformand Martin Nicklasson og topchef Adam Steensberg i regnskabet

      Det betyder også, at Zealand har pillet salg for millioner, som vedrører ikke fortsættende aktiviteter, ud af tallene for både 2021 og 2022.

      Den rapporterede omsætning i 2022 er således 104 mio. kr., men 191,6 mio. kr. inklusive de ikke fortsættende aktiviteter, mens sammenligningstallet for 2021 rapporteret er 108,5 mio. kr., men 292,6 mio. kr. inklusive de ikke fortsættende aktiviteter.

      Nettodriftsomkostningerne steg efter revideringen til 941,1 mio. kr. fra 881,9 mio. kr. i 2021, og dermed kan driftsresultatet opgøres til et tab på 837,2 mio. kr. mod et minus på 784,3 mio. kr. i 2021.

      På bundlinjen tabte Zealand Pharma 1202,1 mio. kr. mod et minus på 1018,1 mio. kr. i 2021.

      Tabel over Zealand Pharmas årsregnskab for 2022:
      Mio. kr.
      2022
      2021
      Omsætning
      104,0
      108,5
      Netto driftsomkostninger
      941,1
      881,9
      Resultat af primær drift
      -837,2
      -784,3
      Resultat før skat
      -972,0
      -754,9
      Nettoresultat
      -1202,1
      -1018,1
      Udbytte pr. aktie (kr.)
      0
      0

      Zealand Pharmas forventninger til 2023:
      Mio. kr.
      Ved FY 2021
      Nettodriftsomkostninger
      800-900

      .\˙ MarketWire

      1 Reply Last reply
      2
      • E Offline
        E Offline
        EliotSpitzer
        wrote on sidst redigeret af
        #5

        Det er jo herligt med sådan en overskirft som "Zealand Pharma blødte kraftigt på bundlinjen i 2022" og "Zealand Pharma leverer nyt milliardtab i omstillingsår". Det er korrekt at ændringerne i USA kan beskrives som "tab" eller "blødning" men omkostningerne for de kliniske studier er vel ikke et tab. Det er omkostninger og det føre til negative bundline, ja, men tab og blødning er jo dybest set noget andet. Det er vel lidt om glasset er halvt fuld eller halv tomt. Jeg mener børskursen i dag afspejler at de kliniske studier=omkostninger er at opfatte som en investering i fremtiden. Men det er helt sikkert ikke sidste gang vi har set den slags overskrifter.

        1 Reply Last reply
        5
        • A Offline
          A Offline
          Aps_invest
          wrote on sidst redigeret af
          #6

          Enig ES....de der overskrifter er på niveau med Ekstra Bladet og B.T 🙂

          1 Reply Last reply
          4
          • A Offline
            A Offline
            Aps_invest
            wrote on sidst redigeret af
            #7

            Men vel en konsekvens af at nogen tjener penge på click 🙂 jo flere click, jo flere reklameindtægter 🙂

            1 Reply Last reply
            4
            • D Offline
              D Offline
              deleted-user
              wrote on sidst redigeret af
              #8

              Det er vel en meget passende overskrift, når selskabet formøbler 1,2 mia. kr., ca. halvdelen af sin egenkapital og skaber en omsætning, der er et par millioner kroner mindre end sidste år. Vurderingen forekommer, at være objektiv og ikke bære præg af, at nogen anskuer sin egen investering og dermed kan være farvet i sin vurdering?

              Havde det være mere korrekt, hvis avisen havde skrevet, at det var investeringer i fremtiden? Investering er det vel først, når der kommer et afkast - der tjener formålet med en investeringen.

              1 Reply Last reply
              2
              • C Offline
                C Offline
                CSørensen
                wrote on sidst redigeret af
                #9

                Jeg har som sådan ikke et problem med overskriften, da det jo rent regnskabsmæssigt uomtvisteligt er korrekt, at et tab er et tab uanset årsagen. Men årsagen er jo til gengæld yderst relevant for en bedømmelse af, hvor bekymrende tabet er, herunder om det negative resultat er acceptabelt/forsvarligt som følge af udviklingsomkostninger. Jeg synes ikke, man nødvendigvis kan stille krav om, at en overskrift som den nævnte skal vinkles ud fra en (i betydeligt omfang subjektiv) kvalificering af tabets "rimelighed".

                Til gengæld synes jeg, det er meget misvisende at hævde (LLi), at selskabet har "formøblet" 1,2 mia. kr. - i betydningen "sætte over styr, ødsle bort", jf. Retskrivningsordbogen https://roplus.dk/#ordbog/formøble/
                Det er vel ikke en rimelig betegnelse for Zealand Pharmas udgifter til kliniske forsøg, som vel nu engang er et uomgængeligt grundvilkår for et selskab i denne sektor?

                Jeg er heller ikke enig i, at man først kan kalde en udgift for en investering, når der kommer et (positivt) afkast. Eller er vi kun investorer, når vores investeringer giver gevinst? Hvad hedder det så, når vi har en mindre heldig hånd og ender med et tab?

                I enhver investering ligger en initial udgift og et håb om positivt afkast samt risiko for tab. Eller hvad?

                1 Reply Last reply
                3
                • D Offline
                  D Offline
                  deleted-user
                  wrote on sidst redigeret af
                  #10

                  Beklager hvis CSørensen finder min begrebsramme anvendt, så det støder ham. Støder så meget, at han finder det "meget misvisende at hævde.....".

                  Resultatet er faktuelt, 1,2 mia. kr. på bundlinjen - den værdi årets resultat, har barberet af egenkapitalen. Intet misvisende men 100 % faktuelt gengivet.

                  Det bliver vist for meget kamp om ord og nogen er sikkert følelsesmæssigt påvirket af sin "investering", der bliver omtalt, så det ikke fordrer for ens egne finansielle beslutninger og dispositioner.

                  Historien for den enkelte investor (læs: selskab) spiller en afgørende rolle. Novo har eksempelvis med solid praksis demonstreret, hvordan det langt tidligere i et forløb med rette, kan kategoriseres som værende investering, mens en lille grøn biotech virksomhed ikke har samme fordele, alene af den simple grundt, at de ikke har leveret noget, der minder om afkast og derfor med rette kan omtales som værende, at formøble investors penge.

                  Pengene er væk og afkastet er ikke til, at få øje på, med mindre der tilføjes en lang række usikre forudsætninger. Så vil CSørensen sikkert bemærke, at sådan er det altid med investering. Ja, det er korrekt vurderet, Sherlock værdigt, og sådan er det jo altid, når der tales om fremtiden. Det kan ikke henføres til investering alene, men er en iboende risiko, når vi taler om alt i fremtiden.

                  God dag herfra CSørensen og jer andre.

                  1 Reply Last reply
                  0
                  • Helge_LarsenPI-redaktørH Offline
                    Helge_LarsenPI-redaktørH Offline
                    Helge_LarsenPI-redaktør
                    wrote on sidst redigeret af
                    #11

                    Zealand/Danske: Partner nær fase 3 med fedmemiddel - kursmål hæves
                    3.3.2023 09.24 • MarketWire •
                    Zealand Pharmas partner Boehringer Ingelheim er kommet et skridt nærmere den kliniske udviklingsfase 3 med lægemiddelkandidaten BI456906, som er del af et samarbejde mellem den tyske medicinalkoncern og Zealand.

                    Det konstaterer Danske Bank i et notat, hvori banken gentager anbefalingen "køb" og løfter sit kursmål til 333 kr. fra 275 kr.

                    Ifølge Danske Bank understregede Zealand i forbindelse med sin regnskabspræsentation, at Boehringer drøfter designet af et fase 3-studie af BI456906 med sundhedsmyndighederne.

                    • Vi ser det som en indikation af, at Boehringer Ingelheim vurderer, at fase 2-data afspejler en kommercielt attraktiv og konkurrencedygtig profil inden for overvægt, hedder det i notatet.

                    Banken estimerer på den baggrund, at data, der først ventes offentliggjort ved en medicinalkonference i juni, muligvis viser et vægttab på 15-20 pct.

                    Zealand-aktien falder fredag 1,5 pct. til 222,80 efter en gevinst på 4,1 pct. torsdag.

                    .\˙ MarketWire

                    Jakob Dalskov

                    1 Reply Last reply
                    1
                    • C Offline
                      C Offline
                      CSørensen
                      wrote on sidst redigeret af
                      #12

                      LLi , det misvisende består ikke - som jeg meget klart skriver - i at påpege det økonomiske tab, men at betegne det som "formøbling", som er er værdiladet ord.

                      Jeg synes, det er ærgerligt, og heller ikke så meget i tråd med retningslinjerne/"ånden" på PI (som jeg forstår det), at du kaster dig så hurtigt ind i motivforskning i, hvorfor jeg eller andre kommenterer, som vi gør. Prøv at holde dig på sporet, som i dette tilfælde handler om at prøve at foretage en saglig vurdering af ZEAL's regnskab og underskuddet i samme - som du altså mener er udtryk for en formøbling af selskabets egenkapital, men som andre (og p.t. tilsyneladende markedet) mener er udtryk for en investering i fremtiden (selvfølgelig forsimplet, for der er givetvis masser af nuancer, udgifter der burde være mindre, indtægter der burde være større m.v.).

                      Motivet eller den investeringspsykologiske grund til, at vi har den opfattelse og det blik på et selskab, som vi har, kan selvfølgelig også godt være relevant at være (eller prøve at blive) bevidst om, især som en fejlkilde, men det er nu engang mere interessant at forholde sig til indholdet i debatten om, hvordan ZEAL's regnskabsmæssige underskud sagligt bør vurderes.

                      I forhold til Novo er det selvfølgelig krystalklart, at det selskab er i en helt anden kategori og må vurderes helt anderledes i denne kontekst. Men engang i tidernes morgen har de helt sikkert også "formøblet" investorernes (nå nej, det hedder de så ikke?) penge på at udvikle de første produkter.

                      Og tak for sammenligningen med Sherlock Holmes, som vel ikke er den værste, man kan aspirere til at efterligne (selv om mine deduktive evner helt sikkert ikke slår til).

                      God dag også til dig 🙂

                      1 Reply Last reply
                      0
                      • D Offline
                        D Offline
                        deleted-user
                        wrote on sidst redigeret af
                        #13

                        Formøbling dækker også over risikable dispositioner, så jeg ser det, som et helt naturligt lingo i denne henseende. Vil du også have forbudt betegnelsen "cash burn", da det er "meget misvisende" i din optik og for værdiladet, da selskabet jo investerer penge og ikke brænder dem af?

                        Sunk cost princippet lever forsat og dermed syns jeg ikke heller, at "formøble" er meget misvisende, når vi intet ved om fremtidens afkast på en pipeline. Fugle på taget, skal også bandlyses?

                        Din tese om mulig motivforskning, syns jeg ikke er korrekt fremstillet. Den er læst og noteret, men jeg er ikke enig. Hvis Helge mener det er over stregen, så hører jeg det gerne og accepterer, hvis overdommeren sletter. Når jeg får prædikatet "meget misvisende" hæftet på et af mine faktuelt basserede indlæg, så kalder det naturligvis på et forsvar fra min hånd.

                        1 Reply Last reply
                        0
                        • Helge_LarsenPI-redaktørH Offline
                          Helge_LarsenPI-redaktørH Offline
                          Helge_LarsenPI-redaktør
                          wrote on sidst redigeret af
                          #14

                          Hej LLI og CSørensen, Jeg bliver desværre først nu opmærksom på, at tråden har taget en uheldig drejning. CSørensen har helt ret i at LLI-indlægget indholder motivforskning og i sin debatform strider imod de enkle retningslinier for debat på ProInvestor.

                          Jeg skal i samme moment opfordre til, at man er omhyggelig med altid at omtale den man debatterer med ved navn, alias eller "du" og ikke i 3.die person. Den man debatterer med er jo til stede i rummet, om man så må sige.
                          (Hvor det for 100 år siden havde den modsatte virkning, indikerer 3.die person i tiltaleform i dag det stik modsatte, hvilket næppe kan siges at fremme en konstruktiv og inkluderende debat.)

                          Hermed er denne afstikker af tråden afsluttet. Dette bedes respekteret.

                          God weekend til jer begge, når i når dertil.
                          M.v.h Helge 🙂

                          1 Reply Last reply
                          1
                          • D Offline
                            D Offline
                            deleted-user
                            wrote on sidst redigeret af
                            #15

                            Det er modtaget Helge . Kan godt se udfordringen, men blev let antændt af kritikken om, at mit indlæg var "meget misvisende" og det kaldte som skrevet, på et rimeligt svar. Vi skal vel besvare hinandens indlæg med gensidig respekt.

                            God weekend og ikke mere motivforskning fra min side. Så håber jeg den gensidige respekt følger

                            1 Reply Last reply
                            2
                            • C Offline
                              C Offline
                              CSørensen
                              wrote on sidst redigeret af
                              #16

                              Tak for dine bemærkninger, Helge, som jeg er helt enig i.

                              Og også fuld opbakning til både gensidig respekt og afslutning af afstikker herfra. God weekend 🙂

                              1 Reply Last reply
                              2

                              Hello! It looks like you're interested in this conversation, but you don't have an account yet.

                              Getting fed up of having to scroll through the same posts each visit? When you register for an account, you'll always come back to exactly where you were before, and choose to be notified of new replies (either via email, or push notification). You'll also be able to save bookmarks and upvote posts to show your appreciation to other community members.

                              With your input, this post could be even better 💗

                              Tilmeld Log ind

                              • Log ind

                              • Har du ikke en konto? Tilmeld

                              • Login or register to search.
                              • First post
                                Last post
                              0
                              • Debatforum
                              • Seneste
                              • Populære
                              • Bruger